Temaer i Bibelsk
Profeti. 3. (6.) Artikel nr. 254. Side 141. LAMMETS BRYLLUP:
Når det gælder Jesu første komme,
må vi nøje mærke os at disciplene da ikke havde noget kendskab til
NT-menigheden ,eller Jesu komme i lufthimmelen, for at rykke den op
til sig. GT-profeterne hverken så eller beskrev NT-menigheden i Jesu
og hans disciples Bibel, GT-skrifterne (Tenach), som Jesus nøje
fulgte i sin udlæggelse og som disciplene kun havde forudsætning
til at forstå. Der e mange eksempler på dette. (Dog en enkelt gang
nævner Jesus NT-menigheden, gr. ekklesia, for disciplene ved Peters
store bekendelse, Matt.16,15-19.) For disciplene var det derfor før
Den Hellige Ånds komme, Ap. Gr.2, bare et fremtidigt, Jesu komme,
nemlig hans komme for at oprette Riget for Israel, Ap. Gr.1,6, som
svarer til epifani`en (fremstrålingen) af hans paroysia (komme) i
NT: 2.Tess.2,8. Matt.24,29-30. Åb.19,11-21, etc. og som omtales
mange steder i GT.
Så er vi kommet frem til det
specielle vi vil frem til, i punkt 4 i art 253: HVORNÅR skal
Jesus svare på disciplenes spørgsmål i Matt.24,3. ”BEGYNDER AT
OPFYLDES” og hvor han advarer dem imod at lade sig forføre af de
falske messias` er, v.4-5 og 24 ?
Allerede ved en umiddelbar
betragtning af Matt.24,4-13 er det klart at dette, omtaler en tid
hvor mange skal komme i Jesu navn og sige: jeg er Messias, og de skal
føre mange af israelerne vild. Derfor begynder Jesus at sige til
dem: Se til at ikke nogen fører jer vild ! Altså går forførelsen
ud på at få disciplene til at tro en anden Messias end Jesus og at
han er kommet på en hemmelig, usynlig måde. Og disse forførere
skal gøre store tegn og undere, så at endog de udvalgte skulle
vildføres om det var mulig, v.24. Nogle af dem skal da sige til
disciplene: ”Se, han er ude i ørkenen, da gå ikke derud, se, han
er inde i kamrene, da tro det ikke !” v. 26. For i begge tilfælde
forudsættes at Jesus da allerede på usynlig måde var kommet til
Israels land. Men Jesu komme for Israel og folkene er SOM LYNET som
udgår fra øst og skinner lige til vest, således at alle skal se
hans komme, og ingen tager fejl, v. 27.
Og i skal høre krig og rygter om
krig, se til at i ikke lader jer skræmme ! for det må ske, men
enden er ikke endda, v. 6
Bemærk at Jesus i sit svar på
disciplenes tegn-spørgsmål i v. 6.13 og 14, taler om enden, da
bruges ikke gr. synteleia men gr. telos, d.e. endens tidspunkt.
For folk skal rejse sig mod folk, og
rige mod rige, d.e. verdenskrigene, og der skal være hunger og
jordskælv både her og der, v.7. Men dette er blot begyndelsen til
veerne, v. 8.
Da skal de overgive jer til
trængsel og slå jer ihjel, og I SKAL HADES AF ALLE FOLKESLAG FOR
MIT NAVNS SKYLD, v. 9. Dette er BEGYNDELSEN TIL DEN STORE TRÆNGSEL i
midten af den 70., åruge, Dan.9,27, alle tiders decideret
forfærdeligste forfølgelse af Jesu israelske disciple, og som i de
næste 3½ år skal få sit rædselsfulde forløb over hele jorden,
ikke blot over Israel men over enhver som modsætter sig
Anti-messias, så langt han da magter at udføre sin onde vilje.
DEN TID SOM JESUS OMTALER I MATT.
24,4-13 ER SÅ KLART DEN ANTIMESSIANSKE TRÆNGSELSTID, SOM OPFYLDES I
DEN 70. ÅRUGE FOR ISRAEL OG JERUSALEM. Dan.9,27. Åb.6,1-18,24.
Endvidere gælder Matt.24,14, den
anden forkyndelse af evangeliet om himlenes rige ved israelske
disciple. Matt.10,23.
Endelig gælder Matt.24,15-31, tiden
fra midten af den 70. Åruge til Jesu synlige genkomst i kraft og
herlighed, d.e. epifani`en (fremstrålingen) af hans parusia (komme),
og oprettelsen af Messias-riget på denne jord.
