2 forkyndelser i N.T. doc

  Cand.philol forfatter Oskar Edin Indergaard,no

  “Jesu Genkomst” bind 4.,s. 83-

  re. Egon L.Kristensen, Herning: “Den paulinske Messianisme”.

  www.denpaulinskegruppe.blogspot.com   yeshuatt@mail.dk

                     “Paulinsk Messianisme”

  Lov aspektet ved Jesu og apostlenes forkyndelse :

  Hvad som gælder det læremæssige indhold i de 4 evangelier og i første del af Apostlenes Gerninger frem til 10,35, må vi være opmærksomme på lovaspektet ved Jesu og apostlenes forkyndelser. Dette gør også at disse Skrifter i N.T. er knyttet meget nærmere til Tenach end brevene i N.T.) med undtagelse af Jakobs Brev.). Se kap.: Jakobs brev er nær tilknyttet Moseloven og endetiden.

  I sin forkyndelse til jøderne krævede Jesus at de skulle holde Loven og komme til en personlig tro på ham som jødernes Messias, for at få del i frelsen.

  Jesus forkyndte to retfærdighedsbegreber, og det var “Lovens retfærdighed” og “Nådens retfærdighed”

  Den første type retfærdighed er ingen frelsende retfærdighed, men den er en etisk retfærdighed, som gør et menneske beredt til at få del i Guds rige. Den signaler fra menneskene til Gud om at de ønsker få del i Guds rige. Denne type retfærdighed gør at Gud møder menneskene med sin frelsende retfærdighed. Vi har et fint udtryk som beskriver forholdet mellem disse to typer retfærdighed i Esajas 64.4. hvor der står: “Du kommer dem i møde som gør retfærdighed med glæde. Dem som kommer dig i hu på dine veje.”

  Det retfærdighedsbegreb som Jesus forkyndte er helt i samsvar med det som Tenach forkynder, nemlig at jøderne måtte holde Loven. I tillæg til dette måtte de komme til en personlig tro på Gud eller Messias som den virkelig frelseren.

  Vi skal i det flg. nævne en del Skrift-ord fra Tenach,hvor det etiske retfærdighedsbegreb kommer til syne. 3.Mos.18,4-5. 19,37. 5.Mos.26,26. 28,1. Neh.9,20. salm.25,10. 106,3. 119,4

Ezekiel 20,11.

  I alle tidsperioderne i frelseshistorien er det troen nåden og Guds retfærdighed som frelser et menneske. Vi skal i det flg. give nogle eksempler hvor det frelsende retfærdighedsbegreb kommer til udtryk i Tenach. 1.Mos.15,6. 2.Mos.14,31. Salm.78,21-22. Es.28,16.

  Se min bog: Jødernes Konge, bind 2 kap. Retfærdighedsbegreber i lovens tidsperiode..

  Her skal vi blot kort opsummere en del af de krav som Jesus stillede jøderne, for at de skulle få del i Guds rige, som er Riget for Israel.:

1. Den som ikke holdt loven og budene, fik ikke del i Guds rige. Matt.19,16-17. 7,23. 12,50.
2. Den som ikke havde gode gerninger, fik ikke del i Guds rige. Matt.16,27.
3. Den som ikke solgte det han ejede og gav det til de fattige,fik ikke det i Guds rige. Matt.19,21. Luk.6,20 v.24 og 30. 7,22. 14,33.
4. Den som ikke fulgte Jesus og ikke troede på ham, fik ikke del i Guds rige.”... kom så og følg mig. Mark.1,15. Joh.1,12. 3,15.
5. Den som ikke tilgav andre, fik ikke selv tilgivelse og dermed ikke indgang i Guds rige. Matt.6.14-15. 18,34-35.
6. Den som dømte andre, fik ikke del i Guds rige. Matt.7,1-2.
7. Den som talte bespottelig, fik ikke del i Guds rige. Matt.12,36-37.
8. Den som ikke forvaltede sin gerning på en god måde,fik ikke del i Guds rige. Matt.25,28-30.
9. Der skulle en aktiv indsats til fra folkets side,for at få del i Guds rige. Luk.13,23-27.
10. Den som ikke viste barmhjertighed, fik ikke del i Gud rige. Matt.5,7.
11. Den som fornægtede Jesus, fik ikke del i Guds rige. Matt.10,32-33.
12. Den som holdt Loven og lærte andre det,skulle være stor i Guds rige. Matt.5,19.
13. Dersom jøderne etiske retfærdighed ikke overgik de Skriftlærde og Farisæernes, fik de ikke del i Guds rige. Matt.5,20.
14. Den som søgte efter retfærdighed, skulle få del i Guds rige.Matt.5,6.
15. Den som udøvede retfærdighed (barmhjertighed) for menneskene, skulle ikke få del i Guds rige. Matt.6,1.
16. Jøderne skulle have en fuldkommen etisk retfærdighed. Matt.5,48.
17. Den som ikke levede i den daglige renselse eller Helliggørelse, fik ikke del i Guds rige. Joh.13,8.
18. Det som jøderne ønskede at andre skulle gøre mod dem, det skulle de selv gøre mod andre. Matt.7,12.
19. Den som ikke tog vand-dåben, fik ikke del i Guds rige. Mark.16,15-16.
20. Den som ikke tog vand-dåben, fik heller ikke (åndsdåben) Den Hellige Ånds gave. Ap.gr. 2,38.

  Selve bjergprædikenen er grundloven i Riget for Israel, og Jesu forkyndelse i evangelierne er en del af den åndelige basis, som vi vil få i det fremtidige 1000 års-riget.

  Jeg henviser til det i mine bøger: Jødernes Konge, bind 1-4. (de kan udlånes fra bibliotek)

                                                 Paulus forkyndte den frie nåde.

