JESU
GJENKOMST, bind 4, s.125-. VI MÅ SKILLE MELLEM DET SOM ER SKREVET
TIL ISRAEL
OG DET SOM ER SKREVET TIL DEN
KRISTNE MENIGHED.
Den
fejl som både midt tribulationisterne og post tribualisterne gør,
er at de ikke skiller mellem det som Gud har sagt og lovet til Israel
p.d.e.s. og den kristne menighed p.d.a.s. Når vi arbejder med de
forskellige tekster i Bibelen, må vi bestandig stille det spørgsmål.
TIL HVEM ER DETTE SKREVET ? Dette er den SPESIELLE side ved Guds Ord.
Dersom
vi ikke gør det bliver hele Bibel-studiet en gedigen SAMMENBLANDING,
hvor de forskellige udsagn kan komme til at modsige hverandre. Dette
kan føre til tvivl og frustration for dem som søger Guds vilje og
planer i Bibelen. Men således er Bibelen ikke. Den kan ikke modsige
sig selv. Hele Bibelen er indblæst af Gud, og den er nyttig til
LÆRDOM ,til OVERBEVISNING, til RETLEDNING, til OPTUGTELSE I
RETFÆRDIGHED, for at de troende kan være FULDKOMNE og DUELIG TIL AL
GOD GERNING: 2.Tim. 3,16-17.
Ved
siden af dette har vi så den GENNERELLE side ved Guds Ord. Den
gælder både Israel og den kristne menighed. Det er de forskellige
generelle løfter, som er knyttet til alle troende i de forskellige
tidsperioder. Når vi studerer den specielle side ved Guds Ord, så
må vi skille mellem flg. 3 grupper mennesker og det er:
- Israel.
- Hedningerne.
- Den kristne menighed: 1.Kor. 10,13.
Når
vi skal vurdere de forskellige problemstillinger, angående Jesu
genkomst og den kristne menigheds bortrykkelse, må vi videre være
opmærksomme på flg. forhold:
- Jesu genkomst var en kendt begivenhed i Tenach, Den havde sammenhæng med Herrens dag, som var en dag til dom, både over Israel og hedningerne: Dan. 7,13. "Han (Messias) vil gøre os levende efter 2 dage (2000år), på den tredie dag (i 1000 års-riget) vil han oprejse os, og vi skal leve for hans åsyn. Så lad os kende Herren, lad os med iver lære ham at kende! Hans opgang er vis som morgenrøden, og han kommer til os som regnen, som et vår regn (Jesu andet komme) som væder jorden." Hos. 6,2-3. Joel 2,27.
- Den kristne menigheds bort-atomar var ikke kendt i Tenach. Det var en hemmelighed som Paulus fik åbenbaret, og den er udførligt behandlet i 1.Tess. 4,13 og 1.Kor. 15,51-52.
De beskrivelser som vi
har i de 4 evangelier, den første del af Apostlenes Gerninger og
Jakobs brev angår derfor ikke den kristne menigheds bortrykkelse,
men derimod Jesu genkomst til dom og til oprettelse af Riget for
Israel. Dette gælder også Johannes 14,1-3, hvor der står: "Jeres
hjerter forfærdes ikke! Tro på Gud og tro på mig! I min Faders
hus (Israel) er der mange boliger, var det ikke således, da havde
jeg sagt jer det, for jeg går bort for at berede jer sted
(forsoningen), og når jeg er gået bort, og har beredt jer sted,
kommer jeg igen, og vil tage jer til mig, for at også i skal være
der hvor jeg er." (Se kapitlerne: En beskrivelse af Johannes
14,1-3. Og: Den jødisk bryllupsfest peger på Jesu første og andet
komme.
- Den kristne menigheds bortrykkelse angår bare den kristne menighed, som udtages af jøder og hedninger i tidsrummet mellem pinsefestens dag og Jesu komme for menigheden. Dette får bl.a. følgende konsekvenser for det som står i de Paulinske breve med hensyn til Jesu komme:
- Det som står i 1.Tess. 4,13-18, angår den kristne menigheds bortrykkelse.
- Det som står i 1.Tess. 5,1-3, angår Jesu komme til dom og oprettelsen af riget.
- Det som står i 1.Tess. 5,4-7, er en sammenligning mellem den kristne menighed og de vantro.
- Det som står i 1.Tess. 5,8-10, er en beskrivelse af den kristne menighed.
- Det som står i 2.Tess. 1,4-10, er en beskrivelse af Jesu genkomst sammen med de troende.
- Det som står i 2.Tess. 2,1, er en beskrivelse af den kristne menigheds bortrykkelse.
- Det som står i 2.Tess. 2,2, om Herrens dag er en beskrivelse af Jesu komme til dom.
- Det som står i 2.Tess. 2,3-10, er en beskrivelse af Antikristen, Jesu genkomst og hedningerne i endens tid.
EN BESKRIVELSE AF MATTÆUS 13,
36-43 OG 47-50.
Post
tribulasjoisterne bruger de 2 lignelser "om ugræsset i ageren"
og om "garnet som kastes i havet", for at bevise at den
kristne menighed skal gennemleve den store trængsel og ikke
bortrykkes før trængselstiden.
Vi skal i det flg.
gengive disse 2 lignelser.
"Derefter
lod han folket fare og gik ind i huset. Og hans disciple gik til ham
og sagde: Tyd os lignelsen om ugræsset i ageren! Han svarede og
sagde: Den som sår den gode sæd er Menneskesønnen. Ageren er
verden, den gode sæd det er rigets børn (de som skal arve 1000
års-riget), men ugræsset er den ondes børn, fjenden som såede det
er djævelen, høsten er tidsalderens ende, høstfolkene er englene.