Og at Jesu svar på disciplenes
tegn-spørgsmål i Matt.24,3, BEGYNDER AT OPFYLDES I OG MED V.4 ETC.,
således foran omtalt, og som opfyldes i den 70. Åruge, er let at
føre bevis for ,ifølge. den kronologiske rækkefølge af
begivenhederne i Åbenbaringsbogen. For efter indledningen med
åbenbaringen af den herliggjorte Jesus Messias: kap.1, omtales
NT-menigheden i kap.2 og 3. Og i kap. 4 og 5, som indleder med
Johannesopstigning til himmelen og som antesipativt (foregribende)
symboliserer menighedens oprykkelse, viser os det himmelske
situations billede foran den 70. Åruge for Israel og Jerusalem:
Dan.9,27, hvor det er klart at oprykkelsen af menigheden er sket:
Åb.5,8-10. I Åb.6,1-8 begynder den 70. Åruge med åbningen af de 4
første segl, som svarer til Matt.24,4-8, og i Åb.6,9 begynder den
store trængsel, som svarer til Matt.24,9-13.
Bemærk også fra og med Åb.6,
nævnes menigheden ikke som værende på jorden, men i himmelen under
symbolet de 24 ældste. Og benævnelsen ;de hellige f.eks. i Åb.13,
og de udvalgte i Matt.24,22 og 24, angår ikke menigheden men Israel.
Dermed er det første bibelske bevis
for at Jesu svar, på disciplenes tegn-spørgsmål i Matt.24,3,
opfyldes i den 70. Åruge i endens tid; Dan.9,27, og i epifani`en
(fremstrålingen) af J
Jesu paroysia (komme) straks efter den
store trængsel: Matt.24,29-30,. Mark.13,24.
Da oprykkelsen af menigheden sker i
ankomst-fasen af Jesu paroysia (komme) FØR den 70. Åruge, kommer vi
hermed frem til flg. konklution: For det første må man ikke bare
holde NT-menigheden og Israel fra hverandre, fordi de læremæssigt
repræsenterer to forskellige frelses manifestationer, men for det
andet tvinger deres adskillelse sig frem kronologisk fordi menigheden
oprykkes FØR den 70. Åruge. Derved forenkles også væsentlig
udlæggelsen af Jesu eskatalogiske tale på Oliebjerget, idet
menigheden skal holdes helt udenfor det af talen som opfyldes efter
oprykkelsen. Og således har menigheden intet med høsten at gøre,
gr. therismos, i eskatologisk forstand, d.e. det som skal ske i den
70. Åruge, Dan.9,27, og den meget korte tid mellem afslutningen af
den store trængsel og Jesu genkomst til vor jord.
Artikel nr. 255. Side 144.
LAMMETS BRYLLUP:
Vi skal så omtale den anden
lignelse i Matt.25, nemlig LIGNELSEN OM DE BETROEDE PENGE, v.14-30,
sammenholdt med denne lignelses Lukas-version, LIGENELSEN I
LUK.19,11-27.
Det første vi bemærker os er at
Jesus omtaler en LIGHED mellem disse to lignelser og lignelsen om
jomfruerne i Matt.25,1-13, i det han i v.14 siger: ”For det er
ligesom--, Hvad består så denne lighed i ?
Vi er tidligere kommet frem til at
de kloge jomfruer i Matt.25,1-13., er Israels brudejomfruer af
hedningefolkene som, i lighed med de dårlige jomfruer, også af
hedningefolkene, går ud for at møde brudgommen, Jesus Messias, når
han i kraft og herlighed kommer tilbage til denne jord for at INDGÅ
I RAGTSFORBUND med den nye, frelste jordiske Israel i endens tid:
Åb.19,7-9. De kloge jomfruer, SOM VAR REDE, idet de havde brændende
lamper, gik med ham ind i brylluppet, og døren til bryllupshuset på
denne jord blev lukket. Lampen er her symbol på menneskeånden, og
olien er symbol på Den Hellige Ånd. De dårlige jomfruer derimod
mødte en stænget dør, da de ikke havde olien.
Lignelsen om jomfruerne er STÆRKT
TIDSBESTEMT og angår den tid TIDSADVERBET DA I V,1, får sin
opfyldelse, nemlig da Jesus – efter oprykkelsen af menigheden –
kommer tilbage til vor jord og igen opbygger Davids faldne hytte,
d.e. genrejser det Davidistiske dynasti over Israel, for at alle
mennesker skal søge Herren, ja alle hedningefolkene, som mit navn er
blevet nævnt over, siger Herren ,som gør dette: Ap. Gr.15,14-18.
Det er altså som om de kloge
brudejomfruer af hedningefolkene drages mod tidspunktet for Jesu
genkomst til vor jord, som deres store og eneste håb.
