Uddrag bind 2. Jødernes Konge
re. Egon L. Kristensen, Herning.
Vi lever nu i endetiden, lige før Jesus kommer for den kristne menighed og oprettelsen af riget for Israel. Af den grund burde der have været mange flere som arbejdede med ende-tidsspørgsmålet og peget på det freds-rige som snart skal etableres i Israel med Jesus fra Nazaret som jødernes Messias og konge i dette rige. Riget skal for øvrigt strække sig over hele verden. Men det ser desværre ud til at jo nærmere vi er endetiden, desto mindre bliver dette brænd-aktuelle tema taget frem i forkyndelsen.
Da Jesus kom til jødefolket for snart 2000 år siden, så tilbød han dem riget på bekostning af national omvendelse, men store dele af den jødiske nation forkastede ham. Dette skete først moralsk og til sidst officielt, i og med at farisæerne og de skriftlærde sammen med romerne dømte ham til døden og korsfæstede ham.
Når Jesus talte om himlenes rige eller Guds rige, så var det riget for Israel han talte om. Fra Mattæus 1-12 talte Jesus ud om dette rige, han fremlagde grundloven i dette rige i Bjergprædikenen.
s.9 På samme måde som historikerne inddeler den verdslige historie i forskellige epoker og perioder, inddeler Gud også historien i forskellige frelses-epoker.
Dersom vi ikke ser og forstår dette, så kommer vi sikkert til at sammenblande de forskellige epoker og deres egenart. Dette er også hovedgrunden til alle de u-overensstemmelser som der er mellem de forskellige kristne fraktioner og organisationer angående lære forhold
s. 22 Lovens retfærdighed: Det er en etisk retfærdighed og den eksisterede under lovens tidsperiode. Rom.2,13.
Gernings retfærdighed: Dette er også en etisk retfærdighed, og den angår alle de hedninger som hverken har hørt den jødiske love eller evangeliet om frelsen i Jesus Kristus. Rom.2,5-10.
Troens retfærdighed: Dette er den frelsende retfærdighed, og den angår først og fremmest den kristne menigheds tid. Vi må også være opmærksomme på at det er troen som frelser alle mennesker i enhver tidsperiode, og troen er en gave fra Herren. Rom.1,16.
Egenretfærdigheden: Denne var til stede hos de fleste farisæer, saddukæer og skriftlærde på Jesu tid. Jesus angreb disse. Denne form for retfærdighed er fordømmelsens og fortabelsens retfærdighed, for ingen kan frelse sig selv ved gode gerninger.
Efter at den kristne menighed er bort-rykket til himmelen til Gud før den sidste og 70. år-uge for Israel, får vi igen en betinget forkyndelse frem til oprettelsen af Riget for Israel.
Den kristne menigheds forkyndelse om den frie nåde og troen,som det eneste grundlag for frelsen, vil bortfalde, og vi får Jesu forkyndelse, således som han forkyndte den i evangelierne.
Efter at den kristne menighed er bort-rykket til Gud i himmelen, er det også klart hvem som vil forestå den evangeliske forkyndelse. Det er først og fremmest de messianske jøder.
Da vil bl.a. de 144000 beseglede af Israels 12 stammer: Joh. Åb.7,3-8 gå ind i deres opgave som verdensmissionærer, og evangeliet skal forkyndes som et vidnesbyrd for alle folkeslag: Matt.24,14.
I dette tidsrum – vil vi igen få det dobbelte retfærdighedsbegreb i forkyndelsen og gerning aspekter ved frelsen vil igen træde frem: Mat.16,27. 25,37-40. Joh. Åb.12,17. 14,12-13. 19,7-8. 22,12 v.14.
s.25 Og alle tilbageblevne af alle hedninge folk som angreb Jerusalem, skal år efter år drage op for at tilbede Kongen, Herren, hærskarernes Gud, for at deltage i løvsalenes fest: Sakarias 14,16-17.
s.34 Den kristne kirke har forandret og forvansket de 10 bud, idet den har fjernet det andet bud om billede forbud og forbandelse i den tredje og fjerde generation over de som hader Herren og velsignelse i 1000 generationer over dem som elske herren og hans bud.
For at få antallet til at stemme med 10, så har man opdelt det 10. bud i 2 bud.
