Åbenbaringen 14. Den 7. parentes: Jesu Genkom 3

Jesu Genkomst, bind 3, s. 278. Bibel-forkynder, Oskar Edin Indergaard. ÅBENBARING 14.
DEN SYVENDE PARANTES.:
Samtlige vers i Åbenbaringen 14, indeholder den 7. Parentes. Det vil sige at den beskriver forhold og begivenheder som endnu ikke har fundet sted, men som vil ske i fremtiden. Noget af dette vil ske i den nære fremtid, noget vil ske ved slutningen af den store trængsel og noget vil ske i 1000 års-riget.
Vi har flg. begivenheder i denne parentes:

1. Jesus og de 144000 beseglede på Sions bjerg i Jerusalem. Dette vil ske i 1000 års-riget.
2. Engelen med det tidsallerlige evangelium. Dette vil ske hen imod slutningen af den store trængsel. 14,6-7.
3. Babylons fald. Dette gælder den store by Babylon, som i ende historisk betydning er Rom. Dette vil ske i slutningen af trængselstiden. Byen bliver ødelagt af Antikrist og de 10 konger. 14,8.
4. Dommen over dem som tilbeder Antikrist og tager Antikrists mærke. Dette er en advarsel til alle som tager dette mærke. De skal pines i tidsaldernes tidsaldre (i al evighed, 14,12-13.)
5. Kornhøsten Åb. 14,14-16. Dette er en dobbelt indsamling. Det gælder indsamlingen af de troende jøder og hedninger til Israel, og det gælder indsamlingen af de vantro. Begge grupper skal dømmes foran Jesu domstol i Jerusalem. Mat. 25,14-46.
6. Vinhøsten. Åb. 14,17-20. Dette er en skildring af indsamlingen af hedningenationerne til Israel og slaget ved Harmagedon.
   

DE SOM HAR SEJRET OVER ANTIKRISTEN DEN OTTENDE PARANTES. Side 321-. Åb. 15,1-4.
Åbenbarings bogens 15, kapitel er en indledning til de 7 vredesskåle. Versene 1-4 er en parentetisk beskrivelse af noget som endnu ikke har sket. Disse vers beskriver både de 7 engles fremtræden, som havde de 7 sidste plager, og martyrerne fra hele trængselstiden. De stod ved glashavet og sang.
De 7 vredesskåle skal fuldbyrdes i løbet af den store trængsel. Når dette er gjort, er GUDS VREDE FULDENDT, v 1.
Dette betyder at det ikke bare er den store trængsel som tilhører det som går under Guds vrede, men at hele trængselstiden på 7 år er en straf fra Gud over menneskeene.
Ved siden af at Johannes så de 7 engle som havde de 7 sidste plager, v 2, så han også martyrerne fra hele trængselstiden. De stod ve eller på glas havet i himmelen, som var blandet med ild, v. 2.
Glashavet står for Guds planer, og at det var blandet med ild betyder at Guds planer var blandet med hans vrede. For martyrerne var ingen ting skjult. De kendte til Guds planer med verden og verdensmenneskeene.
Disse martyrer bestod af både jøder og hedninger. De spillede på harper , og de sang 3 sange, som var:

a Moses sang.

B Lammets sang.

C Sin egen sang.

Moses sang kender vi fra 2.Mos . 15,1-18. Det er en gedigen hyldest til Gud fordi han befriede jøderne fra Ægypten og førte dem trygt gennem Det røde Hav.
Vi kender ikke indholdet i Lammets sang. Det er sandsynligvis den sang som blev sunget af de samme martyrer, og som er beskrevet i Åb. 14,2-3. Denne sang kunne ingen lære uden de 144 000 beseglede af Israel 12 stammer. Det var en ny sang med et helt nyt indhold. Det var en gedigen ære til Jesus som havde ført dem trygt gennem alle lidelserne og frem til himmelen, til trods for at de havde måttet give deres liv i den store trængsel. De var nu i himmelen og havde glemt alle de bekymringer som de havde gennemlevet. Nu stod bare glæden tilbage for dem. Disse mennesker havde fået erfaret at det er sandt det som Paulus siger i Rom. 8,18, hvor der står: For jeg holder for at den nærværende tids lidelser er intet at regne mod den herlighed som skal åbenbares på os.
Ved siden af disse to sange, sang de også deres egen sang. Den referer i Åb. 15,3-4, og vi skal gengive flg. hovedindhold i den:

a Store og underfulde er Guds gerninger.

