fredag den 10. august 2012

Bibel-åbenbaring (1)

Bibel-åbenbaring 1.


- fra ”Kristen Bokproduksjon” Tingvoll, Norge.

Gengivelser fra bogen: Jødedom og Kristendom Jesus og Paulus af: Oskar Edin Indergaard

S. 9 ”dispensation” betyder ”tidsperiode”. Det er praktisk, nyttig og helt nødvendigt at vi inddeler Bibelens indhold i tidsperioder. Det centrale i tidsperioderne er Guds nåde og troen på Gud, Messias eller Jesus- det som ligger rundt de forskellige perioder af bud og forordninger, vil variere.
Der er en tidsperiode som udskiller sig fra alle de andre, og det er den tidsperiode som vi har i vor tid, og det er den frie nådes tidsperiode. Der er både frelsen og genfødelsen af nåde. Se artiklerne: En genfødt kristen kan ikke falde ud af nåden og Den frie nåde.

Tre typer jødedom: A Den rabbinske jødedom. B Den messianske jødedom. C Den paulinske jøde-.s.15 DEN RETTE LÆRE: Johs.7,17. Rette nøgler til Bibel-forståelse. Det som ødelægger en rigtig forståelse af Bibelen, kan være ord som er galt oversat, eller det at vi ikke adskiller mellem det som er skrevet til Israel, og det som er skrevet til den kristne menighed. Det er kun Paulus 13 breve som helt ud angår den kristne menighed. De andre Skrifter i N.T, angår Israel og har med det profetiske ord at gøre. Første del af Apostlenes gerninger angår også Israel, medens den anden halvdel
angår den kristne menighed.

s.16 Tidsperioderne er aldrig ”evig”, men de har en bestemt varighed. Denne varighed kan vare kort eller lang. Det er indholdet i teksten der bestemmer dette. Det er en KATASTROFE for forståelsen af indholdet i N.T., at disse ord ikke er ret oversat. Dette grunder sig i en bestemt teologisk vurdering som er influeret af græsk tankegang-den ser på evigheden og tiden som modsætninger og konkurrenter. I klassisk hebraisk betyder disse ord aldrig, eller de indebærer aldrig betydningen af evighed, men de havde en tidsbegrænsning. Tidsperioden kunne være afslutningen på en mands liv, eller en tidsalder, men ikke ”for altid” i betydningen af ”evigheden”.
Flg. Eksempler: Mat.21,19. ”Figentræet” er et billede på ”det u-omvendte Israel”. I 1000 års-riget” skal det ingen bære frugt, men i tidsperioden mellem Israels forkastelse (år 70 efter Messias) og frem til oprettelsen af ”Riget for Israel” skal der ikke vokse åndelige frugt på Israel.
Mat.28,20. Her er forkert oversættelse af ordet ”aion”. Det betyder ikke ”verden”, men det betyder ”tidsalder”. Verdens ende kommer ikke før, men efter, at ”1000 års-rigets tid er afsluttet.
Joh.8,35. Den rette forståelse af dette er at de vantro i Israel ikke får del i ”Riget for Israel”, men Sønnen (Jesus) bliver i Israel i tidsalderen, som er ”Riget for Israel”.
Joh.10,28. Den rette forståelse af dette er at den jøde som troede på Jesus, fik del i ”tidsalderen”, som er det samme som ”Riget for Israel” Se min bøger: Jesu Genkomst, bind 1. 5 også: Kristendommens Jødiske Rødder, hvor jeg uddyber dette.
s.21 Da Jesus kom første gang, kom han med forsoningen og tilbudet om oprettelsen af ”Riget for Israel” under forudsætningen af at jøderne overholdt den messianske lov (Torahen), tog vanddåben og kom til tro på Jesus. (Den messianske lov bygger på dele af Mose-loven og på Jesu undervisning til det jødiske folk)
I Paulus forkyndelse er jødernes lov tilsidesat som krav for at blive frelst. Han forkyndte at både jøder og hedninger bliver frelst af nåde ved tro og ikke (mere) af gerninger: Rom.3,21-22.
s.22 Det er i Paulus Skrifter at vi må søge den teologiske basis, for den kristne kirke. Se mine bøger om forholdet mellem Israel og den kristne menighed.