 Selv om der er lighedspunkter mellem Jesu forkyndelse, således som den kommer til udtryk i evangelierne, og Paulus forkyndelse samt i de paulinske breve, så kan vi på ingen måde sætte lighedstegn mellem disse to forkyndelser. Vi skal i det flg. se hvad lighederne og ulighederne går ud på:

  a)  Det som forener Paulus breve og de 4 evangelier, er det forhold at det er troen på Jesus som frelser.Jesus som frelseren er midtpunktet i både Tenach og N.T. Medens Tenach beskriver frelseren som fremtidig, er han beskrevet om nutidig og tilstede i N.T.

  b)  For sin egen del levede paulus i samsvar med den jødiske lov, for han hørte med til jødefolket, men loven var ikke for ham en indirekte frelsesvej, men den hørte med til vandringen i en Jesus-troende jøde-liv. Loven havde ingen ting med selve frelsen at gøre. Frelsen var blevet gjort uafhængig af jødernes lov. Rom.7,6. 8,1. 9,30-33. 1.Kor.9,19-20. Gal.3,11-13.

  Her opstiller Paulus to forskellige retfærdighedsbegreber, som vi har i lovens og i den frie nådes tidsperiode. Det første retfærdighedsbegreb er en etisk retfærdighed, medens den sidste er den frelsende retfærdighed. Hebr.7,19.

  c)  Når Paulus var sammen med hedningerne, da levede han ikke helt ud efter lovens etiske bud. Han gjorde dette for at vinde så mange hedninger som mulig for Guds rige. I nogle tilfælde var han ikke bundet fuldt ud af jøderne lov, men han var derimod bundet af Kristi lov, som pålægger os at vi skal bære hverandres byrder. Gal.6,2. 1.Kor.9,21.

  d) Paulus forkyndte ikke loven som indirekte frelsesvej. Han forkyndte udelukkende den frie nåde. Den som kom til tro på Jesus, fik del i Guds rige. Dette kommer til udtryk da fangevogteren i Filippi spurgte Paulus og Barnabas om hvad han skulle gøre for at blive frelst. Han blev ikke bedt om at holde loven, men at tro på Jesus. Dersom dette skete, skulle ikke blot han, men også hele hans hus (familie) blive frelst ved den samme tro. Ap.gr.16,30. Rom.3,28 4,5. Gal.2,16. Ef.2,8-9.

  Grunden til at der er forskelle og uligheder mellem Jesu forkyndelse og Paulus forkyndelse er det forhold at de tog sigte på at udtage to forskellige frelses forsamlinger. Jesu forkyndelse tog sigte på at udtage jødefolket til “Riget for Israel”, medens Paulus forkyndelse tog sigte på at udtage den Kristne menighed, som er Jesu legeme.

  Jesu legeme består af troende jøder og hedninger i den frie nådens tidsperiode og den udtages mellem Jesu himmelfart og Jesu genkomst til den kristne menighed, som skal ske før trængselstiden.

  

                                     Beskrivelse af Jesu genkomst i evangelierne

                                                     og Apostlenes gerninger.

                                               Der er 3 faser i Jesu genkomst:

1. Først vil han komme og hente den kristne menighed. Dette vil ske før den syvårige trængselstid, som skal komme over verden. Da vil han ikke komme ned på jorden, men han vil kalde den kristne menighed i skyen. Den kristne menighed skal ikke ind i trængselstiden på 7 år. Den er Guds vredes tid,og den som er en genfødt troende, har intet med Guds vrede at gøre. 1.Kor.15,51-52. Se min bog: Jesu Genkomst, bind 1.,kap.: Jesu komme for den kristne menighed.
2. Efter at Satan og de onde engle bliver kastet ud fra luft himmelen og ned på jorden. Åben.12,7-9, vil Gud fylde dette tomrum i luft himmelen ved at han vil nedsænke det himmelske Jerusalem, således at de mennesker som lever i den store trængsel, kan delvis se og betragte Guds by fra jorden. Se min bog: Jesu Genkomst bind 3, kap.: Det himmelske Jerusalem.
3. Efter den store trængsel, som er de 3,5 sidste år af trængselstiden, vil Jesus komme tilbage til verden, for at dømme nationerne og frelse sit folk Israel.

  Hele N.T. taler om endetiden og Jesu genkomst, men i og med at Jesu genkomst for den kristne menighed ikke er omtalt i de 4 evangelier og i Apostlenes gerninger, så er også disse 4 Skrifter knyttet meget nærmere til Tenach end brevene i N.T. (med undtagelse af Jakobs brev og dele af Hebræerbrevet.)

  Grunden til at Jesu komme for den kristne menighed ikke er nævnt i de 4 evangelier og i først del af Apostlenes Gerninger er det forhold at den kristne menighed bortrykkelse var en hemmelighed,som Paulus fik først at vide. Han skrev om dette i sine breve.

  Vi skal i det flg. gengive en del af de udsagn som vi har i de 4 evangelier og Apostlenes gerninger om Jesu genkomst til jorden. Matt.10,23. 16,27. 23,39. 24,27 v.30 og 40-42. 25,10 v.31. 26,64. Mark.8,38. Luk.12,40. 17,27. 18,8.

  Vi skal være opmærksomme på det forhold at det græske ord “ge” kan betyde både “jorden” eller “landet” d.v.s. Israel.

  Jeg tror at mange steder i N.T., hvor dette ord bliver oversat med “jorden”, skal det oversættes med “landet”. I dette tilfælde skal det oversættes med “landet”.

  Der har været flere forklaringer på Lukas 18,8. Jeg tror at flg. forklaring er den rette: I den store trængsel vil store dele af verden ligge i et åndeligt mørke og være under et enormt negativt åndelig pres. Dette gælder særlig Israel, hvor Satan har sin trone i dette tidsrum.

  I lignelsen om de 10 brudejomfruer Matt.25,1-13, som er et billede på den jødiske nation, og som venter på Messias komme, ser vi at det åndelige pre vil blive så stort, at de sov alle ind.

  “Og han sagde: Jesus kom mig i hu når du kommer i dit rige (når du kommer igen for at oprette “Riget for Israel”. Luk.23,42.

  “I min Faders hus (i Israel) er der mange rum, var det ikke således, da havde jeg sagt jer dette (det er sagt til jøderne), for jeg går bort (i døden og derefter til himmelen) for at berede jer sted (i min Faders hus i Israel), og når jeg er gået bort og har beredt jer sted, da kommer jeg igen, for at tage jer til mig, for at også i skal være der jeg er (i det jordiske Jerusalem).” Joh.14,2-3. (Se kap.: En beskrivelse af Joh.14,1-6.) “og de sagde: I galilæiske mænd ! hvorfor står i og ser op mod himmelen ? Denne Jesus som er optaget fra jer til himlen, skal komme igen på samme måde som i så ham fare op til himmelen.” Ap.gr. 1,11. 3,19-20. 15,16.

