torsdag den 14. marts 2013

Temaer i Bibelsk profeti (2) Ole Kristian Indergaard


Temaer i Bibelsk Profeti. 3. (2) Artikkel nr.235, side 95. LAMMETS BRYLLUP:
Den første forkyndelse af himlenes riges evangelium i Jesu køds dage: Mat.3,2 og 4,17.
Den anden forkyndelse af det samme evangelium i endens tid: Mat.10,23 . 24,14. Åb.11,1-4.,
er altså ikke det evangelium ved hvis forkyndelse NT-menigheden, Jesu mystiske legeme af troende jøder og troende hedninger, udkaldes, om end de to evangelier forkyndte om hverandre i NT-menighedens første tid.
Man kan i denne henseende dele Apostlenes Gerninger i to dele:
1.del Ap. Gr.1,1-9, 43, den PETRISKE, hvor Peter er den fremtrædende, Jerusalem centrum, og forkyndelsen er for jøderne, som havde forkastet Jesus som Messias, hvilket de nu måtte angre, og da ville himlenes rige blive oprettet ved Jesu genkomst: Ap. Gr.2,25-31. 3,19-26.
Denne forkyndelse for Israel blev afsluttet efter forfølgelsen af apostlene og mordet på Stefanus.
2.del af Apostlenes Gerninger : Ap. Gr.10,1-28, 31, den PAULINSKE, hvor Paulus er den fremtrædende, Antiokia centrum, evangeliet forkyndes hovedsagelig for hedningerne, som skulle tro på Herren Jesus Messias for at blive frelst.
Men da Israel som nation også forsat forkastede båden den opstandne og herliggjorte Jesus Messias og Den Hellige Ånd, som var sendt til jord måtte Israel som nation og himlenes riges evangelium sættes til side. Nådens særlige evangelium, det paulinske, er derfor det som har fortsat og skal fortsætte udkaldelsen af ekklesia indtil dens oprykkelse som sker i ankomstfasen af Jesu paroysia (komme) FØR den 70. Åruge eller endens tid, da himlenes riges evangelium atter skal forkyndes. Denne sidste forkyndelse går slet ikke ud til hedningerne. Den går ud til den samme by, nemlig Jerusalem, Åb.11, og til Israels byer, Mat.10,23, og til jøderne ud over den ganske jord, Esek.20,34. Men når det gælder hedninge-nationernes indkaldelse til Israel og Messias-riget (tusindårsriget) på denne jord, klargøres det i Mat.8,11-12. Luk.13,25-30 og i lignelserne i Mat.25,1-46.
BRYLLUPET I KANA I GALILEA
Det andet skriftafsnit vi skal omtale til belysning af Lammets bryllup, indeholder beretningen om BRYLLUPET I KANA I GALILEA PÅ DEN TREDIE DAG, HVOR JESUS GJORDE SIT FØRSTE TEGN: Johs.1,19-2,11.
I vor forbindelse med dette bryllup skal vi særlig omtale to forhold, nemlig det første DET KRONOLOGISKE ASPEKT (udsigt) og for det andet SELVE JESU FØRSTE TEGN.
Når det gælder det kronologiske aspekt, lægger vi hurtigt mærke til ALLE DE ALMINDELIGE DAGE som omtales i Johs.1,19-2,11
  1. DEN FØRSTE DAG Johs.1,19-28.
Jøderne sendte præster og levitter til døberen Johannes og spurgte ham om hvem han var. FRELSENS GRUNDLØFTE om kvindens sæd som skulle knuse slangens hoved, blev givet allerede på faldets dag: 1.Mos.3,15. Siden da har menneskerne ventet på denne frelser. Da Johannes stod frem i Israel, frembød sig flere omstændigheder som understøttede denne forventning, men Johannes afviste at han var Messias, men at han var udsendt foran ham: Es.40,3. Da disse præster ikke havde syndeerkendelse, spurgte de ,desværre ikke Johannes, om offer for synd, men om han var Messias eller Elias eller profeten, fordi reformer og opdragelse almindeligvis har været opfattet som løsningen på syndespørgsmålet. Men røsten fra ørkenen (Johannes) unddrog sig deres bemærkninger, idet han viste til at Messias som de ikke kendte, stod midt iblandt dem. Og denne Jesus fra Nazaret. Forkyndte menneskerne en fuldstændig ny lære: IKKE ANDERLEDES LEVET, MEN ANDERLEDES FØDT, idet han lærte: "I MÅ FØDES PÅ NY". Johs.3,1-8.
