onsdag den 13. marts 2013

2 indlæg af Oskar Edin Indergaard ref Egon L. Krist.


Forfatter cand. filol. Oskar Edin Indergaard JESU FØRSTE UNDERVISNING
Jesu Genkomst. Bind 5. s.433 flg.

Når vi læser de forskellige Skrifter i N.T. og analyserer indholdet i dem, ser vi at det til tider kan være STORE FORSKELLE, når det gælder det teologiske indhold som de giver udtryk for. Dette betyder ikke at der er uoverensstemmelser i Guds ord. Det betyder at ind holdet og udsagnene angår forskellige troende grupperinger som tilhører de forskellige frelses husholdninger.
I denne vurdering kan det være hensigtsmæssigt at bruge to begreber og det er.

a. JESU FØRSTE UNDERVISNING. "Den første bog jeg skrev Lukas 1.1-3.- Teofilus, om alt det som Jesus BEGYNDTE MED, både at gøre og lære Ap.Gr.1,1.

b. JESU ANDEN UNDERVISNING. "Endnu har jeg MEGET AT SIGE JER, men i kan ikke bære (forstå) det nu, men når han; Sandhedens Ånd kommer, skal han vejlede jer til HELE SANDHEDEN for han skal ikke tale af sig selv, men det som han HØRER, SKAL HAN TALE, og de KOMMENDE TING SKAL HAN FORKYNDE JER. Han skal herliggøre mig, for han skal tage AF MIT OG FORKYNDE JER. Johs.16,13-14.

Jesu første undervisning tog sigte på at give det lære-mæssige grundlag for oprettelsen af riget for Israel. Denne forkyndelse er TO-DELT.

a. Det er Jesu forkyndelse og apostlenes forkyndelse. Den findes i de 4 evangelier og i Apostlenes gerninger 1,1-11,26. i Jakobs brev og i Johannes Åbenbaring 4-20.

b. Det er forkyndelsen i endens tid efter den kristne menigheds bortatomar
Jesu anden undervisning tog sigte på at udtage den kristne menighed. Den begyndte med Paulus forkyndelse og teologi, og den indgår som en PARANTES i rigets forkyndelse. Efter den kristne menigheds bortatomar, bliver tilbudet om den frie nåde tilbagetrukket fra Gud, for dette frelses princip tilhører den kristne menigheds tidsperiode og ikke rigets periode.

JESU FØRSTE UNDERVISNING HAR FLG.KENDETEGN:

a. Jesus lærte at "himlenes rige" var kommet nær.
b. Jesus underviste om dette rige.
c. Jesus helbredte de syge, uddrev de onde ånder fra mennesker, opvakte tre mennesker fra de døde.
d. Jesus døde for al verdens synd.
e. Jesus forkyndte om ende tiden og sin genkomst til Israel.
f. Jesus krævede at jøderne måtte omvende sig, blive døbt til Jesu navn og holde Moseloven,
således som han tolkede den.
g. Jesus krævede at de som ville arve riget for Israel, måtte sælge alt det som de havde
og give det til de fattige.
h. Jesus krævede at jøderne måtte vise barmhjertighed. Den som ikke gjorde det, fik ikke del i himlenes
rige.
i. Jesus krævede at jøderne måtte komme til en personlig tro på ham. Den som ikke gjorde det fik ikke
del i riget for Israel.
j. Jesus krævede at de troende skulle have frugter i deres Guds liv. Den som ikke havde det, fik ikke
del i Guds rige.
k. Jesus pålagde jøderne at de skulle gå ud med evangeliet til hele verden. Dette kommer til udtryk i de
forskellige missionsbefalinger. (Se kapitlet.: De forskellige missionsbefalinger.)
l. Jesus sagde at den som ikke tilgav andre, ikke selv fik tilgivelse. (Se kap.: Jødernes syn på
tilgivelsen)

Rigets forkyndelse tog sigte på at udtage en menighed som skulle styre riget for Israel sammen med Jesus. Det er en menighed som skal have JØDISKE og JORDISKE OPGAVER i det fremtidige Gudsrige. "Da sagde Jesus til dem: I som har fulgt mig, skal i genfødelsen (riget for Israel), når Menneskesønnen sidder på sin trone (i Jerusalem). SIDDE PÅ 12 TRONER og DØMME (styre over) Israels 12 stammer." Mat.19,28.
"Og han sagde til ham: Vel, du gode tjener: fordi du har været tro i det små, skal du råde over 10 BYER." Luk.19,17.

