De to Ny-testamentes menigheder. Jesu Gen. 5

BIBEL-FORKYNDER., OSKAR EDIN INDERGAARD: DE TO NY-TESTAMENTLIGE MENIGHEDER.

Ordet menighed er på hebraisk "kahal" eller "edah". På græsk bliver det ord brugt for at udtrykke ordet "menighed" eller "forsamling", og det er ordene "synagoge" og "ekklesia". At ordet "synagoge" går på den jødiske forsamling, ved de fleste, men når vi kommer til ordet "ekklesia", så tror også de fleste at dette i ethvert tilfælde betyder "den kristne menighed". Dette er MEGET GALT.

Ordet bliver brugt på 4 forskellige måder i N.T, og det er:

1. En FORSAMLING AF HEDNINGER. "Nogen skreg nu et, andre et andet, for forsamlingen (gr.te ekklesia) var i et røre, og største del vidste ikke hvad de var kommet sammen for." Ap. Gr. 19,32.
2. DEN JØDISKE FORSAMLING I TANACH. "Han er den som i menigheden i ørkenen (gr.te ekkelsia) var med den engel som talte til ham på Sina bjerg, og med vore fædre, han som udtog levende ord for at give os dem." Ap. Gr. 7,38
3. RIGETS FORSAMLING I N.T. "Og jeg siger dig at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min menighed (gr. ten ekklesia), og dødsrigets porte skal ikke få magt over den." Mat. 16,18.
4. DEN KRISTNE MENIGHED. Dette begreb blev først introduceret Paulus i hans breve. "Og han som er hovedet for legemet, som er menigheden (gr.tes ekklesia). Han som er ophavet, den førstefødte af (fra) de døde, for at han i alle deler skulle være den ypperste." Kol. 1,18.

Det er med andre ord TO TROENDE MENIGHEDER som er beskrevet i N.T., og det er:

1. DEN MESSIANSKE MENIGHED i Israel. Den blev udtaget ved rigets evangelium. Den bestod af både jøder og hedninger. De sidste var koblet ind i jøderne tro som proselytter. Dette evangelium blev forkyndt frem til Ap. Gr.10,35. Mat. 16,18. A, Gr. 9,31. Denne menighed kan vi kalde for "DEN MESSIANSKE MENIGHED" eller "RIGETS MENIGHED". Den er blevet udtaget ved rigets evangelium og den tilhører riget for Israel.

Denne menighed har to andre benævnelser i N.T. og det er:

1. "DU LILLE HJORD". "Frygt ikke, du lille hjord ! for det har behaget jeres Fader at give jer RIGET." Luk. 12,32.
2. "BRUDEN". "Den som har bruden, han er brudgommen, men brudgommens ven, som står og hører på ham, glæder sig storliniet over brudgommens røst, denne min glæde er ni blevet fuldkommen." Joh. 3,29.
3. "DENNE STI." "jeg har også andre får, som ikke hører med til denne sti (rigets menighed), også dem skal jeg føre frem, og de skal høre min røst, og der skal blive en hjord og en hyrde." Joh. 10,16.

1. DEN KRISTNE MENIGHED. Den bliver udtaget ved DEN FIRE NÅDES FORKYNDELSE. Det var Paulus som først introducerede dette nye budskab. Denne menighed havde sin begyndelse i Antiokia. "Og et helt år var de sammen der i menigheden og lærte en stor skare, og i Antiokia fik disciplene først navnet kristne." Ap. Gr. 11,26.

Denne menighed har flg. kendetegn:

