Den afbrudte tidsperiode.

DEN AFBRUDTE TIDSPERIODE.
TIDSPERIODEN FOR RIGETS NÆRHED.



( Side 283 - : UDDRAG FRA JESU GJENKOMST, BIND 5 AF OSCAR EDIN INDERGAARD)
Denne periode varede fra døberen Johannes og til Paulus og Barnabas` forkyndelse i Antiokia: Mat. 3,1-2. "Og et helt år var de sammen der i menigheden og lærte en stor skare, og i Antiokia fik disciplene først navnet KRISTNE."
Apostlenes Gerninger 11,26.
I DENNE PERIODE kunne Riget for Israel HAVE BLEVET OPRETTET, dersom jøderne havde omvendt sig og bedt Messias om at komme tilbage. Det er derfor ikke rigtigt at sætte den kristne menigheds begyndelse hverken ved PINSEFESTENS DAG eller ved PETERS BESØG I KORNELIUS HUS.
Denne tidsperiode hører med til NÅRDENS TIDSPERIODE, men den hører ikke med til den FRIE NÅDES TIDSPERIODE. Vi må skille mellem disse to nådesbegreber: Joh. 1,14 & 16-17. Luk. 4,18-19.
I dene periode har vi RIGETS FORKYNDELSE. Den er baseret på følgende forhold:

1. Anger.
2. Omvendelse.
3. Overholdelsen af Moseloven og Jesu bud.
4. Vand dåb.
5. En personlig tro på Jesus.

I denne periode var det jøderne som fortsat var i centrum, for Guds opmærksomhed. Hedningerne måtte slutte sig til jødedommen og holde loven eller dele af den, for at blive frelst. Dette kommer tydeligt frem ved Peters besøg i Kornelius hus. Kornelius var en jødisk proselyt (tilhænger af jødedommen) allerede før Peter besøgte ham: Ap.Gr. 10,2.
På grund af at Kornelius var en jødisk proselyt, kunne Peter sige flg. til ham: "Peter oplod sin mund og sagde: Jeg skønner i sandhed at Gud ikke gør forskel på folk, men blandt hvert folkeslag TAGER HAN IMOD DEN SOM FRYGTER HAM og GØR RETFÆRDIGHED (HOLDER LOVEN): Ap.Gr. 10,35.
(I parentes gør vi opmærksom på at der var to typer proselytter, og det var: 

1. De som gik helt over til jødedommen. De lod sig omskære og forpligtigede sig på at holde hele Moseloven.
2. De som forpligtede sig på dele af Moseloven. Det kunne f.eks. være de 10 bude. Disse var ikke fuldstændige jøder, men de fik del i frelsen, og det er det vigtigste. De blev kaldt for "portens proselytter". Det vil sige at de stod i porten til at blive fuldstændige jøder.)

PETERS FORKYNDELSE VAR I SAMSVAR MED JESU FORKYNDELSE I MATTÆUS 19, 16-23.
Da Paulus nogle år efter Peters besøg hos Kornelius – besøgte den romerske fangevogter i Filippi, kunne han ikke sige det samme til ham som Jesus havde sagt til den rige unge mand,, når han spurgte om hvad han skulle gøre for at blive frelst: Mat.19,16-23. Paulus sagde at HAN SKULLE TRO PÅ JESUS KRISTUS, for at blive frelst: Ap.Gr. 16,30-31.
Grunden til at der er forskel på PETERS BUDSKAB og PAULUS` BUDSKAB er det forhold at de havde hver sin opgave og hvert sit evangelium:
Peters budskab tog sigte på at jøderne skulle omvende sig, således at Jesus KUNNE KOMME TILBAGE og OPRETTE RIGET FOR ISRAEL FOR JØDERNE.
Paulus` budskab tog sigte på at udtage DEN KRISTNE MENIGHED, som er Jesu legeme.
Vi må skille mellem den JØDISKE MENIGHED, som er blevet udtaget ved Paulus og de andre apostles EVANGELIUM OM DEN FRIE NÅDE.
Det er GALT at betegne den kristne menighed som den Ny.testamentlige menighed, for der er TO MENIGHEDER i den ny testamentlige tid, og det er:

a. Den jødiske menighed.

b. Den kristne menighed.