  Når vi læser disse Skrifter i N.T., må vi være opmærksomme på det jødiske aspekt ved dem. Dersom vi ikke ser og forstår dette, så blander vi sammen flg. forhold.:

1. Vi blander sammen perioden for “Riget for Israel” og perioden for den frie nåde. Jesus kom med til budet om at oprette “Riget for Israel” for jøderne. Da jøderne forkastede Jesus som jødernes Messias, kom Paulus efterhånden med forkyndelsen om den frie nådes tidsperiode. Apostlene som i den første tid forkyndte “Riget for Israel”, gik efterhånden over til at forkynde det samme budskab som Paulus.
2. Vi blander sammen frelse principperne for disse to perioder som er ulige . I den første periode er frelses principperne både overholdelse af loven og nåden. I den frie nådes tidsperiode er det udelukkende troen og den frie nåde som frelser.
3. Vi blander sammen opgaverne til jøderne i 1000 års-riget og opgaverne til den kristne menighed i den frie nådes tidsperiode.   I 1000 år-riget skal alle mennesker på jorden lægges ind under Jesu og Israels styre. Jesus skal sidde på sin herligheds trone i Jerusalem og styre verden derudfra, medens jøderne som nation skal være præster og konger for hele verden. Matt.19,28. 25,31. 2.Mos.19,5-6. 5.Mos.28,1. De troendes opgaver i perioden for den frie nåde er at udtage den frelsesforsmling, som vi kalder for Jesu legeme.

                                                                     Side 98-

                                   Jakobs brev er nær knyttet til Moseloven og endens tid :

  Jakobs brev er det ældste brev i N.T. Jakob kendte ikke til den frie nådes tidsperiode, da han skrev dette brev. Han knyttede sin forkyndelse til Moseloven og overholdelsen af budene og Moselovens etiske principper. Han elskede loven og kaldte den for :

1. Frihedens fuldkomne lov.Jak.1,25.
2. “Den Kongelige lov”. Jak.2,8.
3. “Frihedens lov”. Jak.2,12. Dette betyder at jøderne skal dømmes efter loven.

  Det kommer tydelig frem i dette brev at Jakob regnede med to retfærdighedsbegreber, nemlig lovens eller gerningernes retfærdighed og troens retfærdighed. Jak.2,14 v.17.

  Kommentar: I den frie nådes tidsperiode kan troen ikke være død i sig selv, for den er en gave fra Herren.) Jak.2,21-26.

  Jakobs brev er i sit indhold meget nærmere knyttet til evangelierne og Tenach end det er knyttet til de andre breve i N.T. Vi har en række tilknytningspunkter mellem Jakobs brev og evangelierne. Vi skal i det flg. referere en del af de udsagn i Jakobs brev som har tilknytning til jødernes lov og gernings aspektet ved den, og sammenligne disse udsagn med det som evangelierne sige om samme sag.:

1. Akt det for blot glæde... Jak.1,2. Matt.5,11.
2. Men  tålmodighed… Jak.1,4. Matt.5,48.
3. Men vær ordets gørere… Jak.1,22-24. Matt.7,26.
4. Men den som skuer ind… Jak.1,25. 2,12. Matt.7,21-23.
5. Hør dog mine elskede brødre… Jak.2,5. Matt.19,21.
6. Visselig dersom i opfylder… Jak.2,8-9. Matt.22,35-39.
7. For enhver som holder loven… Jak.2,10. Matt.5,19.
8. For dommen skal være ubarmhjertig… Jak.2,13. Matt.5,7. 25,40.
9. Mine brødre !...  Jak 3,1. Matt.12,36-37.
10. Men retfærdigheds frugt… Jak.3,18. Matt.5,9.
11. I attrår og har ikke… Jak.4,2. Matt.5,21.
12. Kend deres nød og sorg...Jak.4,9. Matt.5,4.
13. Bagtal ikke hverandre… Jak.4,11. Matt.7,1.
14. Den altså som ved at gøre godt… Jak.4,17. Luk.12,47.
15. Og nu i rige… Jak.5,1. Luk.6,24. 7,22.
16. Suk ikke mod hverandre...Jak.5,9. Matt.5,22.
17. Men frem for alt… Jak.5,12. Matt.5,33-37.

  Ved siden af at Jakobs forkyndelse var nært knyttet til Moseloven og Jesu forkyndelse, i det han forkyndte den dobbelte retfærdighedsbegreb, som uden tvivl er den åndelige basis som vi vil få i 1000 års-riget da angår heller ikke de udsagn som han har om Jesu genkomst Jesu komme for den kristne menighed. De angår Jesu komme til dom for de rige i Israel. De undertrykte de fattige og brød Moseloven.

  De hemmeligheder som Paulus fik åbenbaret om den kristne menigheds bortrykkelse, var ikke åbenbaret på den tid da Jakob skrev sit brev. Jak.2,13. 4,12. 5,1-9.

  Jakobs brev er det ældste brev i N.T. Det blev skrevet efter at Den Hellige Ånd var kommet. Jakob var en genfødt Jesus-troende jøde, som havde den Hellige Ånd i sit hjerte, men til trods for det så elskede han Moseloven og levede i samsvar med den.

  Han var sandsynligvis en af de mest helstøbte Jesus-troende personlighed som har levet. Det fortælle om ham at han beder i timevis i templet i Jerusalem, og af den grund blev han også kaldet for den retfærdige.

  Han var i tillæg til dette den øverste hyrde for den messianske forsamling i Jerusalem.

  Jakobs brev skal vise os at der ikke findes nogen modsætning mellem moseloven og Den Hellige Ånds virke og funktion. Det var ved den Hellige Ånd hjælp at Jakob formåede at opfylde Moseloven. Jakobs brev angår ikke specielt den kristendomsforståelse som vi har i den frie nådens tidsperiode, men den angår den åndelige basis som 1000 års-riget skal bygges på. Denne er baseret på Moseloven, på profeternes forkyndelse, på Jesu og døberen Johannes forkyndels og på apostlenes forkyndelse den første tid.