s.34 Jesus gav jøderne en ny lov bestående af 30 forpligtigende bud. Den bygger på Moseloven. Det er DEN MESSIANSKE LOV som skal gælde i ”Riget for Israel”. Se min bog: kristendommens Jødiske Rødder, s.79-84.
s.35 Joh.1,16-17: Dette er ikke en beskrivelse af DEN FRIE NÅDE som vi har i vor tidsperiode, men det er den nåde som man skal have i ”Riget for Israel”
Ef.1,8-9. Det er Paulus forkyndelse som er aktuel i dag, og det centrale i den er det forhold at vi er frelst af nåde ved tro og ikke ved gerninger.
Denne tidsperiode er baseret på HEMMELIGHEDER og GUDS FRIE NÅDE. Den kom som en STOR OVERRASKELSE på jøderne og hedningerne: Ap.gerninger13,46-48.
s.36 Det fatale er at teologerne og forkynderne blander den messianske lov og Jesu forkyndelse IND i den paulinske lære om den frie nåde. I en således forkyndelse bliver folk usikre på om nåden er fri, eller om man skal præstere noget for at blive frelst. Man er til og med usikre på om man er frelst (Hebræer.11,1.) Dommen i denne tidsperiode, er at den kristne menighed bliver bortrykket til Gud, og der bliver en forfærdelig domstid over både jøder og hedninger: Åbenbaringen 6-19.
Vi må lære at skille mellem Rigets forkyndelse og den kristne menigheds forkyndelse. Vi må forsøge at gøre de troende frie, lykkelige og glade som kristne. Vi har altfor meget TUNGSIND og for lidt GLÆDE i vore forsamlinger, og en af grundene til det er at forkyndelsen ikke er ret. Dommen i denne tidsperiode, er at den kristne menighed bliver bortrykket til Gud, og der bliver en forfærdelig domstid over både jøder og hedninger: Åbenbaringsbogen 6-19. Se min bog: Mattæus Evangeliet, Jesu liv og lære, s.12-13.
s.42 Vi kan naturligvis bruge de jødiske Skrifter i vor tidsperiode, men vi må være opmærksomme på det forhold at der findes elementer i dem, som vi ikke kan bruge – Den kristne menigheds lov er ULIGE både den lov som man havde under Moses og den lov som man havde ifm. Jesu forkyndelse. Den lov som vi har i dag er udarbejdet af Paulus. Efter den kristne menigheds bort-atomar, vil de jødiske Skrifter blive genindført som grundlag for styret i ”Riget for Israel”. De paulinske Skrifter vil blive lagt til side, for de har haft deres tid.
s.44 a: Det er Gud som har skabt tidsaldrene: Hebræer.1,2 b: Gud har udtaget den kristne menighed FØR TIDSALDRENE: 1.Kor.2,6-7 c: Paulus fik opgaven at forkynde sit evangelium i en BESTEMT HUSHOLDNING: Kolos.1,25 d: Gud skal fri os ud fra den NUVÆRENDE ONDE TIDSALDER: Gal.1,4 e: ”1000 års-riget er kaldt for ”den kommende tidsalder”: Hebræer. 6,5
f. Gud skal vise sin overvættes store rigdom mod os i Kristus i DE KOMMENDE TIDSALDRE: Ef.2,7 g: Satan er kaldt DENNE TIDSALDERE GUD: 2.Kor.4,4 h: Efter ”1000 års-riget” kommer ”TIDSHUSHOLDNINGEN I TIDENS FYLDE”: Ef.1,10.
s.48 Vi har del af Guds rige der eksisterede, før verden blev skabt. På den tid bestod Guds rige af Gud, sønnen og Den Hellige Ånd plus de engle som havde holdt fast på deres oprindelige4 tilknytning til Gud. Desuden den fase af Guds rige som eksisterede fra verdens skabelse indtil Abraham. Dette rige var et generelt rige, og det bestod af de hedninger som havde kommet til tro på Gud. Denne fase af Guds rige havde ikke nogen geografisk område på jorden, og den havde Gud som kongen.
s.50 Vi har den del af Guds rige som angår Paulus forkyndelse om de forskellige hemmeligheder med den kristne menighed. Dette rige har ikke nogen bestemt geografisk område, men det gælder hele verden. De som kommer til tro på Jesus fra Nazaret som jødernes Messias og verdens frelser, har del i dette rige. De hører med til Jesu åndelige legeme. Paulus underviste om dette rige: Apostlenes Gr. 28,31. Kolos.1,13. Fil.3,20. 2.Tim.4,18.
