mandag den 25. marts 2013

De 8 Evangelier i Ny-testamente. Jesu Genkomst 5


Kristen Bokproduksjon: Oskar Edin Indergaard,6630 Tingvoll, Norge.
JESU GJENKOMST, bind 5., s. 423-.DE 8 EVANGELIER I DET NYE TESTAMENTE.
Selve ordet "evangelium" betyder "godt budskab". Det er af den allerstørste betydning at vi er opmærksomme på det forhold at vi har FLERE EVANGELIER I N.T. Dersom vi ikke ser dette, så bliver en af konsekvenserne af det at vi sammen blander Guds ord og de forskellige tidsperioder. Vi får den gal forståelse af Guds ord, og mange af frelses sandhederne bliver skjult for os. Desuden opstår der mange uoverensstemmelser i læsningen af Guds Ord, og vi kan ikke glæde os over den indbyrdes enhed og harmoni som der er i Guds Ord. Vi skal i det flg. bare kort beskrive de evangelier som vi har i N.T. og vise deres egenart og forskelligheder. Vi har flg. evangelier i N.T.
  1. GUDS EVANGELIUM. Dette er det glade budskab om at Gud ville sende sin Søn, når tidens fylde var kommet: Rom. 1,1-4.Dette evangelium er det samme som ISRAELS HÅB.: A. Gr. 28,20.
  2. EVANGELIET OM JESU FORSONING. Dette evangelium gælder alle mennesker, og det udgør den generelle frelsesgrundlag, både for jøder og hedninger: 1.Joh. 2,2.
  4. EVANGELIET OM HIMLENES RIGE. Dette evangelium blev forkyndt af døberen Johannes, af Jesu og apostlene (disciplene). De forkyndte det TIL JØDERNE og til DE JØDISKE PROSELYTTER, og det tog sigte på at Jesus skulle oprette Riget for Israel. Det var Peter og de andre apostle som skulle forkynde dette evangelium efter Jesu himmelfart. Efter den kristne menigheds bortrykkelse vil evangeliet om himlenes rige ,erstatte evangeliet om den frie nåde i forkyndelsen, for det gælder bare for den kristne menigheds tid. Dette evangelium bliver også kaldt for OMSKÆRELSENS EVANGELIUM. Det er det samme som evangeliet om himlenes rige "tvært imod": Da de så at det var mig (Paulus) betroet at forkynde u-omskærelsens evangelium, ligesom Peter de omskårne (evangelium)." Gal. 2,7.Dette Bibel-vers er galt oversat i de fleste Bibler, og grunden til det er at de som har oversat det , ikke har været opmærksomme på det forhold, at vi må skille mellem det budskab som apostlene forkyndte til Israel og det budskab som Paulus forkyndte til hedningerne. Den nye King James Bibel, som er udgivet af Hermon Forlag, har en rigtig oversættelse på dette vers. Der står det: "Men tvært imod, da de indså at evangeliet til de uomskårne var blevet betroet mig, således evangeliet til de omskårne var blevet betroet Peter."EVANGELIET OM NÅDEN er det samme som evangeliet om himlenes rige. Dette evangelium begyndte med døberen Johannes og blev afsluttet med Paulus` forkyndelse. Vi ved at loven begyndte med Moses, men nåden og sandheden kom med Jesus: Joh. 1,17.Dette betyder at døberen Johannes introducerede og Jesus indførte den nåde som jøderne og vi skal få i 1000 års-riget: Joh. 1,14.Denne nåde er det samme som "DET VELBEHAGELIGE ÅR". Som Jesus forkyndte: Luk. 4,19.Evangeliet om nåden må ikke forveksles med evangeliet om DEN FRIE NÅDE. Den er knyttet til den kristne menigheds tidsperiode. Evangeliet om himlenes rige kommer til udtryk i de 4 evangelier, i Ap. Gr. kap.1- 11,24, i Jakobs brev og Åben. Kap. 6-21.Disse Skrifter skal ses som en ENHED, som først og fremmest angår jødefolket og Guds tilbud til dem om oprettelsen af Riget for Israel :Mat. 3,1-2. 4,23. Ap. Gr.10,35. Mat. 24,14-(groto telos)Rigets evangelium indeholder ikke de Nytestamentlige hemmeligheder, om blev åbenbaret først for Paulus og senere for de andre profeterne og lærere i den kristne menigheds tid. Det som kendetegner denne forkyndelse og dette evangelium er flg. forhold:
