Bibel-åbenbaring 1.
- fra ”Kristen Bokproduksjon” Tingvoll, Norge.
Gengivelser fra bogen: Jødedom og Kristendom Jesus og Paulus af: Oskar Edin Indergaard
S. 9 ”dispensation” betyder
”tidsperiode”. Det er praktisk, nyttig og helt nødvendigt at vi
inddeler Bibelens indhold i tidsperioder. Det centrale i
tidsperioderne er Guds nåde og troen på Gud, Messias eller Jesus-
det som ligger rundt de forskellige perioder af bud og forordninger,
vil variere.
Der er en tidsperiode som udskiller
sig fra alle de andre, og det er den tidsperiode som vi har i vor
tid, og det er den frie nådes tidsperiode. Der
er både frelsen og genfødelsen af nåde. Se artiklerne: En genfødt
kristen kan ikke falde ud af nåden og Den frie nåde.
Tre typer jødedom: A Den rabbinske jødedom. B Den messianske jødedom. C Den paulinske jøde-.s.15 DEN RETTE LÆRE: Johs.7,17. Rette nøgler til Bibel-forståelse. Det som ødelægger en rigtig forståelse af Bibelen, kan være ord som er galt oversat, eller det at vi ikke adskiller mellem det som er skrevet til Israel, og det som er skrevet til den kristne menighed. Det er kun Paulus 13 breve som helt ud angår den kristne menighed. De andre Skrifter i N.T, angår Israel og har med det profetiske ord at gøre. Første del af Apostlenes gerninger angår også Israel, medens den anden halvdel
Tre typer jødedom: A Den rabbinske jødedom. B Den messianske jødedom. C Den paulinske jøde-.s.15 DEN RETTE LÆRE: Johs.7,17. Rette nøgler til Bibel-forståelse. Det som ødelægger en rigtig forståelse af Bibelen, kan være ord som er galt oversat, eller det at vi ikke adskiller mellem det som er skrevet til Israel, og det som er skrevet til den kristne menighed. Det er kun Paulus 13 breve som helt ud angår den kristne menighed. De andre Skrifter i N.T, angår Israel og har med det profetiske ord at gøre. Første del af Apostlenes gerninger angår også Israel, medens den anden halvdel
angår den kristne
menighed.
s.16 Tidsperioderne
er aldrig ”evig”, men de har en bestemt varighed. Denne varighed
kan vare kort eller lang. Det er indholdet i teksten der bestemmer
dette. Det er en KATASTROFE for forståelsen af indholdet i N.T., at
disse ord ikke er ret oversat. Dette grunder sig i en bestemt
teologisk vurdering som er influeret af græsk tankegang-den ser på
evigheden og tiden som modsætninger og konkurrenter. I klassisk
hebraisk betyder disse ord aldrig, eller de indebærer aldrig
betydningen af evighed, men de havde en tidsbegrænsning.
Tidsperioden kunne være afslutningen på en mands liv, eller en
tidsalder, men ikke ”for altid” i betydningen af ”evigheden”.
Flg. Eksempler:
Mat.21,19. ”Figentræet” er et billede på ”det u-omvendte
Israel”. I 1000 års-riget” skal det ingen bære frugt, men i
tidsperioden mellem Israels forkastelse (år 70 efter Messias) og
frem til oprettelsen af ”Riget for Israel” skal der ikke vokse
åndelige frugt på Israel.
Mat.28,20. Her
er forkert oversættelse af ordet ”aion”. Det betyder ikke
”verden”, men det betyder ”tidsalder”. Verdens ende kommer
ikke før, men efter, at ”1000 års-rigets tid er afsluttet.
Joh.8,35. Den
rette forståelse af dette er at de vantro i Israel ikke får del i
”Riget for Israel”, men Sønnen (Jesus) bliver i Israel i
tidsalderen, som er ”Riget for Israel”.
