Belysninger
af Bibelforkynder og , Forfatter Oskar Edin Indergaard, ”Jesu
Genkomst”, bind 5, s. 190-.
BEGREBENE "PLEROMA", "KARIOS",
SYNTELEIA" og "TELOS".Når tiden eller tidsalderen er
fyldt med det indhold som den flg. det profetiske ord, skal have, får
vi tidsalderens eller tidsperiodens ende, og vi får en ny periode.
"men da TIDENS FYLDE (ved afslutningen af lovens tidsperiode)
(gr. pleroma tu kronu) kom, udsendte Gud sin Søn, født af en
kvinde, født under loven." Gal. 4,4.
"idet
han kundgjorde os sin viljes hemmelighed efter sit frie råd, som han
fastsatte hos sig selv, om en husholdning i TIDENS FYLDE (gr.
pleromatos ton kairon): At han ville samle alt i et i Kristus, både
de som er i himmelen og de som er på jorden." Ef. 1,9-10.
Hvad
som gælder det græske ord "pleroma", som vi oversætter
med "fylde", går dette både på "TID", "ANTAL"
og "KVALITET". Det er ikke bare det at en bestemt tid er
kommet, eller at et bestemt antal er kommet ind, men tiden og dens
indhold må også være af en bestemt kvalitet. "men da TIDENS
FYLDE (gr. pleroma tu kronu) kom, udsendte Gud sin Søn, født af en
kvinde født under loven." Gal. 4,4.
"For
jeg vil ikke brødre, at i skal være uvidende om denne hemmelighed –
for at i ikke skal synes jer selv kloge – at forhærdelsen delvis
er kommet over Israel, indtil FYLDEN AF HEDNINGERNE (gr. pleroma ton
ethnon) er kommet ind." Rom. 11,25.
"om
en husholdning i TIDENS FYLDE (gr. pleromatos ton karion) at han
ville samle alt i Kristus, både de som er i himlene og de som er på
jorden." Ef. 1,10.
"og
kende Kristi kærlighed, som overgår al kundskab, for at i kan
fyldes til AL GUDS FYLDE (gr.to pleroma tu theos)."
"for
det var Guds vilje at HELE HANS FYLDE (gr. pan to pleroma) skulle
tage bolig i ham." Kol. 1,19.
Tidens
kvalitet udtrykkes også ved det græske adjektiv "karios".
Det bliver oversat i vore Bibler med både "stunder" og
"tider". Det kan også i en del tilfælder oversættes med
"tidspunkter". "Så fat da et andet sind (anger) og
vend om, for at jeres synder må blive udslettet, så HUSVALELSENS
TIDER (gr.kairoi anapsyseos) kan komme fra Herrens åsyn."
Ap.Gr. 3,19.
"men
om tiderne og STUNDERNE (TIDSPUNKTERNE) (gr.ton kairon) brødre,
trænger i ikke til at nogen skriver til jer." 1.Tess. 5,1.
"han
som gav sig selv som en løsepenge for alle, et vidnesbyrd i RETTE
TIDER (gr.kairois idois)." 1.Tim. 2,6.
Men
dette skal du vide at i de sidste dage skal der komme VANSKELIGE
TIDER (gr. kairoi kjalpoi)." 2.Tim. 3,1.
"I
som ved Guds magt holdes oppe ved troen til den frelse som er færdig
til at åbenbares i den SIDSTE TID (gr.en kairo eskjato)."
1.Pet.1,5.
Men
ånden siger med tydelige ord at i de SIDSTE TIDER (gr.en hysterios
kairos) skal nogen falde fra troen, idet de holder sig til flg. ånder
og djævles lærdomme." !.Tim.4,1.
"For
der skal komme EN TID (gr.karios), da de ikke skal tåle den sunde
lære, men efter sine egne lyster tage sig selv lærere i hobetal,
fordi det klør dem i øret." 2.Tim. 4,3.
I
arbejdet med de eskatalogiske tekster, må vi videre skille mellem de
to ord "synteleia" og "telos". Begge ordene
bliver oversat med "enden". Det første betyder "ENDEN
I HELE DETS UDSTRÆKNING" eller "ENDETIDEN" medens det
andet ord betyder "TIDSPUNKTET FOR AFSLUTNINGEN AF ENDETIDEN".
"Men da han sad på Oliebjerget, gik hans disciple til ham i
enerum og sagde: Sig os: Hvornår skal dette ske, og hvad skal TEGNET
være på dit komme og på TIDSALDERENS ENDE (gr. synteleia tu
aionos) ? Og Jesus svarede og sagde til dem: Se til at nogen ikke
fører jer vild ! For mange skal komme i mit navn og sige: Jeg er
Messias, og de skal føre mange vild. Og der skal være krig og
rygter om krige, se til at i ikke lader jer skræmme, for det må
ske, men ENDEN (gr.to telos) er ikke endnu." Mat. 24,3-6.