1. Den var en HEMMELIGHED til Paulus, der først fik at vide hemmeligheden med den: Ef. 3,9
2. Den var en NY TYPE FORSAMLING - som ikke havde eksisteret før. "idet han ved sit kød afskaffede fjendskabet, det vil sige: den lov som kom med bud og forskrifter, for at han ved sig selv kunne skabe de to til et NYT (gr.kainon) MENNESKE, idet han GJORDE FRED" : Ef. 2,15. Det græske ord "kainos" som her er brugt, betyder "ny af kvalitet".
3. Denne menighed er ikke taget ud fra jødedommen, som er UDTAGET BÅDE AF JØDER OG HEDNINGER. Begge folkegrupper bliver stillet lige i denne forsamling: Gal. 3,28.
4. Denne menighed er udtaget FØR VERDENS GRUNDVOLDE BLEV LAGT. Den bliver dermed betragtet som en meget vigtig forsamling: Ef. 1,4.
5. Denne menighed er JESU ÅNDELIGE LEGEME: Ef. 4,12.
6. Denne menighed har JESUS SOM SIT ÅNDELIGE HOVED, medens den selv udgør resten af legemet: Kol. 1,18
7. Denne menighed skal UNDERVISE MAGTERNE og MYNDIGHDENERNE I HIMMELEN OM HEMMELIGHEDEN.: Ef. 3,10.
8. Denne menighed skal nå frem til ENHED I TRO PÅ JESUS og FULD KENDSKAB TIL DE KRISTNE SANDHEDER, før Jesu genkomst: Ef. 4,13.
9. Denne menighed skal være FULDKOMMEN, ved Jesu komme: 1.Tess. 5,23.
10. Denne menighed skal udtages af verden før trængselstiden. Den skal IKKE IND I GUDS VREDE: 1.Tess.1,10.

Denne forsamling har flg. benævnelser i N.T.;

1. "DE KRISTNE"... og i Antiokia fik disciplene først navnet KRISTNE"; Ap.gr. 11,26. 1.Pet. 4,16.
2. "KRISTI LEGEME". "Således er vi mange et legeme i Kristus, men hver for sig er vi hverandres lemmer.": Rom. 12,5. Ef. 2,16. "at hedningerne er medarvinger og hører med til legemet og har del med, i løftet i Kristus Jesus VED EVANGELIET (evangeliet om den frie nåde)." Ef. 3,6.
3. "GUDS AGERLAND, GUDS BYGNING" "For vi er Guds medarbejdere,: 1.Kor.3,9
4. "GUDS TEMPEL": 1.Kor. 3,16.
5. "HANS VÆRK" : Ef. 2,10.
6. "ET NYT MENNESKE" "idet han ved sit kød afskaffede fjendskabet. Det vil sige: budenes lov som er i forskrifterne, for at han ved sig selv kunne skabe de to (jøder og hedninger) til et nyt menneske (menigheden), idet han gjorde fred." . Ef. 2,15.
7. "HELE BYGNINGEN" : Ef. 2,21.
8. "EN GUDS BOLIG I ÅNDEN" "i hvem der også bygges med de andre (jøderne) til en Guds bolig i Ånden." : Ef. 2,22.
9. "GUDS HUS, DEN LEVENDE GUDS MENIGHED, SANDHEDENS STØTTE OG GRUNDVOLD.": 1.Tim. 3,15.
10. "ET EJENDOMSFOLK": Tit. 2,14.
11. "HANS HUS": Hebe. 3,6.
12. "GUDS FOLK": Hebe. 4,9.
13. "ET ÅNDELIGT HUS": 1.Pet. 2,5.
14. "EN UDVALGT ÆT, ET KONGELIG PRÆSTESKAB, ET HELLIGT FOLK, ET FOLK TIL EJENDOM". 1.Pet. 2,5.

I tillæg til dette har vi tre andre benævnelser. Den første går på den hedningekristne del af menigheden, medens de to sidste går på den jødiske del af den kristne menighed, og de er:

1. "DE HELLIGES MEDBORGERE og GUDS HUSFOLK".: Ef. 2,19.
2. "GUDS ISRAEL".: Gal. 6,16.
3. "DE GUDS MENIGHEDER SOM ER I KRISTUS JESUS I JUDÆA".: 2.Tess. 2,14.

GERNINGERNES BETYDNING I DEN FRIE NÅDES TIDSHUSHOLDNING.

I den frie nådens tidshusholdning er gerningerne eller overholdelsen af Moseloven trukket tilbage som indirekte frelsesgrundlag for både jøder og hedninger: Rom. 3,21-24. Dette betyder ikke at vi ikke skal gøre gode gerninger i vandringen som troende. De gode gerninger er et bevis på at vi er Guds børn. Det nye menneske, som er i os, ønsker at opfylde Guds lov. Vi er genfødt at Guds nåde til at gøre gode gerninger. Vi skal i det flg. medtage en del citater fra de Skrifter som omhandler Jesu anden undervisning. Disse viser at gerninger er vigtige i en troendes liv: Ap. Gr. 26,20. 1.Kor. 7,19. Gal. 5,6. Ef. 2,10. Fil. 1,6. Kol. 1,10. 1.Tim. 2,10 2.Tim. 2,17. Tit. 2,7-8 og 14. Hebr. 13,21. 1.Pet. 2,12. 1.Joh. 2,3-6 og 29. 3,7 og 10 og 18 og 22-23. 4,7. 2.Joh. 2,6. 3.Joh. 11. Åb. 2,19 og 26. 3,2.