Joh.10,28. Den
rette forståelse af dette er at den jøde som troede på Jesus, fik
del i ”tidsalderen”, som er det samme som ”Riget for Israel”
Se min bøger: Jesu Genkomst, bind 1. 5 også: Kristendommens Jødiske
Rødder, hvor jeg uddyber dette.
s.21 Da Jesus
kom første gang, kom han med forsoningen og tilbudet om oprettelsen
af ”Riget for Israel” under forudsætningen af at jøderne
overholdt den messianske lov (Torahen), tog vanddåben og kom til tro
på Jesus. (Den messianske lov bygger på dele af Mose-loven og på
Jesu undervisning til det jødiske folk)
I Paulus forkyndelse er jødernes lov tilsidesat som krav for at blive frelst. Han forkyndte at både jøder og hedninger bliver frelst af nåde ved tro og ikke (mere) af gerninger: Rom.3,21-22.
I Paulus forkyndelse er jødernes lov tilsidesat som krav for at blive frelst. Han forkyndte at både jøder og hedninger bliver frelst af nåde ved tro og ikke (mere) af gerninger: Rom.3,21-22.
s.22 Det er i
Paulus Skrifter at vi må søge den teologiske basis, for den kristne
kirke. Se mine bøger om forholdet mellem Israel og den kristne
menighed.
s.34 Jesus gav
jøderne en ny lov bestående af 30 forpligtigende bud. Den bygger på
Moseloven. Det er DEN MESSIANSKE LOV som skal gælde i ”Riget for
Israel”. Se min bog: kristendommens Jødiske Rødder, s.79-84.
s.35 Joh.1,16-17:
Dette er ikke en beskrivelse af DEN FRIE NÅDE som vi har i vor
tidsperiode, men det er den nåde som man skal have i ”Riget for
Israel”
Ef.1,8-9. Det er
Paulus forkyndelse som er aktuel i dag, og det centrale i den er det
forhold at vi er frelst af nåde ved tro og ikke ved gerninger.
Denne
tidsperiode er baseret på HEMMELIGHEDER og GUDS FRIE NÅDE. Den kom
som en STOR OVERRASKELSE på jøderne og hedningerne:
Ap.gerninger13,46-48.
s.36 Det fatale er
at teologerne og forkynderne blander den messianske lov og Jesu
forkyndelse IND i den paulinske lære om den frie nåde. I en således
forkyndelse bliver folk usikre på om nåden er fri, eller om man
skal præstere noget for at blive frelst. Man er til og med usikre på
om man er frelst (Hebræer.11,1.) Dommen i denne tidsperiode, er at
den kristne menighed bliver bortrykket til Gud, og der bliver en
forfærdelig domstid over både jøder og hedninger: Åbenbaringen
6-19.
Vi må lære at
skille mellem Rigets forkyndelse og den kristne menigheds
forkyndelse. Vi må forsøge at gøre de troende frie, lykkelige og
glade som kristne. Vi har altfor meget TUNGSIND og for lidt GLÆDE i
vore forsamlinger, og en af grundene til det er at forkyndelsen ikke
er ret. Dommen i denne tidsperiode, er at den kristne menighed bliver
bortrykket til Gud, og der bliver en forfærdelig domstid over både
jøder og hedninger: Åbenbaringsbogen 6-19. Se min bog: Mattæus
Evangeliet, Jesu liv og lære, s.12-13.
s.42 Vi kan
naturligvis bruge de jødiske Skrifter i vor tidsperiode, men vi må
være opmærksomme på det forhold at der findes elementer i dem, som
vi ikke kan bruge – Den kristne menigheds lov er ULIGE både den
lov som man havde under Moses og den lov som man havde ifm. Jesu
forkyndelse. Den lov som vi har i dag er udarbejdet af Paulus. Efter
den kristne menigheds bort-atomar, vil de jødiske Skrifter blive
genindført som grundlag for styret i ”Riget for Israel”. De
paulinske Skrifter vil blive lagt til side, for de har haft deres
tid.