"og
lære dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer
alle dage indtil tidsalderens ende (gr.tes synteleias tu aionos)"
Mat. 28,20.
I
og med at ordet "syntelia" er brugt her, er dette et bevis
på at denne missionsbefaling er givet til jøderne. Jesus skal være
med de troende i hele trængselstiden. Den kristne menighed bliver
bortrykket før trængselen kommer.
Det
græske ord "telos" betyder "afslutning" eller
"ende". I de eskatologiske tekster betyder det "tidspunktet
for afslutningen af endens tid". "og i skal hades af alle
for mit navns skyld, men den som holder ud til ENDEN (gr. telos",
han skal blive frelst." Mat. 10,22.
"men
den som holder ud indtil ENDEN (gr.telos), han skal blive frelst. Og
dette evangelium om riget skal forkyndes over hele jorden til et
vidnesbyrd for alle folkeslag, og da skal ENDEN (gr.to telos) komme."
Mat. 24,13-14.
"Og
den som sejrer, og som tager vare på mine gerninger indtil enden
(gr.telus), ham vil jeg give magt over hedningerne." Ab. 2,26.
Det
græske ord "telos" er også brugt om den kristne menigheds
afslutning, som sker ca. 7 år før Jesu genkomst og selve endens
tid. "så at der ikke fattes jer nogen nådegave medens i venter
på vor Herre Jesu åbenbarelse. Han som skal styrke jer indtil ENDEN
(gr.telus), så i må være ulastelige på vor Herre Jesu Kristi
dag". 1.Kor. 1,7-8.
"men
Kristus som Sønnen over hans hus (menigheden), og hans hus er vi,
såfremt vi holder vor frimodighed og det håb som vi roser os af,
fast indtil enden (gr.telos)": Hebr. 3,6.
Det
græske ord "telos" kan også i en del tilfæler oversættes
med "HENSIGT" eller "ENDEMÅL". I disse tilfælder
betyder ordet ikke "afslutning". "For Kristus er
lovens ende (gr.telos) til retfærdighed for hver den som tror."
Rom.10,4.
"Men
buddets (befalingens) endemål (hensigt) (gr.telos) til retfærdighed
for hver den som tror." 1.Tim. 1,5.
Moseloven
eller den jødiske lov er ikke ophævet for jøderne, men den er sat
til side som indirekte frelsesvej i den frie nådens tidsperiode. Det
er denne side ved loven som f.eks. Galaterbrevet 2,3 og 4 omhandler,
men som bliver tolket galt.
Moseloven
er ikke ophævet i vandringen for jøderne. De skal fortsat holde en
god del af bestemmelserne i denne lov.
(Se
kapitlerne: Om Moseloven, Apostel-mødet i Jerusalem, Paulus holdt og
jøderne skal fortsat holde store dele af Moseloven.)
ANDRE
TIDSUDTRYK I DET NYE TESTAMENTE SOM ER BESLÆGTET MED "AION"
OG "AIONIOS"
Som
vi har vist ovenfor er substaivet "aion" og adjektivet
"aionios" galt oversat i vore
Bibler. Det fører til frustration og gal
Bibel-forståelse for de troende. Jeg forstår ikke at
Bibel-oversætterne ser og forandrer dette, således at Guds Ord kan
blive tilgængelig fuldt ud for de troende. Disse ord bruges
henholdsvis 128 og 71 gange i N.T.
Dersom
vi ønsker at udtrykke en tilstand eller et forhold som skal vare
"evig" eller "for altid", har vi flg. ord på
græsk som dækker over dette, og det er:
- "AIDIOS". Det bliver brugt 2 gange i N.T. "For hans usynlige væsen, både hans EVIGVARENDE (gr.aidios) kraft og hans guddommelighed, er synlig fra verdens skabelse af, idet det kendes af hans gerninger, for at de skal være uden undskyldning." Rom. 1,20.
"og om engle som ikke tog vare på deres høje
stilling, men forlod deres egen bolig , dem holder han i varetægt i
EVIGE (USETTE) lænker til dommens dag. Judas 6.
- "AKATULUTUS". Det bliver brugt en gang. "som ikke er blevet det ifølge. et kødeligt buds lov, men ifølge. det UFORGÆNGELIGE livs kraft." Hebr. 7,16.
- "APERANTOS". Det bliver brugt en gang. "og ikke give sig selv af med eventyr og ENDELØSE stamtavler, som mere fører til stridigheder end til at tjene som Guds husholdere i troen – så beder jeg dig også nu". 1.Tim. 1,4.
- "AEI". Det bliver brugt 8 gange. "I hårde halse og uomskårne på hjerter og ører ! I står ALTID Den Hellige Ånd imod, som jeres fædre således i." Ap. Gr. 7,51.
