Afdelingsmissionær
Bent Houmå Jørgensen, Godthåbsvej 23. 6007 e. Adam.
Samtidig med dit bibelske oplæg,
læser jeg fra O.E.Indergaard; bogen Jødedom og Kristendom;
Udgiveren er
forfatterens eget forlag ”Kristen Bokproduksjon” Tingvoll 2006.
oskaredi@online
http://home.online.no/~oskaredi/index.htm
ref.:
Egon Ladegaard Kristensen yeshuatt@mail.dk
EN GENFØDT KRISTEN
KAN IKKE FALDE UD AF NÅDEN, s.491-.
De fleste troende vil hævde at en
genfødt kristen kan falde ud af nåden. Ifølge den paulinske
undervisning er dette en UMULIGHED. Den som en gang er frelst, og har
fået Den Hellige Ånd som INDSEGL og PANT kan ikke miste den frelse
som Gud gennem Jesus har givet ham, for vedkommende er sat ind i
himmelen sammen med Jesus. Dersom Gud skal flytte et genfødt
menneske ud af himmelen, så må han også flytte Kristus ud af
himmelen, for den enkelte troende og Jesus udgør en åndelig enhed,
som ikke kan skilles.
Dette forhold at en genfødt kristen
ikke kan falde ud af nåden, hører med til EN AF HEMMELIGHEDERNE,
som indgår i DEN STORE HEMMELIGHED. Det var Paulus som fik åbenbaret
disse hemmeligheder. I og med at vi er frelst af nåde og bliver
opretholdt af nåde alene, siger det sig selv at den som en gang er
sat ind i himmelen, ikke kan flyttes ud derfra.
Dette gælder da de som VIRKELIG ER
GENFØDT til et levende håb og er frelst, men det gælder ikke de
som tilsyneladende er kommet til tro på Jesus og har sluttet sig til
den kristne menighed. Der findes mange af dem. Det er ikke om dem jeg
skriver.
Det kan være følgende grunder
til at mennesker har sluttet sig til kirken uden af være frelst :
A De har været medlemmer af
kirken helt fra de var små og har forblevet at være det.
B De har taget afstand fra den
moralkodeks som verden har og har sluttet sig til kirken. Det er en
protest mod verdens morallære at de er medlemmer af kirken, men
dette er ikke nok til at frelse et menneske.
C De har haft en ”lovis
omvendelse”. Når man forkynder loven til et u-omvendt menneske,
kan dette føre til at vedkommende ikke opnår frelsen i Jesus
Kristus, denne forkyndelse fører til at mennesker selv ønsker
frigørelse ved at holde Guds bud.
Disse mennesker er ikke medlemmer af
den kristne menighed, men de er medlemmer af kirken, og det kan være
en helt anden sag. Den kristne menighed har bare en slags medlemmer,
og det er de genfødte kristne.
Kirken derimod har to slags
medlemmer, og det er de genfødte kristne, og det er de verdslige. I
forkyndelsen må kirken tage hensyn til dette, og det viser sig
desværre at i forkyndelsen har kirken ikke ofte favoriseret dem som
ikke er kommet til en levende tro på Jesus og ”glemt” de
genfødte troende, som også har krav på åndelig føde.
Det som sker når et menneske
bliver frelst, er følgende:
A Man får sine synder
tilgivet.
B Man får Den Hellige Ånd.
C Man bliver indsat i det
kristne legeme, som er Jesus, Jesus og hans legeme er en åndelig
enhed. ”for vi er jo alle døbt (genfødt) med en Ånd til at være
et legeme, enten vi er jøder eller græker, enten vi er trælle
eller fri, og vi har fået en Ånd at drikke.” 1.Kor.12,13.