  1. Det er nært knyttet til Moseloven og Jesu undervisning.
  2. Det indeholder budskabet om nåden.
  3. Det indeholder ikke budskabet om den frie nåde.
  4. Frelsen vil være baseret på overholdelse af loven og en personlig tro på Jesus.
  5. Frelsen vil være baseret på anger, omvendelse og dåb.
  6. Det indeholder ikke de Nytestamentlige hemmeligheder.
  7. Det vil have et Gammeltestamentlig og et jødisk præg og en jødisk baggrund.
  8. Det vil ikke beskrive Jesu komme for den kristne menighedDet vil derimod beskrive Jesu komme til dom og selve endens tid på 7 år.
  9. Det vil beskrive endetiden som allerede begyndt.
  10. Det vil beskrive datidens generation som endetids generation De som bliver udtaget ved dette evangelium og denne forkyndelse, hører ikke med til den kristne menighed. De hører med til RIGET FOR ISRAEL.
  1. JESU SOSIALE EVANGELIUM. Dette er den del af de forpligtigelse som blev stillet jøderne, for at de skulle få del i Riget for Israel. Den som solgte alle sine ejendele og gav til de fattige, skulle få del i Riget for Israel: Mat. 19,21. (Dette evangelium må ses i sammenhæng med evangeliet om Jesu forsoning og evangeliet om himlenes rige.)
  2. EVANGELIET OM DEN FRIE NÅDE. Da jøderne forkastede evangeliet om himlenes rige, indførte Gud en ny tidsperiode. Den blev introduceret af Paulus. I dette evangelium blev loven sat til side som indirekte frelsesvej, og den frie nåde er kommet i stedet: Rom. 3,21.22. Ef. 2,8-9.Paulus kaldte dette evangelium for GUDS NÅDES EVANGELIUM: Ap. Gr. 20,24. Dette evangelium gælder både jøder og hedninger.
  3. ET ANDET EVANGELIUM. Dette evangelium står i modsætning til det lov frie evangelium som Paulus forkyndte til hedningerne. Det var judaisterne som forkyndte et andet evangelium til Galater menigheden. Dette evangelium bestod af en blanding af Moseloven og den frie nåde.: Gal. 1,6-9.
  4. EVANGELIET OM KRISTI HERLIGHED. dette evangelium beskriver Jesu herlighed og den sejer han vandt på Golgata. Ved denne sejer er alle ting underlagt ham, og han skal tage sin store magt i 1000 års-riget. I vor tidsperiode er evangeliet om Kristi herlighed desværre skjult for de fleste mennesker. Satan har formået at skjule det: 2.Kor. 4,3-4.
  5. DET TIDSALDERLIGE EVANGELIUM. Dette bliver forkyndt i den store trængsel, og det tager først og fremmest sigte på at nå hedningerne som ikke har de store kundskaber om Guds ordninger.. Mange af dem kender til at Gud skabte verden, og at han opretter alle ting ved sit ord o ved sin magt: Åb. 14,6-7.Dette evangelium er nedlagt i menneskers tanker og samvittighed fra de første tider af. De skal blive frelst ved dette evangelium dersom de lyder det og gør hvad det siger til dem: Rom. 2,13-16.Paulus forkyndte også dele af det tidsallerlige evangelium, når han forkyndte for de hedninger, som ikke havde hørt nogen af de andre evangelier fra før: Ap. Gr. 17,24-25.Efter den kristne menigheds borttykkelse før trængselstiden på 7 år, vil der blive forkyndt 6 evangelier--:
  1. Guds evangelium.
  2. Evangeliet om Jesu forsoning.
  3. Evangeliet om Kresti herlighed.
  4. Evangeliet om himlenes rige.
  5. Jesu sociale evangelium.
  6. Det tidsalterlige evangelium.
I den frie nådens tidsperiode skal vi forkynde følgende 4 evangelier:
  1. Guds evangelium.
  2. Evangeliet om Jesu forsoning.
  3. Evangeliet om den frie nåde.
  4. Evangeliet om Kristi herlighed.
Vi skal også forkynde evangeliet om himlenes rige, men dette er ikke til frelse i vor tid. Det skal forkyndes som kundskab om det som skal komme se min bøger: Jesu Genkomst, bind 1, s. 404-409 og J.G., bind 4, s.20-24, hvor jeg også skriver mer om dette.)