s.44 a: Det er Gud
som har skabt tidsaldrene: Hebræer.1,2 b: Gud har udtaget den
kristne menighed FØR TIDSALDRENE: 1.Kor.2,6-7 c: Paulus fik opgaven
at forkynde sit evangelium i en BESTEMT HUSHOLDNING: Kolos.1,25 d:
Gud skal fri os ud fra den NUVÆRENDE ONDE TIDSALDER: Gal.1,4 e:
”1000 års-riget er kaldt for ”den kommende tidsalder”:
Hebræer. 6,5
f. Gud skal vise
sin overvættes store rigdom mod os i Kristus i DE KOMMENDE
TIDSALDRE: Ef.2,7 g: Satan er kaldt DENNE TIDSALDERE GUD: 2.Kor.4,4
h: Efter ”1000 års-riget” kommer ”TIDSHUSHOLDNINGEN I TIDENS
FYLDE”: Ef.1,10.
s.48 Vi har del af
Guds rige der eksisterede, før verden blev skabt. På den tid bestod
Guds rige af Gud, sønnen og Den Hellige Ånd plus de engle som havde
holdt fast på deres oprindelige4 tilknytning til Gud. Desuden den
fase af Guds rige som eksisterede fra verdens skabelse indtil
Abraham. Dette rige var et generelt rige, og det bestod af de
hedninger som havde kommet til tro på Gud. Denne fase af Guds rige
havde ikke nogen geografisk område på jorden, og den havde Gud som
kongen.
s.50 Vi har den del
af Guds rige som angår Paulus forkyndelse om de forskellige
hemmeligheder med den kristne menighed. Dette rige har ikke nogen
bestemt geografisk område, men det gælder hele verden. De som
kommer til tro på Jesus fra Nazaret som jødernes Messias og verdens
frelser, har del i dette rige. De hører med til Jesu åndelige
legeme. Paulus underviste om dette rige: Apostlenes Gr. 28,31.
Kolos.1,13. Fil.3,20. 2.Tim.4,18.
Det er Jesus som
er kongen i dette rige. Han er hovedet for legemet som er hans rige.
Dette rige var en hemmelighed indtil Paulus fik åbenbaring om det.
Dette rige skal bestå indtil Jesus henter den kristne menighed hjem
til himmelen før trængselstiden på 7 år. Da skal der ikke længere
være en jordisk forsamling, men en himmelsk forsamling-noget som den
også allerede er: Ef.1,3. 2,6.
s.55 Hvad der
gælder Oskar Skarsaunes tolkning af Rom.11,24, så mener han at
dersom det dispensasjonalistiske syn er ret, så burde der stå: at
Gud lod det jødiske olietræ stå i fred til et senere tidspunkt, og
så burde han have plantet et ved siden af , som er kirkens træ.
Tolkningen af Romerbrevet 11,24, angår ikke kirkens tid. Det gælder
de hedninger som bliver indpodet idet gode, jødiske olietræ i 1000
års-riget.
Hvad som gælder
tolkningen af Ef.2,12-17, så mener Oskar Skarsaune at i og med at
troende jøder og troende hedninger er blevet et legeme med Kristus
på baggrund af forsoningen, så er dette et bevis på At
dispensajonalismen ikke er rigtig. Efter min vurdering fremmer dette
det dispentionalistiske syn, for det fortæller os at tiden før
dannelsen at det kristne legeme hvor jøderne og hedningerne var
adskilte. Når både Jesus og Paulus var dispensjonalister, så siger
det sig selv at vi også må være det. (s.59 )
s.61 Enhver
tidsperiode har sin egen menighed. De er knyttet til Guds pagter med
mennesker. Det går ikke an at sige at den kristne menighed begyndte
med Moses eller med Abraham, vi kalder den for ”den kristne
menighed” eller ”Kristilegeme”. Den begyndte med Paulus
omvendelse udenfor Damaskus i år 37 og vare frem til bortrykkelsen
af den kristne menighed før trængselstiden på 7 år.
