DEN NYE PAGT I JESU BLOD.htm
http://home.online.no/¨oskaredi/artikler/pakten.htm
Den nye pagt i Jesu blod er et løfte
til jøderne om at der skulle komme en ny tid, hvor loven SKULLE
FLYTTES fra en ydre overholdelse af den, ind i jødernes hjerter. I
tillæg til dette fik jøderne løfte om at Den Hellige Ånd skulle
flytte ind i hjertet til de messianske jøder, således at Den
Hellige Ånd skulle hjælpe dem med at holde loven. (Jem.31,31-34 og
Ezel.36,27.)
Jødernes lov er IKKE OPHÆVET, men
den er opfyldt til frelse for jøderne på to måder, og det er:
a) Jesus opfyldte lovens krav da han
sonede al synd på Golgata.
b) Den Hellige Ånd skulle hjælpe
jøderne således at de kunne holde Guds lov.
Det centrale i den messianske
jødedom, som begyndte med Abraham, er følgende faktorer:
a) Messias og Messiasserne.
b) Herrens lidende tjener som tog på
sig jødernes synder. (Esajas 53.)
c) Moseloven og den nye pagt i Jesu
blod.
Der er ikke de store modsætninger
mellem Moseloven og den nye pagt i Jesu blod som den vestlige teologi
hævder. Det centrale i den messianske Gudstjeneste var at komme til
tro på jødernes Messias og at holde loven.
Da Jesus kom første gang udvidede
han lovens krav overfor jøderne. ”I har hørt at det er sagt (i
Mose loven) : Du skal ikke bedrive hor. Men JEG SIGER JER…”
(Matt.5,27-28.) Dette betyder to forhold, og det er:
a) Jesu udvidelse af Moseloven
gjorde det endda vanskeligere at holde den til egen frelse.
b) Jesu udvidelse af Moseloven peger
fremover mod en tid da jøderne skal formå at holde Jesu
fornyede krav. Denne tid er
”Riget for Israel” hvor satan og de onde ånder er fængslet i
abyssos
i 1000 år.
c) Jesu udvidelse af Moseloven peger
fremover mod en tid da Den Hellige Ånd ville hjælpe
jøderne med at holde Jesu bud.
Det er en STOR MISFORSTÅELSE at
hævde at Moseloven er ophævet. Den er ikke ophævet, men den er
opfyldt.
Når det gælder kravene i den nye
pagt i Jesu blod, så er disse baseret på kravene i Moseloven.
Moseloven er ikke ophævet, men den er JUSTERET eller FORANDRET.
”Omskiftes (forandres) præstedømmet, da går nødvendigvis en
OMSKIFTELSE AF LOVEN (MOSELOVEN) for sig.”
Hebræerbrevet 7,12.
Alt det som Jesus og apostlene sagde
og lærte i deres taler o deres breve, skal ikke falde bort, men det
skal komme igen i rigets tid.
Under sit jordeliv, i Jesu
afskedstale til sine apostle; Johs.14-17, i missionsbefalingen i
Matt.28,18-20 og i sine 40 dages undervisning til sine disciple efter
sin opstandelse fra de døde; Ap. Gr.1,3, lærte Jesus det samme.
Disciplene skulle gå ud – først i Israel og siden i hele verden –
med det budskab at menneskerne skulle LÆRE og HOLDE ALT DET SOM
JESUS HAVDE UNDERVIST OM; Matt.28,20.
Det er den samme lære som går igen
i apostlenes breve. Det som er i centrum der er:
a) Troen på Jesus .
b) Jesu forsoning.
c) Den nye pagt i Jesu blod.
d) Efterlevelse af Jesu bud og forskrifter.
Hvad som vedrører selve frelsen, så
sker dette ved tro gennem Guds nåde i hele frelseshistorien. Ingen
kan frelse sig selv ved gode gerninger. Det ligger i sagens natur,
for dersom dette skal ske, må menneskerne være perfekte, og det er
ingen af os; Rom.3,10-18.
I den messianske jødedom var
derimod bevarelsen af de troende afhængige af om vedkommende holdt
Jesu bud og forordninger; Johs.15,1-10.
Det centrale i både rabbinsk og
messiansk jødedom er spørgsmålet: HVAD SKAL JEG GØRE FOR AT FÅ
ET TIDSALDERLIGT LIV? Som er et liv i ”Riget for Israel”.
Det centrale i kristendommen er
spørgsmålet: HVAD SKAL JEG TRO FOR AT ARVE TIDSALDERLIG LIV? Det er
et liv i himmelen i Rigets tid.
Da Paulus kom efter at nådetiden
for oprettelsen af ”Riget for Israel” var ude, kom han med et
HELT NYT BUDSKAB, og det var at både jøder og hedninger bliver
frelst af Guds nåde ved tro UDEN GERNINGER; Ef.2,8-9.
Dette budskab blev ikke godtaget af
store dele af den messianske forsamling. De såkaldte ”judaister”,
som var kommet til personlig tro på Jesus, men mente at hedningerne
også måtte holde Moseloven for at blive frelst. Dette spørgsmål
blev behandlet på apostel-mødet i Jerusalem i året 50.-mødet. Det
var en af de bedste dage i hans liv.