Det er den katolske kirke som har stået for denne regulering og forandring af Guds uforanderlige vilje, og grunden til at dette er sket er naturligvis at de 2 bud ikke stemte med den katolske læres tradition om tilbedelse af relikvier og hellige kvinder og mænd. I tillæge hertil ønskede den katolske kirke også at pynte sine kirker med mange slags billeder og udsmykninger.
Som en konsekvens af dette er også læren om at Gud hjemsøger fædrenes misgerninger på børn indtil det tredje og fjerde slægtled for dem som hader Gud, faldt bort. Men i og med at dette er udtryk for Guds inderste vilje, så står dette bud også ved magt i dag.
Det er mere end beklageligt at Luther ikke magtede at rette op på denne forandring af de 10 bud, som den katolske kirke havde forårsaget, således at vi i vor kirke hverken har de 10 bud fuldstændig eller har alle budene. I og med at det andet bud er bortfaldet, så har vi blot 9. Vi bliver derfor gjort medskyldige i at have forandret Guds hellige lov, og dette anser jeg for at være en meget alvorlig sag.
Vi skal ikke forandre Guds ord. Der er ned-sagt en stor dom over dem som forandrer Guds ord: Joh. Åb. 22,18-19.
s.36 Jeg ser frem til at Jesus kommer tilbage – noget af det første han vil gøre, er at sætte de 10 bud i sin rette orden. Det er der ikke vilje til i dag.
s.53 I den store trængsel vil Satan give verdens-rigerne til Antikrist, som vil terroriser verden i 3½ år: Joh. Åb.13,2.
s.58 I psykiatri og psykologi regner man ikke med at mennesket har en ånd , som har sin bestemte funktion og sine bestemte behov. Det er Guds-behov sm er nedlagt i menneskets ånd, og man hjælper aldrig et menneske ved at forsøge at fylde ånden med det som vedrører sjælelivet. Dette er hovedgrunden til at psykiatrien ikke kan hjælpe mange af de mennesker som kommer til dem med deres problemer.
s.62 Antikrist skal samarbejde med skøge-kirken i de første 3½ år af trængselstiden, men i begyndelsen af den store trængsel, skal han gå til angreb på hende og ødelægge hende helt. Dette gælder den falske religionsform som vi vil have over hele verden i endens tid.
Denne religions-form kommer til at bestå både af kristne, jødiske og hedenske elementer, og den bærende kraft i den vil være den katolske kirke.
Der er flere grunde til at Antikrist ikke vil samarbejde med skøgen. For det første tåler han ingen ved sin side. Han tager sigte på at få verdensherredømmet. Dette vil han også have i 3½ år, men så bærer det mod enden med ham. For han har sit eget religionssystem. Det er en speciel krigsgud han vil få mennesker til at tilbede. I tillæg til dette vil kejserdyrkelsen også blive genoptaget i endens tid: Daniel 11,36-39.
Åbenbaringen 13,14-15.
s. 65 At Jesu røst er beskrevet som en basun, ser vi også af det møde som Johannes havde med den opstandne og herliggjorte Frelser, da han på Patmos for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld: Joh. Åb. 1,10-13 Johannes hørte også Jesu røst da han på et senere tidspunkt blev bedt om at stige op til himmelen, for at se på alt det som ville hænde efter menighedens bort-atomar: Joh. Åb.4,1.
s.66 Noa og hans familie blev ikke bortrykket til Gud, således som Enok blev det, men de blev bjerget gennem syndfloden. De er derfor det første forbillede som vi har i G.T, på de mennesker, både jøder og hedninger, som skal komme levende gennem trængselstiden på 7 år, som skal komme over hele verden. Disse er bl.a. beskrevet i Joh. Åb.7, fra vers 1-8 har vi en beskrivelse af de 144000 troende jøder fra alle Israels 12 stammer, v.9-17 giver en beskrivelse af troende hedninger fra ”alle æter og stammer og folk og tunger”, som kommer levende ud af den store trængsel.
Med hensyn til retfærdigheds-begrebet var samvittighedens tidsperiode en betinget periode. For det første skulle mennesker lytte efter Guds lov, som er nedlagt i alle menneskers hjerter og følge denne lov, men vi ved alle at det går ikke an at opfylde Herrens bud til egen frelse.