Det er Jesus som er kongen i dette rige. Han er hovedet for legemet som er hans rige. Dette rige var en hemmelighed indtil Paulus fik åbenbaring om det. Dette rige skal bestå indtil Jesus henter den kristne menighed hjem til himmelen før trængselstiden på 7 år. Da skal der ikke længere være en jordisk forsamling, men en himmelsk forsamling-noget som den også allerede er: Ef.1,3. 2,6.
s.55 Hvad der gælder Oskar Skarsaunes tolkning af Rom.11,24, så mener han at dersom det dispensasjonalistiske syn er ret, så burde der stå: at Gud lod det jødiske olietræ stå i fred til et senere tidspunkt, og så burde han have plantet et ved siden af , som er kirkens træ. Tolkningen af Romerbrevet 11,24, angår ikke kirkens tid. Det gælder de hedninger som bliver indpodet idet gode, jødiske olietræ i 1000 års-riget.
Hvad som gælder tolkningen af Ef.2,12-17, så mener Oskar Skarsaune at i og med at troende jøder og troende hedninger er blevet et legeme med Kristus på baggrund af forsoningen, så er dette et bevis på At dispensajonalismen ikke er rigtig. Efter min vurdering fremmer dette det dispentionalistiske syn, for det fortæller os at tiden før dannelsen at det kristne legeme hvor jøderne og hedningerne var adskilte. Når både Jesus og Paulus var dispensjonalister, så siger det sig selv at vi også må være det. (s.59 )
s.61 Enhver tidsperiode har sin egen menighed. De er knyttet til Guds pagter med mennesker. Det går ikke an at sige at den kristne menighed begyndte med Moses eller med Abraham, vi kalder den for ”den kristne menighed” eller ”Kristilegeme”. Den begyndte med Paulus omvendelse udenfor Damaskus i år 37 og vare frem til bortrykkelsen af den kristne menighed før trængselstiden på 7 år.
Vi må skille med det profetiske ord,som allerede var gjort kendt i Tanach, og hemmeligheden, som blev åbenbaret af Paulus.
s.68 Der er ingen modsætninger mellem Jesu lære og Paulus lære. De tager sigte på at være det åndelige grundlag for to forskellige tidsperioder. Paulus lære er ikke nævnt i Tanach, så vi kan ikke bedømme den ud fra det som står der. Den er heller ikke nævnt i Jesus undervisning, så vi kan heller ikke bedømme den ud fra det som Jesus sagde og underviste. Paulus sagde flg. Om sin nye lære: Ef.3,4-5.
I vor tidsperiode som vi kalder for den frie nådes tidsperiode, da bliver vort Guds-forhold ikke reguleret gennem overholdelse af bud og regler, men i forhold til Guds nåde. Der er dette Paulus forkyndte gang på gang, men som ikke bliver forstået i vore forsamlinger, for man sammenblander Jesu forkyndelse med Paulus forkyndelse: Apostlenes Gr.20,32. Titus 2,11-12.
s.69 Ved den kristne menigheds bort-atomar bliver den paulinske lære taget bort. Den har haft sin tid. Hensigten med den er ikke at vinde folkeslagene for Gud, men at udtage den kristne menighed Apostlenes Gr.15,14.
s.73 Paulus` Skrifter tager sigte på at udtage Jesu mystiske legeme eller den kristne menighed. Dette er en frelsesforsamling som ikke var gjort kendt i gammel testamentes tid. Den kristne menighed er beskrevet som den store hemmelighed, som består af flere del-hemmeligheder: Ef.2-3.