Ligesom da ugræsset samles sammen og brændes op med ild, således
skal det gå ved tidsalderens ende. Menneskesønnen skal udsende sine
engler og fjerne fra hans rige alle de som gør uret og ikke holder
loven (Moseloven), og de skal kaste dem i ild ovnen, der skal være
gråd og tænders gnidsel. Da skal de retfærdige skinne som solen i
sin Faders rige (riget for Israel). Den som har øre, han at høre."
Mat. 13, 36-43. n"Atter er himlenes rige lignet ved garn som
kastes i havet og samler fisk af alle slags (mennesker fra alle
folkeslag), og når den er blevet fuld, drager de den på land og
sætter sig ned og samler de gode sammen i et kar, men de rådne
kaster de bort. Således skal det gå ved tidsalderens ende: Englene
skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige, og kaste dem i ild
ovnen, der skal være gråd og tænders gnidsel." Mat. 13,47-50.
Disse
to lignelser har ingen ting med den kristne menighed at gøre. De
angår dom eller frifindelse for de mennesker som lever ved
afslutningen af indeværende tidsalder. De som blev frifundet ved
dommen, skal arve 1000 års-riget. De som bliver dømt, skal få del
i "søen som brænder med ild og svovl."
EN BESKRIVELSE AF
Mattæus 24.
Vi
skal i det flg. beskrive det vigtigste af indholdet i Mattæus 24 med
henblik på endetiden og Jesu genkomst.:
- Jesus forudsagde templet ødelæggelse i år 70. (v.2.)
- Jesu disciple stiller ham 3 spørgsmål angående dette og endens tid. De troede sandsynligvis at disse 3 forskellige begivenheder skulle ske på samme tid.
- Hvornår skal templet blive ødelagt ?
- Hvad skal tegnet være på Jesu genkomst ?
- Hvad skal tegnet være på tidsalderens ende, som er det samme som den tidsalder som vi lever i dag. (v.3.)
- Fra versene 4-8 beskriver Jesus den politiske citruation i verden FØR MENIGHEDENS BORTRYKKELSE. Jøderne skulle høre om krig, rygter om krig, oprør blandt folkeslagene, hunger og jordskælv. De måtte passe på to ting i alt dette.
- De måtte se til at ingen forførte dem bort fra Jesu lære. (v.4.)
- De måtte ikke lade sig skræmme. (v.6.)
DEN KRISTNE MENIGHEDS BORT-atomar SKER
MELLEM VERSENE 8 og 9.
- Fra vers 9-14 har vi en beskrivelse af trængselstiden på 7 år
- Jøderne skal ihjelslås, og de skal hades af alle folkeslag for Jesu navns skyld, fordi de er Guds folk. (v.9.)
- Mange skal tage anstød af Jesus (Messias) og hade og forråde hverandre. (v.10.)
- Mange falske profeter skal opstå og føre mange vild. (v.11.)
- Den som holder ud indtil enden, skal blive bjerget og frelst. (v.13.)
- Evangeliet om riget for Israel skal forkyndes over hele jorden som et vidnesbyrd for alle folkeslag. Derefter skal enden komme. (v.14.)
Dette
evangelium er ikke det samme som den frie nådes evangelium, som den
kristne menighed er bygget på, men det er EVANGELIET OM OPRETTELSEN
AF 1000 ÅRS-RIGET. Det er baseret på Jesus forsoning og Jesu
genkomst. (Se min bog: Jesu Genkomst, bind 3, kapitel: Det er ikke
evangeliets sejgersang i verden som er rytteren på den hvide hest.)
- Fra versene 15-25 får vi en beskrivelse af den store trængsel.
- Antikrist invaderer Israel i midten af årugen og indtager templet. (v. 15.)
- Da måtte de som er i Judæa flygte med det samme, uden at de får tid til at tage noget med sig, for det skal være så stor en trængsel, som der ikke har været nogen gang og heller ikke skal blive .Jøderne må bede om at det ikke må ske om vinteren eller sabbatten. På sabbatten kunne jøderne kun rejse lidt over 1000 meter. (v.16-21.)
- Dersom Jesus ikke kom og forkortede disse dage, blev ingen mennesker frelst (bjerget), men for de udvalgte jøders skyld skal denne tid blive forkortet. Det betyder ikke at den store trængsel ikke skal vare i 3½ år, men det betyder at denne tid kunne have varet for længe, dersom Jesus ikke havde grebet ind og forkortet tiden. (v.22.)
- Falske messiaser og falske profeter skal fremstå og føre mange vild. DE UDVALGTE JØDER SKAL IKKE FØRE VILD. (v.24.)
- Fra vers 26-28 er Jesu genkomst og slaget ved Harmagedon beskrevet.
- På samme måde som lynet udgår og skinner fra øst og til vest, skal Jesu genkomst være. (v.27.)
- Hvor ådselet (ligene) er, der skal ørnene samles. (v.28.)
- Fra versene 29-31 er Jesu genkomst til Israel beskrevet.
- Straks efter at den store trængsel er over og slaget ved Harmagedon er afsluttet, skal solen blive formørket, månen skal ikke skinne, stjernerne skal falde ned fra himmelen og himmelens kræfter skal rystes, v.29.
- Det første som skal ske efter at Jesus er kommet tilbage, er at han henter alle jøderne De skal hentes for at blive dømt foran Jesu herlighedstrone i Jerusalem . Nogen får negativ dom, medens andre bliver frelst og går ind som medlemmer i 1000 års-riget. (v.31.)
