DET
ÅNDELIGE GRUNDLAG FOR
"RIGET
FOR ISRAEL"
Side
70-.
Kristendommens
Jødiske Rødder af:
Forfatter
og forkynder, Oskar Edin Indergaard
ISBN
82-90901-18-6
Forlaget
Kristen Bokproduksjon, 6630 Tingvoll.
Til
trods for at Jesus vidste at riget kom til at blive udsat med 2000
år, lagde han alligevel frem det ÅNDELIGE GRUNDLAG for dette rige,
og det gik bl.a. ud på følgende.
1.
Anger og omvendelse fra døde gerninger.
2.
Tro på Jesus som jødernes Messias.
3.
Overholdelse af Jesu første Tora som forudsætning for frelsen. Jesu
første Tora byggede på store
af
Mose Tora. Se kap: Rabbinerne sidste at Messias skulle give jøderne
en ny Tora
4.
Genfødelsen af den gamle natur.
5.
Den Hellige Ånd som det nye frelses pant.
6.
Vand dåben som forudsætning for frelsen. (En del af jøderne mente
at vand dåben rensede legemet, men anger og omvendelse rensede
sjælen. Den jødiske historiker Josefus gav udtryk for dette syn. Se
min bog: Jesu Genkomst. Bind 5. s. 293-294.
Johannes
Døberen derimod sagde at angeren og omvendelse måtte ligge til
grund for frelsen. "og han kom rundt i hele landet omkring
Jordan og forkyndte omvendelsens dåb til syndernes forladelse."
Luk.3,3.
"den
som tror og BLIVER DØBT, skal blive frelst, men den som ikke tror
skal blive fordømt." Mar.16,16.
"Peter
sagde da til dem: Omvend jer, og enhver af jer lade sig døbe på (I)
Jesu navn til syndernes forladelse, så skal i få Den Hellige Ånds
gave." Ap.Gr.2,38.
(I
Paulus hans forkyndelse ER vand dåben ikke en forudsætning for
frelsen. " For Kristus har ikke udsendt mig for at døbe, men
for at forkynde evangeliet (om Jesu forsoning), ikke med vise ord,
for at Kristi kors ikke skal tabe sin kraft." 1.Kor.1,17.
Vi
ved at VANDET IKKE KAN BORTTAGE SYNDEN, men at det bare er anger og
omvendelse som kan ligge til grund for at Gud kan frelse et menneske.
Således har det bestandig været, for urenheden er ikke en fysisk
tilstand, men derimod en åndelig, men til trods for det opretholder
Bibelen denne todeling af legeme og sjæl, når det gælder renselsen
og frelsen. I forbindelse med Paulus omvendelse sagde Annaias til
ham: "Og nu hvad bier du efter ? Stå op og lad dig døbe og få
aftvættet (vasket af) dine synder, idet du påkalder hans navn."
Ap.Gr.22,16. Det græske verpe som her er brugt for "at
aftvætte" er "apolouo". Det betyder "at vaske
hele legemet ved badning." "så lad os træde fremmed
sanddru hjerte i troens fulde vished, renset på hjerterne fra en ond
samvittighed og tvættet på legemet med rent vand (Den Hellige
Ånd)." Hebr.10,22.
Til
trods for at vand dåben var NØDVENDIG for frelsen på denne tid,
sagde rabbinerne alligevel at der som en person angrede sine synder
oprigtig blot i et sekund, så fik han del i frelsen. Dette er også
en rigtig vurdering.
Når
vi læser Bibelen, må vi hele tiden være opmærksomme på det
forhold at Gud har FLERE STANDARDER for frelsen. De ordninger som er
nedfældet i Bibelen er hovedbestemmelserne, men Gud er helt suveræn
til at gå udenom dette når situationen tilsiger det. Gud er både i
og udenom de ordninger som Han har nedfældet i Bibelen. HAN GØR
BESTANDIG DET SOM ER RET.
7.
Man skulle gå vejen omkring den messianske jødedom for at blive
frelst.
Efter
Jesu død, opstandelse og himmelfart FORTSATTE apostlene Jesu
forkyndelse. De fastholdt denne forkyndelse. Til trods for at Paulus
kom med de Ny.testamentlige hemmeligheder, så fortsatte de med at
forkynde "riget for Israel" for jøderne. DE FORKYNDTE I
ISRAEL, og de skrev deres breve til de messianske forsamlinger - både
i Israel og diasporaen. De breve som de skrev, er ikke breve til de
hedninge troende forsamlinger men til de jødiske forsamlinger. Vi
kalder dem for de "HEBRAISKE BREVE". "Og de (de som
kom til troen) holdt fast på APOSTLENES LÆRE, ved samfundet, ved
brøds brydelsen og ved bønnerne." Ap.Ge.2,42.
Ved
Peters besøg i Korneliuses hus ser vi at Peter forkyndte rigets
forkyndelse, for han sagde at Gud tager imod dem som frygter ham og
GØR RETFÆRDIGHED (holder Toraen) " Peter oplod da sin mund og
sagde: Jeg skønner i sandhed at Gud ikke gør forskel på folk, men
blandt ethvert folkeslag tager han imod den som frygter ham og gør
retfærdighed." Ap.Gr.10,34-35.