De jødiske Skrifter i N.T. Har ingen ting med de paulinske hemmeligheder at gøre. De bygger på løfter, profetier og pagter som er givet i Tanach (G.T.) Det er først når vi kommer til Paulus, at vi får noget virkelig nyt. Det er ikke mærkelig at mange jøder tager afstand fra Paulus, for de ser at hans undervisning på ingen måde stemmer med den jødiske teologi. Se min bog: Kristendommens Jødiske Rødder, s. 29 og 70-73
s.74 Paulus evangelium er et rent nådes-evangelium, medens de jødiske Skrifter i N.T.,beskriver jødiske elementer hvor dele af Mose-loven er krav for at få del i Guds Rige og ydre ceremonier som vanddåben. Det som frelser til alle tider, er Guds nåde.
Der er 2 evangeliske forkyndelser i N.T. Det er Rigets forkyndelse og den kristne menigheds forkyndelse. Disse må ikke blandes, men det gøres i næsten alle menigheder.
Dette har med den såkaldte erstatningsteologi at gøre og den har snart en 2000 års historie bag sig
I denne teologi er der meget forkert teologi, og den må luges bort. Den går blandt andet ud på at kirken har overtaget jødernes løfter og opgaver. ”Riget for Israel” er blevet tolket til at gælde ”kirkens tid”
Verdensmissionen der er givet til jøderne (Mat.28,18-20.) er blevet overtaget af kirken.
Kirken har også stjålet benævnelser som er givet til Israel. Det er ikke kirken som er Jesu brud, men det er Israel.
Vi må holde fast på det som er sagt til os og ikke stjæle fra andre. Den som ikke forstår sin egenart., forstår heller ikke andres egenart.
s.75 Den himmelske linje, således som Paulus forkyndte den, er ikke knyttet til love og regler som forudsætning for frelsen, men til Nåden alene.
s.77 Jøderne er udtaget fra et senere tidspunkt end den kristne menighed. Jøderne er udtaget fra verdens grundvold blev lagt: Mat.25,34.
Den kristne menighed administrerer dele af Den nye pagt i vor tid: 2.Kor.3,6.
s.78 For den kristne menighed fog Jesus bort jødernes lov – både som forudsætning for frelsen og i vandringen som troende. Dette gælder også den jødiske del af den kristne menighed. I vandringen fik vi delvis nye regler og bud.
For den messianske menighed borttog Jesus ikke loven, men han opfyldte den og uddybede den. I Rigets evangelium bliver der fortsat stillet krav til jøderne i vandringen som troende.
s.82 Paulus sagde at den kristne menighed skal uddrive Sina-pagten: Gal.4,30-31.
Dette betyder at alle krav og alle bud i Sina-pagten er ophævet for den kristne menighed. Dette betyder ikke at vi ikke har bud og krav i vandringen som troende, men de er ikke baseret på¨Mose-loven, men de er baseret på den paulinske undervisning: Ef.2,10.
s.83 I Paulus undervisning er det Nåde og gerninger. Han forkyndte et rent nådes-evangelium. Gerninger havde ingen ting med frelsen at gøre. De som var frelst, skulle gøre gode gerninger: Ef.2,10.
s.84 Paulus forkyndte forsoningen, men han forkyndte ikke det som Jesus forkyndte under sit jordeliv. Han forkyndte det som han fik åbenbaret gennem den opstandne fra himmelen: 2.Kor.2,16.
s.86 I den messianske jødedom, måtte den som ville have del i frelsen gå ind under både Jesu krav og Jesu nåde. Vedkommende måtte forpligte sig på begge dele.
I vor tid er vi frelst udelukkende på grund af nåde ved tro: Ef.2,8-10.
s.87 Den som ikke ville tilgive andre, fik ikke selv tilgivelse. Mat.6,14-15.
Paulus sagde derimod at vi skulle tilgive, fordi vi selv er blevet tilgivet (Ef.4,32 og Kolos.3,13.)
Tilgivelsen skulle være en følge af omvendelsen og ikke en forudsætning for frelsen.
s.88 Jeg ser det også således at der er to trossystemer i N.T. Det er den messianske jødedom og den paulinske kristendom. Alle Skrifter i N.T.,kan indordnes i et af disse to systemer: Se min bog Jesu Genkomst b.5 s.524.
s.89 Kirken har ikke fulgt Paulus. Den har plukket ud det som passer for den.