  1. DEN ANDEN DAG: v29-34.
Johannes siger her om Jesus som kommer til sig: "SE DER GUDS LAM, SOM BÆRER VERDENS SYND". Dette er EVANGELIETS HOVEDBEKENDELSE OG DET PROFETISKE VIDNESBYRD, som hele verden havde ventet på. Gud som havde sendt Johannes som Jesu forløber, havde nemlig fortalt ham: Den du ser Ånden komme ned, og bliver over, han er den som døber med Den Hellige Ånd, og jeg har set det, og jeg har vidnet om at han er Guds Søn, Johs.1,33-34. Mat.3,15-17.
  1. DEN TREDIE DAG,v.35-43.
Johannes gentager her den store bekendelse for to af sine disciple: "SE DET GUDS LAM." Dette fører til at Jesus kalder Andreas, som siger til sin broder Simon Peter: "VI HAR FUNDET MESSIAS". Jesus kalder Simon Peter til discipel, hovedforkynderen for de omskårne.
  1. DEN FJERDE DAG, v.44-52.
Jesus ville da drage fra Betania på hin side Jordan, hvor Johannes døbte, v.28, til Galilæa og traf Filip som kaldes til discipel.
Filip traf Natanael og sagde til ham: "HAM SOM MOSES HAR SKREVET OM I LOVEN, OG LIGESÅ PROFETERNE, HAM HAR VI FUNDET: JESUS, JOSEFS SØN (adoptivsøn), FRA NASARET." Og Natanael sagde til ham: "Kan der komme noget godt fra Nazaret ?" Filip sagde til ham: "Kom og se." 
Artikel nr.236. (side 98.) LAMMETS BRYLLUP:
Natanael kommer hen imod Jesus, som siger til ham: "Se, det er en ægte israelit, som der ikke er svig i", Natanael sagde da: "Hvor kender du mig fra?" Jesus svarede: Før Filip kaldte på dig, medens du var UNDER FIGENTRÆET, så jeg dig". Når vi ved, at figentræet er et symbol på Israels nationale spærret og liv, forstår vi hvad Natanael kæmpede med under figentræet: Mat.24,32-33. Det må være om Guds Søns kongedømme i Riget for Israel, Ap. Gr.1,6.
Natanael som var fra Kana i Galilæa: Johs.21,2, her fik han sin afgørende åbenbarelse om hvem Jesus var, og han svarede ham: "Rabbi, du er Guds Søn, du er Israels konge."
Natanael, som betyder Guds gave, er typen på de troende og trofaste i Israel-riget og som venter på Israels forløsning og slike havde Jesus lovet at måtte komme ind i det kommende rige. DEN NÆRE OG ÅBENBARE HIMMEL er derfor en profeti som opfyldes i Messias-riget på denne jord, hvor alle, der er lig Natanael, skal få fryde sig i himmelens og jordens velsignelse under Messias` regering, v.52.
Denne Natanaels store, messianske bekendelse udløser følgende underfulde profeti til ham og Jesu disciple: Fordi jeg sagde at jeg så dig under figentræet, derfor tror du. Du skal få se det som er større end dette". Og han sagde til ham: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himmelen åbnet og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen".