I tillæg til dette fik mennesker besked om at komme frem for Herren med et blodigt offer – efter at et dyr havde givet sit liv og blod for den som skulle ofre. Dette offer peger fremover mod Jesu forsoning og det fuldkomne offerlam, som Gud ofrede da tiden var inde til det.
s.75 Det første segl: Åbenbaringen 6,1-2 Det er sandsynlig en tidligere beskrivelse af Antikrist. I og med at han stiger op af afgrunden, er det naturlig at han må få en krone (et herredømme eller rige). I tillæg til dette drager han ud fra sejer til sejer. Dette kan gå både på ideologisk sejer og på sejer i krig.
Det siger sig selv at Antikrist vil rejse sig op som verdensdiktatoren i første halvdel af trængselstiden. Han vil i dette tidsrum bruge både fredelige og voldelige midler. I begyndelsen af den store trængsel vil han fremstå som Satans Antikrist og kræve guddommelig tilbedelse. Vi må allerede nu begynde at se os efter om han kan være kommet. Det er vigtig at vi vurderer de forskellige politiske topledere i verden med det for øje.
s.79 Åbenbaringen 7,9-17 beskrives den store hvide skare, som kommer levende ud af den store trængsel – Det himmelske Jerusalem vil da være meget nærmere jorden i riget tid end nu.
De har palmegrene i hænderne som viser tilbage til jødernes løvhytte fest og at den igen peger fremover mod Riget for Israel. Hedninger skal i rigets tid deltage i denne fest: Sakarias 14,16.
Mange fortolkere mener at den store hvide skare af alle disse mennesker er det kristne legeme, og at de er samlet i himmelen, og ikke i Jerusalem.
At dette ikke er rigtigt, ses også af at de bærer en anden frelsesdragt end den kristne menighed. Medens den kristne menighed har en løstsiddende kappe gr.himation, har den store hvide skare lange hvide kjortler gr.stole Åb.7,13.
Dette viser os også at denne frelsesforsamling ikke er den samme som den kristne menighed. Herren er en ordens Gud, og derfor har han givet de forskellige frelses-forsamlinger forskellige klæder. Dette har han gjort for at vi skal kende dem igen, og ikke blande dem sammen, når vi læser Guds ord.
s.85 Kvinde i ørkenen: 12,6 og 14-16. Er messianske jøder i den store trængsel. Det står at hun holder Guds bud og har Jesu vidnesbyrds. Satan som er blevet kastet ned fra sit opholdssted i lufthimmelen, går til angreb på Israel og de forskellige troende grupperinger der. Denne kvinde, som er en afdeling af messianske jøder, bliver jaget ud i ørkenen øst for Israel (Petra) hvor Herren skal give hende beskyttelse og mad i 3½ år.
s.92 De sang også Lammets sang, og den er gengivet her, for dette er en ny sang, som vi ikke kender fra før, og den lyder som flg.: Ab.15,3-4.
I og med at disse mennesker både synger Moses og Lammets sang, så kan det tyde på at så er det de messianske jøder, som har lidt martyriet, og nu er hjemme hos Herren- - I og med at de synger både Moses og Messias sang, så er dermed ringen sluttet, og tiden kommet til at Messias skal overtage Moses hvor Moses sluttede undervisningen. - - nu bliver det ikke den gamle lov fra Sina, men den nye lov i Rigets tid.
Det var i øvrigt det Jesus begyndte med, da han underviste jøderne ved sit første komme, og denne undervisning gik helt frem til Paulus (apostlene videreførte Jesu lære). Se min bog Jødernes Konge bind 1.
s.100 De fleste forkyndere og teologer vil nok hævde at de hedninger som hverken har hørt loven eller evangeliet, er nødt til at gå fortabt, men således er det heldigvis ikke. De har også muligheder for frelse. Dette kommer ikke i modsætning til det at drive mission, men vi må være glade for at der hvor missionen ikke når frem, der har Gud alligevel muligheder til at frelse det enkelte menneske.
Guds kald til frelse for hedninger findes i Guds værke, i hedninger samvittighed, hvor lovens gerninger er nedskrevet og i hedninger tanker om Gud.
Dersom hedninger ikke har haft mulighed for frelse, så kan Gud heller ikke dømme dem, for Gud er en retfærdig Gud, og han er ingen despot.
s.124 Mange troende forstår desværre ikke Guds ledelse, med sit eget folk, og forstår ikke at når jøderne er i færd med at komme tilbage til Israel, så er freds-riget ikke langt borte. Jesus vil komme tilbage til Israel, og han vil først dømme nationerne, derefter vil han oprette Riget for Israel.