"For endnu medens vi lever, overgiver vi STADIG til
døden for Jesu navns skyld, for at også Jesus skal åbenbares i
vort dødelige kød." 2.Kor. 6,10.
"En af dem, deres egen profet, har sagt: Kreterene
er ALTID løgnere, onde dyr, forslugne og lade." Tit. 1,12.
"derfor harmes jeg over denne generation og sagde;
De farer ALTID vild i hjertet, men de kendte ikke mine veje."
Hebr. 3,10.
"og vær ALTID rede til at forsvare jer for enhver
som kræver jer til regnskab for det håb som bor i jer, dog med
sagtmodighed og frygt." 1.Pet.3,15.
"Derfor vil jeg ALTID komme til at minde jer om
dette, endda i ved det og er grundfæstede i sandheden, som er hos
jer." 2.Pet. 1,12.
- "PANTOTE". Det bliver brugt 42 gange. "For de fattige har i ALTID hos jer, men mig har i ikke ALTID." Mat .26,11. Mark. 14,7. Joh. 12,8.
"Men han sagde til ham: Barn, du er ALTID hos mig,
og alt mit er dit." Luk. 15,31.
"Og han sagde en lignelse til dem at de ALTID
skulle bede og ikke blive trætte." Luk. 18,1.
"Jesus siger til dem: Min tid er endnu ikke kommet,
men jeres tid er ALTID for hånden." Joh. 7,6.
"Og han som har sendt mig, er med mig. Han har ikke
ladt mig alene, fordi jeg ALTID gør det som er ham til behag."
Joh. 8,29.
"Jeg vidste jo at du ALTID hører mig, men for
folkets skyld som står omkring, sagde jeg det, for at de skal tro,
at du har sendt mig." Joh. 11,42.
"Jesus svarede ham: Jeg har talt frit ud til
verden. Jeg har ALTID lært i synagogerne og i templet, der hvor alle
jøder har kommet sammen, og i løndom har jeg ikke talt." Joh.
18,20.
"For Gud som jeg tjener i min ånd i hans Søns
evangelium, er mit vidne hvor UAVLADELIG jeg kommer jer i hu."
Rom. 1,9.
"Jeg takker ALTID min Gud for jer, for den Guds
nåde som er jer givet i Kristus Jesus." 1.Kor.1,4.
"derfor mine elskede brødre, vær faste,
urokkelige, ALTID rige i Herrens gerninger, da i ved at jeres arbejde
ikke er unyttigt i Herren." 1.Kor. 15,58.
"Men Gud være tak, som ALTID lader os vinde sejer
i Kristus og ved os åbenbarer sin kundskabs duft på hvert sted."
2.Kor. 2,14.
"ALTID bærende Jesu død med os i vore legemet,
for at også Jesu liv skal åbenbares i vort legeme." 2.Kor.
4,10.
"Derfor er vi ALTID frimodige og ved at så længe
vi er hjemme i legemet, er vi borte fra Herren." 2.Kor. 5,6.
"Og Gud er mægtig til at give jer al nåde i
rigelig mål så i ALTID i alle ting kan have det i trænger til, og
således rigelig kan gøre al god gerning." 2.Kor. 9,8.
"men det er godt at vise iver i det gode ALTID, og
ikke bare når jeg er hos jer." Gal. 4,18.
"og ALTID sige Gud og Faderen tak for alle ting i
vor Herre Jesu Kristi navn." Ef. 5,20.
"idet jeg ALTID når jeg beder, gør min bøn for
jer alle med glæde." Fil. 1,4.
"efter min inderlige længsel og håb om at jeg
ikke skal blive til skamme i nogen ting, men at Kristus, som ALTID,
så også nu med al frimodighed skal blive forherliget ved mit
legeme, enten det bliver ved liv eller ved død." Fil. 1,20.
"Derfor, mine elskede, ligesom i ALTID har været
lydige, så arbejde, ikke bare som i mit nærvær, men så meget mere
i mit fravær, på jeres frelse med frygt og bæven." Fil. 2,12.
"Glæd jer i Herren ALTID ! Atter vil jeg sige;
Glæd jer !" Fil.4,4.
"Vi takker ALTID Gud og vor Herre Jesu Kristi Fader
når vi beder for jer." Kol. 1,3.
"Jeres tale skal ALTID være tækkelig, krydret med
salt, så i ved hvorledes i bør svare enhver." Kol. 4,6.
"Epafras hilser jer, han som er fra eders by, en
Kristi Jesu tjener som ALTID strider for jer i sine bønner, at i må
stå fuldkomne og fuldvisse i al Guds vilje." Kol. 4,12.