Denne sidste profeti, v..52, tilhører den midlertidige afdeling af de herlige profetier om DEN NÆRE OG DEN ÅBNE HIMMEL, hvis første afdeling og forbillede er Israels stamfar, Jakobs åbenbaring af himmelstigen i Betel: 1.Mos.28,11-22, og hvis sidste og hvis sidste og fuldkomne afdeling først opfyldes efter Jesu genkomst til Messias-riget på denne jord og som kundgøres af GT-profeterne og i Åbenbaringsbogens profetier. Natanaels messianske bekendelse i v. 50 forudsættes at være Israels fælles messianske bekendelse, for at kunne realiseres for Israel som nation. Da Israel som nation desværre forkastede Messias og hans rige ved Jesu første komme, Joh.1,11, og ved Hellig Åndens komme, Ap. Gr.2, kan først det nye, frelste, jordiske Israel ved Jesu genkomst til vor jord i endens tid få opleve Jesu underfulde profeti i v.52. Derfor er DEN NÆRE OG ÅBNE HIMMEL en millenniet profeti, hvor alle som er lig Natanael, vil fryde sig over himmelens og jordens velsignelser forenet under Messias` herredømme. Forøvrigt forudsætter opfyldelse af profetien i Johs.1,52 også at Jesus da er på jorden.
Men Jesu disciple og de troende i Israel fik dog opleve Jesu herlighed til overmål ved hans første komme, som Johannes udtrykker det i 1,14: "og vi så hans herlighed en herlighed som den enbårne søn har fra sin Far fuld af nåde og sandhed". Som ingen andre end ham har talt og gjort.
Hermed har vi kort omtalt de fire første dage i den første gruppe, i Johs.1,19-52 og går nu over til at omtale de tre næste dage i Johs.2,1-11.:
"På den tredie dag var der bryllup i Kana i Galilæa", v.1.
Af dette skriftsted fremgår det at det kun er den tredie dag i den anden gruppe på tre dage som er fremhævet, men over de to første er der ligesom lagt et glemselens slør. Forklaringen på dette finder vi i Hoseas 6,2: "Han vil gøre os levende efter to dage, på den tredie dag vil han oprejse os, og vi skal leve for hans åsyn". Og i Hoseas 5,15 siger profeten: jeg (Jesus) vil gå min vej, jeg vil vende tilbage til mit sted, indtil de erkender sig skyldige og søger mit åsyn, i deres trængsel skal de lede efter mig". Denne tid er netop Israels trængselstid i landflygtigheden blandt folkene, som nu har varet i 2 tusinde år, (to dage). MEN I: Hos.6,1 KOMMER DEN ERKENDELSE FRA ISRAEL SOM HERREN VENTER PÅ: "Kom lad os vende om til Herren. For det er ham som har sønderrevet, men han vil også læge os, han slog, men han vil også forbinde os".
Disse to dage som i Johs.2,1 angår Jesus og hans disciples rejse til brylluppet i Kana i Galilæa, står nemlig symbolsk for Israels trængsels og fornedrelses tid i landflygtigheden blandt folkene, som i vor tid går mod sin afslutning.
Og ligesom de to første dage i Johs.2,1 er UBENÆVNT og NAVNLØS, således er også den sidste korte tid af disse to symbolske dage, nemlig de 30 dage, Daniel 12,11. UBENÆVNT og NAVNLØS. Dette er nemlig tiden for Israels navnløse og unævnelige sorg og smerte når det går op for Israel at den foragtede og forkastede og tornekronede og korsfæstede Jesus fra Nazaret virkelig er Israels Messias, den Velsignedes Søn: Mark.14,61.
I 30 dage, forøvrigt den samme tid som Israel sørgede over Aron og Moses, den første pagts (Sina pagtens) formidlere: 4.Mos.20,29. 5.Mos. 34,8, skal sorgen og smerten bølge frem og tilbage over levningen af det "hjerteknuste", hebraiske folk, da denne forfærdelige sandhed er gået op for dem: Es.52,14-53,1-12. Sak.12,10-13,1. Hvis forbillede er sorgen over ulykken i Hadadrimmon i Megiddons dal, hvor den fromme kong Josias blev dødelig såret: 2.Krøn.35,22-.
Artikel nr.237. (side 100.) LAMMETS BRYLLUP:
DET ER TYDELIGT AT PROFETIEN I JOHS.1,19-2,11 VIL FREM TIL SYV-TALLET, idet de fire dage i den første gruppe og de tre dage i den anden gruppe tilsammen udgør 7 dage.