Så snart som både enkeltpersoner og nationer begynder at velsigne Israel, så kommer de indenfor denne specielle nåde at Gud vil velsigne dem også. Dersom folk havde set dette i dag, da havde verden set meget bedre ud, men endnu larmer hedninger, og folkene grunder på det som få- fægt er. Og det de tænker på er at udslette Israel og ødelægge Guds planer med jøderne, men Gud ler blot af alt dette, for han har udset Israel til kongedømme for sin Søn, Jesus fra Nazaret.
s.138 De fleste kristne i den lutherske tradition ser meget negativt på jødernes lov, og mener at den syår i vejen for Guds nåde og mener at den er blevet ophævet, men dette er ikke rigtig. Jesus siger selv at loven ikke er ophævet: Mat.4,17.
s.152 Talen er ikke om at en selv opfylder loven til egen frelse, men der er tale om at en må søge Gud i de ordninger han har nedlagt i de forskellige frelses-perioder. På dette punkt er f.eks. luthersk teologi altfor svag og urigtig. Den hævder gang på gang at lovens vej er ”Dødens vej”, og at der ikke er frelse i efterlevelsen at Guds bud og lov.
I det hele-taget må vi som kristne og særlig lutheranerne lære os at se på loven som positiv og god. Den er et middel som Gud brugte til både at frelse jødefolket og bevare dem i den.
Vi har delvis mistolket Paulus og ment at han tog afstand fra efterlevelsen af loven, men det er ikke rigtigt.
Vi kan lægge mærke til at jøderne også har mistolket Paulus på dette punkt. De allerfleste af dem forstår ikke Paulus den dag i dag, og ser på ham som en som har forvansket jødedommen og for den sags skyld Jesu lære. De føler det således og giver udtryk for at Jesu lære og undervisning befinder sig indenfor jødedommen, medens Paulus og Johannes befinder sig udenfor jødedommen.
s.158 En del af de jøder som endnu bor i udlændigheden, skal omvende sig til loven i den store trængselstid som skal komme over hele jorden. Når dette sker skal Herren føre dem tilbage til Israel. Der skal de komme til personlig tro på Jesus fra Nazaret som jødernes konge: 5.Mos.30,1-8.
Gangen i jødernes omvendelse bliver fl.:
- Første skal de omvende sig til Mose-loven.
- Derefter skal Herren hente dem hjem, enten til Israel eller til folkets ørken. I begge tilfælde skal han prøve dem, om de vil bøje sig for Messias.
- Den som bøjer sig for Messias og kommer til tro på ham, får Den hellige ånd i sit hjerte.
- Derefter vil Jesus fra Nazaret forpligte de troende jøder på sin nye lov, som vi vil få i Rigets tid. Denne vil ikke være lig med Sina-loven, men dele af den vil også findes i Jesu nye lov.
Vi må huske på at Rigets tidsperiode endnu ikke er fuldt ud kendt for os. Den ligger endnu i sin hemmelighed, således som også jødefolket gør det.
Her er der en klar parallel, for jødefolket er Rigets Folk: Matt.13,44.
s.160 Havde vi forstået lovens positive karakter og frelses-egenskaber, så havde vi heller ikke stødt jøderne bort, således som vi har det i snart 2000 år. Det er ikke rart at mange jøder ikke vil have noget med os at gøre, for vi har korrumpert sand jødedom og frataget dem både Jesu fra Nazaret som jødernes konge og Messias og nedvurderet jødernes lov.
De fleste troende kristne forstår hverken Guds planer med Israel eller lovens fremtidige rolle. De plejer at sige at Messias er kirkens konge, og riget for Israel ikke er en selvstændig jødisk periode. Alt dette er galt. Messias er ikke kirkens konge. Han er derimod Israels konge. Jerusalem er hovedstaden i hans rige, og Israel er landet, hvorfra han skal styre i rigets tid.
Riget for Israel er en selvstændig periode i frelsens historie, og den er endnu fremtidig. Israel behøver ikke at gå ind i kirken for at blive frelst. Det er ikke kirken som skal udtage eller frelse det jødiske folk,Det skal Herren gøre i sin tid.
Kirken derimod skal være med til at udtage det kristne legeme, og det skal bestå af folk fra alle stammer, tunger, æter og nationer.