VI MÅ LÆRE OS AT FORDELE GUDS ORD RET.
Alt det som står i Bibelen er sandt og inspireret af Gud, og det hører med til JESU UNDERVISNING, men dersom vi ikke er opmærksomme på at budskabet vil variere efter som frelses tidshusholdningerne udvikler sig, så fører dette til forvirring og frustration for Guds folk. Dersom vi ikke ser og forstår dette, så bliver Bibelens Ord OPBYGGENDE for de troende, men den bliver NEDBYGGENDE, for det ene Skrift ord vil komme i modsætning til det andre udsagn i Bibelen
Vi skal i det flg. citere en del Bibel ord som angår forskellige tidshusholdninger:
  1. "DEN HELLIGE ÅNDS SKRIFT (TANACH) ER INDBLÆST AF GUD og nyttig til lærdom, til overbevisning, til retledning, til optugtelse til retfærdighed, for at Guds mennesket kan være fuldkomment, duelig til al god gerning: 2.Tim. 3,16-17.
Dette Skrift-sted angår Tanach, som er det hebraiske ord for Gl.testamente
  1. "Endnu har jeg MEGET AT SIGE JEG, MEN I KAN IKKE BÆRE DET (FORSTÅ ) DET ENDNU, men når han, Sandhedens Ånd kommer, skal vejlede jer til HELE SANDHEDEN, for han skal ikke tale af sig selv, men det som han hører, skal han tale, og DE KOMMENDE TING skal han forkynde jer. Han skal herliggøre mig, for han skal TAGE AF MIT og FORKYNDE JER.": Joh. 16,12-14.
Dette Skrift peger fremover mod det som Den Hellige Ånd ville vise Paulus om hemmelighederne med den kristne forsamling.
  1. "Peter sagde da til dem. Omvend jer, og enhver af jer lader sig døbe på Jesu Kristi navn til syndernes forladelse, så skal i få Den Hellige Ånd.": Ap. Gr. 3,38 & 22,16. 1.Pet, 3,5.
De to første udsagn angår rigets dåb, medens det sidste dåbs udsagn angår dåben i den kristne menighed. Dersom vi ikke skiller mellem disse to perioder, blander vi sammen de forskellige udsagn som er givet til de to forskellige perioder, og Guds Ord giver modstridende oplysninger.
Når vi trækker ind tidsperioderne, får vi mange af de tilsyneladende uoverensstemmelser, som vi finder i Guds Ord, sin forklaring.
  1. "Den første bog skrev jeg Teofilus, om alt det som JESUS BEGYNDTE MED BÅDE AT GØRE og AT LÆRE: Ap. Gr. 1,1.
Dette Skrift-sted angår forkyndelsen om himlenes rige, således som det kommer til udtryk i evangeliet efter Lukas. Vi kan kalde det for JESU FØRSTE UNDERVISNING.
  1. "Men for mig selv agter jeg ikke mit liv et ord værd, når jeg bare kan fuldende mit løb og den tjeneste jeg fik af den Herre Jesus: AT VIDEN OM GUDS NÅDES EVANGELIUM.": Ap. Gr.20,24 & 27. "Da jeg (Paulus) så var vendt tilbage til Jerusalem (efter de 3 år i Arabien) og bad i templet, hændte det mig at jeg kom i henrykkelse, og jeg SÅ HAM (JESUS), og jeg hørte ham sige til mig: Skynd dig og gå i hast ud af Jerusalem ! for de (JØDERNE) KOMMER IKKE TIL AT TAGE IMOD VIDESYRDET OM MIG.": Ap. Gr. 22,17-18.
Disse 3 Skrift-steder angår de hemmeligheder som er forbundet med den kristne menighed. Det han vi kalde for JESU ANDEN UNDERVISNING.
Vi må TAKKE GUD FOR TIDSHUSHOLDNINGERNE. Gud er ikke uordens Gud, men han er ORDENS GUD. Dersom teologerne og Bibel-granskerne havde respekteret og taget hensyn til tidsperioderne og deres egenart, havde vi haft en MEGET RIGTIGERE INDSIGT og forståelse af Guds ord.
JESU FØRSTE UNDERVISNING.
