onsdag den 13. marts 2013

Horribel og gal teologi. Oskar Edin Indergaard


                            HORRIBEL TEOLOGI & GAL TEOLOGI (1.) htm.
Henviser til lederen i Norsk avis ”Dagen” fra 8/4. 06 med titlen; Reorientering i Korint. Lederen tager udgangspunkt i synde katalogen i 1.Kor.6,9-10. Der er opremset 10 synder som fører til, at de som udøver disse synder, ikke ”skal arve Guds rige.” (v.10.) Til dette er der flg, at sige:
a) Dette er sagt til mennesker som ikke er genfødt. De er udenfor ”Guds rige”. Dem skal Gud tage sig af; 1.Kor.5,13.
b) Enhver som ikke er genfødt til et levende håb, går fortabt for Guds rige. Den som ikke har fået sin synd tilgivet, får ikke del i Guds rige. Så enkelt er dette.
Hvorfor tager redaktøren ikke sit udgangspunkt i 1.Kor.5,9-12, hvor Paulus omtaler dem som er ”indenfor” Guds rige, og som bedriver de samme synder. Dem skal vi troende tage os af. De skal stødes ud af kirken således at de kan omvende sig fra deres synder.
Her er der altså tale om to typer mennesker som bedriver de samme synder. Den ene gruppe er frelst, og den anden gruppe er ikke frelst. Hvorfor bliver de ikke behandlet på samme måde ? Ser redaktøren af ”Dagen” og andre indenfor de lutherske organisationer at der er en stor forskel på disse to grupper mennesker ? (Der har været en del artikler om dette tema i ”Dagen” i den sidste tid.
Den første gruppe mennesker som bedriver disse synder, er frelst og genfødt. De trænger ikke til genfødelse, men de trænger til omvendelse og helliggørelse. Den anden gruppe mennesker trænger både til genfødelse og helliggørelse.
Dette betyder naturligvis ikke at jeg opfordrer til hverken homofil praksis eller udøvelse af nogen anden synd, men det betyder at vi må gøre et skille mellem de som er genfødt, og som slider med synd på den ene side, og de som er ufrelst og lever i åbenbar synd på den anden side. Den som hævder noget andet, har ikke forstået Paulus’ nådelære om at vi både bliver frelst og bevaret af Guds nåde. I or tidsperiode ligger frelsen udenfor os selv.
Mange kristne slider med en eller anden synd. Vi ved godt at det er således. Gud ved det også. Vi kan godt slide med denne synd et helt liv og ikke få sejer over den, men vi er alligevel et Guds barn. Her behøves det at enhver ransager sig selv. Det kan være synd i tanker, ord eller gerninger.
Der har været en tendens i vor teologi at gradere synderne, således at nogen synd er værre end andre synder, men for Gud er synd lige ilde. De som ikke er genfødt og ikke har syndernes forladelse, går fortabt for Guds rige. Der er ikke noget A –hold og B –hold på dette område. (På dette punkt er jeg enig i det som redaktøren skriver.)
Hvad som gælder ”reorientering” af de troende homofile i Korint, så er jeg også enig i det som redaktøren skriver, for det er i samsvar med Guds Ord. Alle kan blive reorienteret i forhold til synd. 1.Kor.6,11.
Der er mere udbredt synd i menigheden i dag end homofili, og det er skilsmisse og gengifte. Ifølge Guds ord er det ikke tilladt at skille sig og gifte sig igen; 1.Kor.7,10-11 og 39. De som har gjort dette, lever i åbenbar synd, og ifølge den vurdering som redaktøren giver udtryk for, kan disse ikke arve Guds rige.
Hvad da med de præster, forkyndere og enkeltmedlemmerne i kirken og de forskellige kristne organisationer som er skilt og gift på ny ? Hører de ikke med til Guds rige ?
Jo de hører med til Guds rige, men de burde ikke have ledende stillinger i menigheden. De burde ikke være ledere i Guds forsamling, men de burde være tilhørere.
Vi må slutte med at gradere synden. Vi må lære os at skille mellem de som er ”indenfor Guds rige” og de som er ”udenfor” i forhold til synden, og ikke behandle dem på samme måde. Der må ske en reorientering – også på dette område – således at vore teologiske vurderinger kommer i samsvar med Guds Ord. http://home.online.no/~oeindergaard.htm yeshuatt@mail.dk