TEOLOGERNE OG GUDS LØFTER TIL ISRAEL. htm
Jeg henviser til artikel af Otto
Høvik i Dagen den 10-2-07. Den har titlen: Israel missionen og
Princip erklæringen.
I 2004 udarbejdede Sverre Bø,
Torleif Elgvin. Harald Hegstad, Kurt Hjemdal, Reidar Hvalvik, Olav
Myklebust, Oskar Skarsaune og Jostein Adna en principerklæring for
Den Norske Israelsmission. (DIN). Den blev vedtaget af landsstyret i
DIN, og den skulle være retningsgivende for den forkyndelse og den
undervisning som skulle finde sted i DIN.
Otto Høvik er fornøjet med en del
af det som man da kom frem til, men når det gælder nævnte
udtalelser om Israels landløfter og hvorvidt oprettelsen af staten
Israel i 1948 er et led i dette landløfte, så er han ikke fornøjet
– og det med rette. Han citerer fl fra Principerklæringen:
”Det Ny Testamente udvider
perspektivet på løfterne om landet i retning af den endelige
forløsning, knyttet til Guds rigets komme. I Rom.4,13 siger Paulus
om Abraham at han fik det løfte at han skulle blive arving til
verden (jf. Matt.5,5.) Dette svarer til løfterne om at det forløste
Gudsfolk skal opleve fællesskabet med Gud på den nye jord (Åb.21.)
Løftets land bliver altså udvidet til at omfatte hele det forløste
skaberværk.” Om oprettelsen af staten Israel står flg. i den
erklæring: ”Det universelle perspektiv på landløftet gør det
problematisk at se oprettelsen af en jødisk stat i 1948 som en
direkte og endelig opfyldelse af de bibelske løfter om landet.”
Dette er et udtryk for den
såkaldte ”erstatningsteologi”. Den går ud fra at fratage
jøderne og Israel de løfter som de har fået af Gud.
Gud lovede Abraham et stort og
sammenhængende landområde i Midt- Østen med Israel som centrum.
Dette løfte er ikke ophævet, eller udvidet til at gælde den nye
jord. Det kommer til at ske akkurat således som det står i Tanach.
(Gl. Testamente)
Dette er helt i tråd med det som
Oskar Skarsaune skrev i sit hæfte: Endetid: Hvordan forstå Bibelens
endetidsprofetier?. Der lancerer han et princip som ha n kaldte for
”Kristus transformationen”. Det går ud på at de gammel
gammeltestamentlige løfter til Israel er gennem Jesus forsoning
transformeret til en anden betydning end det som de oprindelig havde.
Dette er helt galt. Det er tydelig at Oskar Skarsaune holder
fast på en gal teologi om Israel.
Dersom man svækker landløftet til
Israel, så svækker man også følgende pagter som Israel har fået
af Gud:
a) David pagten. I denne pagt
lovede Gud at der aldrig skulle mangle en mand som skulle sidde på
Davids trone i Jerusalem, og at Messias skulle komme og have denne
funktion. Det geografiske udgangspunkt for dette løfte er landet
Israel.
b) Pagten om et nyt præstedømme.
Denne Pagt vil have som sit geografiske udgangspunkt det genopbyggede
tempel i Jerusalem.
Jeg ved ikke hvilken teologisk
uddannelse de personer har, som har udarbejder denne princip
erklæring, men jeg regner med at mange af dem er teologer. Man kan
ikke overlade et så vigtigt arbejde til teologerne, for de er
gennemsyret af ”erstatningsteologien”. Selv om der findes nogle
få teologer, som har det rigtige syn på disse forhold, så er
teologerne og teologien IKKE TROVÆRDIG i disse spørgsmål. De Har
fremstillet sig selv som de, som ikke har styr på disse ting, for de
fortolker Guds ord, på en forkert måde. Store dele af kristenfolket
er opmærksomme på dette, men de gør ikke modstand, men de bøjer
sig for det som er galt.
Når DIN har dette syn, så mister
den også troværdighed i Israel og blandt jøderne. I Israel er der
mange der ser frem til at Messias skal komme til det land som Gud har
lovet Abraham.