Disse 7 dage står nemlig ifølge. profetien i en større og overordnet kronologisk sammenhæng::
Ifølge. den bibelske beretning ved vi at Gud skabte himmelen og jorden og havet og alt det som i dem er, på seks dage, hvor hver dag er begrænset af aften og morgen, hvilket klart viser at det her drejer sig om sekstjuefiretimers (24 timers) dage: 1,Mos.1, og ikke lange tidsperioder på millioner og milliarder af år som evolutionisterne, uden ringeste bevis, fabler om. Dette fremgår også af den syvende dag,, sabbatten, da Gud hvilede fra al den gerning han havde gjort, og i hvis udstrækning altid har været 24 timer: 1.Mos.2,2-3.
Videre anføres her 2.Mos.20,11: "For i seks dage gjorde Herren himmelen og jorden, havet og alt som i dem er , han hvilede på den syvende dag, derfor velsignede Herren sabbatsdagen og helligede den".
Videre 2.Mos.31,17: "Den (sabbatten) skal være et evigt tegn mellem mig og Israels børn, for i seks dage gjorde Herren himmelen og jorden og på den syvende dag hvilede han og holdt sig i ro".
Og fra apostlenes bøn til Gud i Ap. Gr.4,24: "Herre, du som gjorde himmelen og jorden og havet og alt det som er i dem er", etc. "Og da de havde bedt, skjalv det sted hvor de var samlet, og de blev fyldt med Den Hellige Ånd, og de talte Guds ord med frimodighed", v.31
Og fra Åben.14,7: "Frygt Gud og giv ham æren, for timen for hans dom er kommet, og tilbed ham som gjorde himmelen og jorden og vandkilderne".
Og Salme 33,6: "Himlene er skabt ved Herrens ord, og al deres hær ved hans munds ånde". Og Salme 146,6: "Gud Herren gjorde himmel og jord, havet og alt hvad i dem er".
Og til dem som mener at Gud måtte bruge meget lang tid til skabelsen, skal vi anføre Salme 33,9: "HAN (GUD) TALTE OG DET SKETE, HAN BØD OG DET STOD DER".
Jfr. Hebr.11,3: "Ved tro skønner vi at verden er kommet istand ved Guds ord, så det som ses, ikke blev til at det synlige".
Gud kunne meget godt bruge milliarder af år til at skabe jorden og yderligere milliarder af år til at danne mennesket, men nu har han sagt at HAN BRUGTE SEKS DAGE. Derfor må de som benægter Bibelens skabelsesberetning, stå til regnskab for at have gjort Gud til en løgner. Forøvrigt siger Gud til disse: "Hvor var du da jeg grundfæstede jorden ? sig frem hvis du ved det. " Job 38,4.
Uden her at gå til angreb på den kosmogenitiske og den fylogenestiske evolutionisme vil vi bare hævde at heller ikke i de tre sidste, såkaldte videnskabelige århundreder er gjort opdagelser som rokker ved Bibelens skabelsesberetning. Det som derfor her bliver afgørende for menneskets standpunkt, er fremdeles tro eller vantro. For den troende er skabelsesberetningen herlig og trosstyrkende læsning, men for den vantro er alt uforståelig. Således er det og således skal det være.
Disse seks skabelsesdage står så i en større og overordnet sammenhæng med de seks tusindårige arbejdsdage i verdens ugen og den syvende dag, med denne jords sabbatperiode, som opfyldes i Messiasriget på denne jord (tusindårsriget).
For ifølge. 1.Mos.5,1-32 og 11,10-32 i den hebraiske bibel Tanach er der to tusinde år fra skabelsen til Abraham, og ifølge. Bibelens og verdenshistorien er der to tusinde år fra Abraham til Messias`første komme, altså tilsammen fire tusinde år. Her skal også nævnes at Sir Isaac Newton, som har været anerkendt som verdens største videnskabsmand, ved egne beregninger ifølge. Bibelens kronologi kom frem til fire tusinde år fra skabelsen til Messias` fødsel. Og fra Messias` fødsel er der atter nu gået lige ved 2000 år. Dersom en ifølge. romersk tidsregning kan regne med at Jesus blev født i år 5, før den kristne tidsregnings begyndelse, så er vi nu kommet frem til 1985. (Denne artikel er skrevet i 1980)


Artikel nr.238. (side 102.) LAMMETS BRYLLUP.