Hvorfor ? Vi gentager v. 14: ”For
det er ligesom – ” Vi må derfor i lignelserne om de betroede
penge i Matt.25,14-30 og Luk.19,11-27, vente at finde løsningen på
det forhold at jomfruerne NETOP GIK UD for at møde brudgommen på
det tidspunkt Jesus Messias kommer igen til vor jord for at indgå
pagtsforbund med Israel. Og ifølge logisk slutning kunne vi vente at
løsningen på dette forhold turde være ,at dem som disse to
lignelser angår, OGSÅ SELV ER REDE.
Ifølge. Åb.19,7-9, har den
herliggjorte Jesus Messias` jordiske hustru, gr. gyne, hustru-bruden
på ny i Lammets bryllup, d.e. det nye, frelste, jordiske Israel i
endens tid OGSÅ DA GJORT SIG REDE op opholder sig på sit sted efter
Israels bryllupssædvane og venter på den himmelske brudgom i hans
synlige genkomst for Israel i kraft og herlighed.
Denne Hellig Åndens oplysning såvel
af Israel som af hedningefolkene sker ved den anden forkyndelse af
evangeliet om Riget ved Israelske vidner: Matt.24,14. 10,23.
Dette er aldeles ikke det paulinske
evangelium, som den antikjiliastiske forkyndelse hævder. Nej,
forkyndelsen af det paulinske evangelium er på den tid ophørt, og
NT-menigheden, som det paulinske evangelium udkalder, er allerede
oprykket, hvilket sker ved ankomst-fasen af Jesu paroysia (komme),
FØR den 70. Åruge for Israel og Jerusalem: Dan.9,27.
Men dette forkynder een for døve
ører i vor kirke så længe det ikke erkendes, at Guds evangelier
har fire former, som vi tidligere har omtalt. Desværre har vor kirke
forkastet dette ved en over 1700 år lang teologisk indoktrinering af
antikjiliasmen (forkastelsen af Riget for Israel), hvilket særlig er
kirkens onde arv gennem århundrede.
Det evangelium som omtales i
Matt.24,14, er altså HIMLENES RIGES EVANGELIUM, som første gang
forkyndte af Johannes døberen og Jesus selv og hans disciple, da
himlenes rige var nær for Israel. men da Israel som nation
forkastede både himlenes rige og dets Konge Jesus Messias og senere
også forkastede den opstandne og herliggjorte Jesus Messias og Den
Hellige Ånd, da Han blev sendt til jord, blev Israel af Gud sat til
side indtil hedningerne fylde, som er udkaldt ved det paulinske
evangelium, er kommet ind: Rom.11,25. Men da skal hele Israel blive
frelst ved den anden gangs forkyndelse af himlenes riges evangelium
og Jesu genkomst som redningsmanden fra Sion, v.26. Matt.24,14.
10,23.
Her er at bemærke sig, at denne
gang er himlenes riges evangelium for Israel et ULTIMATUM om enten at
tage imod det til frelse eller at blive udryddet: Ap. Gr.3,19-26.
Esek.20,32-38. Men for hedningerne er denne forkyndelse et kaldt til
Messias-riget på denne jord.
Vi er hermed foreløbig kommet frem
til at det nye, frelste, jordiske Israel i edens tid: Rom.11,25-26,
hustru-bruden på ny i Lammets bryllup i Messias-riget på denne
jord, HAR GJORT SIG REDE og venter på sit sted efter israelsk
bryllupssædvane på brudgommens komme: Åb.19,7-9 og 11-21. Men også
de kloge jomfruer, d.e. det frelste Israels brudejomfruer af
hedningefolkene i endens tid, ER REDE til det samme; brudgommens
komme: Matt.25,10.
Artikel nr. 256. Side 146.
LAMMETS BRYLLUP:
I forrige art kom vi frem til at
såvel det nye, frelste, jordiske Israel i endens tid VAR REDE:
Åb.19,7-9, og de kloge, israelske brudejomfruer af hedningefolkene
VAR OGSÅ REDE: Matt.25,10, til på forskellig måde at møde den
himmelske brud Jesus Messias ved hans synlige genkomst til den
celebre bryllupsfest som hans himmelske Fader har bestemt skal holdes
for hans Søn i Messias-riget på denne jord: Matt.22,2. Og uden
disse to menneske kategorier beretter profetierne ikke om andre som
da er rede til at møde himmel-kongen Jesus Messias ved hans synlige
genkomst i kraft og herlighed til denne jord til dommen over de
levende nationer, til fuldførelsen af den første opstandelse af
Riget for Israel, hvilket først må ske før brylluppet kan begynde.
Det første vi må give svar på er
hvem der er omtales LIGNELSEN OM DE BETROEDE PENGE i Matt.25,14-30 og
Luk.19,11-27.