Det er vigtigt at holde Guds bud og gøre gode gerninger. Det er et bevis på at vi er Guds børn. Det er et bevis på at vi er genfødte troende.

Desuden skal vi få nådeløn for de gode gerninger, som vi har gjort. Alle vore gerninger skal bedømmes foran Jesu domstol i himmelen. De gerninger som bliver godkendt, skaffer hver enkelt troende nådeløn.. De gerninger som ikke bliver godkendt, skaffer ingen løn, men de bliver taget bort: Rom. 14,10. 1.Kor. 3,11-15. 2.Joh. 8. Den nådeløn som vi får fortæller noget om vor NÆRHED TIL JESUS. Den som får stor nådeløn, har vandret tæt op til Kristus og lydt hans milde røst i vandringen gennem livet. Nådelønnen fortæller i hvilken grad Jesus har fået lov til at forme den enkelte troende. Jesus ønsker at genfinde sin egen skikkelse i os, og Gud leder efter den Ånd som han lod bo i os. At være en kristen betyder at forpligte sig på Guds ordninger. Nådelønnen vil endvidere være med til at danne grundlaget for de opgaver vi skal få i 1000 års-riget og i evigheden.

DE 10 BUD ER INDTAGET I PAULUS´ UNDERVISNING MED UNDTAGELSE AF SABBATSBUDET OG BUDET OM GENGÆLDELSE I 3. OG 4. SLÆGTLED.

Som vi har skrevet mange gange, angår Moseloven ikke de hedningetroende. Det er en pagt som Gud indgik med jøderne ved Sina. Hele folket forpligtigede sig på denne pagt, og omskærelsen af alle drengebørn på 8.dag var pagts-tegnet. Derfor skal alle drengebørn af jødisk afstamning fortsat omskæres på den 8. Dag. Selv om Moseloven er en enhed, plejer vi at inddele den i 3, og det er.:

1. Sermonilovene,
2. De civile love.
3. De 10 bud eller dekaloggen.

De hedningetroende er heller ikke bundet af de 10 bud som sådan, men i og med at de 10 bud med undtagelse af sabbats bud og bud om gengældelse i tredie og fjerde slægtled er undtaget i Paulus` undervisning, gælder de også for os i den udformning som de har fået af Paulus. Vi skal i det flg. gengive de 10 bud således som de kommer til udtryk i de paulinske breve, idet vi sammenligner dem med den udformning som Gud gav dem til Moses.

"Du skal IKKE HAVE ANDRE GUDER FORUDEN MIG.": 2.Mos. 3.

"Hvad nu der vedrører spisning af afguds offerkød, da ved vi at der er ikke nogen afgud i verden, og at der er INGEN GUD UDEN EN.": 1.Kor. 8,4. "For der er EN GUD og en mellemmand i mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus." : 1.Tim. 2,5.

2) "DU SKAL IKKE GØRE DIG NOGET UDSKÅRET BILLEDE eller NOGEN AFBILDING---: 2.Mos. 20, 3-6.

"BILV IKKE AFGUDSDYRKER ! ---: 1:Kor. 10,7.

1. FLY AFGUDSDYRKELSE: 1.Kor. 10,14.

Du skal IKKE MISBRUGE HERREN ,DIN GUDS NAVN---: 2.Mos. 20,7.

"men nu skal også i aflægge dem alle, vrede, hidsighed, ondskab, SPOT, skammelig snak---: Kol. 3,8.

"Kom SABBATSDAGEN I HU,---: 2.Mos. 20, 8-11.

"Den ene AGTER EN DAG FREMFOR EN ANDEN. ---: Rom. 14,5-6. Gal. 4,2. Kol. 2,16-17.

2. "HÆDRE DIN FAR OG DIN MOR, ...: 2.Mos. 20,12.

"HÆDRE DIN FAR OG DIN MOR, ---: Ef. 6,2.