  I trængselstiden vil de 144000 beseglede ad Israel 12 stammer forkynde evangeliet om “Riget” i samsvar med Jesu lære i evangelierne og den jødiske forståelse af evangeliet som bl.a. kommer til udtryk i Jakobs brev.

  Da jøderne ikke ville omvende sig og bede Jesu om at komme tilbage på himmelens skyer fik Paulus åbenbaret af herren at “Riget for Israel” ikke kunne oprettes før end på et senere tidspunkt. Han fik at vide de forskellige hemmeligheder om den kristne menighed. disse ting havde været skjult i og hos Gud, men nu blev de åbenbaret Ef.3,8-9.

  Se kapitlerne om de forskellige nytestamentlige hemmeligheder.

                                Den kristne menighed skal ikke ind i trængselstiden,

                                                     som er Guds vrede

  Der er 4 forskellige opfattelser af tidspunktet for den kristne menigheds bortrykkelse i forhold til trængselstiden, og de er.:

1. Den kristne menighed skal bortrykkes før trængselstiden. Dette kaldes for det pretribualationistiske syn. Dette ord kommer af to engelske ord “pre”, som betyder “før” og “tribulation” som betyder “trængsel”.
2. Den kristne menighed skal bortrykkes i de forskellige afdelinger. Dette kaldes for en partiel eller delvis bortrykkelse.- hvor de mest hellige - kristne skal bortrykkes i løbet af eller ved slutningen af trængselstiden. Trængselstiden skal være en renselse for dem.
3. Den kristne menighed skal bortrykkes midt i trængsel tidens uge. Dette syn bliver kaldt for midt trubualistiske syn. Det kommer af to engelske ord “mid” som betyder “midt i” og “tribulation”.
4. Den kristne menighed skal bortrykkes efter trængselstiden. Dette syn bliver kaldt for post tribulasjonistiske syn. Det kommer af de to engelske ord “post” som betyder “efter” og “tribulation”. Det skal ske ifm, Jesu genkomst. Jeg har den første opfattelse og skal i det flg. blot kort opsummere disse momenter som jeg lægger til grund for mit syn, i det jeg henviser til det som jeg tidligere har skrevet om dette i mine bøger: Jesu Genkomst, bind 1-3.

1. Den sidste og 70. år-uge er ikke profetiske tid for Kristi legeme. Den er profetisk tid for Israel jøderne og Israel “70.år-uger (490 år) er tilmålt dit folk (jøderne) og din hellige Stad (Jerusalem) til at indelukke frafaldet (jøderne frelse) og til at forsegle (gøre slut på) synder og til at får dække over misgerning og til at føre frem en retfærdighed for tidsaldrene (Jesu forsoning) og til at besegle syn og profet (profeternes udsagn skal gå i opfyldelse) og til at salve et AllerHelligste (indvie templet i 1000 års-riget). Dan.9,24.  I henhold til dette vers skal der i periodens forløb ske flg. ting med Israel og med jøderne:

1. Jesus skal vinde en retfærdighed for alle tidsaldrene. Dette er Jesu forsoning.
2. Jøderne skal blive frelst som folk og nation. Dette skal sek ved slutningen af trængselstiden.
3. De profetiske udsagn som angår Jesu genkomst og oprettelsen af , 1000 års-riget skal gå i opfyldelse.
4. Templet i 1000 års-riget skal bygges og indvies i og med at Det Aller Helligste bliver salvet.

  Der har været et ophold mellem vers 26 og 27 i Daniel 9 på  2000 år.I dette tidsinterval mellem disse to vers udtages den kristne menighed.

  Efter den kristne menigheds bortrykkelse begynder den 70. år-uge at gå i opfyldelse.

  Vers 27 beskriver endetiden, efter at Antikrist har indgået sin pagt med de vantro Israel. Og en uge (7 år) skal han (Antikrist) gøre pagten fast (bestyrke). Dette kan betyde at han helt eller delvis bygger på en pagt som er indgået på et tidligere tidspunkt. Det kan godt være at den pagt som nu er indgået mellem Israel og araberne for de mange (de stærke), og i midten af ugen (efter 3½ år) skal slagt og madoffer ophøre (for Antikrist skal in varder (indtage)

Israel og ødelægge offertjenesten i templet), og på verderstyggelighedens vinger skal ødelæggeren komme, og det indtil tilintetgørelse og fast besluttet straffedom strømmer ned over den som bliver ødelagt (Antikrist).” Dan.9,27. Se mine bøger: Israel og den kristne menighed, s.87-89 og Jødernes Konge,bind 4. s.163-164.

    2.) Vi har klare Bibelord som siger at den kristne menighed hverken skal ind i eller gennem trængselstiden. Rom.5,9. 1.Tess. 1,10. 5,9. Åben.3,10. 6,15-17.

  Hvad som gælder den græske preposition “ek”, så er den brugt mere end 800 gange i N.T. Den betyder “ud fra” eller “fra”. De som mener at den kristne menighed skal ind i eller gennem trængselstiden, oversætter Åben.3,10 med enten “preposition” “i” eller “gennem” (Norsk Bibel af 1978)

  “Fordi du har taget vare på ordet om tålmod mit, og jeg dog skal tage vare på i timen prøvelsens” (Studiebibelen, bind 4. s. 768.)

  Dette er ikke korrekt oversættelse. Når det græske sprog skal udtrykke “gennem”, bruges “dia”, og når man skal udtrykke “i” så bruges “en”, “eis”, “eip” og “kata”.

  Vi må adskille mellem den almindelige trængsel som alle, som vil leve gudfrygtig i verden, må gennemleve, og den sidste trængselstid på 7 år, som vil komme over hele jorden, for at prøve dem som bor på jorden.

  Hvad som gælder ordet “vrede” gr.orge, så betyder det:

1. Hele trængselstiden på 7 år. Midttribulasjonisterne mener at Guds vrede blot varer i de sidste 3½ år, men det er ikke rigtig. Hele perioden på 7 år er dommens tid. De sidste 3½ år afslutter Guds vrede Åben.15,1.
2. Guds sidste dom ved afslutningen af 1000 års-riget. Denne betydning kom f.eks. til udtryk i Rom.2,5-6.