Det første evangelium skulle føre frem til at RIGET FOR ISRAEL. "Men fra døberen Johannes' dage indtil nu trænger de sig med magt ind i himlenes rige, og de som trænger sig ind, river det til sig." Mat. 11,12.
Der er mange oversættelser af dette vers. Vi skal nævne en del af dem:

1. Gartner:..."Himmelriget trænger sig frem og djærve mænd giver sig i dets vold."
2. Barclay:..."Himmelriget bliver taget med storm, og den voldsomme tager det med magt."
3. Darby:..."bliver himlenes rige taget med magt, og den voldsomme griber fat i det."
4. Good News:."Himmelriget har lidt voldsomme angreb, og voldsomme mennesker forsøger at indtage det"
5. Hedegård:..."himmelriget er udsat for stormangreb..."
6. Gunnes:..."øves der vold mod himlenes rige. Det er voldsmænd som vil røve det til sig."
7. Phillips: "ivrge mennesker".
8. Jerusalem;..."Himmelriget er blevet udsat for vold, og de voldsomme tager det med storm."
9. Svensk oversættelse:... "trænger himmelriget frem med storm."
10. Tysk oversættelse:..."lider himmelriget under vold."
11. Moffatt:..."presser sig ind i himlenes rige. Disse ivrige sjæle stormer det."
12. Dansk oversættelse:..."tages himmelriget med storm."
13. Ferøyisk oversættelse:... "bliver himmelriget taget med magt."
14. Seidelin:..."tages Guds riget med storm, og de fremstormende løber af med det."
15. Bech:... "Voldsmænd forsøger at tage det med magt."
16. Wuest:..."bliver himmelriget taget med storm, og de stærke og mægtige lægger med iver beslag på det."
17. King James:..."himlenes rige bliver udsat for vold, og den stærke tager det med magt."
18. The New International Version:..."himlenes rige har trængt sig kraft-fyldt frem, og de stærke mænd tager det til sig."
19. R.L.Lindsey:..."himlenes rige bryder frem, og enhver bryder frem sammen med det."
20. Brad H. Young:."himlenes rige bryder frem, og de som bryder frem, søger det. Se Studiebibel. Nr.1.s.326.

Hvis vi skal opsummere det som er sagt ovenfor, så betyder dette flg:

1. Himlenes rige begynder med døberen Johannes` forkyndelse.
2. Det er Guds rige som er brudt frem på en speciel måde. Dette gælder det Guds  rige som de Gl.testamentlige profeter vidnede om.
3. De som underkaster sig himmelrigets love, river det til sig og indtager det med storm.
   

En del moderne Bibel-forskere mener at udsagnet i Mattæus 11,12 må ses i sammenhæng med Mika 2,12-13, hvor der står: "Jeg vil samle dig , Jakob, samle jer så mange som i er. Sanke sammen vil jeg - DET SOM ER IGEN AF ISRAEL. Jeg vil føre dem sammen som i en indhegning, som en hjord i sin fold, så DET LARMER AF MENNESKER. Vejbryderen (hebr.poretz) går foran dem. De bryder igennem og drager igennem porten og drager ud af den. Deres konge (hebr,malkam) drager frem foran dem, og Herren (hebr.Jhvh) i spidsen for dem."
De mener at det er Elias eller døberen Johannes som er "vejbryderen" eller "den stærke". Han var den første som brød sig ind i Gudsrigets indhegning, således at fårene (jøderne) kunne bryde sig ud af den og søge Guds rige. Det var Jesus som ledte dem ud.
Personlig tror jeg at teksten i Mika refererer sig til Jesu genkomst og hans samling af jøderne i endens tid. Vejbryderen bliver da den samme som kongen og Herren, som går i spidsen for dette store tog. ""Og han skal sende ud sine engler med basunens vældige røst, og de skal samle hans udvalgte (jøderne) fra de4 verdenshjørner, fra himmelbryn til himmelbryn." Mat. 24,31.
Det er særlig to udtryk i teksten fra Mika 2,12-13 som viser at den angår endetiden, og det er udtrykkene:

1. "Det som er igen af Israel". Det er endetidens levning i Israel.
2. "Det larmer af Mennesker". Det angår 1000 års-riget.
   

Blandt rabbinerne var der to opfattelser af hvem "vejbryderen" var. Den ene gruppe mente at det var Elias, medens den anden gruppe mente at det var Messias.
Se min bog: Jesu Gjenkomst, bind 4, s.309. Se også Brad H.Youngs bog: Jesus the Yewish Theologian.

OPRETTELSEN AF "HIMLENES RIGE" ER TREDELT.
Det var Guds inderste hensigt og vilje at oprette det historiske rige ved Jesu første komme, men da jøderne som folk og nation ikke ville tage imod det, idet de forkastede Jesus fra Nasaret som jødernes Messias, blev bare EN DEL AF RIGETS ÅNDELIGE SIDE etableret ved Jesu første komme. Resten af riget skal oprettes ved Jesu genkomst.
Guds rigets etablering for jøderne er todelt, og mellem disse to faser af Guds riget ligger der en VENTETID for jøderne. Denne ventetid udfyldes af etableringen af den kristne menighed, som er Jesu åndelige legeme. Disse tre faser kommer godt til udtryk ved flg. Bibel-vers:

1. "Frygt ikke, du LILLE HJORD ! for det har behaget deres Fader at GIVE JER RIGET." Luk. 12,32.

Det var Guds hensigt at oprette riget for dem ved sit første komme.

2. "Medes de hørte på det lagde han også en lignelse til, fordi han var nær ved Jerusalem, og de tænkte at Guds rige

STRAKS skulle komme til syne." Luk. 19,11.

På grund af at jøderne ikke ville anerkende Jesus fra Nasaret som deres Messias, blev riget udsat.

3. "Således skal også i, når i ser dette sker (endetids begivenhederne), vide at Guds rige ER NÆR." Luk. 21,31.

I.f.m. endetids begivenhederne vil jøderne som folk og levning anerkende Jesus, og da vil RIGET blive oprettet.

Disse tre faser af Guds riget kommer også tydeligt frem i Mat. 23,37-39, hvor der står:

1. Første fase: "Jerusalem ! Jerusalem ! du som ihjelslår profeterne og stener dem som er sendt til dig, hvor ofte ville jeg samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under sine vinger ! Og i VILLE IKKE."
2. Anden fase: "Se, jeres hus (templet) skal lades jer øde !"
3. Tredie fase: "For jeg siger jer: Fra nu af skal i ikke se mig før i eventuelt siger: Velsignet være han som kommer i Herrens navn !"
   

På samme måde som templet ikke længer var "min Faders hus": Luk. 2,49, men blev kaldt for "deres hus", på grund af at jøderne ikke ville inkludere Jesus i Guds tjenesten i templet, så var heller ikke højtiderne i Israel længere "Herrens højtider" 3.Mos. 23,2, men de blev kaldt for "jødernes højtider": Joh. 5,1.
Døberen Johannes kaldte den første menighed for BRUDEN (gr.nymfe). Det var den menighed som skulle få del i etableringen af Riget for Israel: Joh. 3,29.

Det er de TROENDE JØDER SOM ER HERRENS BRUD. Vi som hører med til den kristne menighed, tilhører JESU ÅNDELIGE LEGEME.