"Vi takker ALTID Gud for jer alle når vi kommer
jer i hu i vore bønner." 1.Tess.1,2.
"idet de hindrer os fra at tale med hedningerne, så
de kan blive frelst, for at de ALTID må fylde deres synders mål.
Dog, vreden har endelig nået dem." 1.Tess. 2,16.
"Men nu da Timotius er kommet til os fra jer og har
båret os godt budskab om jeres tro og kærlighed, og om at i ALTID
har os i venlig minde og længes efter at se os, ligesom vi længes
efter jer." 1.Tess. 3,6.
"derefter skal vi som lever, som bliver tilbage,
sammen med dem rykkes op i skyer op i luften, og så skal vi ALTID
VÆRE MED Herren." 1.Tess. 4,17.
"se til at ingen gengælder noget ondt med ondt,
men læg ALTID vægt på det som godt er, mod hverandre og mod alle,"
1.Tess. 5,15.
"Vi er skyldige til at takke Gud ALTID for jer,
brødre, som tilbørlig er, fordi jeres tro vokser rigelig, og
kærligheden til hverandre flyder over hos hver og en
iblandt jer." 2.Tess. 1,3.
"derfor beder vi også ALTID for jer at vor Gud må
agte jer værdige for det kald og mægtig fylde jer med al god
lyst til det gode og virksomhed i troen." 2.Tess.
1,11.
"Men vi er skyldige i at takke Gud ALTID for jer,
brødre, i som er elsket af Herren, fordi Gud fra først af udtog
jer til frelse ved helliggørelse ved Ånden og tro på
sandheden." 2.Tess, 2,13.
"og ALTID lærer og aldrig kan komme til
sandhedserkendelse." 2.Tim. 3,7.
"Jeg takker ALTID min Gud når jeg kommer dig i hu
i mine bønner." Fil.1,3-4..
"og derfor kan han også fuldkommen frelse dem som
kommer til Gud ved Ham, da han ALTID lever for at gå i
forbøn for dem." Hebr. 7,25.
- "EIS TO DIENEKES". Dette udtryk bliver brugt 4 gange.
"som er uden far, uden mor, uden stamtavle, som
hverken har dages begyndelse eller livs ende, men er gjort lig med
Guds Søn – han (Melkisedek) bliver præst FOR ALTID." Hebr.
7,3.
"For da loven bare er en skygge af de kommende
goder, men ikke selve billedet af tingene, så kan den aldrig ved de
offer som de hvert år STADIG på ny frembærer, gøre dem fuldkomne
som kommer frem med dem." Hebr. 10,1.
"men han har frembåret FOR ALTID et offer for
synder og derefter sat sig ved Guds højre hånd." Hebr. 10,12.
"for med et offer har han FOR ALTID gjort dem
fuldkomne som bliver helliget." Hebe. 10,14.
(Se Companion Bible, s. 176 i Appendiks og
Kapitlerne: Olam & Aion, side 182-188.)
DE
FORSKELIGE DAGE I FRELSESHISTORIEN.
Det
hebraiske ord for "dag" er "yom". Dette kan være
en dag på 24 timer eller det kan være et længere tidsrum. Det
græske ord er "hemera".
Vi
har følgende dage i Bibelen:
- MENNESKETS DAG. Den varer fra de første mennesker og til Jesu genkomst. Det er den tid da menneskerne styrer verden. Begrebet "hedningerne tider" er en del af menneskets dag. Hedningernes tider begyndte i år 606 før Messias og varer til Jesu genkomst. Det er den tid da hedningerne ønsker at tage herredømmet over Israel og Jerusalem. I perioder af denne tid har de også haft herredømmet, men Herren plejer at udfri sit folk fra hedningernes styre.
Til trods for at staten Israel blev oprettet i 1948 og
til trods for at jøderne tog tilbage den gamle bydel af Jerusalem i
1967, er ikke "hedningernes tider" slut endnu. Endnu engang
vil hedningerne indtage byen og landet. Det vil ske under Antikrist.
"men for mig har det lidt at sige at dømmes af jer eller af en
MENNESKELIG DAG (domstol), ja, jeg dømmer mig ikke engang selv."
1.Kor. 4,3. Luk. 21,24. Åb. 11,2.
- FRELSENS DAG. Det er tiden for den tredie tidsperiode. "Han sige jo. På den tid som det behager mig, bønhørte jeg, og på frelsens dag kom jeg dig til hjælp. Se, nu er en velbehagelig tid. Se nu er frelsens dag." 2.Kor. 6,2.
Denne dag bliver også kaldt for "BESØGELSENS DAG"
1.Pet. 2,12.
