Forfatter
cand. filol. Oskar Edin Indergaard JESU FØRSTE UNDERVISNING
Jesu
Genkomst. Bind 5. s.433 flg.
Når
vi læser de forskellige Skrifter i N.T. og analyserer indholdet i
dem, ser vi at det til tider kan være STORE FORSKELLE, når det
gælder det teologiske indhold som de giver udtryk for. Dette betyder
ikke at der er uoverensstemmelser i Guds ord. Det betyder at ind
holdet og udsagnene angår forskellige troende grupperinger som
tilhører de forskellige frelses husholdninger.
I
denne vurdering kan det være hensigtsmæssigt at bruge to begreber
og det er.
a.
JESU FØRSTE UNDERVISNING. "Den første bog jeg skrev Lukas
1.1-3.- Teofilus, om alt det som Jesus BEGYNDTE MED, både at gøre
og lære Ap.Gr.1,1.
b.
JESU ANDEN UNDERVISNING. "Endnu har jeg MEGET AT SIGE JER, men i
kan ikke bære (forstå) det nu, men når han; Sandhedens Ånd
kommer, skal han vejlede jer til HELE SANDHEDEN for han skal ikke
tale af sig selv, men det som han HØRER, SKAL HAN TALE, og de
KOMMENDE TING SKAL HAN FORKYNDE JER. Han skal herliggøre mig, for
han skal tage AF MIT OG FORKYNDE JER. Johs.16,13-14.
Jesu
første undervisning tog sigte på at give det lære-mæssige
grundlag for oprettelsen af riget for Israel. Denne forkyndelse er
TO-DELT.
a.
Det er Jesu forkyndelse og apostlenes forkyndelse. Den findes i de 4
evangelier og i Apostlenes gerninger 1,1-11,26. i Jakobs brev og i
Johannes Åbenbaring 4-20.
b.
Det er forkyndelsen i endens tid efter den kristne menigheds
bortatomar
Jesu
anden undervisning tog sigte på at udtage den kristne menighed. Den
begyndte med Paulus forkyndelse og teologi, og den indgår som en
PARANTES i rigets forkyndelse. Efter den kristne menigheds
bortatomar, bliver tilbudet om den frie nåde tilbagetrukket fra Gud,
for dette frelses princip tilhører den kristne menigheds tidsperiode
og ikke rigets periode.
JESU
FØRSTE UNDERVISNING HAR FLG.KENDETEGN:
a.
Jesus lærte at "himlenes rige" var kommet nær.
b.
Jesus underviste om dette rige.
c.
Jesus helbredte de syge, uddrev de onde ånder fra mennesker, opvakte
tre mennesker fra de døde.
d.
Jesus døde for al verdens synd.
e.
Jesus forkyndte om ende tiden og sin genkomst til Israel.
f.
Jesus krævede at jøderne måtte omvende sig, blive døbt til Jesu
navn og holde Moseloven,
således
som han tolkede den.
g.
Jesus krævede at de som ville arve riget for Israel, måtte sælge
alt det som de havde
og
give det til de fattige.
h.
Jesus krævede at jøderne måtte vise barmhjertighed. Den som ikke
gjorde det, fik ikke del i himlenes
rige.
i.
Jesus krævede at jøderne måtte komme til en personlig tro på ham.
Den som ikke gjorde det fik ikke
del
i riget for Israel.
j.
Jesus krævede at de troende skulle have frugter i deres Guds liv.
Den som ikke havde det, fik ikke
del
i Guds rige.
k.
Jesus pålagde jøderne at de skulle gå ud med evangeliet til hele
verden. Dette kommer til udtryk i de
forskellige
missionsbefalinger. (Se kapitlet.: De forskellige
missionsbefalinger.)
l.
Jesus sagde at den som ikke tilgav andre, ikke selv fik tilgivelse.
(Se kap.: Jødernes syn på
tilgivelsen)
Rigets
forkyndelse tog sigte på at udtage en menighed som skulle styre
riget for Israel sammen med Jesus. Det er en menighed som skal have
JØDISKE og JORDISKE OPGAVER i det fremtidige Gudsrige. "Da
sagde Jesus til dem: I som har fulgt mig, skal i genfødelsen (riget
for Israel), når Menneskesønnen sidder på sin trone (i Jerusalem).
SIDDE PÅ 12 TRONER og DØMME (styre over) Israels 12 stammer."
