"MOSES`OG
LAMMETS SANG" PAULUS HOLDT MOSELOVEN:
Til
trods for at Paulus forkyndte det "lovfrie evangelium" for
hedningerne, holdt han selv Moseloven, for han var jøde,
han holdt den ikke som forudsætning for frelsen, men han holdt den i
vandringen som troende. Han erklærede overalt i sine Skrifter og i
sine taler at loven ikke kunne frelse et menneske. Til trods for at
han selv var "i retfærdighed efter loven ulastelig" Fil.
3, 6, så behøvede han Guds retfærdighed, for at blive frelst.
Denne kunne noget menneske ikke opnå ved Lov-gerninger, men bare ved
tro, som en gave. "Jeg er omskåren på den ottende dag, af
Israels æt, af Benjamins stamme, en hebræer af hebræer, overfor
loven en farisæer, i nidkærhed en forfølger af menigheden (den
jødisk-messianske menighed), "i
retfærdighed efter loven ulastelig" Fil.
3, 12. 3, 9. Ef. 2, 8-9. Vi skal i det flg. medtage en del eksempler
på at Paulus selv holdt Moseloven i vandringen som kristen:
- Han lod Timoteus omskære, for han var jøde i og med at hans mor var jødinde: Ap. Gr. 16, 3. Alle jødiske drengebørn skal fortsat omskæres, når de er 8 dage gamle. Omskærelsen er pagts-tegnet mellem Gud og jøderne i både Abraham, og Mosepakten.
- Paulus indgik et naziseerløfte. Det vil sige han indviede sig til Gud i et vidst tidsrum til en bestemt hensigt eller opgave og påtog sig de forpligtigelser som Moseloven pålagde i den forbindelse. Da tiden for naziræer løftet var udløbet, skulle den som det gjaldt, ofre et brændoffer, takoffer, madoffer og drikoffer til Herren i templet i Jerusalem. Ap. Gr. 18, 18., og 21, 23-24. 26. I denne forbindelse påtog Paulus sig ekstre omkostninger for 4 bukke, 8 lam, 4 koger med usyret brød, oliekar med madoffer for 4 jøder og 4 drikkeoffer. Dette gjorde han ikke for at behage jøderne, men det gjorde han for at Guds ord pålagde jøderne at holde Moseloven, også efter at Jesus havde sonet al verdens synd. Ap. Gr. 24,17. Paulus vidste godt at Jesu forsoning dækkede disse ofringer, men han ofrede dem af flg. grunde: a. Han var jøde og dermed forpligtet på at efterfølge dele af Moseloven også i den frie nådes tidsperiode., b. Han så på ofrene som minde og stadfæstelses og renselsesoffer. De forskellige ofringer skal også have denne funktion i 1000 års-riget. (Se min bog: Jødernes Konge bind 3, om de forskellige ofringer og deres egenart og betydning.)
- Paulus bevidnede flere gange at han selv holdt Moseloven: Ap. Gr. 22, 3. 24, 14. 25, 8. 28,17. 1.Kor. 9, 20-21. - I vers 20 er sætningen: "om jeg ikke selv er under loven" er ikke medtaget i Textus Receptus. Den er et senere tillæg. 1.Kor. 9, 20-21 viser at Paulus efterlevede to sæt af love, og det var: a. Moseloven når han var sammen med jøderne og b. Kristi love når han var sammen med hedningetroende. Han gjorde dette for at vinde så mange, både af jøder og hedninger for Kristus. – Kærligheden til Gud og medmennesker er kernen i Kristi lov: Gal. 6, 2.
JESU
GJENKOMST, bind 5, side 495 flg.
Jøderne skal fortsat
holde store dele af Moseloven i vandringen som troende. På
apostel-mødet i Jerusalem år 49-50 efter Messias blev det bestemt
at de hedningetroende ikke var forpligtiget på at holde Moseloven i
vandringen som kristne. De hedningetroende skal holde den generelle
del af Guds ordninger og Kristi lære, således som Paulus, Peter og
Johannes fremstillede den i brevene. Selv om der ikke blev sagt noget
om jødernes forhold til Moseloven på dette møde, kommer det
tydelig frem i en række steder i Paulus` breve at jøderne fortsat
skal holde dele af Moseloven i vandringen som troende i den frie
nådes tidsperiode. Som vi har set i kapitlet foran, holdt Paulus
Moseloven. Vi skal i det flg. referere en del udsagn, hvor det kommer
tydelig frem: Ap. Gr. 21, 21. Rom. 2, 25. og 3, 1. For en jøde
kræves fortsat to omskærelser – ikke for at blive frelst, men for
at opfylde Guds plan med jøderne, omskærelsen er: a. Forhudens
omskærelse og b. Hjertets omskærelse.
Rom. 2, 25-29. 3, 31. 3, 19. 7, 1. 9, 4. 9, 31-32. 15, 8. (Der er
meget der tyder på at Romer-brevet er skrevet til troende jøder.)