Hele den kristne menigheds tid er en del af det "NÅDENS
ÅR". Som Jesu begyndte at oprette ved sit første komme. Det
strækker sig til Jesu genkomst for jøderne. "til at udråbe et
nådens år fra Herren og en hævnens dag (Herrens dag) fra vor Gud,
til at trøste alle sørgende." Es. 62,2. Joh. 1,17.
- JESU KRISTI DAG. Det er dagen for Jesu komme for den kristne menighed: 1.Kor. 1,8.
Denne dag bliver også kaldt for FORLØSNINGENS DAG: Ef.
4,30.
Denne dag bliver også kaldt for KRISTI DAG: Fil. 2,16.
Disse to udtryk må ikke sammen blandes med udtrykket
"Herrens dag". Det er et g-testamentlig udtryk som i
denne sammenhæng betyder Messias` hans komme til dom
over jøderne og deres fjender.
Medens de første udtryk angår den kristne menigheds
frelse, angår det andet udtryk Guds dom over jøder og
Hedninger.
Den første begivenhed skal ske før trængselstiden
på 7 år, medens den anden begivenhed skal ske ifm. Jesu genkomst.
- HERRENS DAG betyder flere ting, og det er:
- Den dag da Herren straffer menneskerne i gammel tid p.a. af synd og frafald fra ham: Esek. 30,3.
- Den dag da Jesus kommer tilbage til dom: Ap.Gr. 2,19-20. 1.Tess. 5,2. Denne dag bliver også kaldt for "HÆVNENS DAG": Es. 63,4. (indføjelse Es. 34,8 og 35,4.)
- Hele tidsperioden for dommen. Den er på 7 år: Åb. 1,10
- Tidsperioden for Jesu styre i 1000 års-riget. Herrens dag udgør en dag i Guds tidsskema på 7 dage a. 1000 år.
- Dommen over himmel og jord efter 1000 års rigets periode. Den dag bliver kaldt for GUDS DAGS KOMME: 2.Pet. 3,10-12.
- DE SIDSTE DAGER. Dette tids udtryk baserer sig på det forhold at Gud opdeler frelseshistorien i 7 dage hver på
1000 år. De to første dage strækker sig fra skabelsen
og til Abraham. De to næste dage strækker sig fra Abraham og til
Jesu første komme. De to næste dage strækker sig fra Jesu første
komme og til Jesu genkomst. Den sidste dag er 1000 års-riget.
- Begyndelsen af de sidste dage kommer til udtryk i flg. udsagn: Hebr. 1,1.
- Afslutningen på de sidste dage kommer til udtryk i flg. udsagn: 2,Tim. 3,1. Jak. 5,2-3. 2.Pet. 3,3.
- 1000 års rigets periode kommer til udtryk i fl, udsagn: Es. 2,2.
- I DE DAGE. Dette udtryk betyder den store trængsel: Mark. 13,19.
- MENNESKESØNNENS DAGE. Det er den dag da Jesus kommer til dom: Luk. 17,24.
- MENNESKESØNNENS DAG. Det er den store trængsel: Luk. 17,24.
- GENGÆLDELSENS DAGER. Det er den store trængsel: Luk. 21,22.
- EFTER TO DAGE og DEN TREDIE DAG. Det første udtryk står for de 2000 år fra Jesu første komme og til hans genkomst. Det andet udtryk står for 1000 års-riget: Hos. 6,2. Luk. 13,32. Joh. 4,40.
- DEN SIDSTE DAG. Dette udtryk betyder dagen for den Gammeltestamentlige opstandelse: Joh. 11,23-24.
- VREDENS DAG. Dette udtryk betyder både begyndelsen på trængselstiden på 7 år, selve afslutningen af den store trængsel og Guds dom over fortabte mennesker efter at 1000 års-riget er afsluttet: Åb. 6,17. 1.Tess.1,10. Rom. 2,5-6.
- DOMMEN PÅ DEN STORE DAG dette udtryk betyder den dag da de faldne engle skal dømmes, efter at 1000 års-riget er afsluttet: Judas 6.
- GUDS DAG. Dette udtryk betyder Den treenige Guds styre efter 1000 års rigets periode: Luk. 1,32-33. 1. Kor. 15,24. "men om Sønnen: Din trone, Gud, står i TIDSALDRENES TIDSALDRE, og retvishedens kongestav er dit riges kongestav." Hebr. 1,8.
(Se mere om de forskellige tidsudtryk i bogen: Jesu
Genkomst, bind 1, kap.: De forskellige benævnelser som angår
endetiden.)
DE
FORSKELLIGE TIDSALDRE.
Selve ordet" tidsalder" kommer af det
hebraiske ord "olam" og det græske ord "aion".
Ordet bruges på to forskellige måder:
- Ifm. Jesu første komme begyndte en ny tidsalder. Det er RIGETS TIDSALDER. Ordet defineres da i forhold til frelsen og frelseren. Ordet har et følelsesmæssigt og åndeligt indhold. "ligesom han på et andet sted siger: Du er præst i TIDSALDEREN (gr.eis ton aiona) efter Melkisedeks vis (på samme måde som Melkisedek var det)" Herbr. 5,6.