De messianske jøder på Jesu tid blev også kaldt for "MENIGHEDEN". "Og jeg siger dig at du er Peter og på denne klippe (på Jesus) vil jeg bygge MIN MENIGHED (gr.ekklesia, hebr."edah" eller "kalah", og dødsrigets porte (døden) skal ikke få magt over den." Mat. 16,18. Ap.Gr. 2,47 & 5,11.
Det er MEGET GALT af Bibel-oversætterne og teologerne at oversætte det græske ord "ekklesia" med ordet "kirke". Det bliver gjort i mange Bibel-oversættelser. Selve ordet "ekklesia" betyder "en udkaldt forsamling". I den første tid var den kristne menighed ikke etableret, men det var den JØDISKE MENIGHED, som blev frelst ved rigets evangelium.
Disse to menigheder blev udtaget ved to forskellige evangelier. Det er: RIGETS EVANGELIUM og DEN FRIE NÅDENS EVANGELIUM. Den kristne menighed startede først ved Paulus` forkyndelse
Robert L. Lindsey siger i sin bog: Jesus RABBI and Lord, s. 107-114 at når vi oversætter sætningen "himlenes rige er kommet nær" fra græsk til hebraisk, så betyder det at "himlenes rige er kommet". Vi har ingen problemer med at være enig i dette, men fejlen som mange Bibel-granskere gør, er følgende:

1. De ser ikke at evangeliet om riget og rigets periode blev AFBRUDT ved at jøderne som folk og nation ikke ville anerkende Jesus fra Nasaret som deres Messias.
2. De skiller ikke mellem Rigets periode og kirkens tid.
3. De ser ikke at Riget for Israel skal etableres fuldt ud ved Jesu genkomst.

Når vi ser de mange udsagn i evangelierne om Guds eller himlenes rige, så ser vi at Guds riget allerede ER KOMMMET, i og med at DE VIGTIGSTE åndelige principper, som vil være i Riget for Israel, allerede er etableret i verden. Himlenes rige har både en NÆRVÆRENDE og en FREMTIDIG etablering.
Vi skal i det flg. citere nogle få udsagn fra Jesu undervisning, som viser, at Guds rige allerede er oprettet i verden:

"Salige er de fattige i ånden, for himlenes rige ER deres." Mat. 5,3.
"Derfor den som BRYDER et eneste af disse mine bud og LÆRER menneskene således, han SKAL KALDES den mindste i himlenes rige, men den som HOLDER dem og LÆRER andre dem, han SKAL KALDES stor i himlenes rige." Mat. 5,19.
"Men er det ved Guds Ånd jeg driver de onde ånder ud, da er jo Guds rige KOMMET til jer." Mat. 12,28.
"Og jeg vil give dig nøglerne til himlenes rige, og det du BINDER på jorden, skal være bundet i himmelen, og det du LØSER på jorden, skal være løst i himmelen." Mat. 16,19.
"Men ve jer, i skriftlærde og farisæer, i som LUKKER himlenes rige for menneskene, for selv går i ikke derind, og dem som ER i færd med at gå ind, TILLADER i ikke at gå ind." Mat. 23,13. Vi kunne fylde en hel bog med citater fra evangelierne om at Guds riget allerede er etableret i verden.
Disse udsagn står ikke i modsætning til det forhold at Jesus skal oprette sit rige ved sin genkomst. Dette rige kaldes for "Davids rige", "riget for Israel" eller "1000 års-riget". "Han skal være stor og kaldes Den Højestes Søn, og Gud Herren skal give ham hans Far DAVIDS RIGE." Luk. 1,32.
"Da de nu var kommet sammen, spurgte de ham: Herre ! genrejser du på den tid RIGET FOR ISRAEL." Ap.Gr. 1,6.
"... og de blev levende og regerede med Kristus i 1000 ÅR." Mat. 6,10.
Til trods for at Jesus sagde at Guds rige allerede var kommet, så sagde han også at Guds rige var fremtidig."... KOMME DIT RIGE." Mat. 6,10.
"Da (i f.m. Jesu genkomst og dommen) skal de retfærdige skinne som solen i SIN FADERS RIGE. Den som har øre, han høre !" Mat. 13,43.
"Sandelig siger jeg jer: Nogen af dem som står her, skal ikke smage døden, før de evt. ser Menneskesønnen komme i SIT RIGE." Mat. 16,28.
"Da (i.f.m. Jesu genkomst og dom) skal han sige til dem ved sin højre side: Kom hid, i min Faders velsignede ! arv DET RIGE, som er beredt jer fra verdens grundvold blev lagt." Mat. 25,34.