3. "DU SKAL IKKE DRÆBE (dvs. MYRDE).: 2. Mos. 20,13.

Men kødets gerninger er åbenbare---: Gal. 5,19-21. 1. Joh. 3,15.

4. "Du skal IKKE DRIVE HOR. : 2. Mos. 20,14.

"Men UTUGT og al urenhed ---: Ef. 5,3-5.

5. "Du skal IKKE STJÆLE.": 2. Mos. 20,15

"Den som STJAL, STJÆLER IKKE LÆNGERE, ---: Ef. 4,28.

6. "Du skal IKKE SIGE FALSK VIDNESBYRD mod din næste.": 2. Mos. 20,16.

"Derfor, AFLÆG LØGNEN OG TAL SANDHED,...: Ef. 4,25. Kol. 3,9.

7. " Du skal IKKE BEGÆRE---: 2. Mos. 20,17.

Rom. 7,7.: DU SKAL IKKE BEGÆRE.

APOSTELMØDET I JERUSALEM.

Paulus fik bl.a. den opgave af Jesus at han skulle forkynde det LOVFRI EVANGELIUM til både jøder og hedninger, men mange af jøderne ville ikke acceptere at der var kommet en NY TID og et NYT EVANGELIUM, for det stemte ikke overens med rigets evangelium eller med juraismen som blev forkyndt i de jødiske synagoger. Efter at der var indløbet mange klager til de ældste i den jødiske forsamling i Jerusalem på Paulus `nye budskab til hedningerne, blev der indkaldt til et apostel-møde (det er galt at bruge ordet "kirkemøde") i Jerusalem i året 49-50. Det var LÆREN OM DEN FRIE NÅDE som skulle debatteres. Der var flg. 4 grupperinger til stede på mødet. De havde delvis hver sin vurdering af den frie nåde og det evangelium som Paulus forkyndte.:

1. Det var FARISÆERNES PARTI. De havde modtaget troen på Jesus, og de mente at hedningerne også måtte blive OMSKÅRET og HOLDE MODELOVEN, for at blive frelst.: Ap. Gr. 15,2.
2. Peter mente at hedningerne ikke skulle blive omskåret og holde Moseloven, for den havde jøderne heller ikke formået at holde. Han mente videre at JØDER og HEDNINGER BLEV FRELST PÅ SAMME MÅDE. Det var TROEN PÅ JESUS som gav frelsen: Ap. Gr. 15,8-11. Peter kendte til budskabet om den frie nåde for hedningerne allerede 14 år før dette møde, og han havde godkendt det på et tidligere tidspunkt. Efter Paulus` 3 rige ophold i Arabien opsøgte han Peter og Jakob i Jerusalem og fremlagde for dem det nye budskab, som han forkyndte for hedningerne: Gal. 1,18-19. Peter godtog dette budskab for hedningerne og benyttede sig dermed af den nøgle-magt, som han havde fået af Jesus til at være med på at løse hedningerne fra Moseloven. Denne nøgle-magt havde både han og de andre apostle fået: Mat. 16,19. 18,18.
3. Barnabas og Paulus fortalte om hvor store tegn og undergerninger Gud havde gjort blandt hedningerne ved deres virksomhed: Ap. Gr. 15,12.
4. Jakob udtalte sig om det tidsmæssige aspekt for den kristne menigheds tid og jødernes genoprettelse og frelsen i endens tid: Ap. Gr. 15,14-18 På samme måde som Peter benyttede sig af løse-magten på apostel mødet, benyttede Jakob sig også af binde-magten i forhold til de hellige troende. Jakob forslog at de hedninge troende måtte afholde sig fra 4 ting i vandringen som kristne, og det var:

1. AFGUDERNES URENHED. Det er urent offer kød.
2. HOR. Det kan i dette tilfælde være sakral prostitution.
3. DET SOM ER KVALT, for blodet var i dette kød.
4. BLOD, for livet (sjælen) er i blodet: Ap. Gr. 15,19-20.

Disse 4 bud har ikke noget med frelsesgrundlaget at gøre, men det skulle være et TEGN- både overfor jøderne og hedningerne at de som efterlevede disse krav, hørte Herren til og var medlemmer af den Nytestamentlige forsamling.