- Fra versene 32.36 får vi en lignelse som gå på forholdet mellem Israels genoprettelse i endetiden og Jesu genkomst.
- Når figentræet, som er et billede på Israels genoprettelse som nation i vor tid, skyder knopper, og dets blade springer ud, da er sommeren nær. Sommeren er et billede på 1000 års-riget. (v. 32.)
- Når jøderne ser at staten Israel bliver oprettet da skal i vide at Jesu genkomst er nær. (v. 33.)
- Den generation som ser oprettelsen af staten Israel, skal ikke dø, før end alt det som var beskrevet i Mattæus 24 og 25 skal ske. (v.34.)
- Ingen ved dagen eller timen for Jesu genkomst. (v.36.)
- Fra versene 37-39 bliver Jesu komme sammenlignet med Noahs dage.
- På samme måde som menneskerne i Noahs tid spiste og drak, solgte og købte, gav til ægte og tog til ægte, således skal det også være når Jesus kommer tilbage. (v.37-38.)
- Til trods for at de kendte til at Gud skulle dømme verden, brød de sig ikke om Noahs advarsler. På samme måde skal jøderne dømmes ved Jesu Genkomst. (v.39.)
- Versene 40-44 beskriver Jesu komme til dom over de jøder som ikke våger og er rede til Jesu genkomst.
- De bliver sammenlignet med to som er ude på marken. Den ene bliver taget med til dom. Den anden bliver ladt tilbage, for at gå ind i 1000 års-riget. (v.40.)
- To kvinder skal male på den samme kværn. Den ene skal tages med til dommen, medens den anden skal lades tilbage. (v.41.)
- Jøderne bliver opfordret til at våge og være rede, for de ved ikke hvornår Jesus vil komme tilbage. (v. 42-44.)
Dette
kan umuligt være en beskrivelse af den kristne menigheds
bortrykkelse, som mange post ribulanter hævder. Det er derimod en
beskrivelse af EN DOM. På samme måde som menneskerne BLEV TAGET af
vandfloden på Noahs tid, på samme måde skal de jøder som ikke har
været rede, DØMMES TIL DØDEN ved Jesu genkomst.
På
græsk bliver verbet "paralambano" brugt for de som "bliver
taget". Dette vers betyder ikke at "blive taget med",
som det bliver oversat med,
men det betyder at "blive taget" eller at "tage imod".
Jeg
vil i den forbindelse citere fra bogen: Bortrykkelsen. Sejer i
endetiden, af James Mc. Keever. Til trods for at han her en post
tribualistisk opfattelse, skriver han flg. om dette Skriftsted på s.
93: "Gundry hævder at de som bliver taget med i vers 40 og 41,
bliver hentet i bortrykkelsen. Men når han senere tager for sig den
parallelle beskrivelse i Lukas 17,34-37, glemmer han vers 37. I vers
37 stilles nemlig flg. spørgsmål: "HVOR, Herre" ? Svaret
er meget dramatisk. " Han sagde til dem: hvor ådselet er, der
skal ørnene samles."
Det
burde dermed være helt klart at DE SOM BLIVER TAGET MED BLIVER
DRÆBT, og at deres kroppe bliver opspist af gribbene. Hvis de som
bliver taget med, bliver dræbt, da taler Mattæus 24,40-41 om
akkurat den samme slags dom som fandt sted under syndfloden. Da var
det de som blev taget med i vandfloden, som kom under dommen. Mattæus
24 taler om det MODSATTE AF BORTRYKKELSEN, IKKE OM SELVE
BORTRYKKELSEN."
Jeg
vil også citere fra Johan F. Walvoords bog: Bibelens store
profetier, s. 240, hvor han skriver flg. om dette, s. 240, hvor han
skriver flg. om dette: "Nogen prøver at finde bortrykkelsen i
Mattæus 24, hvor den ikke finder sted.
Mattæus
24, venter Kristi andet komme og forudsiger den kommende trængsel
(versene 15-22. Som tidligere nævnt,er det INGEN BORTRYKKELSE I
MATTÆUS 24. Det at en tages med og en anden lades tilbage (versene
40-41) referer til dem SOM BLIVER TAGET MED TIL DOM VED DET ANDET
KOMME."
- 11) Versene 45-47 beskriver de jøder som har været trofaste mod det kald som de har fået af Jesus. Når Jesus kommer tilbage, vil han sætte dem over alt det som han ejer. De skal STYRE VERDEN I 1000 ÅRS-RIGET.
- 12) Versene 48-51 beskriver den onde tjener som siger i sit hjerte at det tøver med Jesu genkomst, og at han derfor kan tillade sig at leve et dårligt liv, for han mener at Jesus ikke kommer foreløbig. Denne tjener skal Jesus dømme og give ham del sammen med hyklerne i ildsøen.
Posttribualisterne hævder at denne tekst bl.a.
beskriver Jesu komme for den kristne menighed.
Dette
tror vi er galt af flg. grunde:
- Den kristne menighed skal bortrykkes før den sidste og 70. Åruge for Israel og Jerusalem. Menighedens bortrykkelse finder sted MELLEM VERS 8 og 9 i denne tekst.
- Det meste af indholdet i denne tekst angår endens tid efter at den kristne menighed er bortrykket.
- Indholdet i denne tekst er et svar på apostlenes 3 spørgsmål.. Apostlene repræsenterer her det jødiske folk i endens tid.
- Det er evangeliet om riget for Israel som skal forkyndes som et vidnesbyrd for alle folkeslag. Efter at dette er sket skal enden komme. (v.14.)