Israel derimod har fået den opgave at være med på at frelse nationerne, og det skal være i rigets periode. Da skal ikke blot enkel-individer være troende og frelst, men hele nationen skal være det.
Vi lever i dag ikke efter Jesu lære fuldt ud. Det er ikke vanskelig at bevise.
Vi lever derimod efter det som Paulus lærte os, for han er hedninge apostel på en speciel måde, og det budskab som han fik af Jesus, det er afpasset til hedninger. Dette er også grunde til at Paulus blev mis-opfattet og forfulgt af jøderne gennem et helt liv.
s.179 Det var Paulus som fik åbenbaret det lærens indhold for kirkens tid. Hans evangelium er ikke helt ens med Jesu lære.
Det centrale i begges budskab er troen på Jesus fra Nazaret som jødernes Messias.
Det som skiller dem er imidlertid forholdet til loven, således som Jesus tolkede den.
Medens Jesus forpligtigede jøderne på sine bud og sine forskrifter løsrev Paulus sit budskab fra loven og forkyndte frelsen ved troen på Jesus : Ap. Gr.22,17-18 v.21 Rom.6,17. Gal.1,11-12. 2,7. 3,2. Ef.3,1-3 v.8-9. Kolos. 1,25-26. 2.Tim.1,9-10 Titus 1,3.
Det er heller ikke noget rart at der er forskel på Jesu første forkyndelse p.d.e.s. Og Jesu anden forkyndelse p.d.a.s, for disse tager sigte på at lære os grundlaget for 2 forskellige tidsperioder.
Jesu første forkyndelse er Rigets forkyndelse, medens Jesu anden forkyndelse, som han gav den til Paulus, er kirkens forkyndelse.
Medens den første forkyndelse var rettet til jødefolket, var den anden rettet til hedningerne på det samme som han kunne forpligtige jøderne på.
Jøderne havde levet indenfor lovens rammer fra Moses til Jesus, i ca 1500 år, og de kendte godt til lovens krav og betingelser. Hedningerne derimod, helt fra Abraham, var udenom Guds ordninger med jødefolket. Gud kunne derfor ikke stille de samme krav til dem som til jøderne.
s.196 Vi har det så let, blot at se trosaspektet ved Jesu lære, og glemme det forhold at han også stillede krav om omvendelse, både til den enkelte og til hele folket.
Den anden grund til at vi ikke vurderer Jesu lære om frelsen rigtig, er at vi lægger Paulus hans lære om frelsen eller Paulus hans retfærdighedsbegreb ind i Jesu lære. Dersom vi gør det, så ser vi ikke at der er en del forskelligheder angående deres lære på dette punkt.
Jesus kom med 1000 års-rigets frelse-lære, medens Paulus fik åbenbaret frelseslæren til den kristne kirke eller det kristne legeme.
Hos Paulus er gernings-aspektet ved frelsen faldet ud, og troen står igen alene som den eneste grund til frelsen.
Efter at Jesus var forkastet som konge og frelser af jøderne, annoncerede vor Herre et mysterium som indtil dette øjeblik var skjult i Gud: Ef.3,3-10.
Det var derfor endnu fremtidig, men hans personlige tjeneste havde samlet troende, som på pinsefestens dag, gennem dåben ved Den Hellige Ånd, blev gjort til de første medlemmer af det kristne legeme, som er hans legeme: 1.Kor.12,12-13 og Ef.1,23.
Nåde er Guds vor frelsers godhed og kærlighed mod mennesket . . ikke p.a. Af gerninger som vi har gjort: Tit.3,4-5. Den er derfor hele tiden sat i kontrast til loven, under hvilken Gud kræver retfærdighed fra mennesket,ligesom under nåden, giver han retfærdighed til mennesket:
Rom.3,21-22. 8,4. Fil.3,9.
Loven er forbundet med Moses og gerninger. Nåden med Kristus og tro: Joh.1,17. Rom.10,4-10. Loven velsigner den gode, nåden bjerger den onde.