På grund af tids og
frelseshusholdningerne i vor Bibel, som helt og fuldt beror på Guds
forudvidenhed og alvidenhed, ved vi at efter NT-menighedens
oprykkelse som sker ved ankomst-fasen af Jesu paroysia (komme) FØR
den 70. Åruge for Israel og Jerusalem: Dan.9,27, er der
frelsehistorisk kun to slags mennesker tilbage på jorden, nemlig
israelerne og hedningefolkene, d.e. ikke israelere. Derfor må vi
videre følge vor udlæggelse af de kloge jomfruer i Matt.25,1-13. Er
Israels brudejomfruer af hedningefolkene, dem som omtales i
lignelserne om de betroede penge i Matt.25,14-30 og Luk.19,11-27 være
af Israel, altså israelere, hvilket vil fremgå af den videre
udlæggelse.
Det naturlige udgangspunkt for
lignelserne om DE BETROEDE PENGE har vi i Luk.19,11: ”Medens de
hørte på dette (d.e.hvad Jesus i v.9 og 10 sagde om Zakæus),
føjede han også en lignelse til, fordi han var nær ved Jerusalem,
og DE TÆNKTE at Guds rige straks skulle komme tilsyne”. Folkets
tanker om at Guds rige skulle komme på denne jord, var rigtige nok,
men det kunne IKKE STRAKS komme til syne.
Ved det store bespisningsunder ved
den galilæiske sø, ville folket tage Jesus med magt for at gøre
ham til konge: Johs.6,15. At Jesus skulle blive konge og det endog
over hele jorden fra Jerusalem af, er fuldstændigt rigtig efter Guds
profetier, men først efter lang tid. Derfor undveg Jesus folket.
Da Jesus efter sin opstandelse viste
sig for sine apostle i 40 dage og talte med dem om det som hører til
Guds rige, kundgjorde han dem at de ikke måtte vige fra Jerusalem,
men bie på det af Faderen lovede Den Hellige Ånd, som de skulle
døbes med og i hvis lys og kraft de skulle virke og som skulle komme
ikke mange dage derefter. (Og Hellig Ånden kom på den 50., dag
efter opstandelsen.) Da spurgte disciplene Jesus: Herre ! genrejser
du på den tid Riget for Israel ? Altså ved den Hellige Ånds komme.
Jesus afviste ikke dette vigtige spørgsmål, men han fastholdt at
Faderen har fastsat tiden af sin egen magt, og at de skulle få kraft
idet Den Hellige Ånd skulle komme over dem, og de skulle være Jesu
vidnere både i Jerusalem og i hele Judæa og Samarie og lige til
jordens ende.
I over 1900 år har Israel nu ventet
på det messianske fredsrige på denne jord. Men komme skal det, og
Guds profetier i vor Bibel sammenholdt med verdenssituationen i dag
viser klart at tiden er nær.
Når det gælder den sammenholdte
udlæggelse af lignelserne om DE BETROEDE PENGE i Matt.24,14-30 og
Luk.19,11-27 lægger vi her hurtigt mærke til – som i Skriften
forøvrigt – at de to beretninger ikke er helt sammenfaldende, idet
Den Hellige Ånd har indgivet de to berettere Mattæus og Lukas det
som var naturligt for hver af dem at iagttage. 2:Tim.3,16-17.
2.Pet.1,19-21. Derfor må Skriften altid sammenholdes ved Den Hellige
Ånds oplysning idet Skriften oplyser Skriften. Og Skriften kan ikke
gøres ugyldig. Vi skal derfor i de to lignelser kun omtale det vi
mener er væsentlig for den eskatologiske forståelse:
En mand af høj stilling ville drage
udenlands for at FÅ KONGEMAGTEN og så komme tilbage igen:
Matt.25,14. Luk.19,12. Dette billede Jesus her bruger, var godt kendt
til stor forargelse for jøderne, for både den som jøderne misliget
(ikke brød sig om) idumeer Herodes den store og hans søn Arkelaus
måtte begge rejse til Rom for at få kongemagt. ”Landet langt
borte” derimod var det som Jesus rejste til, himmelen og det
himmelske Jerusalem og Guds trone.
Men før han rejste, overgav han
sine tjenere SIN EJENDOM i form af penge, talenter og pund, men i
ulige mængder, for at de skulle købslå med dem medens han var
borte: Matt.25,15. Luk.19,13.