- Når Antikrist invaderer Jerusalem og templet, må de jøder som er i Judæa, rømme igen. (v.15-16.)
- Jøderne må bede om at denne flugt ikke skal ske om vinteren eller på sabbatten. (v.20.)
- Det forhold at de troende jøder bliver kaldt for de "udvalgte", betyder ikke at de er det samme som den kristne menighed. Gud har flere frelses grupper, som er udvalgt i Bibelen. (v.22.)
- Det første Jesus skal gøre efter at han er steget ned på Oliebjerget, er at han skal lade englene hente jøderne hjem til Israel. dette er ikke en beskrivelse af den kristne menigheds bortrykkelse, (v.31.)
- Lignelsen om figentræet viser også at dette angår jøderne og Israel. Figentræet er et billede på Israels nationale genrejsning i vor tid, selv om mange Bibel-tolkere benægter det (v.32.)
- De som bliver "taget med" repræsenterer de som BLIVER DØM og GÅR FORTABT, medens de som "bliver ladt tilbage" repræsenterer de som må indgå i 1000 års-riget. Dette gælder ikke menighedens bortrykkelse, men det gælder dommen over jøderne foran Jesu herlighedstrone i Jerusalem. (v.40-41.)
EN BESKRIVELSE AF JOHANNES 14,1-6. Jesu
Genkomst, bind 4, s. 137-.
Joh.
14,1-6. Efter min vurdering angår denne tekst ikke bortrykkelsen af
den kristne menighed af flg. grunde.
- Den er en beskrivelse af JESU GENKOMST til Israel og jøderne.
- Den beskriver INGEN FORVANDLING og BORTRYKKELSE af de troende, men den beskriver det forhold at Jesus vil tage jøderne til sig, når han kommer tilbage.
- Da Jesus udtalte dette, var hemmeligheden om den kristne menighed endnu ikke gjort kendt. Det var først Paulus som fik det at vide. Han gør rede for det i 1.Kor. 15,51-52 og i 1.Tess. 4,13-18.
Jeg
tror at benævnelsen "min Faders hus" og "min Faders
rige" står for det samme. Da skal de retfærdige skinne som
solen i sin Faders rige. Den som har øre, han høre." Mat.
13,43. "Men jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af
denne vin træets frugt, før den dag jeg drikker den ny med jer i
min Faders rige." Mat. 26,29.
Jeg
vil i den forbindelse citere hvad Erling Utnem siger om dette
Skrift-sted i sin bog: Vist skal jorden blive ny, s. 197-198, hvor
det står: "Joh.14,11,f, har et Skrift afsnit som ikke mindst
har været årsag til den misforståelse at himmelen skulle være
Guds børns evige hjem. Jesus siger her at han går bort for at gøre
i stand rum for sine disciple i sin "Fars hus". Når han
har gjort istand et sted for dem, vil han komme tilbage for at tage
dem til sig, for at de skal være der hvor han er.
Mange
forstå umiddelbart "min Fars hus" som Guds himmelbolig.
Men hvis dette ord er at forstå om himmelen, så vil det kollidere
med Bibelens tale ellers, om Guds hus. Og det konkludere med hele
intentionen i Johannes evangeliet. Er der noget som er klart i dette
evangelium, så er det at det fra ende til anden forkynder at Jesus
er verdens frelser. 4,42. Jesus er kommet for at give verden liv,
6,51. Jesus er verdens lys, 8,12. Han driver mørket ud af verden,
12,47. Han skal kaste denne verdens fyrste ud, 12,31. Han er
Menneskesønnen som er kommet, ikke for at dømme verden, men for at
verden skal blive frelst. (Således har vi set at Menneskesønnen er
bestem til hos Daniel 7,14-17.
Begrebet
"min Fars hus" forekommer også i Joh. 2,16.: "Gør
ikke min Fars hus til en markedsplads!" Og i Luk. 2,49: "Forstod
i ikke at jeg måtte være i min Fars hus ?"
Med
"min Fars hus" mener Jesus DET FRELSESHUS SOM GUD BYGGER OP
I VERDEN. Sverre Ålen siger at dette forstås bedst ud fra 1.Krøn.
17,14: "Jeg vil for altid sætte ham over MIT HUS og MIT RIGE,
hans trone skal stå støt til evig tid." Da er der ikke tænkt
på himmelen, siger han, men på Guds bud som Gud ved sin nye David
(Kristus) bygger op i verden.
Jesus
siger at han "går bort" for at gøre istand boliger for
os. Det gør han ved AT GÅ BORT I DØDEN PÅ KORSET. Ved sin soning
åbner han adgang til dette frelses hus. Derefter hedder det: "JEG
VIL KOMME TILBAGE" og tage jer til mig, så i skal være der
hvor jeg er." Joh. 14,3. Ved sin genkomst skal han altså tage
os ind i fader huset som har mange rum. Det er ikke himmelen Jesus
taler om, men Guds riges bolig. Den fuldendes når Jesus kommer."
Jeg
er ENIG MED Erling Utnem i at begrebet "min Faders hus"
ikke betyder himmelen. Himmelen er aldrig beskrevet i Bibelen med
dette udtryk. "Min Faders hus" er en BESKRIVELSE AF ISRAEL
I 1000 ÅRS-RIGET. Det er det samme udtryk som "MIN FADERS
RIGE." Mat. 13,43.
Dette
udtryk er også brugt i Johannes 8,35-36, og der kommer det tydelig
frem at det hus, som der her er tale om, ikke er himmelen, men
derimod Israel.