Alt dette skete i det øjeblik da vi
blev frelst, men den som er frelst, kan ikke bare forholde sig til
sin egen tid, han må også forholde sig til ting og forhold som har
sket før vedkommende selv kom til eksistens og til tro, for Gud
forholder sig ikke bare til tiden, men han forholder sig også til
selve evigheden. For Gud er der ikke noget som hedder tid, for Gud
bare ER. Det var også den definition Gud gav sig selv, da Moses
spurgte hvem han var: ”Og Gud sagde til Moses: Jeg er den jeg er,
og han sagde: Således skal du sige til Israels børn: ”JEG ER”,
Har sendt mig.” 2.Mos.3,14.
I forhold til Gud så forholder
ethvert punkt på tidslinen sig til anden punkt som angår den samme
sag. Vi skal nævne et eksempel på dette. Selv om Jesus døde på et
kors på Golgata for snart 2000 år siden, så døde han for al
verdens synd før verdens grundvold ble lagt. ”For vi (den
messianske menighed) går ind til hvilen, vi som er kommet til troen,
således som han har sagt: Sandelig, de skal ikke komme til min
hvile, endda gerningerne (Jesu forsoning) var fuldført FRA VERDENS
GRUNDVOLD BLEV LAGT.” Hebe.4,3.
Det samme gælder frelsen. ”han
som frelste os og kaldte os med et hellig kald, ikke efter vore
gerninger, men efter sit eget fortsæt (vilje, plan) og den nåde som
er os givet i Kristus FRA TIDSALDERLIGE TIDER AF.” 2.Tim.1,9.
Dette betyder at vi kom ikke bare
til tro den dag da vi blev frelst, men vi kom ind i frelsen på et
meget TIDLIGERE TIDSPUNKT. Hvad som gælder dette, så er det to
tidspunkter som er vigtige.
Og det er:
A Vi blev frelst på
Golgata for 2000 år siden. Det var ikke bare Jesus som døde på
korset, men alle mennesker døde på dette kors, for det var der
Jesus tog bort al verdens synd. ”i det vi har opgjort med os selv
at en (Jesus) er død FOR ALL (mennesker), derfor er DE ALLE DØDE,
og han døde FOR ALLE, for at de som lever (det er ikke bare de som
tror, som lever), ikke længere skal leve for sig selv, men for ham
som er død og opstanden for dem.”
2.Kor.5,15.
B Vi er blevet sat ind i
himmelen sammen med Jesus fra FØR VERDENS GRUNDVOLD blev lagt.
”ligesom han udvalgte os i ham før verdens grundvold blev lagt,
for at vi skulle være hellige og ulastelige for hans åsyn.”
Ef.1,4.
Den kristne menighed er allerede
sat ind i himmelen sammen med Jesus. Den er ikke bare indbukket der
som en del kristne lærer. Den er FULDTALLIG i himmelen på nuværende
tidspunkt. Dette gælder både de mennesker som er kommet til tro på
Jesus, og det gælder de mennesker som endnu ikke er kommet til tro
på Jesus.
Den som engang er kommet til tro på
Jesus, har fået Den Hellige Ånd og er sat ind i himmelen, kan ikke
ekskluderes fra himmelen. Gud driver ikke med på og flyttet
menneskerne ud og ind af Guds rige i himmelen. Den som en gang er sat
ind i himmelen, vil altid forblive der.
Dette hører med til en af de ny -
nytestamentlige hemmeligheder som angår den kristne menighed.
Der er flere grunde til at det må
være således:
A Den som er i Jesus
Kristus, er tryg for sin frelse. Lige så lidt som Gud kan dømme
Jesus, så kan han heller ikke dømme os. Vi er lige så sikre på
frelsen som Jesus er det, for vi er skjult inde i ham.
Vi er godt skjult inde i ham at ikke
engang satan kan anklage os for Gud, for det er det samme som at han
anklager Jesus, og det vil Gud ikke tillade. ”Hvem vil anklage Guds
udvalgte? (Svar: Ingen) Gud er den som retfærdiggør. Hvem er den
som fordømmer?? (Svar: Ingen) Kristus er den som er død, ja, hvad
mere er, som også er opstanden, som er ved Guds højre hånd, som
også går i forbøn for os.” Rom.8,33-34.