Fra ”Jødernes Konge” bind 2. Kristen Bokproduksjon, Tingvoll:
s.160: Vi lever i dag ikke fuldt ud efter Jesu lære. Vi lever derimod efter det som Paulus lærte.
s.179: Medens Jesus forpligtigede jøderne på sine bud og sine forskrifter, løsrev Paulus sit budskab fra loven, og forkyndte udelukkende frelse ved troen på Jesus.
Læs også: Ap.Gr. 22,17-18 og 21. Rom. 6,17. Gal. 1,11-12. 2,7. 3,2. Ef. 3,1-3 og 8-9. Kol. 1,25-26. 2.Tim. 1,9-10. Tit.1,3.
Det er heller ikke rat at der er forskel på Jesu første forkyndelse p.d.e.s., for disse tager sigte på at give os det lære-mæssige grundlag for 2 forskellige tidsperioder. Jesu første forkyndelse er rigets forkyndelse, medens Jesu anden forkyndelse, således som han gav den til Paulus, er kirkens forkyndelse

DEN MESSIANSKE JØDEDOM OH DEN PAULINDKE LÆRE:
I avisen Dagen har der foregået en debat over to emner i lang tid og temaerne har været:
a) Hvordan skal vi forstå Luthers undervisning om forholdet mellem retfærdiggørelsen og gerningerne.
b) Kan en genfødt troende falde ud af retfærdiggørelsen dersom han lever et dårligt kristenliv.
Debatten har været vigtig, for mange kristne er usikre på alt dette. Debat redaktøren har bedt mig om at komme med en opsummering af mit syn. Dette gør at jeg ikke får anledning til at svare Terje Treidene på hans artikel: ”Svar til Indergaard”
Dette svar kan ses på min internetside: http://home.online.no/~oskaredi.
Hvad som gælder den første problemstilling, så har enten Luther forstået dette at vi ikke kan blande retfærdiggørelsen ind i en troendes vandring, eller så har han ikke forstået dette. Der er fremkommet citater fra Luther som kan bekræfte begge syn.
Hvad som gælder den anden problemstilling, så har undertegnede det syn at en genfødt kristen ikke kan falde ud af sin retfærdiggørelse.
Dette har jeg gjort rede for I mange article. Mine mod-debutante har ment det modsatte med undtagelse af Rolf V.Torp som ikke direkte har udtalt dette, men man kan slutte det af hans indlæg..
Når vi læser N.T, er der 3 frelses budskaber vi må tage stilling til, og det er.
a) Den mosaiske læreform. b) Den messianske læreform som angår riget for Israel: Luk.16,16.
  1. Den paulinske læreform som angår den kristne menighed.
Der er ligheder mellem disse 3 læreformer, men der er også STORE FORSKELLER. Den anden læreform bygger delvis på den første, men også her er der store lære-mæssige forkelligheder. Denne læreform angår Riget for Israel.
Den tredie læreform skiller sig ud fra de to andre I og med at det som vi kalder for loven har fået en anden betydning og pladssering end hos de to først nævnte læreformer. Paulus hans læreform angår den kristne menighed.
Man kan ikke søge I evangelierne efter de jødiske Skrifter I N.T, for at finde den kristne menigheds lære, for de har dette DOBBELTE RETFÆRDIGHEDSBEGREB, hvor der både bliver krævet tro og et perfekt liv af den troende. Paulus udtrykte det på følgende måde: men loven (den jødiske Torah) har ikke noget med troen (den paulinske undervisning) at gøre, men: den som gør det (holder Torahen), skal leve ved den. Gal.3,12.
Efter som jeg ser det, må der jo ske en TOTAL FORANDRING I den almindelige forkyndelse af det teologiske indhold I N.T. Vi må slutte med at sammenblande det genuine jødiske ind I de paulinske skrifter. Vi må få et helt nyt syn på den betingede nåde kontra den frie nåde.
Den som ikke ser og forstår dette, har ikke fordelt Guds ord på en ret måde, men må lastes for det. Læg vinn på at fremstille dig for Gud som en der holder prøve, som en arbejder der ikke har noget at skamme sig over, I det du rettelig lærer sandhedens ord. 2.Tim.2,15.
Jesu vidunderlige åbenbaring til Paulus og os:
1.Kor. 15,51-52. Fil. 3,20. Kolos. 3,4. 1.Tess. 1,10. 3,13. 4,14-18. 5,9-10. Tit. 2,13.