Penge og pengevirksomhed og handel,
som forøvrigt i de to lignelser dels må forstås bogstaveligt og
dels billedligt eftersom situationen kræver, har været en meget
fremtrædende virksomhed i jødernes omflakkende, forfulgte og
lidende tilværelse i diasporaen blandt folkene, hvis fyrster også
stadig uretfærdig beskattede og plyndrede jøderne for penge. Her er
utvivlsomt også en tilsigtet henvisning til den velkendte
PENGEFORØGENDE TILBØJELIGHED som jøderne har udviklet siden disse
lignelser, som kan anvendes på Jesu følelser med Nt. menigheden i
den nærværende nådens frelseshusholdning. Derimod passer alt
nøjagtig ,når det er forbundet med DET RIGE han har talt med sine
disciple om.
Artikel nr. 257. Side 149.
LAMMETS BRYLLUP:
Når en mand af høj byrd (Guds Søn)
var rejst, hvilket sigter til hans himmelfart på den 40. Dag efter
opstandelsen, gik de to førstnævnte, gode og tro, tjenere, som må
forstås kollektivt (flere optrædende i fællesskab), STRAKS ud for
at købslå med deres herres penge, Matt.25,16-17.
Dette sigter til den første,
livskraftige, jødiske forsamling i den Petriske periode i
apostelmenigheden, hvor apostelen Peter, de omskårnes hovedforkynder
var lederen, Jerusalem var centrum, himlenes riges evangelium
væsentlig var budskabet, og som svarer til Apostlenes Gerninger fra
kap.1, til og med kap. 9. Endnu kunne det første tilbud om himlenes
rige for Israel opfyldes, dersom Israel som nation havde angret deres
synd og taget imod den opstandne og himmelfarne Jesus Messias. Se her
særlig Peters vigtige tale i Ap. Gr.3,9-26.
Men Israel som nation afviste både
dette kærlighedsfulde tilbud fra Frelseren og Den Hellige Ånd som
var sendt til jord. Dette fremgå i lignelsen af at hans landsmænd
HADEDE HAM og skikkede sendebud efter ham og lod sige: ”Vi vil ikke
at denne mand skal være konge over os”, Luk.19,14. Og dette svarer
i handling til mordet på Stefanus og forfølgelsen af menigheden i
Jerusalem: Ap. Gr.7 og 8,1-4. Derfor måtte Gud sætte Israel til
side for en lang tid i diaspora`en blandt folkene. Se Ap.Gr.13,46.
18,6. 28,28.
Lang tid derefter, da han (Jesus)
havde fået KONGEMAGTEN: Åb.5,1-7. Dan.7,13-14, kom da disse
tjeneres herre og holdt regnskab med dem: Matt.25,19. Luk.19,15.
Det forhold at Jesus skal holde
regnskab med dem han havde overgivet pengene FØR hans himmelfart,
viser f.eks. klart at dette kun kan gælde Israel. Ligeså det
forhold at dette gælder Jesu i egenskab af Kongen (se også
Matt.25,34 og 40). Men Jesus er ikke menighedens konge, som mange
antikjiliastiske fortolkere hævder og hvilken en afgjort
anakronisme (fejlagtig historisk fremstilling) Han er menighedens
Herre og hoved for sit legeme som er menigheden. MEN HAN ER ISRAELS
KONGE: Sak.9,9. Luk.1,31-33. Johs.12,13. 19,19. 1.Kor.15,24, etc.
Da kom den tjener frem som havde
fået fem talenter, og han havde med sig fem talenter til. Derpå den
anden tjener som havde fået to talenter og havde tjent to talenter
til. De fik begge samme attest: Vel du gode og tro tjener ! du har
været tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget, gå ind til min
herres glæde ! Matt.25,20-23.
Videre ifølge. Lukas: Da kom den
første frem og sagde: Herre !dit pund har kastet af sig ti pund. Og
han sagde til ham: Vel du gode tjener ! fordi du har været tro i det
små, skal du råde over ti byer. Og den anden kom og sagde: Herre ”
dit pund har givet fem pund. Og til denne sagde han: Vær du herre
over fem byer !
Det fremgår her klart at dette ikke
kan gælde menigheden og heller ikke himmelen, men her på jorden, og
at disse disciple skal råde over henholdsvis to og fem byer i
Messias-riget på denne jord. Jf. her Rom.4,13. NB !
Af lignende forhold som her kan
lette forståelsen, siger Jesus til sine disciple angående den store
trængsel, og den anden forkyndelse af himlenes riges evangelium ved
israelske vidner: ”Men når de forfølger jer i den ene by, da fly
til den anden ! for sandelig siger jeg jer: I skal ikke komme til
ende med ISRAELS BYER før Menneskesønnen kommer”, Matt.10,21-23.
24,9-14.