Kirkens tid hører med til rigets hemmelige side. Ved den kristne menigheds bortrykkelse før trængselstiden – kommer det oprindelige evangelium om himlenes rige tilbage igen. Det vil være aktuelt både i trængselstiden og i 1000 års-riget.
Roy B.Blizzard hævder i Yavo Digest. Vol.5, nr.1, at himlenes riges husholdning vil OPHØRE ved Jesu genkomst. Han skriver flg. om dette: "Ved hans komme vil himlenes riges "tidshusholdning" ophøre (ikke begynde), for i den kommende verden vil der ikke være noget behov for at befri menneskene fra slaveri. Det ondes magt vil allerede være besejret." (Se kap.: Roy B.Blizzard og Javo Digest" vurdering af begrebet Guds rige.)

Jeg er meget uenig i denne vurdering. Jeg ser det således at ved Jesu genkomst vil "himlenes rige" få sin ENDELIGE MANIFESTATION og OPRETTELSE.

DØBEREN JOHANNES` FORKYNDELSE.
Perioden for rigets nærhed begyndte med døberen Johannes. "Loven og profeterne havde sin tid INDTIL Johannes. FRA DEN TID forkyndes evangeliet om Guds rige (Riget for Israel), og enhver trænger sig ind i det med magt." Luk. 16,16.
Johannes sagde at jøderne skulle omvende sig for HIMMELENES RIGE VAR NÆR. "I de dage stod døberen Johannes frem og sagde. Omvend jer, for himlenes rige er nær." Mat. 3,1-2.
"det ord kender i, det som udgik over hele Judæa efter at have haft SIN BEGYNDELSE i Galilæa efter den dåb som Johannes forkyndte." Ap.Gr. 10,37.
Døberen Johannes lagde ikke frem det læremæssige grundlag for den frie nådens tidsperiode, men han lagde frem en del af det åndelige grundlag for "himlenes rige". Han fremlagde de første grunde i det eskatalogiske Guds rige. Han bad folk om at omvende sig og pegede på Jesus som jødernes Messias.
Hans lære gik bl.a. ud på flg. forhold:

1. Han bad jøderne om at omvende sig i det han døbte dem i Jordan elven. "og de blev døbt i elven Jordan, idet de bekendte deres synder." Mat. 3,6.