B Herren er almægtig.

C Herrens veje er retfærdige og sande.

D Herren er folkenes konge.

E Menneskeene skal frygte og ære Herrens navn.

F Herren alene er Hellig.

G Alle folkene skal komme og tilbede for Herrens åsyn.

H Herrens retfærdige domme er blevet åbenbaret.

Når vi ser på denne sang, lægger vi hurtigt mærke til at den har et Gammeltestamentlig præg, indhold og budskab. Dette betyder at den kristne menigheds tidsperiode er forbi, og at frelseshistorien er gået ind i en jødisk periode, der er en del af de Gammeltestamentlige styrings og frelses principperne der skal kommer frem igen. Mange af disse principper, som er nævnt ovenfor, angår Jesu styre i 1000 års-riget.
Vi skal i det flg. citere en del centrale Bibelvers fra G.T. som angår disse forhold som vi har nævnt ovenfor:

1. Salme 86,10: For du er stor, og den som gør undergerninger, du alene er Gud.. Salme 126,2: Da fyldtes vor mund med latter, og vor tunge med jubel, da sagde de blandt hedninger: Store ting har Herren gjort mod disse (jøderne).
2. 1.Mos . 35,11: Og Gud sagde til ham: jeg er Gud, den almægtige, vær frugtbar og bliv talrig! Et folk, ja en mængde med folkeslag skal stamme fra dig, og konger skal udgå fra dine lænder. Salme 91,1: Den som sidder i den Højestes skjul, som bor i den Almægtiges skygge. Es. 13,6: Skrig og jamre jer! For Herrens dag er nær, den kommer som en ødelæggelse fra den Almægtige.
3. Salme 111,3: Højhed og herlighed er hans gerninger, og hans retfærdighed står fast for altid. Salme 111,7: Hans hænders gerning er sandhed og trofasthed, alle hans bud er trofaste. Salme 145,17: Herren er retfærdig i alle sine veje og miskundelig i alle sine gerninger.
4. Salme 2.6.: Og jeg har dog indsat min konge på Sion, mit hellige bjerg. Salme 47,8-10.: For Gud er al jordens konge, syng en sang som gør vis! Gud er konge over folkene. Gud har sat sig på sin hellige trone. Folkenes fyrster samler sig med Abrahams Gods folk, for jordens skjold hører Gud til, han er såre ophøjet. Salme 72,11.: Alle kongerne skal falde ned for ham, alle hedningerne skal tjene ham. Salme 89,28.: Og jeg vil gøre ham (Messias) til den førstefødte, til den højeste blandt kongerne på jorden.
5. Samle 64,10.: Og alle mennesker frygter og forkynder Guds gerning og de forstår hans værk. Salme 86,9.: Alle hedninger, som du har skabt, skal komme og tilbede for dit åsyn, Herre, og ære dit navn. Salme 128,1.: Lyksalig er hver den som frygter Herren, som vandrer på hans veje. Salme 147,11.: Herren har behag i dem som frygter ham, som venter på hans miskundhed. Es. 25,3.: Derfor skal et stærkt folk ære dig,, frygter dig alle grumme hedninger stad.
6. Salme 22,4.: Og du er dog hellig, du som troner over Israels lovsange. Same 89,19.: For Herren er vort skjold, og Israels hellige vor konge. Salme 99,3.: De skal prise dit navn, det store og forfærdelige, hellig er han. Es. 6,3.: Og den ene (Seraf) råbte til den anden og sagde: Hellig, hellig, hellig er Herren, hærskarernes Gud, al jorden er fuld af hans herlighed. g) Salme 22,28.: Alle jordens ender skal komme det i hu og vende om til Herren, og alle folkenes slægter skal tilbede for dit åsyn. Salme 65,3.: Du som hører bønner, til dig kommer alt kød. Salme 66,4.: Al jorden skal tilbede dig og lovsynger dig, de skal lovsynger dit navn. Sela. Salme 86,29. Alle hedninger, som du har skabt, skal komme og tilbede for dit åsyn, Herre, og ære dit navn.. Es. 66,23.: Og det skal ske: Nymåne efter nymåne og sabbat efter sabbat skal alt kød komme og tilbede for mit åsyn, siger Herren.
7. Salme 9,9.: Og han dømmer jorderige med retfærdighed, han udviser dom over folkene med retsvished. Salme 96,10.: Sig blandt hedningerne: Herren er blevet konge, og jorderige står fast, det rokkes ikke, han dømmer folkene med retsvished. Es. 2,4.: Og han skal dømme mellem hedningefolkene og skifte ret for mange folkeslag.
   

