HORRIBEL
TEOLOGI & GAL TEOLOGI (1.) htm.
Henviser til lederen i Norsk avis
”Dagen” fra 8/4. 06 med titlen; Reorientering i Korint. Lederen
tager udgangspunkt i synde katalogen i 1.Kor.6,9-10. Der er opremset
10 synder som fører til, at de som udøver disse synder, ikke ”skal
arve Guds rige.” (v.10.) Til dette er der flg, at sige:
a) Dette er sagt til mennesker som
ikke er genfødt. De er udenfor ”Guds rige”. Dem skal Gud tage
sig af; 1.Kor.5,13.
b) Enhver som ikke er genfødt til
et levende håb, går fortabt for Guds rige. Den som ikke har fået
sin synd tilgivet, får ikke del i Guds rige. Så enkelt er dette.
Hvorfor tager redaktøren ikke sit
udgangspunkt i 1.Kor.5,9-12, hvor Paulus omtaler dem som er
”indenfor” Guds rige, og som bedriver de samme synder. Dem skal
vi troende tage os af. De skal stødes ud af kirken således at de
kan omvende sig fra deres synder.
Her er der altså tale om to typer
mennesker som bedriver de samme synder. Den ene gruppe er frelst, og
den anden gruppe er ikke frelst. Hvorfor bliver de ikke behandlet på
samme måde ? Ser redaktøren af ”Dagen” og andre indenfor de
lutherske organisationer at der er en stor forskel på disse to
grupper mennesker ? (Der har været en del artikler om dette tema i
”Dagen” i den sidste tid.
Den første gruppe mennesker som
bedriver disse synder, er frelst og genfødt. De trænger ikke til
genfødelse, men de trænger til omvendelse og helliggørelse. Den
anden gruppe mennesker trænger både til genfødelse og
helliggørelse.
Dette betyder naturligvis ikke at
jeg opfordrer til hverken homofil praksis eller udøvelse af nogen
anden synd, men det betyder at vi må gøre et skille mellem de som
er genfødt, og som slider med synd på den ene side, og de som er
ufrelst og lever i åbenbar synd på den anden side. Den som hævder
noget andet, har ikke forstået Paulus’ nådelære om at vi både
bliver frelst og bevaret af Guds nåde. I or tidsperiode ligger
frelsen udenfor os selv.
Mange kristne slider med en eller
anden synd. Vi ved godt at det er således. Gud ved det også. Vi kan
godt slide med denne synd et helt liv og ikke få sejer over den, men
vi er alligevel et Guds barn. Her behøves det at enhver ransager sig
selv. Det kan være synd i tanker, ord eller gerninger.
Der har været en tendens i vor
teologi at gradere synderne, således at nogen synd er værre end
andre synder, men for Gud er synd lige ilde. De som ikke er genfødt
og ikke har syndernes forladelse, går fortabt for Guds rige. Der er
ikke noget A –hold og B –hold på dette område. (På dette punkt
er jeg enig i det som redaktøren skriver.)
Hvad som gælder ”reorientering”
af de troende homofile i Korint, så er jeg også enig i det som
redaktøren skriver, for det er i samsvar med Guds Ord. Alle kan
blive reorienteret i forhold til synd. 1.Kor.6,11.
Der er mere udbredt synd i
menigheden i dag end homofili, og det er skilsmisse og gengifte.
Ifølge Guds ord er det ikke tilladt at skille sig og gifte sig igen;
1.Kor.7,10-11 og 39. De som har gjort dette, lever i åbenbar synd,
og ifølge den vurdering som redaktøren giver udtryk for, kan disse
ikke arve Guds rige.
Hvad da med de præster, forkyndere
og enkeltmedlemmerne i kirken og de forskellige kristne
organisationer som er skilt og gift på ny ? Hører de ikke med til
Guds rige ?
Jo de hører med til Guds rige, men
de burde ikke have ledende stillinger i menigheden. De burde ikke
være ledere i Guds forsamling, men de burde være tilhørere.
Vi må slutte med at gradere synden.
Vi må lære os at skille mellem de som er ”indenfor Guds rige”
og de som er ”udenfor” i forhold til synden, og ikke behandle dem
på samme måde. Der må ske en reorientering – også på dette
område – således at vore teologiske vurderinger kommer i samsvar
med Guds Ord. http://home.online.no/~oeindergaard.htm
yeshuatt@mail.dk