  3.) Trængselstiden er ikke for den kristne menighed. Den har allerede taget sit valg for Jesus, og den har gjort sig rede til at blive hentet hjem.

  En af hovedhensigterne med trængselstiden er det forhold at Gud vil prøve dem som bor på jorden, om de vil tilhøre ham eller om de vil bestyrke deres valg for Satan. Åben.3,10.

  På grund af at den kristne menighed har taget vare på Jesu tålmodighed, vil den blive sparet fra den kommende vrede. Åben,3,10.

  4,) Trængselstiden bliver kaldt for menighedens trængsel, men den er trængsel for Jakob.d.v.s. at Israel og jøderne skal prøves på en speciel måde i denne tid - om de vil anerkende Jesus fra Nazaret eller ikke. Jer.30,7.

  5.) Ordet “menighed” bliver ikke brugte mellem kap.3,14 og kap.22,16 i Åbenbaringsbogen.

  Kapitlerne 2 og 3 beskriver den kristne menigheds tidsperiode. Den sidste menighed som er beskrevet som Laodikea-menigheden, vil både eksistere før bortrykkelsen har fundet sted, og den vil strække sig ind i trængselstiden. Den er ikke Guds menighed, men de enkelte medlemmer i denne menighed kan blive frelst dersom de omvender sig og tager imod Jesu tilbud om frelse. Åben.3,20.

  Den kristne menigheds bortrykkelse vil finde sted ved Åbenbaringsbogens sidste løfte til menigheden i Filadelfia, Åben.3,12-13.

  6.) Den kristne menighed er ikke beskrevet som en jordisk frelses forsamling efter kap.3 i Åbenbaringsbogen. Vi finder den igen som de 24 ældste i himmelen. De 24 ældste repræsenterer hele den kristne menighed. At de repræsenterer alle de hellige ses af Åben.5,8.

  De 24 ældste er beskrevet i Åben.4-5 v.9-10.

  Se min bog Jesu Genkomst, bind 1, kap.:De 24 ældste.

  7.) Johannes så at der var en dør åbnet ind til himmelen. Denne dør blev åbnet når den kristne menighed blev bortrykket til Gud før trængselstiden. Han blev bedt om at stige op til himmelen gennem den samme åbne dør. Åben.4,1.

  8.) Det står i Åben.13,6 at Antikrist spotter “Gud, Guds navn og hans bolig, dem som bor i himmelen.” Dette er bl.a. en beskrivelse af den kristne menighed som er en himmelsk frelses forsamling på dette tidspunkt. Dette betyder at den kristnene menigheds bortrykkelse har fundet sted.

  9.) Det almindelige nytestamentlige navn på Gud, som er Far gr. pater, bliver brugt en gang i Åbenbaringsbogen. 14,1., efter kap.3. I de første kapitler bliver det brugt 4 gange ifm. den nytestamentlige menighed.

  Ordet “kyrios”, som betyder “herre”, og som er en almindelig benævnelse på Jesus, bliver i det hele taget ikke brugt i sin enkle form i Åbenbaringsbogen. Det bliver derimod brugt i en del sammenskrivninger som “Herre Gud”, “Herren Gud,den Almægtige”. “Herren over kongerne på jorden” “jordens Herre” og “Herrernes Herre”

  I de to sidste vers i Åbenbaringsbogen bliver sammensætningerne “Herre Jesus” og “Vor Herre Jesu Kristi nåde” brugt i.fm,udsagn som har med den kristne menighed at gøre.

  I tillæg til dette bliver de brugt benævnelser på Gud som er godt kendt i G.T. som “H

erre” og “Den Almægtige”. I Åbenbaringsbogen er disse udtryk på Gud brugt i.fm. dom. Åben.6,10. 14,7. 16,14.

  Den manglende brug af ordene “pater” og “kyrios” i Åbenbaringsbogen er også beviser på at den kristne menighed er bortrykket efter kap.3.

  Se min bog Jesu Genkomst, bind 3,s. 51.

  10.) det er heller ikke den frie nåde som bliver forkyndt i Åbenbaringsbogen efter kap.6. Det er budskab om dom og retfærdig gengældelse. Vi skal tage nogle eks. på dette.: Åben.6.9-10. 13,10. 11,5-6.

  Hvad som angår martyrerne, der blev myrdet for “Guds ords skyld og for det vidnesbyrds skyld, som de havde”. Det er ikke angivet hvilke vidnesbyrd de havde, men det er uden sandsynlig at tro at det var et jødisk vidnesbyrd om frelsen.

  Det er ikke evangeliet om den frie nåde som bliver forkyndt i trængselstiden. men det er rigets evangelium. Sette bliver forkyndt af de 144000 beseglede af Israel og de to vidner som skal forkynde rigets evangelium.

  Den frie nådens evangelium bliver afsluttet ved den kristne menighed bortrykkelse.

  Dersom dette udsagn havde refereret sig til den kristne menighed, da havde der ikke stået: At den havde blevet myrdet på grund af Guds ord og vidnesbyrdet om Jesus som deres frelser.

  Martyrerne beder videre Gud om at han skal hævne vore fjender.

  Vi vil bede Gud om at han må frelse alle mennesker. Vi skal overlade til Gud om at holde dom. Det er ham vreden tilhører, for der er skrevet.: Mig hører hævnen til. Jeg vil gengælde, siger herren. Rom.12,19.

  Se min bog Jesu Genkomst, bind 3. kap. Det 5 segl.

  Der er to ting som vil kendetegne de 144000 beseglede af Israels 12 stammer og de to vidner i endens tid, og det er.:

1. De skal forkynde evangeliet om “Riget” over hele verden. De skal være som åndelig dug og regn blandt folkeslagene. Mika 5,6.
2. De skal være en rædsel for deres fjender. Mika 5,7.