Mat.19,28.
"Og
han sagde til ham: Vel, du gode tjener: fordi du har været tro i det
små, skal du råde over 10 BYER." Luk.19,17.
Fra ”Jødernes
Konge” bind 2. Kristen Bokproduksjon, Tingvoll:
s.160:
Vi lever i dag ikke fuldt ud efter Jesu lære. Vi lever derimod efter
det som Paulus lærte.
s.179:
Medens Jesus forpligtigede jøderne på sine bud og sine forskrifter,
løsrev Paulus sit budskab fra loven, og forkyndte udelukkende frelse
ved troen på Jesus.
Læs
også: Ap.Gr. 22,17-18 og 21. Rom. 6,17. Gal. 1,11-12. 2,7. 3,2. Ef.
3,1-3 og 8-9. Kol. 1,25-26. 2.Tim. 1,9-10. Tit.1,3.
Det
er heller ikke rat at der er forskel på Jesu første forkyndelse
p.d.e.s., for disse tager sigte på at give os det lære-mæssige
grundlag for 2 forskellige tidsperioder. Jesu første forkyndelse er
rigets forkyndelse, medens Jesu anden forkyndelse, således som han
gav den til Paulus, er kirkens forkyndelse
DEN
MESSIANSKE JØDEDOM OH DEN PAULINDKE LÆRE:
I
avisen Dagen har der foregået en debat over to emner i lang tid og
temaerne har været:
a)
Hvordan skal vi forstå Luthers undervisning om forholdet mellem
retfærdiggørelsen og gerningerne.
b)
Kan en genfødt troende falde ud af retfærdiggørelsen dersom han
lever et dårligt kristenliv.
Debatten
har været vigtig, for mange kristne er usikre på alt dette. Debat
redaktøren har bedt mig om at komme med en opsummering af mit syn.
Dette gør at jeg ikke får anledning til at svare Terje Treidene på
hans artikel: ”Svar til Indergaard”
Hvad
som gælder den første problemstilling, så har enten Luther
forstået dette at vi ikke kan blande retfærdiggørelsen ind i en
troendes vandring, eller så har han ikke forstået dette. Der er
fremkommet citater fra Luther som kan bekræfte begge syn.
Hvad som gælder den anden
problemstilling, så har undertegnede det syn at en genfødt kristen
ikke kan falde ud af sin retfærdiggørelse.
Dette har jeg gjort rede for I mange
article. Mine mod-debutante har ment det modsatte med undtagelse af
Rolf V.Torp som ikke direkte har udtalt dette, men man kan slutte det
af hans indlæg..
Når vi læser N.T, er der 3 frelses
budskaber vi må tage stilling til, og det er.
a) Den mosaiske læreform. b) Den
messianske læreform som angår riget for Israel: Luk.16,16.
- Den paulinske læreform som angår den kristne menighed.
Der er ligheder mellem disse 3
læreformer, men der er også STORE FORSKELLER. Den anden læreform
bygger delvis på den første, men også her er der store
lære-mæssige forkelligheder. Denne læreform angår Riget for
Israel.
Den tredie læreform skiller sig ud
fra de to andre I og med at det som vi kalder for loven har fået en
anden betydning og pladssering end hos de to først nævnte
læreformer. Paulus hans læreform angår den kristne menighed.
Man kan ikke søge I evangelierne
efter de jødiske Skrifter I N.T, for at finde den kristne menigheds
lære, for de har dette DOBBELTE RETFÆRDIGHEDSBEGREB, hvor der både
bliver krævet tro og et perfekt liv af den troende. Paulus udtrykte
det på følgende måde: men loven (den jødiske Torah) har ikke
noget med troen (den paulinske undervisning) at gøre, men: den som
gør det (holder Torahen), skal leve ved den. Gal.3,12.
Efter som jeg ser det, må der jo
ske en TOTAL FORANDRING I den almindelige forkyndelse af det
teologiske indhold I N.T. Vi må slutte med at sammenblande det
genuine jødiske ind I de paulinske skrifter. Vi må få et helt nyt
syn på den betingede nåde kontra den frie nåde.
Den som ikke ser og forstår dette,
har ikke fordelt Guds ord på en ret måde, men må lastes for det.
Læg vinn på at fremstille dig for Gud som en der holder prøve,
som en arbejder der ikke har noget at skamme sig over, I det du
rettelig lærer sandhedens ord. 2.Tim.2,15.