B I vor tidsperiode
forholder vi os – ikke til loven – men til Guds nåde Guds nåde
både FRELSER OS og BEVARER OS som troende. Vi kan være HELT SIKRE
PÅ at han som begyndte en god gerning i vore liv, han skal fuldføre
den indtil Jesu Kristi Dag. Fil.1,6.
I og med at Guds nåde ligger udenom
os selv og omgiver os på alle kanter, og vi ikke kan påvirke den,
så kan vi være HELT SIKRE PÅ at vi både er frelst og kommer til
at blive bevaret som troende. Det gælder også de mennesker som
tilsyneladende er kommet bort fra troen, så sandt de er kommet ind i
troen. Gud vil bevare dem i den frelse som han allerede har givet
dem.
Vi har mange Skrift - ord fra
Paulus` breve som viser os FRELSENS SIKKERHED. Vi er udtaget FØR
verdens grundvold blev lagt. Paulus bruger ofte tidsverbet FORUD i
denne sammenhæng. ”For dem som han forud kendte, dem har han også
forud bestemt til at blive ligedannet med hans Søns billede, for at
han skulle være den førstefødte bland mange brødre, og dem som
han forud bestemte, dem har han også kaldt, og dem so m han kaldte,
dem har han også retfærdiggjort, og dem som han retfærdiggjorde
dem har han også HERLIGGJORT.” Rom.8,29-30.
”i det han i kærlighed FORUD
bestemte os til at få barnekår hos sig ved Jesus Kristus efter sin
frie viljes råd.” Ef.1,5.
”han i hvem vi også har fået
arvelod, efter at vi FORUD var bestemt til det efter hans fortsæt
(plan, vilje), som virker alt efter hans viljes råd.” Ef.1,11.
Af andre forstærkende ord som
Paulus brugte i forbindelse med vor frelses sikkerhed, nævner vi
ordene: ”SÅ MEGET MERE” og ”VIS PÅ”. For så sandt som vi
er blevet forlige med Gud ved hans Søns død, da vi var fjender, så
skal vi så MEGET MERE blive frelst ved hans liv efter at vi er
blevet forliget.” Rom.5,10.
Sikkerheden i vor frelse er ikke
knyttet til os, men den er knyttet til Jesu død og opstandelse. ”Men
er vi død med Kristus, da tror vi at vi også skal leve med ham, for
vi ved at Kristus er opstanden fra de døde, dør han ikke mere.
Døden har ikke nogen magt over ham.” Rom.6,8-9.
”For jeg er VIS PÅ at hverken død
eller liv, hverken engle eller kræfter, hverken det som er nu, eller
det som skal komme, eller nogen magt, hverken højde eller dybde,
eller nogen anden skabning skal kunne skille os fra Guds kærlighed i
Kristus Jesus, vor Herre.” Rom.8,38-39.
”I ser bare til det udvortes. Om
nogen er VIS med sig selv at han hører Kristus til, han dømmer
atter hos sig selv at ligesom han hører Kristus til, således også
vi.” 2.Kor.10,7.
”Det er troværdige ord, for er vi
død med ham, skal vi også leve med ham, holder vi ud, skal vi også
herske med ham, fornægter vi, skal han også fornægte os (tab af
løn). Er vi troløse, så er han trofast, for han kan ikke fornægte
sig selv (det er det kristne legeme)”. 2.Tim.2,11-13.
Alle disse Skrifte – ord, som
jeg har citeret ovenfor, taler klart om FRELSENS SIKKERHED og VISHED,
men grundene til at mange troende mennesker ikke magter at holde fast
på dette er følgende:
A De forstår ikke nådens
grænseløse kærlighed og kraft
B De forstår ikke
egenarten i den tidsperiode som vi lever i i dag. Det er den frie
nådes tidsperiode. Vi er både frelst af nåde og bliver bevaret af
nåde. Der er ingen som kan rokke ved. Den er en gave som gives til
menneskerne til trods for alle vore svagheder og skrøbeligheder.