Paulus forkyndte sit budskab for det enkelte menneske, men kirken fortsatte med at forsøge at kristne nationerne.
Det var ikke rart når Luther ikke formåede at udarbejde en syntese mellem det åndelige og det verdslige, han fandt ingen fællesnævner for dem. Han fandt ikke noget som kunne binde dem sammen, vi mangler bindeledet mellem dem i vor tid. Bindeledet er Jesus Kristus og et retfærdigt styre.
s.91 Jesus kom med forkyndelsen om ”Riget for Israel”. Paulus forkyndelse indvarsler en ny tid
han kom med de nytestamentlige hemmeligheder. De var ikke åbenbaret i G.T.
Vi er frelst af nåde og ikke af gerninger. Gud stiller ikke krav i forhold til frelsen i vor tidsperiode: Ef.2,8-10.
s.92 Der har været nåde i alle tidsperioderne, men Gud kanaliserer sin nåde på forskellige måder i tidsperioderne.
Vi må skille mellem betinget og ubetinget nåde. Både den messianske jødedom og den paulinske lære havde sine bud og regler. Paulus stillede op 400 regler og bud i vandringen for de troende. Ved siden af dette appellerede han også til den enkelts samvittighed – om hvad som er ret og galt. Dette hører med til den frie nåde.
s.93 Vanddåben hører heller ikke med til det paulinske system. Vandet var et af de store renselsesmidler som jøderne havde.
s.95 Paulus slutter med at døbe med vand af 3 årsager a) Han ønskede ikke at folk skulle sige at de var døbt til hans navn: 1.Kor.1,15. b) Han ville ikke at vanddåben skule svække evangeliet om korset: 1.Kor.2,2. c) Gud havde vist ham at vanddåben hørte med til de gl.-Testamentes regler (gr.typos) og at den ikke gjaldt i den frie nådens tidsperiode.
Apostlene derimod fortsatte med at døbe med vand, for de havde et andet program, og det var Rigets program.
s.96 Når Paulus siger i Ef.4,4 at det er en dåb, så er det genfødelsens dåb og ikke vanddåben han omtaler. Se min bog: kristendommens Jødiske Rødder om de forskellige typer dåb.
Når ”hedningerne-fylde” er fuldtallig, henter Jesus den kristne menighed til himmelen og jøderne kommer ind igen, for at blive frelst: Rom.11,25.
s.97 Vi må ikke blive frustreret over at vi ikke magter at nå ud til alle folkeslagene. Det er ikke vor opgave. Vi formår sandsynligvis ikke ud til hele verden før Jesus kommer tilbage, for at hente menigheden.
Vi må ikke blande sammen de forskellige missionsbefalinger som vi har. Vi har fået vor missionsbefaling i 2.Kor.5,18-21. Der står at vi er blevet overdraget eller har fået kommission på forligelsens tjeneste. Dette betyder at den opgave som jøderne oprindelig fik med at forkynde forsoningen, er blevet overdraget til os.
Vi skal heller ikke indtage hele byer og landområder i nådens tidsperiode. Vi skal være med til at udtage den kristne menighed. Vi skal lægge hovedværket på Guds nåde i forkyndelse. Dette gælder for både troende og ikke troende.
s.98 Medens jøderne er udvalgt til at styre jorden i ”Riget for Israel” er vi udtaget til at have overordnet styre ud fra himmelen. De 12 apostle skal sidde på 12 troner og styre over Israels byer: Mat.19,28.
Den kristne menighed skal have overordnede opgaver i 1000 års-riget. Det er ikke nævnt specielt hvad det går ud på, men vi skal herske sammen med Jesus og styre over engle: 2.Tim.2,12-13. 1.Kor.6,3. Ef.2,6-7. Åbenbaring 1,6.
s.100 Paulus udtalte sig ikke om tiende. Han sagde at de kristne skulle lægge til side det som enhver ønskede på søndagen. Dette gælder ikke tiende, men det angår indsamlingen til de fattige i Jerusalem: 1.Kor.16,2. I min bog Mattæus Evangeliet. Jesu liv og lære s.319-321 skriver jeg mere om tidenden.
s.102 Den kristne menigheds bort-atomar er ikke betinget. Den kommer når Jesu legeme er fyldt.