Vi
finder igen det som er skrevet i Johannes 14,1-6 i Markus 13,33-37,
hvor der står: "Tag jer i vare, våge og bed! For i ved ikke
når tiden er (for Jesu genkomst). Ligesom en mand (Jesus) som drog
udenlands (til himmelen) og forlod sit hus (Israel) og overgav sine
tjenere styret, enhver sin gerning, og bød dørvogteren at han
skulle våge, således skal i våge, for i ved ikke nå HUSETS HERRE
KOMMER (Jesu genkomst til Israel), enten det bliver om aftenen eller
ved midnat eller ved hanegal eller om morgenen, for at han ikke skal
finde jer sovende, når han komme pludselig: Men det siger jeg til
jer: Våg !"
Vi
må ikke blande sammen udtrykket "min Faders hus", som er
det samme som "min Faders rige", med udtrykket "det
nye Jerusalem" eller "den hellige stad". "for han
venter på den stad som har de faste grundvolde, og som Gud er skaber
og bygmester til." Hebr. 11,10. Åb. 21,2.
John
F. Walvoord mener i sin bog: Prophecy, s. 109, at Johannes 14,1-6 er
en beskrivelse af den kristne menigheds bortrykkelse, men at
apostlene tolket udsagnet på Jesu genkomst til Israel. Jeg citerer
fra bogen: " Dette løfte var den første hentydning til
bortrykkelsen og på grund af at det ikke er nævnt andre steder i
Den Gl.testamente, var oplysningerne helt nye for disciplene. De
ventede fremdeles at Kristus skulle etablere et jordisk kongedømme i
deres levetid og derefter bjerge nationen Israel fra deres forfølgere
og give hver af disciplene en fremtrædende rolle i dommen af (og
styret over) de 12 stammer .Mat. 19,28-30.
De
havde ikke fuldt ud forstået Jesu udsagn, som afslørede at han
ville returnere til himmelen og senere komme til jorden igen. Da
ville han oprette sit kongedømme. I den grad disciplene forstod at
Kristus ville komme tilbage en anden gang, troede de at opfyldelsen
af dette nye løfte at "tage jer til mig", var en del af
løftet om at komme tilbage til jorden en anden gang..
John
F. Walvoord giver her udtryk for en MELLEMSTILLING når talen gælder
tolkningen af Johannes 14,1-6. Han mener at Jesus talte om
menighedens bortrykkelse, medens disciplene opfattede det som Jesu
genkomst til jorden.
Jeg
for min del tror at Jesus her talte om sin genkomst til Israel, og at
hans disciple forstod ham på en ret måde.
Vi skal i det følgende give en
oversigt over hvad ordet "hus" betyder i Bibelen:
- Det betyder HUS " Og da Jesus kom ind i Peters hus, så han at hans svigermor lå til sengs og havde feber." Mat. 8,14.
- Det betyder FAMILIE. "han var en from mand og frygtede Gud med hele sit hus og gav almisser til folket og bad altid til Gud." Ap.Gr. 10,2.
- Det betyder SLÆGT. "Så sagde Herren til Noah: Gå ind i arken du og hele dit hus! For jeg har fundet at du er retfærdig for mit åsyn i denne slægt.""1.Mos. 7,1. "Men også Josef drog op far Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa, til Davids stad, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og æt. Luk. 2,4.
- Det betyder TEMPLET I JERUSALEM. "Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans konge troen i tidsalderen." 2.Sam. 7,13. "og han sagde til dem: Det er skrevet: Mit hus skal kaldes et bedehus. Men i gør det til en røverhule." Mat. 21,13.
- Det betyder LEGEME. " for vi ved at om vort legemes jordiske hus nedbrydes, så har vi en bygning (herligheds-legemet), et hus som ikke er gjort med hænder, tidsalderlig i himmelen." 2.Kor. 5,1.
- Det betyder ISRAEL. "en tænder ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i stagen, så det skinner for alle i huset (i Israel)." Mat. 5,15. "Samme dag gik Jesus ud af huset (det jødiske hus) og satte sig ved søen (som er et billede på hedningerne)." Mat. 13,1.
- Det betyder FOLKET I ISRAEL eller HELE DEN JØDISKE NATION. "Så skal da hele Israel vide for vidst at Gud har gjort ham både til Herre og til Messias, denne Jesus som i korsfæstede." Ap. Gr. 2,36.
- Det betyder ISAREL I 1000 ÅRS-RIGET. "Så gik da disse tjenere ud på vejene og fik samlet alle dem de fandt, både onde og gode, og BRYLLUP-HUSET BLEV FYLDT AF GÆSTER." Mat. 22,10. "Da sagde Herren til tjenerne: Gå ud på vejene og ved gærderne (til hedningerne) og nød dem at komme ind, for at MIT HUS (Israel i 1000 års-riget) kan blive fyldt!." Luk. 14,23. "Men trællen bliver ikke i HUSET (I Israel) i tidsalderen. Sønnen bliver der i tidsalderen." Joh. 8,35.
"I MIN FADERS HUS( det
jødiske hus) er der mange rum." Joh. 14,1.
( I parentes gør vi opmærksom på at Illustreret
Bibelleksikon nr. 9, s. 123, tolker udtrykket "min Faders hus"
på menigheden og ikke på himmelen.)
- Det betyder DEN KRISTNE MENIGHED. "For det er nu tiden da dommen skal begynde med Guds hus (menigheden), men begynder den med os, hvorledes bliver da enden for dem som ikke vil tro Guds evangelium?" 1.Pet. 4,17.