De sekstusinde arbejdsdage i verdensuge symboliberers også i Johs.2,1-11 ved DE SEKS VANDKAR AF STEN efter jødernes renseskik til udvortes renselse, v. 6.For menneskeslægten som helhed kom i disse seks tusinde år ikke udover den udvortes renselse. Heller ikke Israel som nation i den mosaiske kultus, kom ud over helligelsen til kødets renhed: Hebe.9,13. 3.Mos.16. 4.Mos.19. Det er derfor først ved den dyrebare frelser Jesus Messias` forløservirksomhed ved sit blod, han som ved en evig Ånd bar sig selv frem som et ulastelig offer for Gud, at en frelseshusholdning blev oprettet hvor menneskets samvittighed kunne blive renset fra døde gerninger til at tjene den levende Gud: Hebe.9,14. Og dette er ekklesia, den fra verden udkaldte forsamling, af troende jøder og troende hedninger i den nærværende nådens frelseshusholdning. Videre skal også dette ske med den tiloversblevne levning af Israel i endens tid og tillige med de troende israelere og de troende hedninger i Messias-riget på denne jord ved Guds nye pagt med Israel: Jerm.31,31-37.
Men Jesu soningsdød på korset fik også individuelt tilbagevirkende kraft til frelse helt til faldets dag for alle troende.
Med hensyn til Israel, blev derfor i Guds første pagt med Israel (Sinaipagten) Guds lov skrevet i sten: 2.Mos.24,14. Johs.2,6., men i Guds anden og nye pagt med Israel er loven skrevet i hjertet, på hjertets kødtavler: Jerm.31.31-37. Hebr.8,10.
Derfor skete JESU FØRSTE UNDER i brylluppet i Kana i Galilæa, hvor han påbød at fylde de 6 tomme stenkar med vand og forvandlede dette vand til vin, hvormed han tilkendegav sig som den der kunne forvandle naturlig sind og liv til guddommelig sind og liv. For vandet betegner det sædvanlige, naturlige, som også efterlader en i naturlig tilstand. Men vinen er en oplivende og styrkende nydelse, et meget passende billede på Jesu nådes virkninger på mennesket som vil fyldes med det nye og evige kraft og glæde.
Og derfor skete dette på den tredie dag, som tillige er den syvende dag og som symboliserer den syvende tusindårige dag, denne jords sabbatiske bryllupsperioder, Messias-riget eller tusindårsriget: Åb.20,1-6, vederkvægelsens tider fra Herrens åsyn over Israel og denne syndens og sorgens jord: Ap.Gr.3,19-21. Derfor skete Jesu første under også i Kana i Galilæa, fordi Natanael var fra Kana: Johs.21,2, han som den første kom frem til den mægtige bekendelse om Jesus: "Rabbi. Du er Guds Søn, du er Israels konge !" Johs.1,50, hvor Natanael som en af de seks disciple (jf. de seks vandkrukker af sten) som indtil da var udkaldt af Jesus, fik opleve begyndelsen af den herlige profeti i v.52 om DEN NÆRE OG DEN ÅBNE HIMMEL. Og derfor tog denne profeti sin begyndelse i Galilæa fordi profetiens Ånd har henlagt Guds Søns underfulde og mægtige fremtræden specielt i Galilæa: Es.9,1-7.