Jesu genkomst er derimod betinget af at jøderne tager imod Jesus som deres Messias.
s.103 Paulus fik ikke opgaven at forkynde til Israel som nation, men han fik opgaven at forkynde for den enkelte jøde: Apostlenes-gerninger 9,15.
s.106 Den kristne menighed begyndte ikke i år 40, men den begyndte i året 37. Nådetiden for oprettelsen at Riget var dermed slut på dette tidspunkt.
Det blev også bestemt at Paulus og hans medarbejdere skulle indsamle penge til den messianske menighed i Jerusalem: Gal.2,7-9.
Dette betyder at de ledende i Jerusalem nu ophævede den missionsbefaling som Jesus havde givet i Mattæus 28,18-20, om at jøderne skulle gå ud i al verden for at vinde nationerne for Jesus.
Dette betyder videre at Jakob og apostlene indså at der var kommet en ny tid, og at nådetiden for oprettelsen at Riget var slut.
s.107 P.G. Felter deler op perioden for jødernes afvisning af Jesus i to perioder. Han skriver flg. i sin bog: Guds frelsesplan i Bibelen.
I Mattæus 13 lukkedes døren for folket i landet. I Apostlenes gerninger 28 lukkedes døren for jøderne i adspredelse og dermed hele Israel hus.
s.110 Se min bog Jesu Genkomst b.4, Kap: Jakobs Brev er nær knyttet til Mos-loven og endetide.
Se min internetside www.home.no/oeindergaard omtalen af Petes 2 breve - og Johs. Brev.
I året 66 ifm. de romerske krige måtte hele den jødiske menighed flygte fra Jerusalem og Israel.
Menigheden bestod af 50000 til 60000 personer, de flygtede til Pella i Dekapolis. Dette var også et bevis på at nådetiden for oprettelsen af Riget var slut, 4 år senere blev templet ødelagt.
s.111 Johannes evangeliet kan være skrevet så sent som år 100, giver også udtryk for at nådetiden for oprettelsen af Riget var forbi: Joh.1,11-12. Rom.11,25.
s.112-113 Apostlene og Paulus delte verden mellem sig: Se min bog: Jesu genkomst bind 1. s.407
På sin 2. missionsrejse (51-53) ønskede Paulus at drage til Bitynia v. Sortehavet, men Den Hellige Ånd tillod ham det ikke: Ap.gerninger16,7. Hvorfor ikke? Jo, fordi det var en messiansk menighed der. Peter havde skrevet til den. (1.Pet.1,1.)
Vi må også være opmærksomme på det forhold at de jødiske breve skal komme til deres aktualitet igen efter den kristne menigheds bort-atomar. De skal sammen med de 4 Evangelier danne det åndelige fundament i ”Riget for Israel”.
s.116 Vi regner med at de synoptiske evangelier blev skrevet mellem år 60 og 70.
Betingede løfter er ikke aktuelle i vor forkyndelse, for de er knyttet til overholdelse af Guds bud. Den kristne menighed forholder sig ikke til til bud og regler når det gælder frelsen, men til Guds nåde.
s.117 Johs.7,16: Jesus betegner sin lære som Faderens lære ”Min lære er ikke min lære, men han som sendte mig.
Vi kan ikke tolke den kristne menigheds tidsperiode ind i Johs. evangeliet, for det bliver galt, og det fører til forvirring for de som læser det.
s.122 Det er en tilsnigelse af hævde at det er den kristne menighed som er konger og præster i dag. Der er ikke noget som hedder ”den almindelige konge-og præstedømme” i dag. Det vedrører jødernes styre i 1000 års-riget. De løfter og profetier som ikke kunne blive opfyldt ved Jesu første komme, venter til Jesu andet komme.
s.123 De fleste Bibel-tolkere har set at vi ikke har noget ”kongedømme” i dag, og derfor har de kaldt dette for det ”almindelige præstedømme”. De har derved trukket en af funktionerne fra, for at få det til at stemme med deres forståelse af teksten. Det er ikke således begreberne skal behandles. Dette er et udtryk for den såkaldte ”erstatningsteologi” som går ud på at fratage jøderne deres kald og løfter. Se artiklerne: Det er jøderne som er Herrens præster og konger og Det almindelige præstedømme. Del 1 og 2.