Videre refereres: ”Men i er de som
har holdt ud med mig i mine prøvelser, og jeg TILSIGER JER RIGET,
ligesom min Fader har tildelt mig det, og i skal SPISE OG DRIKKE MED
MIG I MIT RIGE”, Luk.22,28-30.- ”Da sagde Peter til ham: Se, vi
har forladt alt og fulgt dig, hvad skal vi da få ? Da sagde Jesus
til dem: Sandelig siger jeg jer: I som har fulgt mig, i skal I
GENFØDELSEN (af Messias-rigets nye orden) NÅR MENNESKESØNNEN
SIDDER PÅ SIN HERLIGHEDSTRONE (Matt.25,31), også sidde på TOLV
TRONER og dømme Israels 12 stammer. Og hver den som har forladt hus
eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller
ager for mit navns skyld, skal få mangefold igen og arve evigt liv”,
Matt.19,27-29. – ”og jeg så troner og de satte sig på dem, og
der blev givet dem MAGT TIL AT HOLDE DOM”: Åb.20,4 ,I. – ”Og
de blev levende og REGEREDE MED MESSIAS I TUSINDE ÅR”: Åb.20,4
II. – ”Salig og hellig er den som HAR DEL I DEN FØRSTE
OPSTANDELSE, over dem har den anden død ingen magt, men de skal være
GUDS OG MESSIAS´ PRÆSTER OG REGERE MED HAM I TUSINDE ÅR”:
Åb.20,6.- ”Og gjorde dem til et kongerige og til præster for vor
Gud, og de skal være KONGER PÅ JORDEN”: Åb.5,10. – ”I dine
fædres sted skal dine sønner træde, DU SKAL SÆTTE DEM TIL FYRSTER
PÅ DEN HELE JORD”: Salme 45,17.- ”Men det siger jeg jer at mange
skal komme fra øst og vest og SIDDE TIL BORDS MED ABRAHAM OG ISAK OG
JAKOB (og ALLE PROGETERNE, Luk.13,28) i Guds rige: Matt.8,11.- ”Og
han sagde til dem: jeg har hjertelig længtes efter at spise dette
påskelam med jer før jeg lider, for jeg siger jer. Jeg skal aldrig
mere spise det før det bliver fuldkomment i Guds rige. Og han tog en
kalk, takkede og sagde: Tag dette og del det imellem jer ! For jeg
siger jer: Fra nu af skal jeg aldrig mere drikke af vintræets frugt
før Guds rige er kommet”: Luk.22,15-18.- ”For så siger Herren:
Ligesom jeg har ladet al denne store ulykke komme over dette folk
(Israel), således vil jeg også lade ALT DET GODE komme over dem”:
Jerm. 32,42-44, etc.
Alt dette og meget, meget i Skriften
viser til overflod den mangfoldige delagtighed og herlighed og lykke
som bliver dem til del som bliver med i den himmelske og jordiske
fase i Messias-riget på denne jord, Riget for Israel
(tusindårsriget), når dommen over de levende nationer ved Jesu
genkomst kommer, med en frelst, genfødt, overlevende levning af
Israel og overlevende levninger af folkene, når alle frelste døde
ned gennem tiderne er legemligt opstået og herliggjort, hver i sine
afdelinger, i den himmelske fase og ved den første opstandelse, når
genoprettelsen for Israel i Jesus Messias` herligheds kongerige på
denne jord er en opfyldt kendsgerning, og når den ondes børn er
fjernet fra jorden og Satan og de onde ånder er fængslet i
afgrunden i rigets tid. – Å, hvilken uusigelig lykketid under Jesu
kongedømme på denne jord, en dans som ved Mahana`im: 1.Mos.32,1-2.
Højs.6,13,i retfærdighedens husholdning i tidernes fylde, da Gud
vil samle alt til eet i Messias, både det som er i himlene, og det
som er på jorden: Ef.1,10.
Artikkel nr.258. Side 152.
LAMMETS BRYLLUP:
Vi fortsætter omtalen af lignelserne
om de betroede penge: Matt.25,14-30 og Luk.19,11-27.
SNUBLESTENEN OG ANSTØDSTENEN I ISRAEL.
Tjeneren som havde fået den ene
talent, står nu for tur til at gøre rede for sig. Men i stedet for
at købslå med talenter, gravede han i jorden og gemte sin Herres
penge: Matt.25,18.