På samme måde som jøderne fik omskærelsens tegn., fik de hedninge troende DISSE 4 TEGN som bevis på at de tilhørte den kristne forsamling. Vi gør opmærksom på at disse 4 påbud er en del af de 7 Noakistiske bud, som er givet til hedningerne. De hedninge troende er forsat bundet til disse 7 bud, medens jøderne er bundet til de 613 bud (hebr.mizvot) i Moseloven. Der er fortsat forskel på jøder og hedninger. Det blev krævet at de hedninge troende skulle efterleve disse 4 påbud: Ap. Gr. 16,4. Jakob accepterede den frie nåde for de hedninge troende so det eneste grundlag for frelsen. Han mente videre at de jøde troende skulle holde dele af Moseloven i vandringen som troende. Han henviste jøderne til de jødiske synagoger i de forskellige byer, hvor Moseloven blev oplæst ifm. synagoge-læsningen: Ap. Gr. 15,21.

Apostel-mødet var EN FULDSTÆNDIG SEJER FOR DEN FRIE NÅDE og det budskab som Paulus og Barnabas forkyndte for hedningerne. Det var videre et TOTALT NEDERLAG for farisæernes parti, som mente at hedningerne både måtte omskæres og holde Moseloven. Det blev videres bestemt at Paulus og Barnabas skulle gå til hedningerne med evangeliet om den frie nåde og Jakob, Peter og Johannes skulle gå til jøderne i Israel med det samme budskab: Gal. 2,9. I tillæg til dette blev Paulus og Barnabas bedt om at indsamle penge fra de hedninge troendes forsamlinger til menigheden i Jerusalem: Gal. 2,10. Det forhold at jøderne forsat skulle holde dele af Moseloven som forpligtelse i vandringen som troende, blev også bekræftet på et senere tidspunkt af de ældste i Jerusalem: Ap. Gr. 21,20 og 24

Moseloven er ikke givet til de hedninge troende, og den skal heller ikke holdes af dem: Ap. Gr. 21,25. "for dem (de hedninge troende) som er UDEN LOV (MOSELOVEN), ER JEG BLEVET SOM EN SOM ER UDEN LOV- OM JEG END IKKE ER LOVLØS FOR Gud, men lovbundet overfor Kristus for at vinde dem som er uden lov.": 1.Kor. 9,21.

JØDERNE SKAL FORTSAT HOLDE STORE DELE AF MODELOVEN I VANDRINGEN SOM TORENDE.

På apostel-mødet i Jerusalem 49-50 efter Messias blev det bestemt at de hedninge troende ikke var forpligtiget til at hold Moseloven i vandringen som kristne. De hedninge troende skulle holde den generelle del af Guds ordninger og Kristi lære, således som Paulus, Peter og Johannes fremstillede den i sine breve. Selv om der ikke blev sagt noget om jødernes forhold til Moseloven på dette møde, kommer det tydelig frem en række steder i Paulus` breve at jøderne fortsat skal holde dele af Moseloven i vandringen som troende i den frie nåden tidsperiode. Som vi har set i kapitlet foran, holdt Paulus også Moseloven. Vi skal i det flg. referere en del udsagn, hvor dette kommer tydeligt frem. "men nu har de (de troende jøder) hørt sige om dig at du ude blandt hedningerne lærer alle jøder FRAFALD FRA MOSES og siger at de ikke skal OMSKÆRE deres børn eller vandre efter DE GAMLE SKIKKE." Ap. Gr. 21,21. "For omskærelsen har vel sin nytte om du (jøderne) holder loven, men er du en lovbryder, da er din omskærelse blevet til forhud." Rom.2,25. "Hvad fortrin har da jøderne ? eller hvad gavn er der i OMSKÆRELSEN (som er en del af Moseloven) ? Rom. 3,1. For en jøde kræves der fortsat to omskærelser – ikke for at blive frelst, men for at opfylde Guds planer med jøderne. Disse omskærelser er:

1. FORHUDENS OMSKÆRLESE og
2. HJERTETS OMSKÆRELSE.

Se Rom. 2,25-29. 3,31 og 19. 7,1. 9,4 og 31-32. 15,8. (Der er meget som tyder på at Romer-brevet er skrevet til troende jøder.): 1.Kor. 7,18. 9,20. Gal. 5,3. 1.Tim. 1,8.