s.124 Hebræerbrevet 9,14: det siger sig selv at ikke både vanddåben og Jesu blod kan give mennesker en god samvittighed. Jeg for min del tror at den dåb, som der her er tale om, er Jesu dåb til døden for al verdens synd. Den sammenhæng som 1,Pet.3,21 står i, viser at det er rigtigt. Vanddåben hører ikke med til det paulinske system:Gal.3. Ef.2,5. Kolos.2,14. Det er ikke Guds bud og forskrifter som er ophævet i vor tidsperiode, men det er Mose Torah eller Loven som en enhed. Hvornår skal vi begynde at forstå dette? I Paulus undervisning har vi mere end 400 bud og forskrifter.
I det paulinske system har genfødelsen erstattet vanddåben.1.Kor.1,17.
s.125 Paulus skrev også i Ef.4,5 at der bare var en dåb, og det er naturligvis genfødelsen og ikke vanddåben. Genfødelsen har tre faser, og de sker samtidig., a) Man får Den Hellige Ånd i sit hjerte., b) Den Hellige Ånd døber den troende ind i det kristne legeme: 1.Kor.12,13.,c) Den troende bliver sat ind i himmelen i Jesus Kristus: Ef.1,3. 2,6.
Når vi går udenom tidsskemaet, noget som vi også må forholde os til, og ind i evigheds dimensionen, som er Guds dimension så er vi at ind i himmelen allerede før verdens grundvold blev lagt: Ef.1,4.
Den kristne menighed er en åndelig enhed som allerede nu er sat ind i himmelen sammen med Jesus. Den som først er sat ind i himmelen, kan aldrig miste sin position i Jesu legeme: Rom.8,29-39. Ef.1,11-14.
s.126 Medlemmerne i den messianske menighed havde ikke denne forsikring om at de ikke kunne falde ud af Guds nåde, for det grundlag som den bygger på var både nåde og gerninger: Luk.3,9-10.
Medens den messianske menighed søgte den perfekte gerning, så har den kristne menighed den perfekte nåde.
s.127 Vi må ikke blande døberen Johannes, Jesu og apostlenes lære ind i Paulus hans lære. De har forskellige sigtepunkter. Medens den førstnævnte lære gik ud på at udtage det jødiske folk til et jordisk rige, så gik Paulus lære ud på at udtage den kristne menighed til et liv og en eksistens i himmelen.
Jesus er ikke menighedens jordiske konge, men han er hovedet for menigheden,som er hans legeme: 2.Kor.5,16.
s.126 Det er Paulus som lagde det åndelige grundlag for den kristne menighed. Han fik de nytestamentlige hemmeligheder af den opstandne Jesus.
Det er blot to mænd i N.T som har udfordret de troende til at følge sig, og det er Jesus og Paulus: Mat.8,22. 1.Kor.4,16.
Dersom vi ikke formår at skille mellem disse to lærdomme, så bliver hele læsningen og undervisningen af Guds ord i N.T., et eneste rod, og det har det også blevet.
s.129 Bryllup i Kana er et billede på ”Riget for Israel” De 6 vandkar som var i bryllupshuset er et billede på jødernes forhold til Gud i deres naturlige tilstand. 6-tallet står for 6000 år. Jødernes omvendelse skal ikke ske før der er gået 6000 år fra skabelsen af. Det forhold at vandet blev til vin, er et billede på Israels frelse.Se min bog: Jesu genkomst, bind 1, kap: Figentræets tegn.
Når Jesus sagde, at hans time endnu ikke var kommet, så tænkte han på oprettelsen af ”Riget”.
Brylluppet var på den tredje dag, hvilket betyder at ”Riget for Israel” skal oprettes efter 2000 år. Denne tredje dag er ligeledes den syvende dag, for Jesus brugte 2 dage på rejsen fra Judæa og til Kana i Galilæa. Disse to rejsedage står for 2000 år. Det er den tiden at Herrens bort-atomar sker


Indsendt af