Når vi læser de forskellige Skrifter i N.T. og analysere indholdet i dem, ser vi at der til tider kan være STORE FORSKELLE, når det gælder det teologiske indhold som de giver udtryk for. Dette betyder ikke at der er uoverensstemmelse i Guds ord. Det betyder at indholdene og udsagnene angår forskellige troende grupperinger som tilhører forskellige frelseshusholdninger.I denne vurdering kan det være hensigtsmæssigt at bruge to begreber, og det er:
JESU FØRSTE UNDERVISNING: Ap. Gr. 1,1.
Jesu første undervisning tog sigte på det læremæssige grundlag for oprettelsen af riget for Israel. Denne forkyndelse er TO-DELT.
  1. Det er Jesu forkyndelse og apostlenes forkyndelse. Den findes i de 4 evangelier og i Ap. Gr. 1-11-26. I Jakobs brev og i Joh. Å. kap. 4-20
  2. Det er forkyndelsen i endens tid efter den kristne menigheds bortrykkelse.
Jesu anden forkyndelse tog sigte på at udtage den kristne menighed. Joh. 16,13-14
Den begyndte med Paulus` forkyndelse og teologi, og den går ind som en PARANTES i rigets forkyndelse. Efter den kristne menigheds bortrykkelse, bliver tilbudet om den frie nåde tilbagetrukket fra Gud, for dette frelsesprincip tilhører den kristne menigheds tidsperiode og ikke rigets periode.
Jesu første undervisning har flg. kendetegn:
  1. Jesus lærte at "himlenes rige", var kommet nær.
  2. Jesus underviste om dette rige.
  3. Jesus helbredte de syge, drev ud de onde ånder fra menneskerne og opvakte 3 mennesker fra de døde.
  4. Jesus døde for al verdens synd.
  5. Jesus forkyndte om endetiden og sin genkomst til Israel.
  6. Jesu krævede at jøderne måtte omvende sig, blive døbt til Jesu navn og holde Moseloven, således som han fortolkede den.
  7. Jesu krævede, at de som ville arve riget for Israel, måtte sælge det som de havde og give det til de fattige.
  8. Jesus krævede at jøderne måtte vise barmhjertighed. Den som ikke gjorde det fik ikke del i "himlenes rige".
  9. Jesu krævede at jøderne måtte komme til en personlig tro på ham. Den som ikke gjorde det fik ikke del i riget for Israel.
  10. Jesus krævede at de troende skulle have frugter i sit Guds liv. Den som ikke havde dette, fik ikke del i Guds rige.
  11. Jesu pålagde jøderne at gå ud med evangeliet om riget til hele verden. Dette kommer til udtryk i de forskellige missionsbefalinger. (Se kap: De forskellige missionsbefalinger.)
  12. Jesu sagde at den som ikke tilgav andre, fik ikke selv tilgivelse. (se kap: Jødedommens syn på tilgivelsen.) Rigets forkyndelse tog sigte på at udtage en menighed som skulle styre i Riget for Israel sammen med Jesus. Det er en menighed som skal have JØDISKE og JORDISKE OPGAVER i det fremtidige Guds rige: Mat. 19,28. Luk. 19,17.
DE 4 EVANGELIER HØRER MED TIL JESU FØRSTE UNDERVISNING.
At de såkaldte synoptiske evangelier hører med til Jesu første undervisning, og at indholdet i dem først og fremmest angår oprettelsen af Riget for Israel og de frelse principper som vil være i dette rige, er en selvsagt ting. Dette har vi allerede berørt i det som vi har skrevet foran, så det skal vi ikke gentage her. Hvad der gælder Johannes evangeliet, så er det GALT at skille den far de 3 første evangelier og hævde at den hører med til en ANDEN TRADITION end de såkaldte SYNOPTISKE evangelier (Ordet "synopse" betyder "samsyn" eller "fælles syn".) De 4 evangelier hører alle med til Jesus forkyndelse, og vi skal ikke skille dem fra hverandre. De udfylder hverandre og peger på Jesus udefra forskellige synsvinkler:
  1. Mattæus evangeliet beskriver Jesus som KONGEN i riget for Israel.
  2. Markus evangeliet peger på Jesus som TJENEREN, som, skulle tjene jødefolket i riget for Israel.
  3. Lukas evangeliet peger på Jesus som SANDT MENNESKE.
  4. Johannes evangeliet peger på Jesus som GUD.
Når vi ser Johannes evangeliet isoleret kan det være vanskeligt at få øje på rigets forkyndelse i det. Vi kan se den i visse sammenhæng og udsagn, men når vi ved at dette evangelium skal ses i sammenhæng med de 3 første evangelier, forstår vi at dette evangelium også hører med til rigets forkyndelse.