Jøderne er fortsat forpligtiget på at holde dele af Moseloven i vandringen som troende. Det som skete ved den frie nådens tidsperiode, var det forhold at loven blev ophævet eller sat til side som indirekte frelsesprincip. Moseloven som sådan er IKKE OPHÆVET, men den er OPFYLDT. Det er to forskellige ting. Jesus sagde det samme: Mat. 5,17. Dette udsagn af Jesus betyder 3 ting:

1. Jesus gav os den RETTE TOLKNING AF MOSELOVEN. (Når en rabbiner var uenig i en anden rabbiners tolkning af loven så sagde han: "Du ødelægger loven".)
2. Jesus opfyldte loven TIL ALLE MENNESKERS FRELSE.
3. Jesus opfyldte og skal opfylde alt det som Moses og de andre profeter har PROFETERET OM MESSIAS.

Moseloven er ikke ophævet, men i og med at der er kommet i stand et nyt frelsesgrundlag og i og med at Jesus oprettede et nyt præstedømme i sin egen person, så skete også en FORANDRING af loven: Hebe. 7,12. 10,1.

Mange af de ofringer, som loven foreskrev i Gl..gammeltestamentlig tid, og som peger frem mod forskellige sider ved Jesu forsoner-gerning, er de ikke aktuelle i vor tid. (Se min bog: Jødernes konge, bind 3, om de Gammeltestamentlig offer.) I 1000 års-riget vil de forskellige offer komme ind igen som minde-, underkastelses-, stadfæstelse, renselses og gaveoffer for folket. Dette har vi BEGRÆNSET KUNDSKAB om i vor tidsperiode, og vi skal ikke uddybe det her. Jesu vil vise os alt dette ved sin genkomst. Se Ezekiel 40-48. I og med at jøderne fortsat er bundet af Moseloven i vandringen som troende, er det ikke rigtigt at samle jøder og hedninger indenfor den samme menighed.. Dette er også et argument for at jøderne skal have sine EGNE FORSAMLINGER. Både troende jøder og hedninger, som lever i den fire nådens tidsperiode, hører med til det kristne legeme, men de skal have deres egne forsamlinger, hvor Gudstjenesten skal foregå i samsvar med Moseloven og med Paulus` lære.

Hvad som gælder loven, har den bestandig blevet betragtet som en ENHED. Med hensyn til indholdet af den plejer vi at dele den ind i tre dele, og det er: a) Dekaloggen eller de 10 bud.

1. Sermoni lovene med de forskellige højtider.
2. Den civile eller juridiske lovgivning. (Gud har sat sit tredelte stempel på loven)

Hvad der gælder de 10 bud, er de ikke ophævet for jøderne. I og med at sabbat bud er et integrer bud i 10 bud loven, så gælder sabbats bud for jøderne den dag i dag. Hvad som gælder sermoni lovene, så er en del af offerlovgivningen sat til side i indeværende tidsperiode, for Kristi forsoning har gjort disse ofre overflødige. I 1000 års-riget vil mange af disse ofre komme tilbage igen. Hvad som gælder lovene om højtiderne i Israel, så er de ikke ophævet, men i og med Jesus , som er jødernes Messias, allerede er kommet, så har en del af dem fået et andet åndeligt indhold. De fleste jøder ser ikke dette i dag, men når jøderne bliver frelst som folk og nation i den store trængsel, skal også de få et helt og korrekt syn på deres højtider. Hvad som vedrører den civile lovgivning, så fungerer den delvis i Israel den dag i dag. Den er ikke ophævet. På samme måde som de troende hedninger har frihed i Kristus til at holde jødernes lov. HAR JØDERNE DEN SAMME FRIHED I KRISTUS TIL AT HOLDE DELE AF MOSELOVEN i den frie nådens tidsperiode.

Jøderne skal i indeværende tidsperiode holde flg. ting:

1. De skal praktisere omskærelsen af drengebørn.
2. De skal spise kosher mad.
3. De skal holde sabbat som helligdag.
4. De skal holde de forskellige højtider. De skal inkludere Jesu forsoning i dem.
5. De skal klæde sig som jøder.