Store dele af de
messianske jøder kunne ikke forstå og godtage at der var kommet EN
NY TID MED ET NYT BUDSKAB. Det forstå den kristne kirke heller ikke
i dag. Den har BORT FORTOLKET DET JØDISKE ASPEKT VED Den Nye
Testamente gennem den såkaldte ”erstatningsteologi”. Straffen
for det er at teologerne og forkynderne blander både Guds løfter
til jøderne og Moseloven ind i den paulinske forkyndelse. Dette
er galt, og kirken lider under dette, for den forkynder ikke et
RET BUDSKAB. Den sammenblander den frie nåde med Moseloven. Kirken
og de kristne organisationer kan nok godtage at vi er frelst af nåde,
men den kan ikke godtage at vi både er frelst og bliver bevaret af
Guds nåde, og at vi allerede her og nu er indsat i himmelen sammen
med Jesus. Det går ikke an at falde ud af nåden for en som er
frelst. Dette er CENTRUM I PAULUS´ NYE BUDSKAB.
Paulus` hans
undervisning er IKKE EN PROGRASSIV ÅBENBARING, men den er EN NY
ÅBENBARING. Den er en ny undervisning både når det gælder det
teologiske indhold, og når det gælder det forhold at den ikke har
været før. Den udtrykker både det græske ord ”kainos”, som
betyder ”nyt indhold” og ”neos”, som betyder ”ny” i den
betydning at ”det ikke har været før”.
Den nye pagt i Jesu
blod blev oprettet ifm. Jesu død og opstandelse. Da Helligånden
blev udgydt 50 dage efter Jesu opstandelse, så var den nye pagt i
Jesu blod oprettet. Den var oprettet med den messianske forsamling,
og de som var troende fik ikke bare Den Hellige Ånd som pant og
indsegl på frelsen, men de blev også FYLDT AF DEN HELLIGE ÅND.
Både apostlene og disciplene prædikede den nye pagt i Jesu blod,
Jesu udvidelse af Moseloven og ”Riget for Israel”.
Den nye pagt i Jesu
blod er oprettet med jøderne, men i og med at ikke HELE ISRAEL tog
imod Jesus som deres Frelser og Messias, kunne Gud ikke fuldt ud
oprette den nye pagt i Jesu blod for jøderne og Israel. Det som
mangler er genopbygningen af et nyt tempel i Jerusalem, og det
forhold at vanddåben ind i Jesu person og ofringerne skal blive
genoprettet igen. Dette vil blive minde -og underkastelser-offer
under Jesus, som er jødernes Messias.
Da jøderne ikke ville
anerkende Jesus som deres Messias, havde dette flg. konsekvenser:
a) Gud udvalgte Paulus
som havde et helt andet budskab end det som Jesus og apostlene havde.
Paulus havde også sit budskab fra Jesus, men det var ikke fra Jesus
som jødernes Messias, men det var Jesus som HOVEDET FOR MENIGHEDEN.
”Derfor kender vi fra nu af ingen efter kødet. Har i kendt Jesus
efter kødet (som jødernes Messias), så kender vi ham dog ikke
længere således.” 2.Kor.5,16.
”for at jeres
hjerter må blive trøstet, så de knyttes sammen i kærlighed og når
frem til hele rigdommen af den fulde indsigt, til kundskab OM GUDS
HEMMELIGHED, DET ER KRISTUS. Kol.2,2. (Jesus som Messias var ingen
hemmelighed.)
b) Nådetiden for
oprettelsen af ”Riget for Israel” gik ud ved Paulus` omvendelse i
året 37, men den messianske menighed fortsatte helt ind til templets
ødelæggelse i år 70, ja, endda endnu længere end det.
c) Paulus måtte
skrive Hebræerbrevet til både jøder og den messianske forsamling
om at nådetiden var ude (udsat) for oprettelsen af ”Riget for
Israel” , og at både vanddåben og ofringerne ikke længer havde
nogen hensigt, for der var kommet en ny tid, hvor ofringerne og
vanddåben var taget bort når det gælder Guds plan med den kristne
menighed: Hebe.8,13 og 9,10. (Hebræerbrevet blev sandsynligvis
skrevet i årene 58-60 da Paulus sad som fange i Cæsarea ved havet.)
d) Jerusalem blev
delvis ødelagt og templet blev helt ødelagt i år 70 efter Kristus.
Den kristne menighed
er også koblet ind i den nye pagt i Jesu blod. Vi har del i frelsen
i Jesus Kristus, og vi Har del i Den Hellige Ånd som pant og
indsegl.
Vi er ikke kommet ind
i den nye pagt gennem løfter og pagter, men gennem JESU FORSONING.
”at i på den tid stod
udenfor Kristus, udelukket fra Israels borgerskab (Riget for Israel)
og fremmede for pagterne med deres løfter (om Messias), uden håb og
Gud i verden, men nu i KRISTUS JESUS er i som fordum var langt borte,
kommet nær til VED JESU BLOD.” Ef.2,12-13.