Det
som Peter her gav udtryk for, er typisk for rigets forkyndelse.
Frelsen var AFHÆNGIG AF overholdelse af Jesu nye Torah, som byggede
på dele af Mose Tora.
Apostlene
var klare over at Gud holdt på at oprette en ny tidsperiode - nemlig
den kristne menigheds tid, men til trods for det forkyndte de RIGETS
eller OMSKÆRELSENS EVANGELIUM. Dette evangelium blev kun forkyndt
for jøderne. Det var opgaven apostlene havde fået af Jesus. DE
HOLDT FAST PÅ DET.
På
apostelmødet i Jerusalem i 49-50 blev apostlene enige med Paulus om
hvordan de skulle fordele forkyndelsen af DE TO FORSKELLIGE
EVANGELIER. Paulus skulle gå til hedningerne med "UOMSKÆRELSENS
EVANGELIUM", medens apostlene skulle gå til jøderne med
"OMSKAÆRELSENS EVANGELIUM". Dette er to forskellige
evangelier. "tvært imod: Da de så at det var mig (Paulus)
betroet at forkynde uomskærelsens evangelium, ligesom Peter
omskærelsens aposteltjeneste, og han gav mig kraft til det blandt
hedningerne." Gal.2,7-8.
Vi
gør opmærksom på det forhold at Gal.2,7-8 er galt oversat i vore
Bibler. Det er bl.a. galt oversat fordi vore Bibel-oversættere ikke
skelner imellem disse to opgaver og hovedlinierne i Guds ord, som er
den profetiske linie om oprettelsen af riget for Israel, og
hemmelighedslinien, som er oprettelsen af den kristen menighed.
Paulus
opgave og forkyndelse ligger som EN PARENTES INDE I RIGETS PROGRAM.
Da jøderne ikke ville tage imod hverken tilbudet om riget eller
kongen i riget, måtte Gud indføre en ny tidsperiode, og det var den
kristne menigheds tid.
Dersom
vi vil lære noget om Rigets forkyndelse, så finder vi den i første
del af Ap.Gern., i Jakobs brev, i Judas brev, i Peter og Johannes’
breve, i Hebræerbrevet og i Johs. Åbenb. Dette er SPÆNDENDE
LÆSNING, og det er en STOR UDFORDRING for os som har levet under en
forkert forkyndelse og forkert forståelse af Guds Ord gennem lange
tider. ”Om denne frelse (frelsen i Rigets tid) var det profeterne
granskede og ransagede. DE SOM PROFETEREDE OM DEN NÅDE (Rigets nåde)
som de (jøderne) skulle få, i det de ransagede hvilken eller hvad
slags tid Kristi Ånd, som var i dem, viste frem til når han forud
vidnede om Kristi lidelser og om herlighederne (herlighederne i
Riget) ( i grundteksten står dette ord i flertal) derefter for det
blev dem åbenbaret at de ikke tjente sig selv, men os (jøderne),
men dette som nu er blevet kundgjort ved dem som har forkyndt jer
evangeliet (evangeliet om Riget) ved Den Hellige Ånd, dette (disse
ting) som englene attrår at skue ind i: 1.Pet.1,10-12.
Profeterne
kendte ikke til den kristne menigheds tid, så det kunne ikke være
den de granskede, men det var Rigets tid.
De
ønskede at vide følgende 3 forhold:
- Hvornår skulle det ske.
- Hvad var forholdet mellem Messias lidelser og oprettelsen af Riget.
- Hvad gik Rigets herligheder ud på.
”Men
i (jøderne) er en udvalgt æt, et kongeligt præsteskab (jøderne er
udvalgt til at være præster for hele verden), et helligt folk, et
folk til ejendom, for at i skal forkynde hans dyder som kaldte jer
fra mørket til sit underfulde lys. I som fordum ikke Var et folk,
men nu er Guds folk (de af jøderne som omvendte sig, blev Guds
folk). I som ikke havde fået miskundhed, men nu har fået
miskundhed. I elskede, jeg formaner jer som fremmede og udlændinge
at i afholder jer fra de kødelige lyster, som strider mod sjælen,
så i lader jeres færd bland hedningerne være god, for medens de
bagtaler jer som ugerningsmænd, kan se jeres gode gerninger
(Torahens retfærdighed) og for deres skyld prise Gud på besøgelsens
dag.” 1.Pet.2,9-12.
Vi
skal ikke uddybe dette, men vi skal bare pege på at disse Skrifter
IKKE OMTALER de Nytestamentlige hemmeligheder, som blev åbenbare
for og af Paulus. De beskriver derimod jødernes opgaver i ”Riget
for Israel” og beskriver det i lys af både de Gl.testamentlige
Skrifter og Jesu forsoning.
Store
dele af indholdet AF DISSE Skrifter omhandler også ende tiden, som
endnu er fremtidig.
Dersom
vi får tag i dette, vil det FRIGØRE os i kristenlivet, og det vil
føre til at vi får EN MERE KONKRET FORSTÅELSE AF GUDS ORD. Vi må
lære os at fordele Guds Ord rigtig.
”Læg
vind på at fremstille dig for Gud som en som holder prøve, som en
arbejder som ikke har noget at skamme sig over, idet du rettelig
lærer sandhedens Ord.” 2.Tim.2,15.