Hvad som gælder ofringerne, så er de ikke helt faldet bort, men de har fået en forandret betydning, og i og med at templet ikke er etableret endnu, så bæres de heller ikke frem i dag. Når templet bliver etableret i fremtiden, så vil de Gammeltestamentlige offer komme tilbage. Jøderne vil indføre Guds tjenesten således som de gjorde før templets ødelæggelse i år 70 efter Messias. Når Jesus kommer tilbage, skal han bygge et nyt tempel og vise jøderne den nye tempel-tjeneste i 1000 års-riget.

GALATERBREVET VISER AT MOSELOVEN ER OPHÆVET SOM INDIREKTE FRELSESVEJ I DEN FRIE NÅDENS TIDSPERIODE.

I og med at Jesus kom som en forsoning for al verdens synd, så er Moseloven ophævet som indirekte frelsesvej i den kristne menigheds tidsperiode. Dette kommer tydelig frem en række steder i N.T. I Gal. 4,1-7 og 22-31,er dette beskrevet på en hel speciel måde, og derfor vil vi citere disse Skrift-steder: "Men jeg siger: Så længe arvingen (jøderne) er barn, er der ingen forskel mellem ham og en træl, endda han er herre over det alt sammen, men han er under formyndere (loven) og husholdere (lovens vogtere) INDTIL DEN TID som hans far (Gud) forud har fastsat. Således var også vi (jøderne), dengang vi var barn (under loven), trælbundet under verdens barnelærdom (loven), men da TIDENS FYLDE kom, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde født under loven for at han skulle KØBE DEM FRI SOM VAR UNDER LOVEN (jøderne), for at vi (både jøder og hedninger) SKULLE FÅ barnekår. Og fordi i (Galatere) er sønner, har Gud sendt sin SØNS ÅND i jeres hjerter, som råber: Abba, Fader ! Så er du da IKKE LÆNGERE TRÆL, MEN SØN, men er du søn, da er du også arving ved Kristus." Gal. 4,7.

Dette betyder flg.:

1. Jøderne var bundet af Moseloven som indirekte frelsesvej indtil evangeliet om nåden kom.
2. Fra den tid begyndte EN NY TID for det jødiske folk det var rigets tid. Da var de ikke længere under loven, men de var under nåden.
3. Loven som indirekte frelsesvej bliver kaldt for "verdens børnelærdom", for den havde ikke kraft i sig selv til at frelse.
4. Både jøder og hedninger bliver frelst ved tro uden gerninger i indeværende tidsperiode.
5. Den Hellige Ånd, som bliver beskrevet som Jesu ånd, er det pant som Gud har givet både jøder og hedninger, på det er sket en ny fødsel i hjertet.
6. Både jøder og hedninger har fået en ny status overfor Gud. Vi er ikke længere trælle, men vi er sønner og vi er fri.: Gal. 4,22-31.

Dette betyder:

1. De to kvinder, Hagar og Sara, symboliserer to pagter. Det ene er Sinai og Golgata pagten.
2. Abrahams to sønner, Ishamel og Isak, symboliserer de mennesker som holder sig til disse to pagter.
3. Disse to kvinder symboliserer også to byer. Det er det jordiske og jødiske Jerusalem, og det er det himmelske Jerusalem.
4. Den som holder sig til Moseloven som indirekte frelsesvej er fortsat borger af det jordiske Jerusalem. Det vil sige: Han er ufri.
5. Den som holder sig til Golgata pagten, han er borger af det himmelske Jerusalem, og han er fri.
6. Den som ikke er født efter Ånden , er født efter kødet.: Joh. 3,6.
7. Den som er født efter kødet , vil hade og forfølge den som er født efter Ånden.
8. Trælkvindens sønner og døtre skal ikke arve Guds rige. De skal drives ud.
9. Den som tror på Jesus, er ikke længere trælkvindens søn, men den frie kvindes søn.

DE FORSKELLIGE JESUS-TROENDE JØDISKE = PARTIER DEN FØRSTE TID.

Den første tid var en BRYDNINGSTID på mange måder på det teologiske område. Bare blandt jøderne var der MERE END 30 FORSKELLIGE PARTIER, som var kommet til tro på Jesus. De havde alle deres egne opfattelser om forholdet mellem troen på Jesus og Moseloven, og hvad de troende skulle lægge vægt på både som grundlag for frelsen og i vandringen som troende. Da de fleste af disse grupper er kommet bort i løbet af tiden, og da vi ikke har nogle skriftlige kilder om deres lære, så kan vi ikke vide havde de stod for rent teologisk.