EN BESKRIVELSE AF 1.TESSALONIKERBREVET, s.142-. 4,13-18
5,1-3. 4-7 og 8-10.
Før
vi beskriver selve indholdet i disse Bibel-vers, skal vi skitsere en
del af baggrunden for at Paulus skrev dette brev til menigheden i
Tessalonika. Det var det første brev som han skrev. Da han besøgte
denne menighed, som han grundlagde sammen med Silas, havde han
undervist dem om FORSKELLEN PÅ den kristne menigheds bortrykkelse og
Herrens dag- som er Guds dom over verden. Denne menighed levede i
stærk forventning af Jesu komme og da nogen i menigheden døde, uden
at Jesus var kommet tilbage og hentet sine, var de blevet usikre på
flg. forhold:
- Hvorvidt de afdøde troende skulle være med i den kristne menigheds bortrykkelse.
- Det indbyrdes tids forhold mellem menighedens bortrykkelse og Herrens dag, som er Herrens komme til dom.: 1.Tess. 4,13-18.
Vi skal i det flg. gennemgå
det vigtigste af indholdet i dette Skriftsted.:
- I versene 13-16 fortæller Paulus om de troende dødes forhold til bortrykkelsen
- Han vil ikke at Tessalonikaerne skal være UVIDENDE om de døde troende for at de ikke skal sørge over dem.
- Gud skal ved Jesus føre de døde troende sammen med ham, v.14.
- De som lever, når Jesus kommer tilbage, skal ikke komme i forvejen for de hensovede, v.15.
- Jesus skal selv komme ned i lufthimmelen med et BYDENDE RÅB, med OVERENGELENS RØST og med GUDS BASUN, og DE DØDE I KRISTUS SKAL FØRST OPSTÅ, v. 16.
- Versene 17-18 beskriver hvad der vil ske med de levende troende i forbindelsen med bortrykkelsen
- Vi som lever skal sammen med de døde troende blive rykket op i luften for at møde Jesus. Derefter skal vi altid være sammen med Jesus, v. 17.
- Vi skal TRØSTE HVERANDRE MED DISSE ORD OM BORTRYKKELSEN.I 1.Tess. 4,18. AFSLUTTER MENIGHEDENS TID, og det som beskrives i 5,1-3. ANGÅR DET SOM SKAL SKE I FORBINDELSE MED HERRENS DAG.
I VERS 1-2 GENNEMGÅR Paulus det INDBYRDES TIDSFORHOLD
mellem bortrykkelsen og Herrens dag. Når Paulus skriver til
menigheden at det ikke behøves at han skriver til dem om "tiderne",
som betyder "tidsperioderne" og "stunderne" som
betyder "tidspunkterne", så betyder dette at menigheden
havde GODE KUNDSKABER OM AT MENIGHEDENS BORTRYKKELSE SKULLE KOMME FØR
HERRENS DAG.
Dette betyder videre at– umiddelbart efter menighedens
bortrykkelse begynder Herrens dag. Den skal komme som en tyv over de
vantro.
I vers 3 får vi en beskrivelse af den dom som vil ramme
de vantro i trængselstiden. De tror at Antikrist kan skabe varig
fred i verden, men det stemmer ikke, for hele trængselstiden vil
være en tid med uro, krig og blodsudgydelse.
I 1.Tess. 5,4-7 får vi en sammenligning mellem de som
tilhører menigheden og de vantro
Vi skal i det flg. referere det som bliver sagt om
den kristne menigheds situation i forhold til Herrens dag.
- De troende er IKKE I MØRKE, således at Herrens dag skal komme over dem som en tyv, v.4.
- De er LYSETS og DAGENS BØRN. De hører ikke natten eller mørket til, som er et billede på Herrens dag, v.5.
- De som hører dagen og lyset til, er som billeder på bortrykkelsen, skal ikke sove, men våge, bede og være ædru.
I 1.Tess. 5,8-10 får vi
en beskrivelse af den kristne menighed.
- Den skal være "iklædt troens og kærlighedens brynje og med håbet om frelse som hjelm., v.8.
- Gud har ikke bestemt at den kristne menighed skal ind i Herrens dag, som er det samme som Guds vrede, men han har bestemt at menigheden skal vinde frelse ved Jesus Messias, v.9.
- Jesus døde for den kristne menighed. Enten vi våger eller vi sover, skal vi leve sammen med ham, v. 10.
Når vi sammenligner 1.Tess. 4,13-18 og 1.Tess.
5,1-3, ser vi at der er følgende forskelle å disse Skrift-steder.:
- Det første Skrift-sted beskriver den FORRET som de troende døde har foran de levende troende i forbindelse med bortrykkelsen. De troende døde i Messias skal opstå før de levende troende, og sammen skal de rykkes op i skyer for at møde Jesus.
- Det første Skrift-sted beskriver den kristne menigheds bortrykkelse, medens det sidste beskriver Herrens dag, som afløser bortrykkelsen og hører med til Herrens vrede
- Det sidste Skrift-sted giver en skildring af Herrens dag og den dom som skal ramme de vantro, som har taget deres tilflugt til Antikrist.
Bortrykkelsen
bliver sammenlignet med DAGEN, medens Herrens dag bliver sammenlignet
med NATTEN og MØRKET. De troende skal ikke ind i Guds vrede, som er
hele trængselstiden på 7 år, men de skal vinde frelsen og få del
i bortrykkelsen.
EN BESKRIVELSE AF 2.
TESSALONIKABREVET 1,4-10.