Vi må skille
med det profetiske ord,som allerede var gjort kendt i Tanach,
og hemmeligheden, som blev åbenbaret af Paulus.
s.68 Der er ingen
modsætninger mellem Jesu lære og Paulus lære. De tager sigte
på at være det åndelige grundlag for to forskellige tidsperioder.
Paulus lære er ikke nævnt i Tanach, så vi kan ikke bedømme den ud
fra det som står der. Den er heller ikke nævnt i Jesus
undervisning, så vi kan heller ikke bedømme den ud fra det som
Jesus sagde og underviste. Paulus sagde flg. Om sin nye lære:
Ef.3,4-5.
I vor
tidsperiode som vi kalder for den frie nådes tidsperiode, da bliver
vort Guds-forhold ikke reguleret gennem overholdelse af bud og
regler, men i forhold til Guds nåde. Der er dette Paulus forkyndte
gang på gang, men som ikke bliver forstået i vore forsamlinger, for
man sammenblander Jesu forkyndelse med Paulus forkyndelse: Apostlenes
Gr.20,32. Titus 2,11-12.
s.69 Ved den
kristne menigheds bort-atomar bliver den paulinske lære taget
bort. Den har haft sin tid. Hensigten med den er ikke at vinde
folkeslagene for Gud, men at udtage den kristne menighed Apostlenes
Gr.15,14.
s.73 Paulus`
Skrifter tager sigte på at udtage Jesu mystiske legeme eller den
kristne menighed. Dette er en frelsesforsamling som ikke var gjort
kendt i gammel testamentes tid. Den kristne menighed er beskrevet
som den store hemmelighed, som består af flere
del-hemmeligheder: Ef.2-3.
De jødiske
Skrifter i N.T. Har ingen ting med de paulinske hemmeligheder at
gøre. De bygger på løfter, profetier og pagter som er givet i
Tanach (G.T.) Det er først når vi kommer til Paulus, at vi
får noget virkelig nyt. Det er ikke mærkelig at mange jøder
tager afstand fra Paulus, for de ser at hans undervisning på
ingen måde stemmer med den jødiske teologi. Se min bog:
Kristendommens Jødiske Rødder, s. 29 og 70-73
s.74 Paulus
evangelium er et rent nådes-evangelium, medens de jødiske
Skrifter i N.T.,beskriver jødiske elementer hvor dele af Mose-loven
er krav for at få del i Guds Rige og ydre ceremonier som vanddåben.
Det som frelser til alle tider, er Guds nåde.
Der er 2
evangeliske forkyndelser i N.T. Det er Rigets forkyndelse og den
kristne menigheds forkyndelse. Disse må ikke blandes, men det gøres
i næsten alle menigheder.
Dette har med
den såkaldte erstatningsteologi at gøre og den har snart en
2000 års historie bag sig
I denne teologi er
der meget forkert teologi, og den må luges bort. Den går
blandt andet ud på at kirken har overtaget jødernes løfter og
opgaver. ”Riget for Israel” er blevet tolket til at gælde
”kirkens tid”
Verdensmissionen
der er givet til jøderne (Mat.28,18-20.) er blevet overtaget af
kirken.
Kirken har også
stjålet benævnelser som er givet til Israel. Det er ikke kirken som
er Jesu brud, men det er Israel.
Vi må holde
fast på det som er sagt til os og ikke stjæle fra andre. Den som
ikke forstår sin egenart., forstår heller ikke andres egenart.
s.75 Den himmelske
linje, således som Paulus forkyndte den, er ikke knyttet til
love og regler som forudsætning for frelsen, men til Nåden
alene.
s.77 Jøderne er
udtaget fra et senere tidspunkt end den kristne menighed.