Vi ser således at de seks tusinde arbejdsdage i verdensugen, symboliseret ved de seks vandkar af sten til udvortes renselse, føres frem til syv tallet ved den sabbatisske bryllupsperiode i Messias-riget (tusindårsriget) på denne jord, hvor profetien om Guds Ånds mægtige udgydelse i Joel 3,1-5, som er sat ifm. de undere og tegn på Herrens både forfærdelige og herlige dag-skal få sin endelige opfyldelse. For udgydelsen på pinsefestens dag var en UDGYDELSE "AF MIN ÅND" (ifølge. Ap. Gr.2,17 i Septuaginta), men om Åndens udgydelse i Messiasriget (tusindårsriget) siger Herren at "jeg vil UDGYDE MIN ÅND. (ifølge.. DEN HEBRAISKE Bibel Tanach i Joel 3,1-5.)
Vi har i det foregående omtalt de seks tusindårige arbejdsdag i verdensugen for det første ud fra BIBELENS EGEN KRONOLOGI og for det andet symbolsk antydet ud fra DE SEKS VANDKAR AF STEN i brylluppet i Kana i Galilæa. Men de er for det tredie også symbolsk antydet ud fra BERETNINGEN OM JESU FORKLARELSE PÅ BJERGET.
For de seks tusinde år er antydet i de seks dag i Mat. 17,1 og Mark.9,2: "og seks dage derefter tog Jesus med sig Peter, Jakob og hans broder Johannes og førte dem afsides op på et højt fjeld for sig alene. Og han blev forklaret for deres øjne". Dette: "derefter" i det anførte skriftsted viser hen til Jesu forkyndelse om sin forstående lidelse og død: Mat.16,21 og Mark.8,31.Og det som skete på fjeldet, var Jesu forklarelse, som i et glimt er en åbenbarelse af Messias-riget på denne jord: Mat.17,1-9 og Mark.9,2-10.
At det var seks hele dage, fremgår af Luk.9,28: "Og det skete omkring otte dage efter at han havde talt dette, at han tog med sig Peter, Johannes og Jakob og gik op i fjeldet for at bede". Altså: På den første dag talte Jesus om sin lidelse og død, og på den ottende dag skete forklarelsen. Seks dage lå derfor imellem forkyndelsen og forklaringen.
Den første forkyndelse om Jesu lidelse og død kom på faldets dag ifm. dommen over Satan: "Og jeg vil sætte fjendskab mellem dig og kvinden og mellem din æt og hendes æt": 1.Mos.3,15. Og de seks dage sigter her til de seks tusinde år som ligge imellem disse to tildragelser, nemlig den første forkyndelse om Jesu lidelse og død og Jesu herlighed i Messias-riget.


Artikel nr. 239. (side 104.) LAMMETS BRYLLUP:
Det er tydelig at profetien i tillæg til de tre måder at omtale de seks tusindårige arbejdsdage i verdensugen og den efterfølgende sabbatiske bryllupsperiode på denne jord, også yderlige har OPDELT TIDEN for denne jords beståen for videre at befæste vor forståelse af dette vigtige eskatologiske tema.
I tillæg til vor omtale af DE SYV DAGE og DE SEKS DAGE skal vi kort omtale de mindre opdelinger:
DE FIRE DAGE:
Som er Israels historiske tid indtil Messias-riget på denne jord, begynder med Abraham. Disse var ifølge. den bibelske kronologi i fire tunsideår og er symbolsk antydet ved Lasarus` fire dage i graven: Johs.11,17 og 39. Som Lasarus da blev opvakt fra de døde af Jesus, skal Israels frelste og troende, jordiske levning opleve sin åndelige genfødelse ved Jesu genkomst til vor jord.
DE TRE DAGE:
Er de to Israels trængsels-dage, hver på totusinde år, i landflygtigheden blandt folkene og den tredie dag, tusindårsriget. Dette fremgår af: Hos. 6,1-3."Kom lad os vende om til Herren ! For det er ham som har sønderrevet, men han vil også læge os, han slog, men han vil også forbinde os. Han vil gøre os levende efter to dage, på den tredie dag vil han oprejse os, og vi skal leve for hans åsyn. Lad os lære at kende Herren, lad os med iver søge at lære ham at kende ! Hans opgang er vis som morgengrøden, og han kommer til os som regnen, som vårregn væder jorden".