Dette viser klart at denne tjener
repræsenterede den del af Israel som støder an mod snublestenen,
Jesus Messias. For det angår Israel som folk, har Israel bevaret den
tid det har været i jorden: Matt.13,44. Esek.37,12, at kan vise frem
for Gud, jer. Luk,15,29. Men når det angår Israel som Guds
åbenbaringsfolk da Gud åbenbarede sin retfærdighed, som loven og
profeterne vidner om, uden loven, det vil sige Guds retfærdighed ved
troen på Jesus Messias for alle og over alle som tror: Rom.3,21-22,
da blev Jesus en SNUBLESTEN og en ANSTØDSSTEN FOR ISRAEL på grund
af deres vantro mod ham. For Israel som jagede efter en lov som kunne
føre til retfærdighed, nåede ikke frem til en sådan lov, fordi de
ikke søgte den ved tro men ved gerninger, og det snublede over
snublestenen, således at det ikke nåede det som de attråede:
Rom.9,30-32.
Men DE UDVALGTE AF ISRAEL har nået
det Israel attrår, fordi de modtog Jesus Messias i tro. Derfor må
vi mærke os det sidste punkt i det svar Jesus gav døberen Johannes`
disciple til ham da han (Johannes) sendte dem til Jesus og spurgte:
”Er du den som skal komme eller skal vi vente en anden ?”,
Matt.11,3. Og svaret lød: ”Salig er den som ikke tager anstød af
mig”, v.6. Men Israels store ulykke som folk var at det tog anstød
af en KORSFÆSTET MESSIAS og krævede særlige tegn for at tro på
ham: 1.Kor.1,21-23, og det endda både Mose lov og profeterne og
Salmerne har forudsagt at Messias skulle lide og opstå fra de døde
på den tredie dag: Luk.24,44-46.de andre af Israel, de ikke
udvalgte, som ikke modtog Jesus Messias i tro, er blevet forhærdet
indtil den dag i dag: Rom.11,7-8.
Dette er altså grunden til at
forhærdelsen over Israel blot er DELVIS og vil være det indtil
Jesus frelser HELE ISRAEL SOM EN LEVNING ved sin genkomst i endens
tid: Rom.11,25-26. Derfor er forhærdelsen over Israel som nation
tillige ikke bare FORELØBIG, det er indtil hele Israel bliver
frelst.
Men den SINDSFORANDRING som må ske
med Israel: Ap. Gr.3,19-21, før hele Israel kan blive frelst som en
levning, virker Jesus ved sin Ånd og sine gerninger i Israel ved det
som skal ske i og med Israel og med Israels fjender i Israels land
efter staten Israels oprettelse i 1948 og Israels påfølgende
hjemvenden til Israel land.
Dette fremgår klart af to forhold.
For det første af FORBILLEDET på Jesu åbenbarelse for Israel ved
Josefs tilkendegivelse for sine brødre: 1.Mos.42 til og med 45. For
det andet af profetierne i EZEKIELS BOG, som sikkert er den af
Bibelens seksti tre (7x32=63) bøger som er mindst kendt og mest
misforstået, men (netop) hvis forståelsen i den tid som kommer,
bliver afgørende for forståelsen af Jesu førelse med Israel. Her
fremhæves særlig kap.36 til og med kap.39 og specielt
skriftstederne som findes spredt i hele bogen, f.eks. Esek.11,16-20.
20.42-44. 36,24-38, se her særlig v.31. 37,11-14 og 23. 39,25-29.
(tilføjelse: kap.34: ”JEG VIL SELV”.)
Dette viser at Israels nationale
genrejsning ved den moderne zionisme først begynder at ske. De
fleste israelere som Gud fører tilbage til Israels land før Jesu
genkomst, er i u-omvendt tilstand. Men kommet til løfteslandet
begynder Gud først mere og mere at vække dem til erkendelse af
deres synd og deres frafald fra Gud. Den åbenbare hjælp som Gud har
givet Israel i de fem krige som de arabiske nabofolk, oprustet af
verdens magterne (særlig Sovjet samvældet og dets allierede),
hidtil har påført det, har styrket Israels tro og tillid til Gud.
På samme tid trøster Gud Israel og taler venlig til det: Dom.19,3.
Hos.2,14-16, hvilket også nu er en hovedsag for os at gøre:
Es.40,1-2, og altid bede inderlig til Gud for Israel: LÆS HER HELE
ESAJAS 62. Mon den yderste nød som Israel kommer i under
Anti-messias da alle jordens folk, ledet af Satan og Anti-messias og
den falske profet, skal invadere Israels land for at udrydde Israel,
ja, endda prøve at ødelægge Jesus og de himmelske hære i afsindig
raseri og arrogance ved hans genkomst til vor jord, skal føre til at
det troende Israel skal påkalde den korsfæstede og opstandne Jesus
fra Nazaret, og han skal åbenbare sig for dem som deres redningsmand
fra Sion: Joel 3,21. Sak.14,4. Rom.11,25-26, etc. Og når vi foran
har skrevet at hele Israel ifølge. Rom.11,25-26, skal blive frelst
SOM EN LEVNING, sigter det til at de af Israel som da ikke vil
modtage den korsfæstede og opstandne Jesus fra Nazaret som Messias
og Konge, skal udryddes af folket: Luk.19,27. Ap.Gr.3,22-23.