Jøderne er udtaget fra verdens grundvold blev lagt:
Mat.25,34.
Den kristne
menighed administrerer dele af Den nye pagt i vor tid: 2.Kor.3,6.
s.78 For den
kristne menighed fog Jesus bort jødernes lov – både som
forudsætning for frelsen og i vandringen som troende. Dette gælder
også den jødiske del af den kristne menighed. I vandringen fik vi
delvis nye regler og bud.
For den
messianske menighed borttog Jesus ikke loven, men han opfyldte den og
uddybede den. I Rigets evangelium bliver der fortsat stillet krav til
jøderne i vandringen som troende.
s.82 Paulus sagde
at den kristne menighed skal uddrive Sina-pagten: Gal.4,30-31.
Dette betyder at
alle krav og alle bud i Sina-pagten er ophævet for den
kristne menighed. Dette betyder ikke at vi ikke har bud og krav i
vandringen som troende, men de er ikke baseret på¨Mose-loven, men
de er baseret på den paulinske undervisning: Ef.2,10.
s.83 I Paulus
undervisning er det Nåde og gerninger. Han forkyndte et rent
nådes-evangelium. Gerninger havde ingen ting med frelsen at gøre.
De som var frelst, skulle gøre gode gerninger: Ef.2,10.
s.84 Paulus
forkyndte forsoningen, men han forkyndte ikke det som Jesus forkyndte
under sit jordeliv. Han forkyndte det som han fik åbenbaret gennem
den opstandne fra himmelen: 2.Kor.2,16.
s.86 I den
messianske jødedom, måtte den som ville have del i frelsen gå ind
under både Jesu krav og Jesu nåde. Vedkommende måtte forpligte
sig på begge dele.
I vor tid er vi
frelst udelukkende på grund af nåde ved tro: Ef.2,8-10.
s.87 Den som ikke
ville tilgive andre, fik ikke selv tilgivelse. Mat.6,14-15.
Paulus sagde
derimod at vi skulle tilgive, fordi vi selv er blevet tilgivet
(Ef.4,32 og Kolos.3,13.)
Tilgivelsen skulle
være en følge af omvendelsen og ikke en forudsætning for frelsen.
s.88 Jeg ser det
også således at der er to trossystemer i N.T. Det er den messianske
jødedom og den paulinske kristendom. Alle Skrifter i N.T.,kan
indordnes i et af disse to systemer: Se min bog Jesu Genkomst b.5
s.524.
s.89 Kirken har
ikke fulgt Paulus. Den har plukket ud det som passer for den.
Paulus forkyndte
sit budskab for det enkelte menneske, men kirken fortsatte med
at forsøge at kristne nationerne.
Det var ikke
rart når Luther ikke formåede at udarbejde en syntese mellem det
åndelige og det verdslige, han fandt ingen fællesnævner for dem.
Han fandt ikke noget som kunne binde dem sammen, vi mangler
bindeledet mellem dem i vor tid. Bindeledet er Jesus Kristus og et
retfærdigt styre.
s.91 Jesus kom med
forkyndelsen om ”Riget for Israel”. Paulus forkyndelse indvarsler
en ny tid
han kom med de
nytestamentlige hemmeligheder. De var ikke åbenbaret i G.T.
Vi er frelst af
nåde og ikke af gerninger. Gud stiller ikke krav i forhold til
frelsen i vor tidsperiode: Ef.2,8-10.
s.92 Der har været
nåde i alle tidsperioderne, men Gud kanaliserer sin nåde på
forskellige måder i tidsperioderne.