DE TO DAGE:
Er de to tusindårige dage af den kristne tidsregning, de to evangeliske frelsesdage, hvor ekklesia, den udkaldte forsamling af troende jøder og troende hedninger udkaldes ved nådens evangelium og som er antydet flere steder i Skriften, f.eks.: 4.Mos.35,5. Josv.3,4. 1.Kong.7,28. Luk.10,35. Johs.4,40 & 43. 11,6. Ap. Gr.2830, de to sidste af de seks dage i Matt.17,1 og Mark.9,2, de to næst sidste dage af de otte dage i Luk.9,28.
Men disse to dage er også de to samtidige trængselens og nødens tusindårige dage da Israel som nation er åndelig døde i sine grave blandt alle jordens hedningefolk: Esek.37,9-14. Hos.6,1-2, de to ubenævnte og unævnelige dage som går forud for den tredie dag i Johs.2,1, og som nu, priser være Gud, går mod sin slutning. Den tredie dag symboliserer så Messias-riget (tusindårsriget) sabbatisske bryllupsperiode på denne jord og som nu vil tage sin begyndelse i nær fremtid.
DEN ENE DAG kaldes i profetien HERRENS DAG. Dette er Herrens dag i udvidet forstand, som strækker sig fra Jesu genkomst til vor jord og til verdensfornyelsen og som både begynder og slutter med en Herrens dags forfærdelige aspekt. Den kaldes videre den TREDIE DAG med tilknytning til den tredie dag i skabelsesugen da det tørre land kom til syne med alt som spirer frem af jorden. Dette peger frem til MENNESKESLÆGTENS LAND-FOLK, ISRAEL, som skulle høre Herrens ord: "Land! Land! Land! Hør Herrens ord: Jem.22,29. Og ligeså har den tilknytning til det tredie årtusinde efter skabelsen som særlig fremhæver Israels land og Jerusalem med Israels fædre Abraham, Isak og Jakob, og David og Salomon og profeterne, etc. Den kaldes endelig også den SYVENDE DAG, som har sit forbillede i Israels sabbat. Som Herren hvilede på den syvende dag i skabelsesugen, skal det nye, frelste Israel i endens tid og de tiloversblevne af folkene efter dommen over de levende nationer opleve den sabbatiske bryllupsperiode på denne jord i glæde og hvile og fred under Herrens retfærdige og herlige kongedømme over hele jorden som Davids himmelske Søn en dans som ved Mahanaim, det er .to lejre, Guds lejer som tilsluttet de hellige i Israel og folkene: 1.Mos.32,1. Højs.6,13.
Dette er den syvende og sidste tidshusholdning på denne jord, husholdningen i tidernes fylde, da Gud vil samle alt til et i Messias, både det som er i himlene, og det som er på jorden: Ef.1,10.
Hvor længe varer så dette Messias-rige på denne jord ? De fleste fortolkere mener at det varer i tusinde år i lighed med hvert af de 6 tusinde arbejdsdage i verdensugen. Efter min opfattelse og overensstemmende med profetiens symbolik i denne sag vil det vare i syv tusinde år, med den forøgende lyshastighed i tusindårsriget vil bringe det ned til dets af Guds beskikkede varighed: Es.30,26.
Det skriftafsnit vi her har omtalt: Johs.1,19-2,11, vedrørende DETS KRONOLOGI og JESU FØRSTE UNDERGERNING, nemlig at forvandle vand til vin, hvorved han tilkendegav sig som den som kunne forvandle naturlig sind og liv til guddommelig sind og liv: Joh.3,1-8. 2.Pet.1,4., viser klart – forøvrigt i overensstemmelse med alle bibelske profetier i denne sag og sammenholdt med den aktuelle situation i verden i dag – hvor nær vi nu er afslutningen af det sjette årtusinde efter skabelsen og oprykkelsen af menigheden, og hvor nær vi derfor er begyndelsen af det syvende årtusinde og dermed denne jords sabbats og bryllupsperiode


ref. Egon Ladegaard Kristensen: yeshuatt@mail.dk www.depaulinskegruppe.blogspot.com