Omvendelsen var en forudsætning for dåben. Den jødiske historieskriver Josefus sagde flg. om Johannes` syn omvendelsen og vanddåben: "ANGEREN RENSEDE SJÆLEN, MEDENS DÅBEN RENSEDE LEGEMET (en ydre renselse)."
I Josefus bog: Jødefolkets historie, bog 18, kap. 5 paragraf 2 står der flg. om forholdet mellem dåben og omvendelsen:
"... for Herodes dræbte ham (Johannes Døberen), som var en god mand, og han bad jøderne om at udøve dyd, både når det gjaldt retfærdighed mod hverandre og ærefrygt overfor Gud, og DEREFTER KOMME TIL DÅBEN, for at dåben skulle være til nytte for dem, dersom de gjorde sig brug af den, IKKE FOR AT FÅ SYNDERNES FORLADELSE, MEN FOR RENSELSE AF LEGEMET (en ydre renselse), idet man antog at SJÆLEN VAR NOK RENSET PÅ FORHÅND PÅ GRUND AF RETFÆRDIGHED..."
Dette var det jødiske syn på forholdet mellem omvendelse (anger for sine synder) og dåben. Omvendelsen førte frem til genfødelsen, medens vanddåben var en renselse af legemets synder. Den var en YDRE RENSELSE. Vanddåben havde ingen ting med selve genfødelsen at gøre. Det har den heller ikke i dag
Jesus sagde det samme: "Den som er badet (genfødt), trænger ikke til at vaske andet end fødderne (den daglige synd), men er ren over det hele..." Joh. 13,10.
Peter sagde det samme i sin første forkyndelse. "Peter sagde da til dem: Omvend jer, og enhver af jer lader sig døbe på Jesu Kristi navn TIL SYNDERNES FORLADELSE, så skal i få Den Hellige Ånds gave." Ap.Gr. 3,38.
Ananias sagde det samme til Paulus. "Og han sagde: Og nu, hvad venter du efter ? Stå op og lad dig døbe og få AFTVÆTTET (VASKET BORT) DINE SYNDER, idet du påkalde hans navn." Ap.Gr. 22,16.
Johannes krævede omvendelsen før vanddåben, men begge var NØDVENDIG, for at jøderne skulle få del i Guds rige. Der var ingen frelse i Israel på Johannes` og Jesu tid udenom omvendelsen og vanddåben. Dette har med Guds ordninger at gøre. Perioden for rigets nærhed var en BETINGET PERIODE.
I den frie nådens tidsperiode KAN EN BLIVE FRELST UDEN AT EN LADER SIG DØBE, men i og med at Jesus har forordnet dåben, skal vi døbe med vand. "Jeg takker Gud for at jeg ikke har døbt nogen af jer uden Krispus og Gajus." 1.Kor. 1,14.
"For Kristus har ikke udsendt mig for at døbe, men for at forkynde evangeliet, ikke med vise ord, for at Kristi kors ikke skulle tabe sin kraft." 1.Kor. 1,17.
Dersom vi IKKE vurderer udsagnene om dåben ud fra tidsperioderne, vil de stå i modsætning til hverandre, men når vi trækker ind tidsperioderne og analyser udsagnene i deres rette sammenhæng, ser vi at der ikke er nogen modsætning mellem dem. GUDS ORD KAN IKKE MODSIGE SIG SELV.
Vi kan inddele dåben i flg. 3 grupperinger, og det er:

1. De forskellige typer dåb (tvætninger) i jødedommen FØR døberen Johannes. Det er JØDEDOMMENS DÅB.
2. Dåben fra døberen Johannes og til Paulus. I dette tidsrum var dåben NØDVENDIG, for at få del i frelsen. Det er RIGETS DÅB. I dette tidsrum kunne også Riget for Israel være blevet oprettet
3. Dåben fra Paulus og frem til Jesu komme for menigheden. Den er ikke obligatorisk for at få del i frelsen, men i og med at Jesus har forordnet den, skal vi døbe. Det er DEN KRISTNE DÅB.

Vi skal i det flg. gengive to sæt af dåbs udsagn fra N.T, som tilsyneladende står i modsætning til hverandre, men i og med at de hører til forskellige tidsperioder, så er der ingen modsætningen mellem dem.

1. "og han kom rundt i hele landet omkring Jordan og forkyndte omvendelse til syndernes forladelse." Luk. 3,3.

1. "For Kristus har ikke udsendt mig for at døbe, men for at forkynde evangeliet, ikke med vise ord, for at Kristi kors ikke skulle tabe sin kraft." 1.Kor. 1,17.
2. "Og nu, hvad bier du (Paulus) efter ? stå op og lad dig døbe og få vasket bort dine synder, idet du påkalder hans navn." Ap.Gr. 22,16.
3. "Dåben er ikke aflæggelse af kødets urenhed (en ydre renselse), men en god samvittigheds pagt med Gud ved Jesus Kristi opstandelse." 1.Pet. 3,21.