  Ved siden af at Den treenige Gud, de 144000 og de to vidner vil beskytte Israel og jøderne i den store trængsel, vil Israel og jøderne også have 3 andre grupper af beskyttere, og det er.:

1. De 7 hyrder og de 8 hoved fyrster. Mika 5,4-5.
2. De 4 smede, som skal ødelægge de 4 verdensriger. Sak.2,4-5.
3. Judas stammehøvdinger. Dak.12,6.

  11.) Den hvide kjortel gr.stol som blev givet til martyrerne fra trængselstidens begyndelse, og det fine linet gr.bussion som Lammets hustru skal klæde sig i, er ikke den frelse .dragt som det kristne legeme skal have. Denne dragt hedder på græsk “himaton”.

  Dette viser også at den kristne menighed er bortrykket til Gud på et tidligere tidspunkt. Åben.6,11.19,7-8.

  12.) Der står i 2.Tess.2,6-7 at den Hellige Ånd i den kristne menighed holder igen for Antikrist.

  I disse to vers er det bevist ud fra grammatiske forhold at det er Den Hellige Ånd som holder igen for Antikrist. I ver 6 er det som holder igen et ord i nøytrum . Det refer sig til ordet “pneuma”, som er ordet for Ånden, og som er nøytrum. I vers 7 er det som holder igen et personligt pronomen i hankøn. Det er bare den Hellige Ånd i hele Bibelen som kan beskrive med både ord i nøytrum og et ord i hankøn.

  Det som sker ved den kristne menigheds bortrykkelse, er ikke at Den Hellige Ånd bliver taget bort fra jorden, men den har ikke noget tilholdssted i en fast og etableret menighed. Den kan ikke arbejde ude fra menigheden længere, for den menighed som etableret i endetiden, er ikke Guds menighed, men det er skøge kirken.

  13.) Den Hellige Ånd er heller ikke nævnt ifm. menigheden efter kap. 3 i Åbenbaringsbogen. I de 7 sende breve til de lilleasiatiske menigheder er flg. udsagn en almindelig udtryksmåde: “Den som har øre, han høre hvad Ånden siger til menighederne.”

  Eftet at den kristne menighed er bortrykket, har den Hellige Ånd ikke tilholdssted hos nogen fast og etableret menighed. Derfor hedder det også i Åben.13,9: “dersom nogen har øre han høre!”

  14.) Det er heller ikke Den Hellige Ånd som kommer med de forskellige frelses - og domsbuds budskaber til menneskene i trængselstiden. Dette bliver gjort af engle.Åben.14,6-7.

  15.) I 2.Tess.2,3 står der: “Lad ingen dåre jer på nogen måde for først (før Herrens dag) må frafaldet (bortrykkelsen) gr. apostasia komme og syndens menneske (Antikrist) åbenbares, fortabelsens søn.”

  Dette ord som vi har over

sat med “frafaldet” gr.apostasia, kan lige så godt oversættes med “afgang” eller “bortgang”. Dersom vi oversætter det på den måde, bliver betydningen: At før Antikrist han fremtræde, så har “afgangen” eller “bortgangen” eller “bortrykkelsen” af den kristne menighed fundet sted.

  16.) Ved sin genkomst skal Jesus komme tilbage sammen med engle og de troende.Dette betyder at der har fundet en bortrykkelse sted på et tidligere tidspunkt. I det første tilfælde var det Jesus som kom for at hente de troende. Han kom da ikke ned på jorden, men han kom ned i luft himmelen. 1.Tess.4,16.

  Ved sin genkomst kommer Jesus sammen med de hellige og englene. 1.Tess. 3,13. Juda 14. Åben.17,14.

  Ordet “hellig” er et græsk ord “hagios”. Det kan bruges både om engle og om de troende. Ordet bliver aldrig brugt om engle, dersom det ikke direkte er tilknyttet ordet “angeloi”, som er et græsk ord for “engle”. I disse Skriftsteder er det derfor Guds folk der er tale om.

  Jeg vil citere det som Studiebiblen, bind 4. s. 257 siger om dette:

  Udtrykket “med alle sine hellige” kan betyde hans engle, men det kan også være Guds hellige og herliggjorte folk. Ordet “hagioi” bruges om Guds folk, aldrig om engel uden at det er direkte knyttet til “angeloi”. Det er imidlertid klar nok at engle vil være til stede ved Herrens

komme.

  17.) Jesus skal komme og hente den kristne menighed ved den sidste basun. Dette er ikke den sidste af de 7 domsbasuner som er omtalt i Åbenbaringsbogen 8,2-11,18. Det er den sidste af de 3 basuner som bliver blæst, når Jesus kommer for at hente de troende.

  Disse 3 basuner er omtalt i 1.Tess.4,16. , og de er beskrevet som “et bydende råb” som “overengeles røst” og som “Guds basun”. 1.Kor.15,51-52.

  Der er flg. forskelle på disse basuner.:

1. De første 3 basuner er basuner til frelse for Guds folk.
2. De 7 sidste basuner er domsbasuner og indgår i Guds vrede over verden.
3. De 3 første basuner bliver blæst af Gud, en engel og Jesus. De sidste 7 basuner bliver blæst af engle.
4. Ved de første 3 basuner kommer Jesus ned i luft-himmelen.
5. Ved den sidste af de 7 domsbasuner komme Jesus sammen med de hellige og englene for at dømme verden ved Harmagedon.

  Da Paulus skrev om disse 3 basuner i 1.Tess.4,16 og 1.Kor.15,51-52 da var Åbenbaringsbogen endnu ikke skrevet, så han kunne umulig henvise til de basuner som er beskrevet der.

  18.) Ved Jesus komme for den kristne menighed sker der en forvandling, både af de døde og de levende troende. De får det herlighedslegeme, således at de kan følge med Jesus til himmelen.

  Ved Jesus genkomst til Israel hører vi ikke om sådan en forvandling, men vi hører om en opstandelse fra de andre døde.

 19.) Den kristne menigheds bortrykkelse sker meget hurtig. Jesus skal komme ned i luft-himmelen og “snappe bort” den kristne menighed. Det skal ske “i et nu i et øjeblik”. 1.Kor.15,52. 1.Tess.4,17.