INDSAMLINGEN AF KONGERNE OVER HELE JORDEN. DEN NIENDE PARANTES. Åb. 16,13-16.
Mellem den sjette og den syvende vredesskål får vi en parentetisk vision, som beskriver selv indsamlingen af kongerne over hele jorden. Når der udgår 3 djævle ånder fra både Satan; Antikrists og Den falske profets mund, er det det samme som at der kom en "ond pust" ud af deres mund eller en "ond ånde" ud af deres mund. De puster ud deres indflydelse over kongerne på jorden, noget som forårsager at de gå til angreb på Israel.
De onde ånder lignede frøer, v.13. Frøerne symboliserer flg. forhold:

1. De symboliserer plagerne ifm. jødernes udvandring fra Ægypten i gammel tid, det var en af de plager som Gud sendte ægypterne: 2.Mos. 8,5-6 Salme 78,25. Salme 105,3.
2. Frøerne bliver betragtet som urene dyr. De symboliserer derfor uren indflydelse: 3.Mos. 11,12.
3. Frøerne er kendt for deres uendelige kværkning. Lyden af denne kværkning symboliserer ond og uren tale, som fører menneskeene ind i Guds vrede og dom.
   

De 3 urene onde ånder skulle samle alle kongerne over hele jorden til "krig på Guds, den almægtiges, store dag."
Dette er det samme som slaget ved Harmagedon, som skal udkæmpes mellem Jesus og englene q.e.d. og Satan og hans hære p.v.a. Det er det samme som "Herrens dag."
På samme måde som kongerne fra Østen går til angreb på Antikrist og det romerske verdens rige, skal også de øvrige konger GØRE DET. Medens kongerne fra Østen vil angribe Israel fra øst, vil de øvrige konger sætte ind deres hovedangreb fra nord. Gud vil samle dem på et sted som på hebraisk kaldes Harmagedon, v. 16. Harmagedon bliver samlingssted for disse enorme hærmasser bare kongerne fra Østen har 200 millioner soldater. Harmagedon bliver udgangspunktet for headningernes sidste angreb på Jerusalem, før 1000 års-riget kommer.
Når Antikrist får høre om disse to fjendtlige hære, som er på vej til Israel, drager han ud i stor raseri, for at ødelægge disse hære, men de forener sig og går til angreb på Jerusalem. Til trods for dette sender Gud en rædsel over dem, således at de begynder at kæmpe mod hverandre. Både Antikrist og de fjendtlige soldater og hærene bliver tilintetgjort af Jesus og hans hære.: Daniel. 11,44-45. Sakarias 14,12-13. Åb. 19,19-21.
Selve navnet Harmagedon kommer af navnet Meggido, som betyder "Meggidos fjeld." Meggido var en lille kanaanæisk by. Den var bygget på et højdedrag. Den lå i det sydlige Galilæa på grænsen mellem Karmel og Jesreel sletten. Fra dette bjerg kan man se ud over hele den store Jizreel sletten og lige til Bosra i Edom. Den ligger ca. 40 km. syd for Dødehavet. Dette er ca. 30 mil
Ordet Megiddo har også sammenhæng med ord som betyder "skarp metalspids", "tropper" og verberne "at nedhukke", "sønderbryde" eller "at tilintetgøre". I den betydning betyder Megiddo "det bjerg eller fjeld hvor troppene bliver hugget ned, sønderbrudt og tilintetgjort."
Dette betyder at det sidste gigantiske slag skal strække sig fra Meggidos bjerg, over hele Jizreel sletten til Jerusalem og videre lige til Bosra. I hele dette område skal der ligge døde soldater så tæt at deres blod når op til bidslet af hestene, som også ligger døde ud over området.
Slaget ved Harmagedon bliver også kaldt for GUDS STORE MÅLTID: Åb. 19,17-19. Esek. 39,17.
Megiddo havde stor strategisk betydning i oldtiden. Den som havde kontrollen over denne by, kunne kontrollere vejen fra Syrien i nord og til Middelhavet i vest og til Ægypten.
På grund af byens strategiske betydning fik kong Salomo forstærket murene i byen, og han havde sine soldater der. Byen blev ødelagt mod slutningen af Perser tiden. Romerne grundlagde også en militærbase ved siden af byen.