Jesu vidunderlige åbenbaring til Paulus og os:
1.Kor. 15,51-52.
Fil. 3,20. Kolos. 3,4. 1.Tess. 1,10. 3,13. 4,14-18. 5,9-10. Tit.
2,13.
www.denpaulinskegruppe.blogspot.com
6630 Tingvoll den 18/8.2011.
http://home.online.no/~oskaredi/index.htm
GENGIFTE
Vi
har netop haft en længere diskussion i avisen Dagen om den lutherske
lære og den frie nåde i den paulinske teologi. Det er tydeligt at
der endnu er mange troende som ikke har forstået, at den paulinske
nåde i indeværende tidshusholdning er HELT SPECIEL og skiller sig
ud fra den messianske teologi, som gælder Riget for Israel. Dette
kommer tydelig frem i Kåre Kvernås artikel: ”Vildfarelse”, i
Dagen 15/8. Han påstår der at ”den som har brudt ægteskabet og
indgået et nyt lever i hor og er faldet ud af nåden”
Vi
er enige i at vedkommende ”lever i hor”, men vi er ikke enige i
at vedkommende ”er faldet ud af nåden” i betydningen
retfærdiggørelsen.
Den som påstår det, har ikke forstået den store frihed som Paulus
har givet os i sin lære. Denne frihed skal ikke bruges ”til en
lejlighed for kødet” Gal.5,13, men den skal bruges til at tjene
hverandre og holde Guds bud.
K.K,
henviser til ”syndekatalogerne i 1.Kor.5,11 og 6,9-10. Her står
det at ”horkarle” ikke skal arve Guds rige. ”Det er ret , men
det er ikke almindelige ”horkarle” der er tale om i disse to
kapitler, men det er ”horkarle” som er genfødt og frelst.
Hvad
man skal gøre med dem ? Paulus lærer at de skal udvises af
menigheden og ”overlades til satan til kødets ødelæggelse
således at DERES ÅND KAN BLIVE FRELST på Jesu Kristi dag
(bortrykkelsen af den kristne menighed)” 1.Kor.5,5.
”Hor”
var et stort problem i menigheden i Korint. Således er det også i
vor tid. Menigheden i Korint og menigheden i dag har mange
lighedstræk. Disse mennesker, som drev hor, var genfødte troende,
men de levede på en dårlig og utilbørlig måde. De skulle blive
frelst på Jesu Kristi dag, men de skulle udvises af menigheden
således at deres dårlige moral og adfærd ikke skulle smitte over
på de andre i menigheden. 1.Kor.5,7.
Disse
mennesker kunne ikke falde ud af retfærdiggørelsen, for det er en
umulighed i indeværende tidshusholdning, men de faldt ud af de andre
typer nåde som vi har. De var dårlige eksempler for andre- det er
ikke således en kristen skal leve. Han skal leve så rent som mulig,
men om han ikke magter at leve ret, så er
vedkommende frelst. (Se min bog: Mattæus Evangeliet. Jesu lære, om
de forskellige typer nåde som vi har.)
Dette
er ingen opfordring fra min side om at vi skal leve et dårligt
kristenliv. Det er heller ikke nogen opfordring til at leve i synd,
men det er en UDFORDRING til de troende om at de nu
snart må begynde at forstå den paulinske lære om den frie nåde.
K.K. Hævder videre at “al synd
som ikke er bekendt og renset bort vil hindre os I løbet”. Det er
sandt at vi skal bekæmpe al synd, men vi skal ikke bekende synden,
for at få tilgivelse for den, for den har vi allerede I troen på
Jesus. Ef.4,32 og Kol.3,13, men vi skal bekende synden for at Den
Hellige Ånd skal kunne hjælpe os således at vi lever I den daglige
(stadige) helligørelse.
Vi må skille mellem vor position I
Jesus Kristus og vort kristen-liv således som vi lever det. Den
første er perfekt. Den anden kan være god eller dårlig.
Forskelligt for de enkelte troende.
Kære K.K.: Din teologi er ikke ret.
Den har ødelagt utrolig meget for kristen-folket op gennem
frelseshistorien. Det store spørgsmål for mange lutheranere har
været og er: Har jeg bekendt nok synd eller ikke ? Står jeg I nåden
I dag ? (Jeg tror at jeg var frelst I går.)
ref: Egon Ladegaard Kristensen