  Det ord som her er oversat med “at rykke bort”, er på græsk “harpazo”. Det er brugt 13 gange i N.T. Det betyder både “at rane”, “røve” og “plyndre”, men det betyder også “at rykke bort” eller “at snappe væk”. Det samme ord er brugt om Filip som blev forflyttet fra et sted til et andet. Ap.gr.8,39. og om drengebarnet (Messias) som blev bortrykket til Guds trone. Åben.12,5.

  Når Jesus kommer tilbage for at hente den kristne menighed, vil dette ske både rask og hurtig.

  Når Jesus kommer tilbage til verden for at holde dom over Israel og nationerne, vil dette ske over et længere tidsrum og i forskellige etaper.

  Det er først “ved åbenbarelse af sit komme” 2.Tess.2,8 at han vil ødelægge Antikrist. Se min bog Jesu Genkomst. bind 1.kapitlerne: Jesu genkomst sker i etaper og 3 forskellige græske ord er brugt om Jesu genkomst.

  20.) Der står i Hebr. 11,40 at Gud havde bestemt “noget bedre” for den kristne menighed, således at de troende i gammeltestamentlig tid ikke skulle få del i “en bedre opstandelse” v.35 uden os, dvs. uden at vi skulle være sammen med dem i deres opstandelse. Hebr.11,35 og v.39-40.

  Dette betyder at til trods for at de troende i Tenach var blevet lovet “en bedre opstandelse”, så havde den kristne menighed fået løfte om “enda bedre”.

  Dette som er “bedre” end “en bedre opstandelse” er den kristne menigheds bortrykkelse før trængselstiden.

  Efter at trængselstiden er ovre, skal vi være sammen med Jesus, når han kommer tilbage, for at dømme verden og frelse jøderne, som skal opstå på den sidste dag til en bedre opstandelse. Dette er hvad profeten Daniel taler om. “ og mange af dem (ikke alle), som sover i jordens muld (det er legemet som sover der), skal vågne op, nogle til tidsalderlig liv (de får del i “Riget for Israel”) og nogle til skam og tidsalderlig afsky.”

  Der er 1000 år mellem disse to opstandelser. Den første kaldes bl.a. “livets opstandelse” . Den sidste kaldes bl.a. “dommens opstandelse”. Joh.5,28-29.

  Fra Åbenbaringsbogen 20,5 får vi at vide at der er 1000 år mellem disse to opstandelser.

  Se min bog: Israel og den kristne menighed. s. 231 237.

  21.) Jesus er ikke fuldendt før han har samlet den kristne menighed til sig. Han tillader ikke Antikrist at forhindre at han (Jesus, når sin fuldendelse), ved (med) at han Antikrist kan myrde en stor del af Jesu menighed eller åndelige legeme.

  Dersom Jesus ikke henter sin menighed før trængselstiden, så blev det blot en frelses afdeling med i bortrykkelsen, og det bliver de døde troende.

  Efter Guds ord skal også de levende troende få være med i bortrykkelsen. 1.Tess.4,14-18.

  22.) Når Paulus eller en af de andre nytestamentlige forfattere skrev om Jesu komme for menigheden, så var denne begivenhed aldrig knyttet til selve endetids begivenhederne .

  Jesu genkomst til Israel og Oliebjerget var derimod knyttet til endetids begivenhederne og Guds dom over verden.

  I de mange Skriftsteder som vi har om Jesu komme for den kristne menighed, bliver den aldrig sat i direkte forbindelse med nogle af de eskatologiske hændelser i endens tid. Den er beskrevet som en uafhængig hændelse, som ikke er bundet til selve endetiden.

  Den kristne menigheds bortrykkelse er ikke knyttet til noget spesiell  tegn eller nogen speciel hændelse. Af den grund kan man sige at den hele tiden har været overhængende eller immanent.

  De første troende ventede på Jesu komme. Mange af dem troede desuden at de levede i selve endetiden, og at Antikrists komme ikke var langt borte. Det er flere grunde til at de troede det.:

1. Guds ord fortalte dem at Herren var nær, og at han ville komme både snart og pludselig.
2. P.gr. af de mange forfølgelser troede de at de levede i endens tid.
3. I og med at Antikrist allerede havde åbenbaret sig, så troede de at han snart ville komme tilbage, og at jesus ville bekæmpe ham ved Harmagedon. Se kapitlet: De første troende ventede på Jesu genkomst.

  Jesu komme for menigheden har ikke været lige nær for alle generationer. I dag er vi imidlertid kommet så langt ind i endetiden at Jesus kan komme når som helst for at hente den kristne forsamling hjem til himmelen. Der er ingen frelseshistorisk begivenhed som må opfyldes, før Jesus kan komme. Det betyder at vi kan vente bortrykkelsen når som helst.

  1.Kor.1,7. Fil.3,2. 4,5. 1.Tess.4,16. Tit.2,13.(Det er ikke noget salig håb at blive dræbt i trængselstiden) Heb.9,28. 10,37. Åben.3,11. 22,20.

  Som frelseshistorisk begivenhed har Jesu komme ikke været lige nær for alle generationer.

  Før begivenheden kunne ske, måtte den nye tidsperiode, som er den frie nåde have haft sin tid. Gud er bundet af de tidsperioder som han selv har inddelt i frelseshistorien. Den frie nådes tidsperiode har nu varet i 2000 år.

  Det er helt klar at der har foregået en diskussion mellem de troende i gammel tid, hvorvidt Jesus ville komme tilbage i deres tid, eller om han ville tøve med at komme tilbage.

  Peter tager op denne problemstilling i sit andet brev 3,8-9.

  Når det står i Bibelen at Jesus kommer snart, så betyder det “snart” i betydningen om ikke lang tid og “snart” i betydningen pludselig. Dette gælder både hans komme for den kristne menighed og hans komme til Israel. (i parentes gør vi opmærksom på at Guds ord ikke har taget fejl m.h.t. “tider og stunder”, men det er menneskene som har fejltolket det profetiske ord.)

  Når det gælder Jesu genkomst til Israel, så er det ankomst for at dømme de vantro og oprette “Riget for Israel”. Matt.16,27. 24,27 v. 30. 25,1-2.  Ap.gr.1,11. Juda 14-15. Åben.16,16. 19,11v. 14-15.