Der har stået flere slag ved denne by. Til og med kejser Napoleon har vundet et slag ved denne by, og i 1917 vandt den britiske general Allenby er afgørende slag over tyrkerne her. Dette gav Briterne herredømmet over Israel.
Side 439-.
DOMMEN OVER BYEN ROM. DEN TREDIE RETROSPEKTIVE BESKRIVELSE.
Åb. 18,1-3, er den tredie retrospektive beskrivelse som vi har I Åbenbaringsbogen. Den beskriver byen Roms fald på et tidligere tidspunkt end det skal ske. Selve ødelæggelsen finder sted fra v. 6-24.
Medens kap. 17, bl.a. beskriver Antikristens ødelæggelse af den store skøge, som uden tvivl er den romersk katolske kirke, og hendes mange døtre, så beskriver Åb. 18 ødelæggelsen af selve byen Rom og det økonomiske system som byen repræsenterer. Byen har været centrum i skøge-kirken og er fortsat et centrum i verdenshandelen.
Byen Rom bliver dømt fordi den har ladet sig influere af skøge-kirken, og fordi den har været centrum for en verdenshandel som har udnyttet menneskeene. Byen Rom vil både blive et religiøst og et finansielt centrum i verden i endens tid.
Den såkaldte Rom-traktat, som er grundloven i EF, vil være det teoretiske grundlag for Roms betydningsfulde stilling som verdens hovedstad i endens tid.
DEN SIDSTE ADVARSEL.
Åb. 18,4-5: Guds folk, som er de troende, bliver bedt om at forlade byen Rom og det religiøse og økonomiske system som det repræsenterer, for det skal ødelægges. Dersom de ikke gør det, vil de få del i den straf som skal ramme byen og de hedenske systemer som byen repræsenterer.
Dette betyder også at Guds folk skal leve i renhed og helliggørelse, for snart kommer Jesus. Han skal ikke bare dømme verden, men han skal også bedømme hver troendes liv.
Vi har flere eksempler, både fra Bibelen og ellers fra andre kilder, at Guds folk blev advaret på forhånd, således at de kunne forlade byen eller et område, som skulle blive ødelagt ifm. Guds straf.
Dette skete med Lot og hans familie ifm. Guds dom over Sodoma og Gomorra: 1.Mos. 19,16-17. Det samme skete også ifm. Jerusalems ødelæggelse i år 70 e. Kristus. Som følge af at der blev pause i kamphandlingerne om byen, lykkedes det de troende i Jerusalem at slippe bort fra byen.
De drog til Pella, hvor de slog sig ned, og undslap på denne måde den dom, som Gud lod ramme Jerusalem.
Det samme vil ske ifm. at Antikrist invaderer Jerusalem i den store trængsel. De troende jøder har allerede fået besked af Jesus, om at de må rømme ud af byen, for at de ikke skal få del i de forfølgelser mod dem som Antikrist vil sætte i gang. De kommer til at flygte op i fjeldene og ud i ørkenen. Vi regner med at mange af dem kommer til at opholde sig i byen Petra: Mat. 24,15-21.
DOMMEN OVER BYEN ROM OG VERDENSHANDELEN.
Åb. 18,6-8: Byen Rom og det religiøse og økonomiske system, som den repræsenterer, bliver dømt for to forhold. Det er for det første fordi byen har ophøjet sig og levet i vellevned og udnyttede andre folk og nationer. Dette gælder både den abstrakte luksus som paven og kejseren har omgivet sig med i fortid, nutid og fremtid.
For det andet bliver byen ødelagt på grund af dens hovmod og stolthed. Den tror at den er dronning, og at den bestandig skal have sin ledende position. På samme måde som Babylon i gammel tid blev ødelagt, skal Gud ødelægge byen ved at sende ild mod den.
Straffen som den skal lide, skal være dobbelt. Dette doms grundlag refererer sig til jødisk lov, hvor den som er ansvarlig for tab eller skade, måtte betale det dobbelte igen: 2.Mos. 22,9.
HVAD LIGGER I BENÆVNELSEN "BABYLON" I ÅBENBARINGSBOGEN.
Jesu Genkomst, bind 3, s.451-
Det har op igennem fortolkningshistorien været flere tolkninger af hvad som ligger i benævnelsen Babylon, således som den bliver brugt i Bibelen. Jeg vil i det følgende referere til det som Studiebiblen, bind 4,s .911-931 siger om dette.