"hvor Jesu gik ind som forløber for os, i det han
blev ypperstepræst I TIDSALDEREN (gr.eis ton aiona) efter
Melkisedeks vis." Hebr. 6,20.
"Dette hændte dem som forbilleder, men dette er
skrevet til formaning for os, til hvem TIDSALDRENES ENDE (gr.ta tele
ton aionon) er kommet." 1.Kor. 10,11.
"ellers måtte han jo have lidt flere gange fra
verden blev grundlagt, men nu er han åbenbaret en gang VED
TIDSALDERENS ENDE (gr.epi syntelia ton aionon) for at borttage synden
med sit offer." Herbr. 9,26.
Vi har to andre udtryk som udtrykker det samme, og det
er "DE SIDSTE TIDER" og "TIDENS FYLDE". "han
som forud var kendt, før verdens grundvold blev lagt, men blev
åbenbaret ved DE SIDSTE TIDER (gr.ep eskjaton ton kronon). "
1.Pet. 1,20.
"men da tidens fylde (gr.pleroma tu kronu) kom,
udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under loven."
Gal.4,4.
Dersom jødefolket havde taget imod Jesus som deres
frelser og konge på det tidspunkt, havde vi ikke fået den kristne
menigheds tid, men vi havde fået den KOMMENDE TIDSALDER. Derfor er
også den endelige frelse beskrevet som dette at få del i den
kommende tidsalder. "men da Kristus kom som en ypperstepræst
for de KOMMEND GODER, gik han gennem det større og mere fuldkomet
telt., som ikke er gjort med hænder, det er: som
ikke er af denne skabning, og ikke med blod af bukke og kalve, men
med sit eget blod, en gang ind i helligdommen og fandt en
TIDSALDERLIG FORLØSNING." Hebr. 9,11-12.
"idet de ransagede hvilken eller hvad slags tid
Kristi Ånd, som var i dem, viste frem til når han forud vidnede om
Kristi lidelser og HERLIGHEDERNE DEREFTER." 1.Pet.1,11.
"de ældste blandt jer formaner jeg som medældste
og vidner om Kristi lidelser, som den som har del i den KOMMENDE
HERLIGHED, som skal åbenbares." 1.Pet.5,1.
Når et menneske får del i den kommende tidsalder får
vedkommende også automatisk del i DE KOMMENDE TIDSALDRE: Ef. 2,4-7.
Det er ikke bare Jesu første komme som bliver beskrevet
som en ny tidsalder, men den nye pagt i Jesu blod bliver også
beskrevet som en TIDSALDERLIG PAGT. Det betyder at den kom i en
bestemt tidsalder. "Men fredens Gud, som i kraft af en
TIDSALDERLIG PAGT (gr.diatekes aioniu) førte fårenes store hyrde,
vor Herre Jesus op fra de døde." Hebr. 13,20.
- En tidsalder i bibelsk betydning er også den tidsperiode som ligger mellem to store fysiske forandringer af jordens udseende og karakter. I de fleste af tidsaldrene vil også dele af luft – og stjernehimmelen blive forandret i forhold til den forrige tidsalder.
Som vi har set ovenfor, har vi to definitioner af ordet
"tidsalder", og i begge tilfæller er disse villet af Gud.
Det er ham som skabte tidsaldrene og inddelte frelseshistorien i
forskellige tidsaldre.
"Ved tro skønner vi at TIDSALDRENE ER KOMMET I
STAND VED GUDS ORD, så det som ses, ikke blev til af det synlige."
Hebe. 11,3.
TIDSALDRENE FØR SKABELSEN AF
ADAM OG EVA.
Bibelen
giver os ikke så stor kundskab om de første tidsaldre, for de hører
ikke med til de tidsaldre som er aktuelle for os i dag. De ligger for
det meste skjult for os i sine egne hemmeligheder: Ef. 3,9.
Tanach
siger bl.a. flg. om den første skabelse af himmel og jord: "I
begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden." 1.Mos. 1,1.
Dette
skete engang for længe siden. Der er ingen som ved hvornår det
skete. Vi ved at det første som Gud skabte var englene. De blev
skabt længe før mennesker, dyr og fugle.
Vi
ved også at der på et tidligt tidspunkt var et oprør blandt
englene mod Gud. Det var Satan som stod i spidsen for dette oprør.
Han ville gøre sig lig med Gud: Es. 14,12-14. Åb. 9,1.