Vi må skille
mellem betinget og ubetinget nåde. Både den messianske
jødedom og den paulinske lære havde sine bud og regler. Paulus
stillede op 400 regler og bud i vandringen for de troende. Ved siden
af dette appellerede han også til den enkelts samvittighed –
om hvad som er ret og galt. Dette hører med til den frie nåde.
s.93 Vanddåben
hører heller ikke med til det paulinske system. Vandet var et af de
store renselsesmidler som jøderne havde.
s.95 Paulus slutter
med at døbe med vand af 3 årsager a) Han ønskede ikke at folk
skulle sige at de var døbt til hans navn: 1.Kor.1,15. b) Han ville
ikke at vanddåben skule svække evangeliet om korset: 1.Kor.2,2. c)
Gud havde vist ham at vanddåben hørte med til de gl.-Testamentes
regler (gr.typos) og at den ikke gjaldt i den frie nådens
tidsperiode.
Apostlene
derimod fortsatte med at døbe med vand, for de havde et andet
program, og det var Rigets program.
s.96 Når Paulus
siger i Ef.4,4 at det er en dåb, så er det genfødelsens
dåb og ikke vanddåben han omtaler. Se min bog: kristendommens
Jødiske Rødder om de forskellige typer dåb.
Når
”hedningerne-fylde” er fuldtallig, henter Jesus den kristne
menighed til himmelen og jøderne kommer ind igen, for at blive
frelst: Rom.11,25.
s.97 Vi må ikke
blive frustreret over at vi ikke magter at nå ud til alle
folkeslagene. Det er ikke vor opgave. Vi formår sandsynligvis ikke
ud til hele verden før Jesus kommer tilbage, for at hente
menigheden.
Vi må ikke
blande sammen de forskellige missionsbefalinger som vi har. Vi har
fået vor missionsbefaling i 2.Kor.5,18-21. Der står at vi er
blevet overdraget eller har fået kommission på forligelsens
tjeneste. Dette betyder at den opgave som jøderne oprindelig fik
med at forkynde forsoningen, er blevet overdraget til os.
Vi skal heller
ikke indtage hele byer og landområder i nådens tidsperiode. Vi skal
være med til at udtage den kristne menighed. Vi skal lægge
hovedværket på Guds nåde i forkyndelse. Dette gælder for
både troende og ikke troende.
s.98 Medens jøderne
er udvalgt til at styre jorden i ”Riget for Israel” er vi udtaget
til at have overordnet styre ud fra himmelen. De 12 apostle skal
sidde på 12 troner og styre over Israels byer: Mat.19,28.
Den kristne
menighed skal have overordnede opgaver i 1000 års-riget. Det er ikke
nævnt specielt hvad det går ud på, men vi skal herske sammen med
Jesus og styre over engle: 2.Tim.2,12-13. 1.Kor.6,3. Ef.2,6-7.
Åbenbaring 1,6.
s.100 Paulus
udtalte sig ikke om tiende. Han sagde at de kristne skulle lægge til
side det som enhver ønskede på søndagen. Dette gælder ikke
tiende, men det angår indsamlingen til de fattige i Jerusalem:
1.Kor.16,2. I min bog Mattæus Evangeliet. Jesu liv og lære
s.319-321 skriver jeg mere om tidenden.
s.102 Den kristne
menigheds bort-atomar er ikke betinget. Den kommer når Jesu
legeme er fyldt.
Jesu genkomst er
derimod betinget af at jøderne tager imod Jesus som deres
Messias.
s.103 Paulus fik
ikke opgaven at forkynde til Israel som nation, men han fik opgaven
at forkynde for den enkelte jøde: Apostlenes-gerninger 9,15.
s.106 Den kristne
menighed begyndte ikke i år 40, men den begyndte i året 37.
Nådetiden for oprettelsen at Riget var dermed slut på dette
tidspunkt.
Det blev også
bestemt at Paulus og hans medarbejdere skulle indsamle penge til den
messianske menighed i Jerusalem: Gal.2,7-9.
Dette betyder at
de ledende i Jerusalem nu ophævede den missionsbefaling som
Jesus havde givet i Mattæus 28,18-20, om at jøderne skulle gå ud i
al verden for at vinde nationerne for Jesus.