Første del af Apostlenes Gerninger hører med til Jesu første undervisning.
PETER VIDEREFØRTE JESU FØRSTE UNDERVISNING. Denne undervisning er to delt med henblik på frelsen og retfærdigheds-begrebet. En måtte holde Moseloven eller Jesu lære, for at blive frelst. I tillæg til dette måtte en komme til en personlig tro på Jesus far Nazaret. Dette budskab kommer godt frem i Ap. Gr. 10, 35, hvor der står flg.: "men blandt ethvert folkeslag (alle mennesker) tager han imod den som FRYGTER HAM og GØR RETFÆRDIGHED (holder loven). (dette er lovens retfærdighed.)" "Han giver alle profeter det vidnesbyrd at hver den som TROR PÅ HAM, får syndernes forladelse ved hans navn. (Dette er Guds retfærdighed.)" Ap. Gr. 10,43. Disse to Skrift-steder er et godt billede af det dobbelte retfærdighedsbegreb, som er beskrevet i første del af Ap. Gr. Dette er sidste gang at rigets evangelium er beskrevet som forkyndt i Ap. Gr.
Det var Peter, Jakob og Johannes og de andre apostle som skulle forkynde rigets evangelium til jøderne. Dette var et tilbud om at Jesus ville komme tilbage og oprette Riget for Israel for jøderne, dersom jøderne omvendte sig som helt folk og ikke bare som enkeltindivider. "Så fat da et andet sind (anger) og vend om, for at jeres synder må blive udslettet, så husvalelsens tider (1000 års-riget) kan komme fra Herrens åsyn, og han kan sende den for jer forud forkyndte Messias, Jesus, som himmelen skal huse indtil de tider da alt det bliver genoprettet som Gud har talt om ved sine hellige profeters mund fra tidsalderens dag." Ap. Gr. 3,19-21. Og de holdt fast ved APOSTLENES LÆRE og ved samfundet, ved brøds-prydelsen og ved bønnerne." Ap. Gr. 4,42. Denne forkyndelse stod ved lag indtil evangeliet om den frie nåde siden blev kendt.
På apostel-mødet i Jerusalem i 49-50 efter Messias blev grænserne mellem:
  1. Judaisternes evangelium.
  2. Rigets evangelium og
  3. Det Paulinske evangeliet trukke
    På dette møde blev bl.a. følgende bestemt:
  1. Peter, Jakob og Johannes skulle gå til jøderne med evangeliet om den frie nåde. I tillæg til dette skulle jøderne holde dele af Moseloven i vandringen som troende. Dette er JØDERNES EVANGELIUM i den frie nåden tidshusholdning
  2. Paulus og Barnabas skulle gå til hedningerne med evangeliet om den frie nåde. Dette evangelium blev kaldt for "UOMSKÆRELSENS EVANGELIUM": Gal.2,7
Dette er HEDNINGERNES EVANGELIUM i den frie nådens tidshusholdning.
(I parentes gør vi opmærksom på at Galaterbrevet er galt oversat i de fleste af vor Bibler, og grunden til dette er det faktum at vore Bibel-oversættere ikke har forstået, at der er forskel på jødernes evangelium i rigets forkyndelse og hedningerne evangelium i den frie nåden tidsperiode. (Se kapitlet: Apostel-mødet i Jerusalem.)
JAKOBS BREV HØRER MED TIL JESU FØRSTE UNDERVISNING.
Jakob var Jesu broder. Han hørte ikke med til de 12 apostle, men han blev efterhånden den ledende i den messianske forsamling (synagogen) i Jerusalem. Han kom til en personlig tro på Jesus, og han efterfulgte nøje den jødiske lov i sin vandring som troende jøde, og krævede at jøderne skulle gøre det samme. Det var IKKE NOK for jøderne at de kom til tro på Jesus. De måtte også leve i samsvar med den jødiske lov. Det nådes-begreb som han forkyndte, var to delt. Hans forkyndelse tog sigte på at Jesus skulle komme tilbage, dømme verden og oprette riget for Israel.