Den kristne menighed
har 4 tilknytnings punkter til den nye pagt i Jesu blod, og det er:
a) Løftet som blev
givet til Abraham om at ”i dig skal alle jordens slægter
velsignes”. 1.Mos.12,3.
b) Abrahams liv.
Abraham levede som hedning helt til han blev 99 år gammel. I denne
tid
repræsenterede
han os hedningerne.
c) Jesu forsoning.
d) Den Hellige Ånds
komme.
Den kristne menighed
har indirekte del i jødernes pagter og løfter. Jødernes løfter og
pagter skal realiseres i ”1000 års-riget”.
Medens den kristne
menighed har en HIMMELSK TILKNYTNING til pagterne, har jøderne en
JORDISK TILKNYTNING til pagterne.
Den kristne menighed
skal også have opgaver i ”Riget for Israel”. Vi skal ikke leve
et isoleret liv i himmelen i Rigets Tid. Paulus indordnede også den
kristne menighed i Rigets Tis: ”Så er i da ikke længere fremmede
og udlændinge, men i er de helliges (de hellige jøder) MEDBORGERE
og GUDS HUSFOLK. ” Ef.2,19.
Den
kristne menighed er koblet ind i følgende af jødernes pagter og
løfter:
a) Løftet om landet.
Vi skal ikke være med til at styre ud fra Jerusalem, men vi skal
styre HELE
VERDEN ud fra det
himmelske Jerusalem i ”1000 års-riget”. 1.Kor.6,2.
b) Løftet om at Jesus
som Davids søn skal styre verden i 1000 år. Vi skal være med til
at styre
verden ud fra det
himmelske Jerusalem.
c) Løftet om at
jøderne skal være konger og præster i ”Riget for Israel”. Vi
skal være med til at
gennemføre denne
tjeneste ud fra det himmelske Jerusalem. Enkelthederne i dette ved vi
ikke,
men vi skal
samarbejde med de messianske jøder i Rigets Tid.
d) Løftet om Den
Hellige Ånd. Vi har den Hellige Ånd i vort hjerte som pant og
indsegl til
forløsningens
dag, som er den kristne menigheds bortrykkelse.
e) Løftet om
deltagelse i Det nye Jerusalem, som også var løftet til jøderne.
I tillæg til
dette har den kristne menighed signe EGNE LØFTER, som Israel ikke
har del i, flg.:
a) Vi danner en
åndelig enhed med Jesus, Jesus er hovedet, og vi er lemmerne på
hans legeme.
Kristus og
menigheden danner en åndelig enhed som ikke kan skilles. Dette er en
af grundene
Til at når et
menneske en gang er frelst, så er det frelst for altid.
b) Alle de paulinske
hemmeligheder. De skal ikke komme ind i denne artikel.
c) Vi er i Kristus
Jesus HØJT HÆVET OVER ALLE TING. ”Over enhver magt og myndighed
og vælde og
herredømme og ethvert navn som nævnes, ikke bare i denne verden,
men også
I DEN KOMMENDE.
Som er ”Riget for Israel”, og han lagde alle ting under hans
fødder, og
gav ham som hoved
over alle ting til menigheden, der er hans legeme, fyldt af Gud som
giver
alle al sin
fylde.” Ef.1,21-23.
Det som er specielt
ved Paulus` forkyndelse, og som de fleste troende ikke ser og
forstår, er det forhold at den jødiske lov ikke har gyldighed i vor
tid. Den er TAGET UD AF frelses sammenhængen. Både selve
genfødelsen, vandringen og herliggørelsen er af bare nåde;
Rom.8,30.
Dette betyder at en
som er kommet IND I JESUS KRISTUS, ikke kan komme UD AF JESUS
KRISTUS. HVILKET ET HERLIGT BUDSKAB. ”For synden skal ikke herske
over jer. I er jo ikke under loven, men under
nåden.” Rom.6,14.
”men efter at troen
(den paulinske lære) er kommet, er vi ikke længere under
tugtemesteren (loven).” Gal.3,25. (Jøderne er fortsat under
loven.)
”for i Kristus Jesus
gælder hverken omskærelse eller forhud noget, men BARE TRO, virksom
ved kærlighed.” Gal.5,6.
Åge Åleskjær har
sagt dette på en træffende måde: Den som holder sig til loven,
flirter med gammel kæresten. Jeg er enig med ham i det. Ja
vedkommende ikke bare flirter med gammel kæresten, men han holder
sig også til sin AFDØDE ÆGTEMAGE. Rom.7,4.
Det var ikke bare på
Paulus` tid at judaisterne eksisterede. De har været i funktion hele
tiden frem til i dag. Vor kirke og vore kristne organisationer er
fortsat fyldt af judaister, som ikke forstår Paulus` herlige
budskab, at vi både er frelst af nåde, og at vi bliver bevaret af
Guds nåde.
oskaredi@online.no www.home.no/oeindergaard
PÅ GENSYN.