1.Kor . 7, 18. 9, 20. Gal. 5, 3. 1.Tim . 1, 8. Jøderne er fortsat
forpligtiget på at holde dele af Moseloven i vandringen som troende.
Det som skete ved den frie nådes tidsperiode, var det forhold at
loven blev ophævet eller sat til side som indirekte frelsesprincip.
Moseloven som sådan er ikke ophævet,
men den er opfyldt.
Det er to forskellige ting. Jesus sagde det samme: Mat. 5, 17. Dette
udsagn af Jesus betyder 3 ting:
- Jesus gav os den rette tolkning af Moseloven. (Når en rabbiner var uenig i en anden rabbiners tolkning af Loven så sagde han: "Du ødelægger Loven".)
- Jesus opfyldte Loven til alle menneskers frelse.
- Jesus opfyldte og skal opfylde alt det som Moses og de andre profeter har profeteret om Messias. Moseloven er ikke ophævet, men i og med at der er kommet istand et nyt frelsesgrundlag og i og med at Jesus oprettede et nyt præstedømme i sin egen person, så skildres også en forandring af Loven: Hebr. 7, 12. og 10, 1. Mange af de ofringer, som loven foreskrev i Gammeltestamentlig tid, og som peger frem mod forskellige sider ved Jesu forsonergerning, er ikke aktuelle i vor tid. (Se min bog: Jødernes Konge. Bind 3., om de Gltestament- ofringer.) I 1000 års-riget vil de forskellige ofringer blive genantaget som minde-, underkastelses-, stadfæstelses-, renselses og gaveoffer for folket. Dette har vi begrænset kundskab om i vor tidsperiode, og vi skal ikke uddybe det her. Jesus vil vise os alt dette ved sin genkomst. Se Ezekiel kap. 40-48. I og med at jøderne fortsat er bundet til dele af Moseloven i vandringen som troende, er det ikke rigtigt at samle jøder og hedninger indenfor den samme menighed. Dette er også et argument for at jøderne skal have sine egne forsamlinger. Både troende jøder og hedninger, som lever i den frie nådes tidsperiode, hører med til det kristne legeme, men de skal have deres egne forsamlinger, hvor gudstjenesten skal foregå i samovar både med Moseloven og med Paulus` lære. Hvad som gælder Loven, har den bestandig blevet betragtet som en enhed. Med hensyn til indholdet af den plejer vi at inddele den i 3, og det er:
- Dekaloggen eller de ti bud.
- Sermoni-lovene med de forskellige højtider.
- Den civile eller juridiske lovgivning. (Gud har sat sit tredelte stempel på loven.)
Det
som gælder de 10 bud er ikke ophævet for jøderne. I og med at
sabbat-budet er et integrer bud i bud-loven, så gælder sabbat-bud
for jøderne den dag i dag. Hvad der angår sermoni-lovene, så er en
del af offerlovgivningen sat til side i indeværende tidsperiode, for
Kristi forsoning har gjort disse ofringer overflødige. I 1000
års-riget vil mange af ofringerne komme tilbage igen. Hvad der angår
lovene om højtiderne i Israel, så er de ikke ophævet, men i og med
at Jesus, som er jødernes Messias, allerede er kommet, så har en
del af dem fået et andet åndeligt indhold. De fleste jøder ser
ikke det i dag, men når jøderne bliver frelst som folk og nation i
den store trængsel, skal de også få et helt korrekt syn på deres
højtider. Hvad der angår den civile lovgivning, så fungerer den
delvis i Israel den dag i dag. Den er ikke ophævet. På samme måde
som troende hedninger har sin frihed i Kristus til ikke at holde
jødernes lov, har jøderne den samme
frihed i Kristus til at holde dele af Moseloven
i den frie nådes tidsperiode. Jøderne skal i indeværende
tidsperiode holde flg. ting:
- De skal praktisere omskærelsen af alle drengebørn.
- De skal spise kosher mad.
- De skal holde sabbatten som helligdag.
- De skal holde de forskellige Højtider. De skal inkludere Jesu forsoning i dem.
- De skal klæde sig som jøder.
Hvad
som gælder ofringerne, så er de ikke faldet bort, men de har fået
en forandret betydning, og i og med at templet ikke er etableret
endnu, så bæres de heller ikke frem i dag. Når templet bliver
etableret i fremtiden, så vil de Gammeltestamentlige ofringer komme
tilbage igen Jøderne vil udføre Gudstjenesten ligesom de gjorde før
templets ødelæggelse i år 70 efter Messias. Når Jesus kommer
tilbage, skal han bygge et nyt tempel og vise jøderne den nye
tempel-tjeneste i 1000 års-riget
ref.
Egon Ladegaard Kristensen www.denpaulinskegruppe.blogspot.com