Dette betyder
videre at Jakob og apostlene indså at der var kommet en ny tid, og
at nådetiden for oprettelsen at Riget var slut.
s.107 P.G. Felter
deler op perioden for jødernes afvisning af Jesus i to perioder.
Han skriver flg. i sin bog: Guds frelsesplan i Bibelen.
I Mattæus 13
lukkedes døren for folket i landet. I Apostlenes gerninger 28
lukkedes døren for jøderne i adspredelse og dermed hele Israel hus.
s.110 Se min bog
Jesu Genkomst b.4, Kap: Jakobs Brev er nær knyttet til Mos-loven og
endetide.
Se min
internetside www.home.no/oeindergaard
omtalen af Petes 2 breve - og Johs. Brev.
I året 66 ifm.
de romerske krige måtte hele den jødiske menighed flygte fra
Jerusalem og Israel.
Menigheden bestod
af 50000 til 60000 personer, de flygtede til Pella i Dekapolis. Dette
var også et bevis på at nådetiden for oprettelsen af Riget var
slut, 4 år senere blev templet ødelagt.
s.111 Johannes
evangeliet kan være skrevet så sent som år 100, giver også udtryk
for at nådetiden for oprettelsen af Riget var forbi: Joh.1,11-12.
Rom.11,25.
s.112-113 Apostlene
og Paulus delte verden mellem sig: Se min bog: Jesu genkomst bind 1.
s.407
På sin 2.
missionsrejse (51-53) ønskede Paulus at drage til Bitynia v.
Sortehavet, men Den Hellige Ånd tillod ham det ikke:
Ap.gerninger16,7. Hvorfor ikke? Jo, fordi det var en messiansk
menighed der. Peter havde skrevet til den. (1.Pet.1,1.)
Vi må også
være opmærksomme på det forhold at de jødiske breve skal komme
til deres aktualitet igen efter den kristne menigheds bort-atomar. De
skal sammen med de 4 Evangelier danne det åndelige fundament i
”Riget for Israel”.
s.116 Vi regner med
at de synoptiske evangelier blev skrevet mellem år 60 og 70.
Betingede
løfter er ikke aktuelle i vor forkyndelse, for de er knyttet til
overholdelse af Guds bud. Den kristne menighed forholder sig ikke til
til bud og regler når det gælder frelsen, men til Guds nåde.
s.117 Johs.7,16:
Jesus betegner sin lære som Faderens lære ”Min lære er ikke min
lære, men han som sendte mig.
Vi kan ikke
tolke den kristne menigheds tidsperiode ind i Johs. evangeliet, for
det bliver galt, og det fører til forvirring for de som læser det.
s.122 Det er en
tilsnigelse af hævde at det er den kristne menighed som er konger og
præster i dag. Der er ikke noget som hedder ”den almindelige
konge-og præstedømme” i dag. Det vedrører jødernes styre i 1000
års-riget. De løfter og profetier som ikke kunne blive opfyldt ved
Jesu første komme, venter til Jesu andet komme.
s.123 De fleste
Bibel-tolkere har set at vi ikke har noget ”kongedømme” i dag,
og derfor har de kaldt dette for det ”almindelige præstedømme”.
De har derved trukket en af funktionerne fra, for at få det til at
stemme med deres forståelse af teksten. Det er ikke således
begreberne skal behandles. Dette er et udtryk for den såkaldte
”erstatningsteologi” som går ud på at fratage jøderne
deres kald og løfter. Se artiklerne: Det er jøderne som er Herrens
præster og konger og Det almindelige præstedømme. Del 1 og 2.
s.124 Hebræerbrevet
9,14: det siger sig selv at ikke både vanddåben og Jesu blod kan
give mennesker en god samvittighed. Jeg for min del tror at den dåb,
som der her er tale om, er Jesu dåb til døden for al verdens synd.