Nåden står fast om vi falder.
C Der er en del udsagn i
N.T. som kan tolkes derhen, at vi ikke er sikret frelsen, men dersom
vi tolker dem ret, ser vi at de rokker ikke ved det faktum, at
frelsen er sikret for alle, som en gang er kommet til tro på Jesus.
D De blander sammen den
paulinske forkyndelse med den forkyndelse som angår ”Riget for
Israel”. I ”Riget for Israels” forkyndelse blev jøderne også
frelst af nåde, men de måtte holde loven eller Jesu bud og regler i
vandringen som troende. I tillæg til dette måtte de holde ud helt
indtil afslutningen af deres liv. Da først var de sikret frelsen.
Vi skal i det flg. referere en
del udsagn af Paulus` Skrifter som kan misforstås med hensyn til
frelsens sikkerhed. Det er ikke Skrift – ordene der er noget i
vejen med, men tolkningen af dem. Vi må også huske på at tolke dem
i den sammenhæng som de står i.
1. ”For dersom det volder
din broder ved din mad, da vandrer du ikke længere i kærlighed, før
ikke ved din mad den i fortabelse som Kristus er død for.”
Rom.14,15.
Ordet ”fortabelse” er et stærkt
ord som ikke burde blive brugt her. En burde hellere oversætte dette
ord med ”ødelæggelse”. I grundteksten er der her brugt et verpe
”apollumi” som betyder ”at ødelægge, tilintetgøre, gå til
grunde eller gå fortabt”.
Det er ikke det evige liv som bliver
ødelagt eller går til grunde, men det er det ÅNDELIGE LIV på
grund af at vedkommende vil have konstant dårlig samvittighed.
Når vi ser på store dele af
kristen-folket – både i de katolske, lutherske og reformerte
kirker – ser vi først at store dele af de åndelige liv ikke
fungerer eller er gået tabt i stor grad. Den frimodighed og den
glæde som vi har i Kristus, er helt borte. Det ser ud til at
kristenlivet er en byrde eller et offer som en må betale en pris
for, men prisen er allerede betalt – en gang for alle mennesker.
Den betalte Jesus for hele verden på Golgata for snart 2000 år
siden.
Grunden til dette er GAL
FORKYNDELSE. Forkyndelsen bliver fokuseret omkring opfyldelsen af
loven, og den frie nåde bliver trængt til side. De udsagn som vi
har i N.T., om den kristne menighed, bliver blandet sammen med de
udsagn som angår den messianske menighed. Dersom vi formår at
skille mellem disse to delvis forskellige undervisninger i vor
læsning og forståelse af N.T., i vor praktiserende af kristenlivet
og i vor forkyndelse, så kommer glæden tilbage. Da kan vi sige med
mage andre: ”Glæden i Herren er min styrke”.
2. Et andet Bibel - ord,
som det er let at misforstå, står i 1.Kor.15,1-2. ”Jeg kundgør
jer, brødre, det evangelium som jeg forkynder jer, som i også tog
imod, som i også står fast i, som i bliver frelst ved, dersom i
holder fast ved det ord hvormed jeg forkyndte jer, såfremt i IKKE
FORGÆVES ER KOMMET TIL TROEN.”
Dette betyder ikke at de troende
korintere forgæves var kommet til troen på Jesus, men det betyder
at de er kommet til tro på Jesus ved det evangelium som Paulus
forkyndte. Det angik Jesu død og opstandelse. Dersom ikke Jesu døde
og opstod, så var de forgæves kommet til tro på Jesus, men nu er
Kristus død og opstået fra de døde.
Dersom Jesus ikke var død og
opstået fra de døde, da var de forgæves kommet til tro på ham, og
de var fortsat i deres synder. ”men er Kristus ikke opstanden, da
er vor forkyndelse intet. Da er også deres tro intet.” 1.Kor.15,14
og 17. 20.