GENGIFTE
Vi har netop haft en længere diskussion i avisen Dagen om den lutherske lære og den frie nåde i den paulinske teologi. Det er tydeligt at der endnu er mange troende som ikke har forstået, at den paulinske nåde i indeværende tidshusholdning er HELT SPECIEL og skiller sig ud fra den messianske teologi, som gælder Riget for Israel. Dette kommer tydelig frem i Kåre Kvernås artikel: ”Vildfarelse”, i Dagen 15/8. Han påstår der at ”den som har brudt ægteskabet og indgået et nyt lever i hor og er faldet ud af nåden”
Vi er enige i at vedkommende ”lever i hor”, men vi er ikke enige i at vedkommende ”er faldet ud af nåden” i betydningen
retfærdiggørelsen. Den som påstår det, har ikke forstået den store frihed som Paulus har givet os i sin lære. Denne frihed skal ikke bruges ”til en lejlighed for kødet” Gal.5,13, men den skal bruges til at tjene hverandre og holde Guds bud.
K.K, henviser til ”syndekatalogerne i 1.Kor.5,11 og 6,9-10. Her står det at ”horkarle” ikke skal arve Guds rige. ”Det er ret , men det er ikke almindelige ”horkarle” der er tale om i disse to kapitler, men det er ”horkarle” som er genfødt og frelst.
Hvad man skal gøre med dem ? Paulus lærer at de skal udvises af menigheden og ”overlades til satan til kødets ødelæggelse således at DERES ÅND KAN BLIVE FRELST på Jesu Kristi dag (bortrykkelsen af den kristne menighed)” 1.Kor.5,5.
”Hor” var et stort problem i menigheden i Korint. Således er det også i vor tid. Menigheden i Korint og menigheden i dag har mange lighedstræk. Disse mennesker, som drev hor, var genfødte troende, men de levede på en dårlig og utilbørlig måde. De skulle blive frelst på Jesu Kristi dag, men de skulle udvises af menigheden således at deres dårlige moral og adfærd ikke skulle smitte over på de andre i menigheden. 1.Kor.5,7.
Disse mennesker kunne ikke falde ud af retfærdiggørelsen, for det er en umulighed i indeværende tidshusholdning, men de faldt ud af de andre typer nåde som vi har. De var dårlige eksempler for andre- det er ikke således en kristen skal leve. Han skal leve så rent som mulig, men om han ikke magter at leve ret, så er vedkommende frelst. (Se min bog: Mattæus Evangeliet. Jesu lære, om de forskellige typer nåde som vi har.)
Dette er ingen opfordring fra min side om at vi skal leve et dårligt kristenliv. Det er heller ikke nogen opfordring til at leve i synd, men det er en UDFORDRING til de troende om at de nu snart må begynde at forstå den paulinske lære om den frie nåde.
K.K. Hævder videre at “al synd som ikke er bekendt og renset bort vil hindre os I løbet”. Det er sandt at vi skal bekæmpe al synd, men vi skal ikke bekende synden, for at få tilgivelse for den, for den har vi allerede I troen på Jesus. Ef.4,32 og Kol.3,13, men vi skal bekende synden for at Den Hellige Ånd skal kunne hjælpe os således at vi lever I den daglige (stadige) helligørelse.
Vi må skille mellem vor position I Jesus Kristus og vort kristen-liv således som vi lever det. Den første er perfekt. Den anden kan være god eller dårlig. Forskelligt for de enkelte troende.
Kære K.K.: Din teologi er ikke ret. Den har ødelagt utrolig meget for kristen-folket op gennem frelseshistorien. Det store spørgsmål for mange lutheranere har været og er: Har jeg bekendt nok synd eller ikke ? Står jeg I nåden I dag ? (Jeg tror at jeg var frelst I går.)

ref: Egon Ladegaard Kristensen
Indsendt af