  Posttribulisterne hævder at disse to begivenheder skal ske på samme tid. Jesus skal komme ned i luft himmelen og tage den kristne menighed til sig, for derefter næsten med det samme at komme tilbage til jorden sammen med de hellige og englene.

  Denne vurdering gør bortrykkelsen til en parodi, som har en liden betydning.

  De mener at “Jesu Kristi dag” og “Herrens dag” er det samme.

  Dette er ikke rigtig vurdering. Når Jesu Kristi dag er afsluttet, kommer Herrens dag, som er dommens og vredens dag over Guds modstandere.

  23,) Trængselstiden er ikke for de retfærdige. Den er dom over verden og dens synd og ondskab. De retfærdige er gået over fra døden til livet og kommer ikke til dom. Joh.5,24. At der findes retfærdige og troend i trængselstide siger sig selv. men dette angår ikke den kristne menighed, som udtages i tidsintervallet mellem 69. og 70. år-uge for Israel og Jerusalem.

  24.) Den kristne menigheds bortrykkelse bliver kaldt for “forløsningen dag”. Ef.4,30

  25.) Den kristne menighed har sit borgerskab i himlen. Den skal vente på Jesus som frelse.Ved sit komme skal han forvandle vort fornedrelses legeme således at det blive gjort li med hans herlighedslegeme. Fil.3,20-21.

26.) Vi skal vente på Jesus som frelser. Den kristne menigheds bortrykkelse er også kaldt for det salige håb. Tit.2,13.

  Den kristne menigheds salige håb er at vi skal vente på Jesus Messias. Han skal fri os fra trængselstiden. Vi skal ikke vente på Antikrist, Guds vrede og trængselstiden.

  Paulus kalder også menigheden i Tess,2,19  for vort håb eller vor glæde eller vor hæderskrans.

  27.( Vi skal trøste hverandre med det forhold at Jesus vil hente den kristne menighed før Herrens dag.

  Dersom den kristne menighed skal ind i trængselstiden, er der ingen trøst i bortrykkelsen.

Trøst hverandre med disse ord ! 1.Tess.4,18.

  28.) Det forhold at Jesus kan komme når som helst for den kristne menighed, skal føre til at vi venter på Jesus, og at vi skal rense os i vor helliggørelse. 1.Joh.3,2-3.

  29.) Herrens dag, som indeholder hele trængselstiden på 7 år og Jesu genkomst til Israel, er en domstid for både Israel og verden. Den skal ikke ramme den kristne menighed, for den er ikke på jorden når Herrens dag kommer. Når Jesu Kristi dag er afsluttet, kommer herrens dag. 1.Tess.5,2-4.

  30.) Vi må adskille mellem udtrykkene “Kristi dag” og “vor Herre Jesu Kristi dag på den ene side og “Herrens dag” på den anden side. De første udtryk angår Jesu komme for den kristne menighed, medens det sidste udtryk angår Herrens komme til dom over Israel og nationerne.

  Se min bog: Jesu Genkomst, bind 1.kap.: Udtryk som angår Jesu komme for den kristne menighed.

                                          Vi må adskille det som er skrevet til Israel og

                                           det som er skrevet til den kristne menighed.

  Den fejl som både midttribualisterne og posttribulaisterne gør, er at de ikke skiller mellem det som Gud har sagt og lovet til Israel på den ene side og den kristne menighed på den anden side.

  Når vi arbejder med de forskellige tekster i Bibelen, må vi bestandig stille det spørgsmål : til hvem er dette skrevet ? Dette er den specielle side ved Guds ord.

  Dersom vi ikke gør dette, bliver hele Bibelen en gedigen bland sammen, hvor de forskellige udsagn i Bibelen kan komme til at modsige hverandre. Dette kan føre til tvivl og frustration for dem som søger Guds vilje og planer i Bibelen. Men sålede er Bibelen ikke. Den kan ikke modsige sig selv. Hele Bibelen er indblæst af Gud, og den er nyttig til lærdom til overbevisning, til retledning, til optugtelse og duelig til al god gerning. 2.Tim. 3,16-17.

  Ved siden af dette har vi også den generelle side ved Guds ord. Den gælder både Israel og den kristne menighed. Det er de forskellige generelle løfter, som er knyttet til alle troend i de forskellige tidsperioder.

  Når vi studerer den specielle side ved Guds ord. Det gælder både Israel og den kristne menighed. Det er de forskellige generelle løfter, som er knyttet til alle troende i de forskellige tidsperioder.

  Når vi studerer den specielle side ved Guds ord, så må vi adskille mellem 3 grupper mennesker, og det er :

1. Israel.
2. Hedningerne.
3. Den kristne menighed. 1.Kor.10.32.

Når vi skal vurdere de forskellige problemstillinger angående Jesu genkomst og den kristne menighed bortrykkelse, må vi være opmærksomme på flg. forhold:

1. Jesu genkomst var en kendt begivenhed i Tenach. Den havde sammenhæng med Herrens dag, som var en dag til dom, både over Israel og over hedningerne.Dan.7,13. Hos.6,2-3. Joel 2,27.
2. Den kristne menigheds bortrykkelse var ikke gjort kendt i Tenach. Det var en hemmelighed som Paulus fik åbenbaret, og den er udførlig behandlet :1.Tess. 4,13-18. og 1.Kor.15,51-52.
3. De beskrivelser som vi har i de 4 evangelier og den første del af Ap.gr. og Jakobs brev angår derfor ikke den kristne menigheds bortrykkelse, men derimod Jesu genkomst til dom og oprettelsen af “Riget for Israel”.  Dette gælder også Joh.14,1-3. Se kapitlerne: En beskrivelse af Joh.14,1-6 og den jødiske bryllupsfest som peger på Jesu første og andet komme.
4. Den kristne menigheds bortrykkelse angår blot den kristne menighed, som udtages af jøder og hedninger i tidsrummele mellem pinsefestens dag og Jesu komme for menigheden.

  

  Dette får bl.a. flg. konsekvenser for det som står i de paulinske breve mht. Jesu komme.:

                   Det som står: 1.Tess. 4,13-18. 5,1-10. 2.Tess. 1,4-10. 2,1-10.