Det er vigtig med en rigtig
forståelse af 1.Kor.15,2 at vi ser og forstår dette udsagn i DEN
SAMMENHÆNG, som det står i og ikke bare ser dette Bibel – ord
isoleret og lader det stå alene. Dette Bibel – ord må ses i
sammenhæng med alle versene i 1.Kor.15,1-20.
3. Et tredje Bibel – ord,
som er let at misforstå, står i Gal.5,4. ”I er skilt fra Kristus,
i vil retfærdiggøres ved loven. I er FALDET UD AF NÅDEN.”
Det er rigtig at den som vil blive
retfærdiggjort ved loven, ikke opnår frelsen, for frelsen er ikke
at få ved loven, men ved troen på Jesus. ”Jeg agter ikke Guds
nåde for intet, for er retfærdighed at få ved loven, da er altså
Kristus død forgæves.” Gal.2,21.
”men loven har ikke noget med
troen at gøre, men: Den som gør den (holder loven), skal leve
(dersom de holdt Moseloven, faldt de ikke ud af Guds frelsende nåde,
men de faldt ud af Guds helliggørende nåde) derved.” Gal.3,12
Nu var det alle i menigheden i
Korinth som troede på Jesus. De VAR FRELST.
Gal.5,4 kan forstås på to
måder, og det er:
A Det kan være et
HYPOTETISK UDSAGN til menigheden. Dette gjaldt
ikke de troende i Galatien. De var allerede frelst. Det som er
sandt, er at den som vil blive retfærdiggjort ved loven, er faldet
ud af nåden. Den er heller ikke kommet ind i Guds nåde.
B Det kan tænkes at nogen
i menigheden i Gallatien lod sig omskære. Det ved vi ikke, men om
det skete, så faldt de ikke ud af retfærdiggørelsen, men de faldt
ud af helliggørelsen. Det er ikke helliggørelsen som giver frelsen,
men det er retfærdiggørelsen. Den troende i vor tidsperiode kan
leve et mangelfuldt kristenliv, men dersom han er retfærdiggjort, så
er han frelst. Det er dette mange ikke forstår. Vi er frelst af nåde
ved tro uden gerninger. Ef.2,8-9.
Hvad der gælder judaistisks
budskab, om at menneskerne måtte holde loven for at blive frelst, så
var dette et sandt budskab, men det gjald ikke det nådebudskab som
Paulus forkyndte. Det gjald Rigets budskab. Judaistiskes evangelium
skulle ikke forkyndes i Gallatien, men den skulle forkyndes for de
messianske menigheder i Israel og i diasporaen.
Paulus kaldte judaistiske for
”brødre”, men han kaldte dem også for ”falske brødre”
Gal.2,4. Dette betyder at de var frelst, men det evangelium som de
forkyndte, skulle ikke forkyndes for hedningerne.
(Hvad som gælder ordet ”brødre”,
så er dette et fællesnavn på de troende. Det gælder både mænd
og kvinder. Det græske sprog har ikke noget ord for ”søskende”.
4. Et fjerde Bibel – ord,
som kan tolkes galt, er brevet til Fil.3,11, hvor der står: ”om
jeg dog kan vinde frem til opstandelse fra de døde.”
Dette Bibel vers giver udtryk for
nogen usikkerhed hos Paulus om dette, men det er et udtryk for der
var ingen ting i eller hos ham selv, so m kunne give frelsen. Jeg
citere fra Studiebibelen. Bind 4. s.173, hvor der står flg. om
dette: ”… Ordene ”om jeg dog” udtrykker hverken mistro til
Guds kraft og bevarende omsorg eller tvivl på egen frelse. Det er et
ord som er skrevet i en meget ydmyg ånd af en som ikke havde tillid
til noget hos sig selv, når det gjaldt den evige frelse.”