2.Mos.19,5. Ef.2,1-9.
s.207 Dersom Jesus havde ment at problemstillingen til den lovkyndige og den rige unge mand havde været forkert, kunne han have korrigeret dem og sagt: at det eneste der betyder noget, var at de kom til tro på ham. Når han ikke gjorde dette, så var grunden til det at han forsøgte at etablere Riget for Israel på betingelse af national bod og omvendelse.
s.208 Den kristendomsforståelse som Jesus kom med, er derfor ikke lig den som vi har i den kristne menigheds tidsperiode, og grunden til det er flg.: a) Den angik Riget for Israel. b) Den var rettet mod jøderne.
s.218 Citat: Lukas gengiver Jesu jødiske lære i den mest ægte form: Jesus talte ikke til de fattige i ånden, men ganske direkte til de fattige og undertrykte og tilsagde dem Himmeriget. Denne line fastholdes hele evangeliet igennem og understreges i lignelsen om den fattige Lazarus.
Lukas 14,33 var et af Jesu bud og tog sigte på Israels omvendelse og oprettelsen af Guds-riget i Israel.
s.227 Det er ikke den kristne menighed som har fået verdensmissions-opgaven om at gøre alle folk til Jesu disciple. Det har jøderne fået, og det hører med til Rigets program. Derfor så siger Paulus også i 2.Kor.5,19 at vi er blevet overgivet, eller har fået kommission på ordet om forligelsen.
Når der i grundteksten står at vi (den kristne menighed) har fået kommission på forligelsens tjeneste, så betyder det at vi har fået overdraget denne tjeneste fra en anden, som oprindelig fik denne opgave. Den anden er naturligvis jøderne, som var de første som fik dette betroet.
Da jøderne som folk og nation ikke var villige til at bøje sig for Jesus fra Nazaret som deres Messias, og forpligte sig på Jesu lære og Jesu stor opgaver, så gik missionsopgaven over til den kristne menighed.
Nu da den kristne menighed ikke har fået opgaven at gøre alle folkeslag til Jesu disciple, men vi har fået opgaven at indsamle lemmerne til det kristne legeme, som skal bestå af alle stammer og fol og æter og tungemål.
Vi må derfor være opmærksomme på jødernes opgave på d.e.s. Og den kristne menigheds opgave på d.a.s.
Dersom vi ikke skiller mellem Israel og den kristne menighed, så blive N.T., og dens indhold en eneste sammenblanding for os.
s.228 Citat: Karmel nyt nr.18, 1986 af pastor Per Fay-Hansen: I begyndelsen fik de 11 apostle Jesu befaling om at gøre jøderne til disciple for ham, deres kommende folkemission, jøder evangeliser jøder, og Paulus blev kaldt til hedningemissionær, for at udtage et folk for Herrens navn Ap. Gr.15.
Ingen steder i N.T, opfordres hedningekristne til at evangelisere jøder.
Missionsbefalingen til ikke-jødiske nationer, har Paulus klart formuleret i 2.Kor.5,17-21: Han har nedlagt i os ordet om forsoningen. Egentlig står der at vi har fået kommission på forsoningen.
Eftersom jeg ser det var dåben en forudsætning for at frelsen kunne komme i stand i jødekristendommen. Dette er ligeledes rækkefølgen i Rigets tid.
I den kristne menigheds tidsperiode kommer troen før dåben. Dette gælder for voksne personer.
Hvad der gælder småbørn, så siger Jesus at de kan tro på ham, at de er hans børn, og det er hans vilje at ingen af dem skal fortabes, og at Guds rige består af børn.
s.229 Når vi undersøger Jesu lære, må vi være opmærksomme på at den først og fremmest angår jøderne og Riget for Israel. Dette må ikke få os til at tro at den eller dele af den ikke kan anvendes på den kristne menigheds tid. Det kan den, men det står til os at skille mellem Rigets forkyndelse og kirkens forkyndelse, og dersom vi havde formået dette, så havde mange at de u-overensstemmelser som der er mellem og troende på det lære-mæssige område, været undgået.
Det står derfor op til os at studere Guds ord og skille den ene frelses periode ud fra den anden. Dette kan være et vanskeligt arbejde, fordi det er få der har skrevet om dette indenfor den lutherske tradition. Hos os flyder hele Guds ord og Guds råd sammen til en lære-mæssig sammenblanding, som det er vanskeligt at finde ind i (ud af), men jeg tror Herren vil have dette frem nu, før Riget kommer. Så får vi hjælpe hverandre i dette vigtige arbejde, og Den Hellige Ånd er villig til at vise os det og åbne de rette porte for os.
s.246 Gud har store planer med de messianske jøder. De skal blive Israels salt og verdens lys.
Det er ikke sandt at vi troende hedninger har overtaget jødernes løfter.