Medens
det første brev til Tessalonikerne først og fremmest behandler Jesu
komme for menigheden, så behandler det andet brev i større grad
Jesu komme til verden – altså det som ligger i begrebet "Herrens
dag".
Vi
må skille imellem disse to begreber: "Jesu Kristi dag" og
"Herrens dag". Det første angår Jesu komme for den
kristne menighed, medens det andet angår Jesu komme til dom for
Israel og for verden." (Se min bog: Jesu Genkomst, bind 1, kap.:
Udtryk som angår Jesu komme for den kristne menighed.)
Vi
skal i det flg. gengive dette Skrift-sted, og senere skal vi se på
EN VANSKELIGHED som kan opstå ifm. ovennævnte fra 2.Tess. 1,4-10.
Dette
Skrift-sted beskriver Jesu komme til dom for verden. Han skal da
dømme de som har forfulgt menigheden i Tessalonika (og de som har
forfulgt Guds folk).
Et
problem i denne tekst kan være det forhold at det kan se ud som om
dommen over de som har forfulgt menigheden, skal ske på det samme
tidspunkt – altså ved Jesu genkomst til dom. Dette
er ikke en rigtig tolkning.
Den
troende menighed skal få sin forløsning ved den kristne menighed
bortrykkelse, men i og med at denne tekst skildrer det som skal ske
med forfølgerne af menigheden ved Herrens komme, bliver det også
beskrevet hvad der skal ske med menigheden ved Jesu genkomst.
- (v.7.) Den skal have ro sammen med alle de andre troende af menigheden.
- (v.10.) Jesus skal vise sig herlig (iblandt) sine hellige, og han skal blive hyllet i (i blandt) sine hellige.
EN BESKRIVELSE AF 2.
TESSALONIKABREVET 2,1-12.
Baggrunden
for at Paulus skrev dette brev var det forhold at der var kommet
vranglærere til menigheden og fortalt dem følgende:
- Jesus var allerede kommet og hentet sin menighed, uden at de troende i Tessalonika kom med i bortrykkelsen
- Menigheden var gået ind i Herrens dag, som er Guds straf over verden.
Der
er også mulighed for at der forlå et FALSK BREV, som udgav sig for
at være fra Paulus, der gav udtryk for disse synspunkter. Paulus
måtte derfor skrive et nyt brev til denne menighed, hvor han
beroligede de troende med at ANTIKRIST MÅTTE BLIVE ÅBENBARET, FØR
HERRENS DAG KUNNE KOMME. (og Antikrist var endnu ikke kommet).
Vi
skal i det flg. referere dette Skrift-sted: "Vi beder jer
brødre, vedrørende VOR HERRE JESU Kristi KOMME og VOR SAMLING MED
HAM, at i ikke så snart må lade jer drive fra vid og sans eller
lade jer skræmme, hverken ved nogen ÅND eller ved nogen TALE eller
ved noget BREV, der foregiver at VÆRE FRA OS, som om HERRENS DAG
STOD FOR DØREN. Lad ingen dåre (narre, bedrage) jer på nogen måde
! for først (før Herrens dag) må FRAFALDET (eller BORTRYKKELSEN)
(gr. he.apostasia) komme og syndens menneske (Antikrist) åbenbares,
fortabelsens søn, han som står imod og ophøjer sig over alt som
kaldes gud eller helligdom, så han sætter sig i Guds tempel (i
Jerusalem) og udgiver sig selv for at være Gud. Mindes i ikke at jeg
sagde det til jer da jeg endnu var hos jer ? Og nu ved i DET (Den
Hellige Ånd) som holder igen, så han (Antikrist) først skal
åbenbares i sin tid. For lovløshedens hemmelighed er alt virksom,
bare at HAN (Den Hellige Ånd) som nu holder igen, bliver taget bort
(træder til side, forsvinder, ikke længere står i vejen, går ud
af midten) og da skal den lovløse åbenbares, han som den Herre
Jesus skal fortære med sin munds ånde og gøre til intet ved
ÅBENBARELSEN AF SIT KOMME. Og hans komme sker efter Satans kraftige
virksomhed, med al løgnens magt og tegn og under og med al
uretfærdighedens forførelse for dem som går fortabt, fordi de ikke
tog imod kærlighed til sandhed, så de kunne blive frelst. Og derfor
sender Gud dem KRAFTIG VILDFARELSE, så de tror løgnen, for at alle
de skal blive dømt som ikke har troet sandheden, men har haft
velbehag i uretfærdigheden." ".Tess. 2,1-12.
Vi skal i det følgende gengive det
vigtigste af indholdet i dette Skrift-afsnit:
- I vers 1 omtales Jesu komme for den kristne menighed.
- I vers 2 er "Herrens dag" omtalt. Der er forskel på disse to dage eller disse to hændelser. I det første tilfælde kommer Jesus ned i lufthimmelen og henter den kristne menighed til sig. I det andet tilfælde kommer Herrens straf over jorden. HERRENS DAG BEGYNDER UMIDDELBART EFTER DEN KRISTNE MENIGHEDS BORTRYKKELSE og NÅR SIT HØJDEPUNKT VED JESU GENKOMST TIL SLAGET VED HARMAGEDDON, hvor han fuldstændig skal udrydde sine fjender og oprette riget for Israel.
- I vers 3 omtales to ting som må ske før Herrens dag kommer, og det er:
- Fra faldet eller bortrykkelsen må ske. Vi gør opmærksom på at det græske ord "he apostasia", kan betyde både "FRAFALDET" og "AFGANG" eller "BORTGANG" Dette er det samme som BORTRYKKELSEN. Det er mere naturligt ud fra hovedproblematikken i dette Skrift-sted at vi over sætter det græske udtryk (he apostasia) med BORTRYKKELSEN end med FRAFALDET.