Hans undervisning vil blive aktuel igen i endens tid, efter at den kristne menighed er bortrykket til himmelen. Jeg vil idf. citere noget af det som E.W.Bullinger skrev i Companion Bible. s. 1847: "den tydelige jødiske karakter i undervisningen markerer at brevet er blevet skrevet i en TIDLIG PERIODE af Ap. Gr. historie, og det er værd at lægge mærke til at den læremæsige tone følger tæt op til de moralske regler i Bjergprædikenen. Mat. 5-7. Jøderne mødtes fremdeles i synagogerne 2,2, de "fattige": Joh. 12,8 var arvinger til riget 2,5, de blev vurderet i forhold til loven 2,8, de havde Abraham som deres far 2,21, og ventede i overensstemmelse med Ap. Gr. 3,19-21 på Jesu genkomst (parrosia), som var "nær". 5,7-8.
I dage som ikke er langt borte, vil brevet appellere til Israel, når rigets evangelium nok engang bliver annonceret . Prædikanterne vil igen blive givet "kræfterne" fra Pinsefestens dage, således som det kommer til udtryk i Jakob 5,14-15. Jakobs brev hører med til Jesu første undervisning, og den indeholder derfor ikke den frie nåde og de Nytestamentlige hemmeligheder. Meget af indholdet er sat til side i indeværende tidsperiode, men i endens tid skal de messianske jøder studere og læse det for det angår endetiden, dommen og oprettelsen af Guds rige. GUD HAR IKKE GLEMT SIT EJENDOMSFOLK.
Dette betyder naturligvis ikke at vi ikke skal læse Jakobs brevet i vor tidshusholdning. Vi skal læse alt det som står i Bibelen, men dersom vi skal have det fulde udbytte af Guds Ord, må vi fordele det efter sin egenart i forhold til tidsperioderne. Jakobs brev er sandsynligvis det ældste Skrift i N.T. Det er måske så tidlig som år 45 efter Messias.
I min bog Jesu Genkomst, bind 4, kap,: Jakobs brev er nær knyttet til Mose-loven og til endens tid – har jeg skrevet udfyldende om Jakobs teologi, så det skal jeg ikke gentage her. Efter som tiden gik, og de Nytestamentlige hemmeligheder blev åbenbaret, gik Jakob over til den paulinske opfattelse af frelsen som en fri nådegave både for jøder og hedninger, men han krævede at jøderne skulle holde dele af Moseloven i vandringen som troende. Det er Moseloven som pagt som er ophævet i vor tidsperiode. Dette betyder ikke at alt indhold i den må forandres eller ikke er aktuel længere. Moseloven er ikke ophævet, men dele af den forandret i vor tid. (Se kap.: Apostel-mødet i Jerusalem.)
KAPITLERNE 4-20. I JOHS. ÅBENBARING HØRER MED TIL JESU FØRSTE UNDERVISNING.
Gray Sterman siger flg. om de tre første kapitler i Johs. Åbenbaring: "Med andre ord, der vil være en generel forståelse af kirkens periode vil blive afsluttet efter at dens formål er afsluttet. Det synes sandsynligvis at udtrykke "efter dette" i Åbenbaringsbogen 4,1, samsvarer med udtrykket "derefter" i Ap. Gr. 15,16. Dette er perioden hvor Gud igen vender sig til Israel. Det er blevet sagt mange gange: Åbenbaringsbogen er en JØDISK BOG, MED UNDTAGELSE AF DE FØRSTE 3 KAPITLER, SOM ANGÅR KIRKEN. "Prophecy in the News. December 1996.) Det retfærdighedsbegreb som bliver forkyndt i Åbenbaringsbogen 4-20 hører ikke med til den frie nådens tidsperiode. Vi skal i det flg. give eksempler på at dette er korrekt.
  1. Åb. 6,9-10.
