mandag den 21. april 2014

Bibel-forkyndelse Påske 2014

Bibelforkyndelse Påske 2014
Bibel-forkynder Peter Olsen, tak for smittende trosvidnesbyrd
re. Egon L. Kristensen, Herning.

Kære broder kan vi ved Den Hellige Ånd (trods forskellige opfattelser dele disse henvisninger) sammen med de paulinske grupper, Herren er en og det er de troende også i ham.

Vi må ikke rode rundt med Guds ord på en forkert måde så tilhørerne gives fuld forvirring – når Jesu evangeliet bliver sammen-blandet med Paulus evangeliet, som han modtog af Jesus. (2.Tim.2,15,b.)

Heller ikke vor Søren Kierkegaard regnede sig for at være en kristen, da han ikke kunne opfylde Jesu krav.

Er man troende modtager man ikke syndernes forladelse i Nadveren – men helliggørelse.

Dåben hører ikke hjemme i kristenheden, den er luthersk og ikke paulinsk og den stækker troslivets vækst.

Vor missionsbefaling er ikke verdensmissionen, men vi hverver mennesker ind i Jesu mystiske legeme. 2.Kor.5,18-21. 1.Kor.3,14-15.

  1. 1.Kor.15,51-52 og 1.Tim.4,13-18. Fil.3,20 ( du også henviste til) minder os om vor bort-atomar som troende har ventet på i 2000 år.
  2. Herren vil ikke lade sit legeme være her under den 7 års værste tid på jord, under Gog og Magog og deres 2 krige.
  3. Under denne tid kalder Herren 144000 messianske jøder og de vil være Jesu vidner for hele verden. Åb.14,1-5. Matt.24,14. Her følger lignelsen om de 10 messianske brudejomfruer (det er fejlagtigt at overføre det på de troende og menigheden, den er hjemme i himmelen og kan som Jesus få adgang til jorden fra himmelen.
  4. 1000 års freds-riget bliver her på jorden. Herren vil da renovere jorden og satellitbyen svæver synlig over den og folkene bringer gaver ind i den. Es.66,7-. Sak.14. Åb.21.
  5. Først derefter følger den nye jord.
Lad mig forsøge citater fra bogen ”Paulus brev til Romerne” Oskar Edin Indergaard, Tingvoll., udkom 2010., se kap.7:
Rom.7,1-3. ”kvinden” er her et billede på ”jøderne”. De har bestandig været kvinden i Guds liv. Ægtemanden er et billede på Gud.
Når han døde for jøderne, var de frie til at gifte sig med hvem de ville.
Deres endelige valg er at de gifter sig med Gud igen men det sker først efter den store trængsel.
Rom.7,4: Derfor minde brødre døde også ”jøderne” fra loven ved Kristi legeme, for at i skulle høre en anden (gr.heteros) til, ham som er opstanden fra de døde, så vi kan bære frugt for Gud.

Paulus førte ”loven om ægteskabet” over på jødernes forhold til Kristus og til forsoningen.
Ved Jesu forsoning døde jøderne også fra Mose Torah.
s.121 Hensigten med Jesu død var at jøderne skulle høre ”en anden til”. Den anden her er Kristus.

Der er ingen modsætninger mellem Kristus og den jødiske Torah, men der var en modsætning mellem den jødiske Torah og den kristne menighed. Kristus står her for hovedet for menigheden.

To Guds-folk er beskrevet i N.T., og det er:
  1. De messianske jøder. De var medlemmer af Riget for Israel.
  2. Den kristne menighed som bestod både af jøder og hedninger.

s. 122 I Jesu undervisning til det jødiske folk er Mose Torah udvidet til også at gælde for gerninger: Matt.5,27-28.
En af hensigterne med Jesu død og opstandelse er at jøderne skal bære frugt for Gud: Rom.7,4.

s. 124 Der er med andre ord krig i hvert enkelt menneske. Denne krig kan bare vindes ved Den Hellige Ånds hjælp: Gal.5,15.
s. 125 Rom.9,4: Den kristne menighed har ingen pagter med Gud. Den har løfter og den frie nåde, og det er nok for os.
Den frie nåde behøver ingen pagter, for der er ingen forpligtelser i den, uden at tage imod Jesus som frelser.
s. 126 Den Hellige Ånd som er et fælles frelsespant for jøder og hedninger, vil hjælpe jøderne således at de magter at opfylde de skærpede bud i den nye pagt i Jesu blod.
Den Hellige Ånd vil også hjælpe medlemmerne i den kristne menighed således at de kan forstå den paulinske forkyndelse fuldt ud.
Centrum i den er det forhold at vi er frelst af nåde ved tro uden gerninger på basis af Jesu forsoning.
Mange kristne ved ikke hvad de er død eller forløst fra. Grunden til det er at de blander nåde og gerninger.
De ser nok at retfærdiggørelsen ligger udenfor mennesket, men når det kommer til vandringen så mener mange troende at livsførelsen kan fratage os retfærdiggørelsen.
De regner ikke med at det nye liv i os lever sit eget selvstændige liv, og det kan ikke død mere, for det er løst fra loven og gerninger.
s. 128 Det er ingen kamp for den troende at blive bevaret. Guds nåde giver os både retfærdiggørelsen og bevarelsen som troende.
s. 130 At lære at genfødelsen ligger i vandet, eller at det sker ifm. vanddåben er vranglære som går tilbage til den babylonske religion i oldtiden.
Luther var usikker på om genfødelsen var i barnedåben. Han skiftede synspunkt flere gang, men konkluderede at der er frelse i eller ifm. vanddåben. Han gjorde med andre ord et forkert valg.

I den messianske jødedom er den jødiske Torah med hele vejen.
I den paulinske kristendom er den jødiske Torah taget bort som krav, for at få del i retfærdiggørelsen og frelsen: rom.10,5. Gal.3,12.
Det er på dette punkt at eksegesen gør sine fatale fejl. Den ser ikke at vi har to evangelier-forkyndelse i N.T. Den ene gælder jøderne og Riget for Israel. I denne forkyndelse er den jødiske Torah fremdeles tilstede som et absolut krav.
I den paulinske forkyndelse er den jødiske Torah taget helt bort, både som krav på at blive frelst og i vandringen som troende.

Se forfatterens hjemmeside:

home.online.no/~oskaredi.no


www.denpaulinskegruppe.blogspot.com