- Antikristen må blive åbenbaret. Dette betyder at han bliver åbenbaret, således at menneskerne kan se at han er Satans Antikrist. (I parentes gør vi opmærksom på at frafaldet kun kan ske indenfor KRISTENHEDEN og DEN KRISTNE MENIGHED. Dette betyder at Antikristen fremtræder indenfor den såkaldte kristne verden.
- Versene 4-8 omhandler Antikristen og den som holder igen for hans komme og fremtræden. Ud fra grammatikalske forhold i teksten er det BEVIST at det er DEN HELLIGE ÅND, SOM ER I DEN KRISTNE MENIGHED, SOM HOLDER IHGEN FOR ANTIKRISTEN. Når den kristne menighed rykkes bort, så træder Den Hellige Ånd til side, således at både Antikristen og skøge-kirken kan komme til sin ret i verden. Den Hellige Ånd bliver IKKE TAGET BORT FRA VERDEN, men han kan ikke være til stede i skøge-kirken. Han er derimod hos hver enkelt troende..
Det
som holder igen, bliver både beskrevet med intetkøn sprognomenet
"DET" og med hankønspronomenet "HAN". Ordet
"ånd" er på græsk "pneuma". Det er et ord i
intetkøn. I og med at Den Hellige Ånd er Gud, er han også
beskrevet som "han".
Der
har været mange vurderinger op igennem tolkningshistorien om HVEM
eller HVAD det er som holder igen for Antikristen. Vi skal nævne de
fleste af disse vurderinger:
- De fleste kirkefædre mente at det var DEN ROMERSKE STAT, som holder igen for Antikristen.
- Theodoret mente at det var DEN HEDENSKE GUDSTJENESTE.
- J.P.Lange mente at det var DEN MORALSKE ÅND I STATENS LIV.
- Bullinger mente at det var SATAN SOM HOLDT FAST PÅ SIN STILLING I HIMMELEN og først måtte kastes ud.
- Augustin sagde flg. om dette: "Tessalonikaerne har vidst det." "I ved det." 2.Tess.2,6. JEG VED DET SLET IKKE, men jeg vil ikke fortie andre opfattelser.
- Calvin mente at det var FORKYNDELSEN AF EVANGELIET og DEN HELLIGE ÅND.
- Andre har ment at det kan være KIRKEN.
- Warfield mente at det var DEN JØDISKE STAT, som holdt igen for Antikristen.
- Han mente også at det kunne være Jakob, Jesu broder.
- Andre har været af den opfattelse at det kunne være SENECA, som holdt igen for kejser Nero, som skulle komme igen som Antikristen.
- Versene 9-12 beskriver det forhold at Antikristens komme sker som et resultat af SATANS KRAFTIGE VIRKSOMHED med falske tegn og undere. De som går fortabt, bliver forført af disse tegn. Dette gør også at SANDHEDEN BLIVER SKJULT FOR DEM. De skal blive dømt fordi de ikke tog imod KÆRLIGHEDEN TIL SANDHEDEN, men havde VELBEHAG I URETFÆRDIGHEDEN.
EN BESKRIVELSE AF
1.KORINTERBREVET 15,50-51.
"Men
dette siger jeg, brødre, at kød og blod ikke skal arve Guds rige,
heller ikke arver forgængelighed uforgængelighed. Se, jeg siger jer
en HEMMELIGHED (gr. mysterion): Vi skal ikke alle hensove, men vi
skal alle forvandles, i et nu , i et øjeblik (gr. en atomo), som
betyder "i et udeleligt øjeblik", ved den sidste basun.
For basunen skal lyde, og de døde opstå uforgængelige, og vi skal
forvandles."
Den
kristne menigheds bortrykkelse var en hemmelighed (gr. mysterion)
helt indtil Paulus fik åbenbaret det af Herren. En hemmelighed
betyder to ting i Bibelen og det er:
- Det er en frelsesbegivenhed eller en frelsessandhed som ikke er blevet åbenbaret på et tidligere tidspunkt. Til trods for at den er blevet åbenbaret, kan den alligevel indeholde åndelige realiteter som vi ikke forstår fuldt ud.
- For en vantro vil alle Guds frelses sandheder forblive hemmeligheder, dersom han da ikke omvender sig og kommer til tro på Jesus.
- En hemmelighed kan også være en frelsessandhed som er kommet bort i den officielle jødedom og i dens fortolkning af Bibelen. Denne frelsessandhed kan være beskrevet i Tenach. (Se kapitlerne om de 11 Nytestamentlige hemmeligheder).
Dette
var en af de første Nytestamentlige hemmeligheder som Paulus fik
åbenbaret af Gud, og han beskrev forholdet mellem Jesu komme for
menigheden (Jesu Kristi Dag) og Herrens dag i de to breve til
Tessalonikerne.
Den
kristne menigheds bortrykkelse skal ske meget hurtigt. Den skal ske i
løbet af et "udeleligt øjeblik" dvs. i løbet
af
meget kort tid. For de vantro kommer denne begivenhed helt
overraskende, men for os som tror, kommer den ikke overraskende. For
vi skal til enhver tid leve i forventningen af Jesu komme for den
kristne menighed. Vi skal trøste hverandre med de ord: At Jesu kan
komme når som helst for at hente de troende
ref. Egon Ladegaard Kristensen: yeshuatt@mail.dk
www.denpaulinskegruppe.blogspot.com
www.yeshuattsion.webbyen.dk