Dette er en beskrivelse af troende jøder som bliver myrdet i den første det af trængselstiden. De bliver myrdet på grund af Guds Ord og det vidnesbyrd som de havde. De råber til Herren om hævn for deres blod. Ordet "despotes" betyder "den suveræne Herre". Det kommer af ordet "demo-postes", som betyder "husets Herre". Det hus som der her er tale om, er Israels hus. Det forhold at de råbte om hævn, viser også at disse martyrer ikke hører med til den fire nådes tidshusholdning, men at de hører med til trængselstiden. I vor tidsperiode råber vi ikke om hævn over vore fjender, men at de må blive frelst ved den frie nådes evangelium. Den frelsesklædning som disse martyrer får, er heller ikke frelsesklædningen til den kristne menighed. Den hedder på græsk "himation". Den frelsesklædning som martyrerne får, hedder på græsk "stola".
  1. Åb. 12,1. Kvinden er et billede på Israel. At hun er klædt som solen, betyder at hun har iklædt sig Messias og hans frelse. At hun har månen, betyder at hun vandrer i samsvar med Guds bud og love. Det er mennesket egen retfærdighed. At hun har en krone på 12 stjerner, betyder at alle Israels 12 stammer har del i frelsen.
  2. Og dragen (Satan) blev vred på kvinden (Israel) og drog afsted for at føre krig mod levningen af hendes æt, de som holder Guds bud og har Jesu vidnesbyrd." Åb. 12,17.
Dette er jøderne som holder Guds bud i Moseloven og har vidnesbyrdet om Jesus som verdens frelser og jødernes Messias. Dette er en afdeling af trængselstidens jødiske levning.
  1. Åb. 13,10.
Dette er det retfærdighedsbegreb som vil have i endens tid. Den som udøver en ond handling, skal straffes på samme måde. Princippet er RETFÆRDIG GENGÆLDELSE, og det har ingen ting med den frie nåde at gøre.
  1. Åb. 14,12-13.Dette er en beskrivelse af de jødiske martyrer fra anden halvdel af trængselstiden. De baserer deres frelse på 3 forhold, og det er:
  1. De holder Guds bud.
  2. De tror på Jesus.
  3. Deres gerninger hører med til det indirekte frelsesgrundlag. :
Det er det samme som Jesu første forkyndelse.
  1. "Lad os glæde og fryde os og give ham æren ! for Lammets bryllup (1000 års-riget) er kommet, og hans hustru har gjort sig rede, og det er givet hende at klæde sig i rent og skinnende fin lin. For det fine lin er de helliges RETFÆRDIGE GERNINGER." Åb. 19,7-8.Dette er en beskrivelse af de troende jøder i trængselstiden. De er Jesu brud og hustru. Den frelsesdragt som de bærer, er deres egne retfærdighedsgerninger. Dette viser at loven er indført igen som indirekte frelsesvej i enden tid. Dette udsagn hører ikke med til den kristne menigheds tidsperiode. I vor tidsperiode bærer vi bare en retfærdighedsdragt, og det er JESU FORSONING.
  2. Åb. 20,12. Dette er en beskrivelse af Guds dom efter 1000 års rigets tidsperiode. Alle må frem for denne domstol, som er placeret i himmelrummet. Det som frelser disse mennesker er troen på Jesus og gerninger. I denne sammenhæng er troen ikke nævnt, men den er selve frelsesgrundlaget. Når gerningerne er nævnt, så er grunden til det at 1000 års-riget en betinget periode. Frelsen er afhængig både af tro og gerninger. Det er ofte i den Bibelske kontekst at troen ikke er nævnt som frelsesgrundlag. Dette betyder ikke at den er udeladt, men det betyder at vi i alle bibelske tekster skal vide, hvad Bibelen siger om frelsesgrundlaget og trække det ind i forståelsen af Guds Ord. Mat. 25,40. Joh. 5,29.
(Se min bog: Jesu Genkomst, bind 3, hvor jeg skriver mere om dette.)
JESU ANDEN UNDERVISNING.
Jesus berørte ikke frelsesprincipperne i den frie nådens tidshusholdning i sin første undervisning. Han fremlagde for jøderne friseprincipperne i riget for Israel, men han sagde også at riget ikke skulle oprettes før end ved hans genkomst. Dette kommer både til udtryk i det som går under benævnelsen "HIMMELENS RIGETS HEMMELIGHEDER" og i direkte udsagn fra Jesu side: Mat. 13,10-11. "Endnu har jeg MEGET AT SIGE JER, MEN I KAN IKKE BÆRE DET (FORSTÅ) DET NU, MAN NÅR HAN, Sandhedens Ånd kommer, skal han vejlede jer til HELE SANDHEDEN, for han skal ikke tale af sig selv, men det som han hører, skal han tale, og de TILKOMMENDE TING skal han forkynde jer. Han skal herliggøre mig, for han skal TAGE AF MIT og FORKYNDE JER DET." Joh. 16,12-14. (Se kap,: Himlenes rige kunne have blevet oprettet ved Jesu første komme.)