1. En del Bibel-forskere som Bullinger og Seiss mener at dette betyder at Babylon i Irak skal spille en ledende rolle i endetids begivenhederne og igen få den betydning denne by havde i oldtiden med henblik på religion, politik og handel.
   

En konsekvens af denne tolkning bliver da at Babylon i Irak skal genopbygges, at Irak skal blive en stormagt i endetiden og at alle profetiske udsagn i G.T. og N.T., hvor ordet Babylon er brugt, går på enten Babylon eller det moderne Irak. (se min bog: Jesu Genkomst, bind 1:,kap: Det gamle Babylon skal bygges op igen.)

1. En del Bibel-tolkere som Zundel, Herder og Hartwig mener at Babylon er et dækkenavn på Jerusalem. De begrunder dette med det forhold at Jerusalem i Åb. 11,8 bliver beskrevet som "den store by", som "i åndelig mening kaldes Sodoma og Ægypten.."": Åb. 11,8.
2. De aller fleste Bibel-tolkere mener at Babylon i endens tid er en beskrivelse af Rom. Dette gælder både kirkefædrene som Tertullian, Hironymus, Ambrosius, Ecumenius, Augustin og Eusebius, romersk katolsk Bibel-forskere som Beda, Thomas Aqiuinas, Someron, Bellarmine, Lapide, Ribera og flere protestantiske forskere.
   

Barnes siger at "alle respekterede tolkere er enige i at det refererer til Rom, enten det hedenske, kristne eller pavelige Rom."
Til trods for at der er stor enighed blandt Bibel-tolkere om at Babylon refererer sig til Rom, så bliver det store spørgsmål om det er det verdslige og kejserlige Rom det drejer sig om, eller om det gælder det pavelige Rom.
Der er 3 hovedtolkninger som mener at det drejer sig om det kejserlige Rom, og det er :

1. DEN KATOLSKE TOLKNING. Denne tolkning kan spores tilbage til kirkefædrene og blev ført videre af den romersk katolske kirke i middelalderen. Larmine begrunder dette på flg. måde: "Johannes i Åbenbaringsbogen kalder Rom for Babylon, for der var ingen anden by på hans tid som regerede over jordens konger."
   

Bosset siger flg. om dette: "kendetegnene er så sikre, at det er let at finde Rom under Babylons billede."

Burg siger flg. om dette: "Billedet af en skøge som sidder over de mange vande, og som gjorde hele jorden drukken ved sit guldbæger, er taget fra Jerm.57,7,13, hvor han fremstiller det babylonske rige. Profeten Nahum bruger et lignende billede om Nineve, 3,4. Johannes anvender det på det hedenske Rom.

2. DEN TIDSHISTORISKE TOLKNING, Denne tolkning er nærmest at betragte som en moderne, liberal
   

Bearbejdelse af den katolske opfattelse. For denne fortolkningsmodel, er det som fortælles om skøgen Babylon, skildringer om forhold og begivenheder i det gamle kejserlige Rom. Disse forestillinger er opblandet med Gammeltestamentlige forestillinger. Udsagnene om skøgen Babylon drejer sig ikke om profetier som skal gå i opfyldelse i fremtiden, men de peger frem mod Roms ødelæggelse.

3. DEN SPIRIATUALISERENDE TOLKNING. Den mener at de profetiske udsagn om den store skøge tager udgangspunkt i det kejserlige rom. Dette viser os skøgen på et givet tidspunkt.
   

Skøgen vil være den samme til enhver tid. Babylon står for verdslighed og alt det som drager menneskeene bort fra Gud.

Henriksen giver udtryk for dette syn på flg. måde:

"Babylon set på denne måde er fortidig, nutid og fremtidig. Babylon er meget nær forbundet med dyret... Vi konkluderer da med at også skøgen repræsenterer verden som centrum for antikristelig forfølgelse på ethvert tidspunkt af historien. At skøgen , Babylon, var nærværende i en form eller legemliggørelse til Rom i Johannes` egen tid. Her er der klart reference til Rom." Morria siger flg. om dette: "I Johannes` egen tid står dette for Rom. Men i endetiden er det mennesket i organiseret samfund.