Artikel nr. 259. Side 154.
LAMMETS BRYLLUP:
Men til profetien om snublestenen og
anstødsklippen i Israel: Es.8,14-15, knytter sig to vigtige afsnit
af den bibelske profeti, nemlig DÆKKET OVER ISRAEL: 2.Mos.34,33-35,
og DEN ESIIANSKE PROFETI I ES.6,9-13.
DÆKKET OVER ISRAEL.
Vi skal først omtale DÆKKET OVER
ISRAEL, idet vi nøje må mærke os at tidshusholdningerne i Bibelen
fuldt og helt beror på GUDS FORUDVIDENHED og ALVIDENHED og ikke på
grund af det store som sker på jorden. Dette gælder derfor også
den betingede lovpagt på Sina (Horeb) 2.Mos.19,5-.
Da Moses; denne lovpagts formidler,
var tro i hele Guds hus som tjener til at vidne om det som skulle
tales: Hebr.3,5, må vi tro at Moses handlede i overensstemmende med
Guds vilje og råd, når han lagde dækket over sit ansigt ”for at
Israels børn ikke skulle se at det som skulle forsvinde (nemlig
lovpagtens herlighed) tog slut. Men deres (Israels) sind blev
forhærdet. For helt til denne dag bliver det samme dække liggende
når de læser den gamle pagt, det (dækket) bliver ikke taget bort,
da det er i Messias det bliver fjernet. Men helt til denne dag ligger
et dække over deres hjerter når Moses bliver læst. Men NÅR EN
OMVENDER SIG TIL HERREN , bliver dækket taget bort”,
2.Kor.3,13-16. (NT- overs. af . 1973).
Altså: Både israeleren individuelt
og Israel som nation må vende om til Herren, i hvem dækket bliver
taget bort, for det er i Messias det bliver fjernet.
Den gamle pagt (lovpagten) ophæves
ikke i Messias. Jesus siger: ”I må ikke tro at jeg er kommet for
at ophæve loven eller profeterne, jeg er ikke kommet for at ophæve,
men for at opfylde. For sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord
forgår, skal ikke den mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå
af loven, før det er sket alt sammen”: Matt.5,17-18. Altså: Loven
er ikke ophævet men opfyldt i Messias, for Loven er hellig og
åndelig, og budet er hellig og retfærdig og godt: Rom.7,12 og 14.
Heller ikke dækket bliver taget bort, men det bliver fjernet i
Messias, således at den som vender om til Herren, har intet dække.
Her må vi også mærke os at for
Israels vedkommende vil en forenklet og modificeret mosaisk
offertjeneste blive bibeholdt i det tredie tempel på denne jord, som
er forelig med Golgata offeret: Esek.,kap.43-46. Mat.3,3-4.
Men dækket over Israel, som for det
første var villet af Gud og var en følge af Israels kommende
overtrædelser under lovpagten, er dog en FORMIDLENDE OMSTÆNDIGHED
FOR ISRAEL, fordi det skygger over den nye og ubetingede nådepagt i
Jesu blod så længe dækket består, idet det hindrer Israel i at se
lovpagtens herlighed forsvandt. Og dækket for det andet også,
nødvendig for OFRINGEN AF JESUS PÅ GOLGATAS KORS. For havde denne
verdens herrer, heriblandt også Israel, kendt ham, havde de ikke
korsfæstet herligheden herre: 1.Kor.2,8.
Men også over hedningefolkene
ligger et dække som hindrer dem i at forstå Guds udvælgelse af
Israel og hans planer med dette folk. Også dette dække skal Jesus
fjerne fra folkene når han opretter Riget for Israel: Es.25,7.
Ja over hvert menneske uden forskel
på grund af syndefaldet ligger et dække som hindrer det i at
erkende Gud og Hans nådes frelse uden ved Den Hellige Ånds
åbenbarelse.
På grund af Guds forudvidenhed og
alvidenhed kunne altså Gud for at fremme sine frelsesplaner og ledte
Moses til at bruge dækket allerede da lovpagten blev oprettet. Men
alligevel er dækket ikke en BINDENDE HINDRING for Israel frelse,
fordi Israel ved Guds forekommende nåde kunne vende om til Herren
hvor dækket er fjernet, hvilket de udvalgte af Israel har opnået og
som var en kendsgerning gennem hele Israels historie
ref. Egon
Ladegaard Kristensen: yeshuatt@mail.dk
www.denpaulinskegruppe.blogspot.com