Jesu anden forkyndelse har flg. kendetegn:
  1. Det er udelukkende troen som frelser et menneske.
  2. Moseloven er sat til side som indirekte frelsesvej.
  3. Jesu offer er forsoning for al verdens synd.
  4. Man fik del i frelsen uden at have taget vanddåben. Det var nok med omvendelse og anger.
  5. Jøder og hedninger er sat lige m.h.t. frelsen.
  6. Den kristne menighed består af både jøder og hedninger.
  7. Den kristne menighed bliver udtaget ved den frie nådens evangelium.
  8. DEN KRISTNE MENIGHED BEGYNDER FØRST VED PAULUS `FORKYNDELSE I ANTIOKIA: Apager. 11,24
  9. De hedningetroende er ikke bundet til Moseloven i vandringen som troende.
  10. De jøde-kristne er bundet til en dele af Moseloven i vandringen som troende. (Se kap,: Paulus holdt Moseloven og jøderne skal fortsat holde store dele af Moseloven i vandringen som troende.)
  11. Den kristne menighed bliver taget ud i tidsrummet fra Paulus` forkyndelse og til Jesu komme for den kristne menighed. Dette vil ske ca. 7 år før Jesu genkomst til dom.
  12. DEN KRISTNE MENIGHED ER JESU ÅNDLIGE LEGEME.
Jesu anden undervisning tog sigte på at udtage et folk som er intimt knyttet til hans person, og som i udstrakt grad har fået løfter som er knyttet til himmelen. Vi skal have overordnede HIMMELSKE OPGAVER. Idet fremtidige Guds rige. Ef. 1,3. 2,6. Vi finder Jesu anden undervisning i Ap. Gr. 11,25-28,31, I Paulus` breve, i Hebræerbrevet, i 1, og 2.Peters brev, i 1.2. og 3. Johannes brev, i Judas brev og i Joh. Åbenbaring 1-3. Hvad som gælder Hebræer brevet, Peters første og andet brev, Johannes første, andet og tredie brev og Judas brev, så er disse Skrifter rettet til TROENDE JØDER SOM HØRER MED TIL DEN KRISTNE MENIGHED, men i og med at forkyndelsen gælder jøderne, så lægges der stor vægt på Guds løfter til jøderne i disse breve. Indholdet i disse breve vil både indeholde de Ny. nytestamentlige hemmeligheder og Guds løfter til sit folk Israel.
Medens Paulus beskriver både den kristne menigheds bortrykkelse, endens tid og 1000 års-riget, beskæftiger de jødiske Skrifter, beskæftiger han sig også med jødernes citation i ENDETIDEN, 1000 ÅRS-RIGET og pointerer stærkt at de jødekristne må holde BUDEN og MOSELOVEN i vandringen som troende. Disse Skrifter er skrevet til troende jøder som hører med til den kristne menighed. Vi kan kalde dem for de JØDE-KRISTNE SKRIFTER. Hvad som gælder Paulus` forkyndelse, så må vi videre være opmærksomme på det forhold at han havde TO TJENESTER, og det var:
  1. Han forkyndte den frie nåde og de Nytestamentlige hemmeligheder både til jøder og til hedninger. Dette evangelium havde han fået direkte fra Gud, og han havde allerede forkyndt det i 14 år. Det blev vurderet og godkendt på apostel-mødet i Jerusalem i 49-50: Gal. 2,1-2. (se kap,: Paulus` teologi og apostel-mødet i Jerusalem.)
  2. Han pegede på de Gammeltestamentlige løfter om Jesu første komme. Jesu opstandelse fra de døde, Jesu forsoning. Den Hellige Ånds komme, Jesu genkomst og oprettelsen af riget for Israel. Disse løfter gjaldt jøderne, men vi som er hedningetroende er blevet jødernes medarvinger til løfterne. Vi har ikke overtaget jødernes løfter, men vi har fået del i deres åndelige -


Indsendt af