(I
parentes gør vi opmærksom på det forhold at medens Satan sagde:
JEG VIL. Så sagde Jesus: SKE DIN VILJE. Alt oprør mod Gud begynder
med ordene som Satan sagde, og al underkastelse under Guds vilje
begynder med ordene som Jesus sagde. Det skulle ikke være vanskelig
for os at vælge det som er rigtigt.)
"I
Edens have boede du (Satan), kostbare stene dækkede dig, karnel,
topas og diamant, krysolit, onyks og jaspis, karfunkel og smaragd, og
guld. Dine trommer og fløjter var i fuldt arbejde hos dig. Den dag
du blev SKABT, stod de rede. Du var en SALVET KERUB med dækkende
vinger, og jeg satte dig på det hellige gudebjerg. Der gik du
omkring blandt skinnende stener. Ustraffelig var du i din færd den
dag du blev skabt, til der blev fundet uretfærdighed hos
dig.-fjeldet, og jeg gjorde dig til intet, du salvede kerub, så du
ikke mere fik være blandt de skinnende stener. Dit hjerte ophøjede
dig for din skønheds skyld, du ødelagde din visdom på grund af din
glans. Jeg kastede dig til jorden. Jeg lagde dig ned for kongers
åsyn, for at de skulle se på dig med lyst. Ved dine mange
misgerninger, ved din uretfærdige handel vanhelligede du dine
helligdomme. Derfor lader jeg ild gå ud fra dig, og den skal fortære
dig. Jeg gør dig til aske på jorden for alle deres øjne som ser
dig. Alle som kendte dig blandt folkene, er forfærdet over dig. En
rædsel er du blevet, og du er blevet borte for altid." Esek.
28,13-19.
"Og
dens (Satans) stjerne drog tredjedel af himmelens stjerner (engle)
med sig og kastede dem til jorden. Og dragen stod foran kvinden som
skulle føde, for at sluge hendes barn (Jesus), når hun havde født."
Åb. 12,4.
Allerede
fra den første tidsalder af ønskede Den treenige Gud at skabe
menneskerne. Han ønskede nogen som han kunne dele sin herlighed med.
Jesu bliver beskrevet som værkmester hos Faderen og som en som var
opfostret hos ham. "da jeg var værkmester hos ham, og jeg var
hans lyst dag efter dag. Jeg legede altid for hans åsyn. Jeg legede
på hele hans vide jord, og min lyst havde jeg i menneskernes børn
(han havde lyst til at skabe menneskerne.)" Ords. 8,30-31.
I
Textus Receptus, som er den korrekte grundtekst, står der flg. om
dette: "Da jeg var hos ham, som en som var opfostret hos ham, og
jeg var daglig hans lyst. Jeg lovpriste altid foran ham. Jeg lovsang
i de beboelige steder af hans jord, og min lyst var hos menneskernes
børn." (Om Textus Receptus se min bog: Jesu Genkomst, bind 3,
s. 399-438.)
På
spørgsmålet om hvorfor Gud ønskede at skabe menneskerne er det nok
for os at vide at HAN ØNSKEDE DET. "Og skriv til engelen for
menigheden i Laodikea: dette siger han som er amen, det troværdige
og sanddrue vidne, OPHAVET TIL GUDS SKABNING." Åb. 3,14.
"Værdig
er du Herre, til at få pris og ære og magt, for du har skabt alle
ting, og VED DIN VILJE ER DE og BLEV DE SKABT." Åb. 4,11.
Jesus
er ligestillet med Faderen når det gælder både position, kundskab
og alder. Han er fra evighed af. Når der står i de forskellige
trosbekendelser at Jesus "er født af Gud fra evighed af",
så betyder det at han er ligestillet med Gud
og har den samme alder som Gud.
Vi
ved at der er tre forskellige syn på Jesu forhold til Gud, og de er
flg.:
- Det er LIGHED I NATUR mellem Gud og Jesus.
- Det er FORSKELLIG NATUR i Gud og Jesus.
- Det er SAMME NATUR i Gud og Jesus.
På
kirkemødet i Nikea i 325 blev det bestemt at det tredie syn skulle
være kirkens officielle syn. Det er ikke alle som er (var) enige i
dette, men jeg tror at kirkemødet gjorde et RIGTIGT VALG. Dette
svækker ikke ved Guds enhed, men det udfylder vort billede af Gud.
At Gud kan være een i tre, fortæller os noget om Guds storhed.
Vi
kan ikke forstå Treenigheden, men vi kan tro på den. Efter hebraisk
tankegang er det som er vanskeligt at forstå, et bevis på at Gud er
der og handler i det, for som himmelen er højere end selve jorden,
er Guds tanker højere end vore tanker.
Vi
har mange Skriftord fra Bibelen som peger på Jesu ligestilling med
Gud. Jeg skal nævne nogle:
"for
et barn er os født, en søn er os givet, og herredømmet er på hans
skuldre, og han kaldes under, rådgiver, VÆLDIG GUD (hebr.