5. Et femte Bibel – ord,
som kan tolkes i retningen, at en kan falde ud af nåden, er brevet
til Kol. 1,21-23. ”Også jer, som fordum var fremmede og fjender
ved jeres sindelag, i de onde gerninger, jer har han nu forliget i
hans jordiske legeme ved døden, for at fremstille jer hellige og
ulastelig og ustraffet for hans åsyn, SÅ SANDT I BLIVER VED I
TROEN, grundfæstet og faste, og IKKE LADER JER ROKKE fra det håb
som evangeliet giver. Det som i har hørt, som er blevet forkyndt for
enhver skabning under himmelen, og som jeg, Paulus, er blevet tjener
for.”
Her er der ikke tale om at falde ud
af nåden, men sammenhængen viser at dette gælder HELLIGGØRELSEN.
Vi har vor helliggørelse fuldt ud i Jesu forsoning, men vi har også
vor egen helliggørelse. Det er den helliggørelse som Den Hellige
Ånd formidler i vor vandring som troende. Denne type helliggørelse
kan ikke blive fuldkommen, for kødet eller den ikke omvendte natur
vil bestandig være i vor sjæl, i vort sind og i vort hjerte. (Disse
ord bliver ofte brugt synonymt.)
Gud ønsker at denne type
helliggørelse skal være så fuldkommen som mulig. ”Men han selv,
fredens Gud, hellige jer helt igennem (Guds helliggørelse), og gid
jeres ånd og sjæl og legeme må bevares fuldkomne (vor egen
helliggørelse), ulastelig ved vor Herre Jesu Kristi komme (for den
kristne menighed.)” 1.Tess.5,23.
Dersom de troende i Kolossen forblev
fuld ud i Paulus` lære, så skulle de opnå denne type
helliggørelse. Dersom de ikke magtede at være trofaste mod hele
Paulus` lære, så skulle de blive frelst, men de skulle ikke få del
i den fuldkomne helliggørelse, som det går an at få tag i.
Dette betyder ikke at en kan blive
syndfri, men det betyder at helliggørelsen kan bedres dag for dag.
6. Et sjette Bibel – vers
, som kan tolkes, som om en kristen kan falde ud af nåde, er
1.Tim.4,1. ”Men Ånden siger med tydelige ord at i de kommende
tider skal NOGEN FALDE FRA TROEN, idet de holder sig til forførende
ånder og djævelske lærdomme.”
Her går ordet ”troen” ikke på
den individuelle tro, men den går på ”de paulinske
læresætninger”. Man kan ikke komme bort fra de paulinske
læresætninger og samtidig være en troende. Dette gælder alle
troende som ikke følger Paulus` hans lære, således som den skal
forstås. De mister ikke frelsen af den grund, men de mister en
rigtig forståelse af Paulus` lære. (Se min bog: Kristendommens
Jødiske Rødder, hvor jeg skriver meget om andre kristne
grupperinger.)
Den tro som der her er tale om, er
altså ikke den individuelle og frelsende tro, men troen som
læresætninger og fuldstændig lære. Vi finder denne brug af tro
mange steder i N.T. ”en Herre, EN TRO, en dåb.” Ef.4,5.
”Men du har efterfulgt MIN LÆRE,
min færd, mit fortsæt, MIN TRO, min langmodighed, min kærlighed,
min tålmodighed.” 2.Tim.3,10.
En kan ikke falde ud af nåden om en
ikke forstår eller ikke følger alt i den paulinske lære. Det er
genfødelsen som giver frelsen og ikke forståelsen af Guds Ord.
Dette gjaldt f.eks. tre personer
(Hymeneus, Aleksander og Filetus) i menigheden i Efesus, hvor
Timoteus var hyrde. De lærte at opstandelsen (bortrykkelsen af den
kristne menighed) allerede havde fundet sted. Dette var imod det som
Paulus lærte. Paulus overgav dem til satan. Det vil sige at Han
udelukkede dem fra menigheden, således at de skulle få anledning
til at tænke sig om, for at de kunne komme tilbage til den rette
paulinske lære om dette; 1.Tim.1,19-20 og 2.Tim.2,17-18.