Det som kendetegner disse tre tolkningsmåder er det forhold at de lægger det kejserlige Rom i antikken til grund for deres tolkning. De betragter Babylon som et billede på verdslighed og frafald til enhver tid. I modsætning til disse tre tolkningsmodeller står den protestantiske kirkehistoriske og det eskatologiske syn, som mener at Babylon står for det pavelige Rom og for frafald fra kristendom.

4. DEN PROTESTANTISKE KIRKEHISTORISKE TOLKNING. Den hævder at man må forsøge at indordne hele kirkehistorien i det mønster som Åbenbaringsbogen beskriver.. Paven blev anset for at være Antikrist, og pavedømmet var den store skøge. Både reformationens forløbere som Wickliff og Johan Hus og reformatorerne selv, som Luther, Melanchton, Calvin, Zwingli, John Knox og Tyndale, havde dette syn. Det er til og med taget med i Schmalkadiske artikler, s. 314 ,at paven er Antikrist.
5. DEN ESKATALOGISKE TOLKNING. Den benytter både det kejserlige og det pavelige Rom som baggrund for de fremtidige udsagn om Babylon og den store skøge. Endetidens Babylon bliver derfor et verdensomspændende religiøst politisk system som omfatter al falsk religion. Nogen vil hævde at dette vil ske under paven. Udsagnene om dyret og den store skøge angår endetiden.
   

Når vi studerer Bibelen og Åbenbaringsbogen, er der ikke tvivl om at den eskatologiske tolkning er den rigtige. I Åbenbaringsbogen er begrebet "Babylon" brugt om følgende fire forhold:

1. Det er brugt om DEN ROMERSK KATOLSKE KIRKE, som uden tvivl er den store skøge og mor til de andre skøger. Som vi ved, og som vi har dokumenteret ovenfor i flere kapitler, har den romersk katolske kirke taget op i sit religiøse system og ført videre læresætningerne og traditionerne til det religiøse system som blev udarbejdet i det gamle Babylon. På denne måde repræsenterer den romersk katolske kirke al falsk religion i verden. Pave-kirken søger videre kontakt med de falske religioner i verden, og paven hævder at de som udøver disse, også får del i frelsen.
2. ANTIKRISTEN hører også med i det som går under begrebet "Babylon", for han har et intimt samarbejde med den store skøge i store dele af trængselstiden. Den romersk katolske kirke kontrollerer Antikrist, som i slutningen af trængselstiden river sig løs fra den romersk katolske kirkes kontrol og indflydelse, og ødelægger den. Den romerske kejsermagt vil sejre over den romersk katolske kirke.
   

At der her er tale om det moderne Rom, viser beliggenheden til den store skøge. Den er bygget på 7 fjelde.

Disse fjelde er: Capitolium, Platinium, Qurinalis, Viminalis, Esqulinus og Caelinus. Dette kan ikke være en

Beskrivelse af det gamle Babylon. Den var ikke bygget på 7 fjelde, men den lå derimod på Sinear sletten, mellem floderne Eufrat og Tigris.

I og med at den store skøges by på en speciel måde er Rom, er det dermed bevist at den romerske katolske

er centrum i skøge-kirken.

3. Endvidere er Babylon et POLITISK SYSTEM, som har herredømme over hele verden. Ved siden af at den Romersk-katolske kirke er en religiøs stormagt, som har ca. 900 millioner tilhængere, repræsenterer den også en verdslig stat, Vartikan staten. Den romersk katolske kirke udøver sin politiske magt både gennem sin religion og gennem almindelige politiske kanaler. Den romersk katolske kirke udgør i vor tid DEN STØRSTE POLITISKE MAGTFAKTOR som vi har, og kongerne på jorden er allerede i dag bange for den indflydelse som den har. Denne vil bare øge i den tid som kommer.
   

4. Babylon er et ØKONOMISK SYSTEM, som vil indeslutte hele verden. Den romersk-katolske kirke er også i dag
   

En betydelig økonomisk faktor, som besidder værdier af mere end 12 026 040 000 dollar. Eftersom EF stadig udvider sig til at gælde flere stater, vil både det og den romersk-katolske kirke øge sin handelsvirksomhed og sin rigdom på bekostning af andre stater i verden. (Se min bog Jesu Genkomst,bind,1.s.319-331, hvor jeg skriver mere om den romersk katolske kirke.)

5. Selve byen Rom bliver også betegnet som "Babylon": Åb. 18,10
   

www.denpaulinskegruppe.blogspot.com