Den sammenhæng som 1,Pet.3,21 står i, viser at det er rigtigt.
Vanddåben hører ikke med til det paulinske system:Gal.3.
Ef.2,5. Kolos.2,14. Det er ikke Guds bud og forskrifter som er
ophævet i vor tidsperiode, men det er Mose Torah eller Loven som en
enhed. Hvornår skal vi begynde at forstå dette? I Paulus
undervisning har vi mere end 400 bud og forskrifter.
I det paulinske
system har genfødelsen erstattet vanddåben.1.Kor.1,17.
s.125 Paulus skrev
også i Ef.4,5 at der bare var en dåb, og det er naturligvis
genfødelsen og ikke vanddåben. Genfødelsen har tre faser, og de
sker samtidig., a) Man får Den Hellige Ånd i sit hjerte., b) Den
Hellige Ånd døber den troende ind i det kristne legeme:
1.Kor.12,13.,c) Den troende bliver sat ind i himmelen i Jesus
Kristus: Ef.1,3. 2,6.
Når vi går
udenom tidsskemaet, noget som vi også må forholde os til, og ind i
evigheds dimensionen, som er Guds dimension så er vi at ind i
himmelen allerede før verdens grundvold blev lagt:
Ef.1,4.
Den kristne
menighed er en åndelig enhed som allerede nu er sat ind i
himmelen sammen med Jesus. Den som først er sat ind i himmelen, kan
aldrig miste sin position i Jesu legeme: Rom.8,29-39. Ef.1,11-14.
s.126 Medlemmerne i
den messianske menighed havde ikke denne forsikring om at de ikke
kunne falde ud af Guds nåde, for det grundlag som den bygger på var
både nåde og gerninger: Luk.3,9-10.
Medens den
messianske menighed søgte den perfekte gerning, så har
den kristne menighed den perfekte nåde.
s.127 Vi må ikke
blande døberen Johannes, Jesu og apostlenes lære ind i Paulus hans
lære. De har forskellige sigtepunkter. Medens den førstnævnte lære
gik ud på at udtage det jødiske folk til et jordisk rige, så gik
Paulus lære ud på at udtage den kristne menighed til et liv og en
eksistens i himmelen.
Jesus er ikke
menighedens jordiske konge, men han er hovedet for menigheden,som
er hans legeme: 2.Kor.5,16.
s.126 Det er Paulus
som lagde det åndelige grundlag for den kristne menighed. Han fik de
nytestamentlige hemmeligheder af den opstandne Jesus.
Det er blot to
mænd i N.T som har udfordret de troende til at følge sig, og
det er Jesus og Paulus: Mat.8,22. 1.Kor.4,16.
Dersom vi ikke
formår at skille mellem disse to lærdomme, så bliver hele
læsningen og undervisningen af Guds ord i N.T., et eneste rod, og
det har det også blevet.
s.129 Bryllup i
Kana er et billede på ”Riget for Israel” De 6 vandkar som var i
bryllupshuset er et billede på jødernes forhold til Gud i deres
naturlige tilstand. 6-tallet står for 6000 år. Jødernes omvendelse
skal ikke ske før der er gået 6000 år fra skabelsen af. Det
forhold at vandet blev til vin, er et billede på Israels frelse.Se min bog: Jesu genkomst, bind 1, kap: Figentræets tegn.
Når Jesus
sagde, at hans time endnu ikke var kommet, så tænkte han på
oprettelsen af ”Riget”.
Brylluppet var
på den tredje dag, hvilket betyder at ”Riget for Israel” skal
oprettes efter 2000 år. Denne tredje dag er ligeledes den syvende
dag, for Jesus brugte 2 dage på rejsen fra Judæa og til Kana i
Galilæa. Disse to rejsedage står for 2000 år. Det er den tiden at
Herrens bort-atomar sker