Disse mistede ikke frelsen, men de
tog fejl angående det lære-mæssige spørgsmål. Dette førte til
at andre blev draget ind i deres vranglære. I sin tid vil det også
føre til at de miste nådelønnen.
”Kærligheden til penge” er et
andet forhold som fører til, at man ikke kan følge Paulus` lære
fuldt ud. ”For pengekærlighed er rod til alt ondt. Af lyst dertil
har nogle faret vild fra troen (læren) og har gennemstukket sig selv
med megen pine.” 1.Tim.6,10.
De som ikke følger den paulinske
undervisning helt ud, har ”vendt sig bort efter satan”. Dette
betyder ikke at de er faldet ud af nåden, men de lever ikke i
samsvar med den paulinske undervisning. Dette gjaldt også en del
kvinder i menigheden i Efesus; 1.Tim.5,14-15.
Det paulinske udtryk ”at vende sig
til satan” betyder ikke tab af frelsen, men det betyder, at man går
udenom den paulinske lære. Det er satan som står bag sådanne
afvigelser.
7. Et syvende Bibel –
ord som bliver misforstået, er 2.Tim.2,11-13 Her er der ikke tale om
fortabelse af det evige liv, men det er TAB AF NÅDELØNNEN. Vi skal
alle frem for Jesu domstol for at få igen det som er sket ved
legemet. 1.Kor.3,11-15.
Til slut vil jeg citere den
misforstået sætning om at Demas forlod Paulus. 2-Tim.4,10.
Det var ikke bare Demas som forlod
Paulus i fængselet. Det gjorde også Kreskens og Titus. De drog ud
af den grund at de havde kærlighed til de u-omvendte i verden,
således at de kunne b live frelst. Således var det også med Demas.
Vi har behov for mange af dem.
Dersom det var således at Demas fik
kærlighed til verden og forlod Paulus, så står der ikke noget om
at han forblev i denne tilstand, og hvorvidt han kom tilbage til
Paulus på et senere tidspunkt. Dette Skriftord kan ikke bruges som
bevis på at en genfødt kristen kan falde ud af nåden.
Der er også flere Skriftord vi
kunne have taget med i denne oversigt. Jeg henviser til artiklen:
”Den frie nåden”.
Som jeg nævnte ovenfor, så er en
af grundene til at mange genfødte kristne mener, at de kan falde ud
af frelsen og nåden, det forhold at de blander de mange udsagn som
angår den messianske menighed ind i den paulinske lære. De
messianske troende var også frelst af nåde ved tro, men de måtte
forholde sig til loven eller Jesu og apostlenes lære i vandringen
som troende. Der blev stillet en række krav til dem i vandringen som
troende.
I forkyndelsen og undervisningen af
Guds ord, er der TOTALT KAOS på dette område. Vi kan næsten sige
at forkyndelsen har LIDT SKIBBRUD på sin lære. Det er et Guds under
at mennesker kan blive vundet for Jesus og blive bevaret som troende
under sådan en undervisning, men dette viser hvor stor Guds nåde er
i vor tidsperiode. Han handler med os i forhold til den frie nåde og
ikke i forhold til forkyndelsen, for dersom han havde gjort det, så
havde få blevet frelst.
Efter Jesu død, opstandelse og
himmelfart underviste han de troende ud fra det himmelske Jerusalem,
som Åge Åleskjær så rigtig underviste om på sit seminar
15-18/11. 05, men sagen er den at der udgik TO UNDERVISNINGER fra det
himmelske Jerusalem, som ikke skal sammenblandes. Dette forkyndte Åge
Åleskjær ikke. Han forkyndte at der blot er et evangelium efter
pinsefestens dag. På det punkt er jeg ikke enig med ham
ref. Egon Ladegaard
Kristensen www.denpaulinskegruppe.blogspot.com