Essenerne havde det samme syn på omvendelsen og dåben som Johannes havde. Der har været diskution mellem forskere om Essenerne og Qumran-sekten var det samme. Det er sandsynlig at Qumran-sekten er en bestem gruppering af Essenerne. Der arbejdes i dag intens med at afdække de såkaldte Dødehavsruller, som blev opdaget i 1947.
En del forskere mener også at døberen Johannes havde tilhørt Qumran-sekten, men han havde forladt den på samme måde som f.eks. Josefus gjorde fra Essenerne.
Selv om der er lighedspunkter mellem døberen Johannes` forkyndelse og både Essenerne og Qumran-sekten, så tror undertegnede ikke, at Johannes havde tilhørt nogen af disse sekter. Han var et udvalgt redskab af Gud helt fra fødselen af til at forkynde Guds rige for jøderne.
(Se kap.: De jødiske Skrifter og de forskellige typer dåb i Det ny Testamente. Se også min bog: Jødernes Konge, bind 3, s.121-140.)

1. Han bad folket om at de skulle bære de rigtige frugter, som var et resultat af omvendelsen: Mat. 3,8. Frugten skulle være beviset på om omvendelsen var rigtig. Dersom frugterne var dårlige, var jøderne endnu i deres synder og havde ikke del i Guds rige Dersom det modsatte var tilfældet, så var den nye fødsel indtrådt, og de havde fået del i Guds rige: Mat. 3,8 & 7,17.
2. Han forkyndte alvorlig om endetiden og Guds dom over folket: Mat. 3,10. Luk. 3,7. Endetiden og den eskatalogiske dom var en mulighed på Johannes` og Jesu tid. Det var jødefolket som selv skulle bestemme om de ville at endetiden og dommen skulle komme, og at Guds riget skulle etableres helt og fuldt i Israel.

Efter Jesu forsoning og Den Hellige Ånds komme lagde alt til rette for at dette kunne ske. Det var naturligt at

Apostlene spurgte Jesus om han kom for at oprette Riget for Israel ved Den Hellige Ånds komme: Ap.Gr. 1,6.

Så snart jødefolket omvender sig som folk og levning, kommer Guds rigets endelige manifestation: Ap.Gr.3,19-

3. Han pegede på Jesus som den som skulle dømme jødefolket: Mat. 3,12.
4. Han gav folket mange formaninger og sagde at de skulle gøre det som var ret... OGSÅ MANGE ANDRE FOR-

MANINGER gav han folket, og forkyndte dem evangeliet (om riget for Israel): Luk. 3,10-14 & 18.

5. Han sagde at loven blev givet ved Moses, men nåden og sandheden kom med Jesus: Joh. 1,17.

a) Der er ingen modsætninger mellem disse to udsagn. Loven blev givet af Gud ved Moses, men nåden og sandheden kom ved Jesu person. Dette betyder to ting:

Det betyder at den nåde og den sandhed, som loven fortalte om, blev givet ved Jesu person og budskab. Jesu forkyndelse var bl.a. baseret på loven.

1. Det betyder at nådens tidsperiode begyndte med døberen Johannes` forkyndelse, for han pegede på Jesus som den som kom med rigets nåde til jødefolket. Det er det samme som "et velbehageligt år fra Herren." Luk. 4,19.

Dette betyder ikke at der ikke havde været nåde og sandhed i lovens tidsperiode. Der har været nåde og sandhed i alle tidsperioderne. Guds tilbud til menneskene i tidsperioderne vidner om at Guds nåde altid har eksisteret.

1. Han pegede på Jesus som det Guds lam som bar bort al verdens synd: Joh. 1,29.
2. Han pegede på Jesus som Guds søn: Joh. 1,34.
3. Han sagde at det jødiske folk var JESU BRUD: Joh. 3,29.

Oskaredi@online.no
www.home.no/oeindergaard
Referent:yeshuatt@mail.dk
www.denpaulinskegruppe.blogspot.com


PÅ GENSYN !