Da jøderne ikke ville modtage Jesus fra Nazaret som deres frelser og Messias, blev jødefolket straffet og sat til siden for 2000 år.
Vi blev kommiser for dem for dem i deres store opgave at bringe evangeliet ud til alle i verden.
Denne opgave har vi udført meget dårlig, til trods for at vi har haft 2000 år til rådighed for missionen.
Når jødernes frelsesgoder gik over til os hedninger, er det også naturligt at frelsesbetingelserne måtte tilpasses od hedninger. Jeg tænker da først og fremmest på vort forhold til loven. Gud er en retfærdig Gud, han kræver ikke det samme af hedninger som han gør af jøderne med hensyn til loven. Det er jøderne der er lovens folk. De har også forudsætninger for at holde den.
Dette er hovedgrunden til at Paulus fik den nye åbenbaring om troen alene som er det som frelser.
I hans forkyndelse er gernings-aspektet ved frelsen helt borte, og dette er også hovedgrunden til at jøderne endnu i dag er imod hans forkyndelsen, og hævder at han og Johannes har forvansket jødedommen eller jøde-kristendommen.
s. 248 Paulus har aldrig benægtet at i lovens tidsperiode var under- kastels under loven og udøvelse af gerninger nødvendig for at få del i frelsen.
Han har heller ikke benægtet at dele af Jesus forkyndelse stillede krav til det jødiske folk. Dette ser vi bl.a. af de Bibel-citater som ovenfor er nævnt.
Det evangelier som han fik af Herren skiller sig fra den såkaldte jøde-kristendom og var tilpasset den kristne menighed, som består af troende jøder og hedninger.
s.271 Vi kan ikke lægge Paulus hans kristendoms-forståelse eller kristendoms-forkyndelse ind i Bjergprædikenen.
Han fik åbenbaringen fra Gud om at forkynde det nye budskab, som gælder i vor tid, om at det bare er troen på Jesus som frelser et menneske.
Grunden til at Paulus fik denne nye åbenbaring, hvor Herren måtte lægge sin frelse udenom loven, var det forhold at jøderne, som var lovens folk, ikke ville tage imod Jesu forkyndelse.
Det gik ikke an at forpligtige hedninger i lige stor grad som jøderne på Guds lov, da dette var delvis ukendte ting for dem. Gud er den store pædagog. Han ser selv hvad han kan forpligtige de forskellige folkegrupper på.
Vi ser også altfor snævert på nådes-begrebet, i det vi hævder at Guds nåde blot er at finde indenfor Jesu forkyndelse og Paulus hans evangelium.
Dersom vi blot har luthersk teologi at holde os til, forstår vi ikke Guds ord fuldt ud.
Det store med Luther var at han genopdagede frelsen ved troen alene, dette blev så stort for Luther at mange af sandhederne i Guds ord blev skjult for ham.
Dette gælder f.eks. de store sandheder om forholdet mellem Guds lov og Guds nåde i Rigets tid, og selve 1000 års-riget, og om Guds store planer med jøderne.
Dette gælder også læren om de forskellige typer dåb og læren om håndspålæggelse i forbindelse med dåben. Hebræerne 6,1-3.
s.274 Matt.6,10: Ske din vilje, som i Himmelen således også på jorden.
At Guds vilje sker i himmelen, det ved vi, men på jorden sker den endnu
kun i liden grad.
Jorden er en oprørsk provins i Guds skaberværk, og den ligger endnu i det onde og er dikteret af sin herre og sin gud, som er Satan. I og med syndefaldet i Edens have, da blev herredømmet over jorden overladt Satan, og han styrer den endnu efter sine egne djævleske love og principper.
Ved sin forsoner gerning på Golgata købte Jesus alle mennesker fri fra Satans tyranni, og i åndelig betydning tog han også hele skaberværket tilbage, men i og med at det store flertal af mennesker endnu vil fælge Satan, så kan Jesus ikke rent konkret og historisk tage jorden tilbage.
Det skal ske ved hans genkomst. Når han atter åbenbarer sig for verden, da skal han binde Satan for 1000 år og underlægge sig styret for verden.
Denne bøn (i Fadervor) henviser først og fremmest til Riget for Israel i sin konkrete og historiske manifestation.
Bøn må være begrænset begærlig, det vil sige, ikke at blive modløs på grund af afventende svar. (Ef.4.)