EL,Gibbor), TIDSALDERLIG FADER fredsfyrste." Es. 9,6.
"Da
svarede Simon Peter og sagde: Du er Messias, den levende Guds Søn."
Mat. 16,16.
"I
begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos (gr.pros, som udtrykker
"ligestilling") Gud, og Ordet VAR GUD." Joh. 1,1.
"Og
Ordet (Gud) blev kød, og tog bolig iblandt os, og vi så hans
herlighed som den enbårne søn har fra sin Fader – fuld af nåde
og sandhed." Joh. 1,14.
"jeg
og Faderen vi er ETT." Joh. 10,30.
"men
gør jeg dem, da tro gerningerne, om i ikke tror mig, for at i skal
skønne og forstå at FADEREN ER I MIG og JEG I HAM." Joh.
10,38.
"Jesus
siger til ham: Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig
ikke, Filip ? Den som HAR SET MIG, HAR SET FADEREN. Hvorledes kan du
da sige:? Vis os Faderen." Joh. 14,9.
"Thomas
svarede og sagde til ham: Min Herre og MIN GUD." Joh. 20,28.
"de
som fædrene tilhører, og som Kristus er kommet fra efter kødet.
Han som ER GUD over alle ting, velsignet i tidsalderen. Amen."
Rom. 9,5.
"i
hvem denne tidsalderens gud har forblindet de vantros sind, for at
lyset fra evighed om Kristi herlighed, han som er GUDS BILLEDE, ikke
skal skinne for dem." 2.Kor. 4,4.
"han
som, da han var i Guds skikkelse, ikke agtede det for et rov at være
GUD LIG." Fil. 2,6.
"for
det var Guds vilje at HELE HANS FYLDE skulle tage bolig i ham."
Kol. 1,19.
"For
i ham bor HELE GUDDOMMENS FYLDE legemlig." Kol. 2,9.
"Han
som er AFGLANS AF HANS HERLIGHED og AFBILLEDET AF HANS VÆSEN, og
bærer alle ting ved sin krafts ord." Hebr. 1,3."men om
Sønnen: Din troen, Gud, står i tidsaldernes tidsaldre, og
retsvishedens kongstav er dit riges kongestav." Hebr. 1,8.
"For
der er 3 som vidner i himmelen: Faderen, Ordet (Jesus) og den hellige
Ånd. Og disse 3 ER ETT." 1.Joh. 5,7.
"men
vi ved at Guds Søn er kommet, og han har givet os skøn til at kende
den Sande, og vi er i den Sande, i hans Søn Jesus Kristus. Denne er
DEN SANDE GUD og det tidsalderlige liv." 1.Joh. 5,20.
"Og
nat skal ikke være der, og de trænger ikke til lys af lampe og lys
af sol, for Herren (Jesus) Gud (gr.kyrios ho theos) skal lyse over
dem, og de skal regere i tidsaldrenes tidsaldre." Åb. 22,5.
Når
der står i Bibelen at Gud er større end Jesus, eller at Jesus er
underordnet Gud, så går disse udsagn på Jesu position i hans
fornedrelse og må forstås i de sammenhænge. Vi skal nævne nogen
af disse Bibel-vers. I har hørt at jeg sagde til jer: Jeg går bort
og kommer til jer igen. Dersom i elsker mig, da glæd jer over at jeg
går til Faderen, for FADEREN ER STØRRE END JEG." Joh. 14,28.
"men
i hører Kristus til, og KRISTUS HØRER GUDS TIL." 1.Kor. 7,23.
"men
jeg vil at i skal vide at Kristus er enhver mands hoved, og manden er
kvindens hoved, og GUD ER KRISTI HOVEDE.: 1.Kor 11,3.
Vore
Bibel-oversættelser svækker Jesu ligestilling med Gud under hans
jordeliv. Dette kommer bl.a. til udtryk i en fejlagtig oversættelse
af Mark. 13,32, hvor der står flg. i de aller fleste
Bibel-oversættelser: "Men hin dag og time ved ingen, ikke
engang englene i himmelen, ikke engang Sønnen, men bare Faderen."
Den
rigtige oversættelse er flg.: Men hin dag og time ved ingen, ikke
engang englene i himmelen, heller ikke Sønnen, hvis ikke Faderen.
Dersom
vi lægger denne oversættelse til grund for vor forståelse af dette
Bibel-vers, så betyder det flg.: Dersom ikke
Faderen ved det så ved heller ikke sønnen det. Denne oversættelse
sætter lighedstegn mellem Faderen og Sønnens kundskaber – også
under Jesu jordeliv.
(Om
den treenige Gud se min bog: Jødernes Konge, bind 3, kap: Messias er
Herrens herlighed