Vi skal i det flg. beskrive en del af disse grupper: 1) FARISÆERNES PARTI. De havde flg. læresætninger:

1. De troede på Jesus fra Nazaret som jødernes Messias.
2. De mente at både jøder og hedninger blev frelst ved troen på Jesus.
3. De krævede også at de hedningetroende skulle lade sig omskære og holde Moseloven.

Vi hører om denne gruppe i.f.m. Apostel mødet i Jerusalem i 49-50. Det kan også være denne gruppe eller dele af den vi hører om ifm. at Paulus kom til Jerusalem efter sin 4. Missionsrejse. De var ikke særlig begejstret for Paulus og hans forkyndelse, hverken blandt jøder eller hedninger: Ap. Gr. 21,20-21.

1. I menigheden i Korinth var der fire partier, og det var:

1. De som holdt sig til KRISTUS.
2. De som holdt sig til PETER.
3. De som holdt sig til Apollos.
4. De som holdt sig til Paulus. 1.Kor. 1,12. Den almindelige opfattelser er at de forskellige grupperinger ikke stod i nogen læremæssig modsætningsforhold til hverandre, men at uoverensstemmelserne skyldtes popularitet hos de 4 personer som er nævnt ovenfor.

Dette er en altfor overfladisk og ukorrekt måde at se dette på. Uoverensstemmelserne skyldtes I HOVEDSAG LÆREMÆSSIGE FORHOLD. I tillæg til dette var der diskussion om DÅBENS PLADS og BETYDNING. I rigets evangelium var den en forudsætning for frelsen. I den frie nådens evangelium er den det ikke. Vi må være opmærksomme på det forhold at mange af de nye menigheder også var BLANDINGSMENIGHEDER. De bestod både af jøder og hedninger. Disse havde forskellige tro-mæssig baggrund og praksis. Jøderne var forpligtiget på at holde dele af Moseloven i vandringen som troende, medens hedningerne ikke var forpligtiget på det. På baggrund af dette kunne der opstå store teologiske uoverensstemmelser indenfor de nye menigheder. Vi skal i det flg. give en kort beskrivelse. af de 4 grupperinger i menigheden i Korinth og antyde hvad vi tror at de 4 stod for:

1. KRISTUS-PARTIET bestod sandsynligvis af jøder. De holdt sig til Jesu første undervisning. Den var bundet til loven og omhandlede riget for Israel. I den var vanddåben en forudsætning for frelsen. " Den som tror og bliver døbt, skal blive frelst, men den som ikke tror, skal blive fordømt."

Dette betyder ikke at der var genfødelse eller frelse i selve vanddåben, men det betyder at dåben gav en ydre renselse og at denne renselse var en del af frelsen.

2. PETER-PARTIET bestod sandsynligvis af jøder. De holdt sig til Peters første undervisning som omhandlede rigets evangelium. I denne forkyndelse var vanddåben også en forudsætning for frelsen. Dåben gav en ydre renselse: Ap. Gr. 2,38.
3. PAULUS-PARTIET bestod sandsynligvis af hedninger. De holdt sig til Paulus` undervisning om den frie nåde og vanddåben som følge af genfødselen. Paulus mente at der IKKE VAR GENFØDELSE eller FRELSE I DÅBENS VAND. Paulus sagde flg. om dåben: 1.Kor. 1,14 og 17.
4. APOLLOS-PARTIET bestod sandsynligvis af jøde troende, i og med at Apollos var en troende jøde fra Aleksandria. Da vi ikke kan se at der var nogen uoverensstemmelse mellem Paulus og Apollos på det teologiske område, kan vi måske trække den slutning at Apollos var mere populær end Paulus blandt disse.

Selv om frelses grundlaget er det samme for jøder og hedninger i den frie nådens tidsperiode, er det både urigtigt og uklogt at samle jøder og hedninger i den samme menighed. Dette har ikke noget med diskriminering at gøre, men det er ordninger som er villet af Gud. Der har bestandig været forskel på jøderne og hedningerne. JØDERNE HØRER IKKE MED TIL HEDNINGEFOLKENE. Gud har givet jøderne flg. kendetegn:

1. Et tegn I TIDEN, Det er SABBATEN og HØJTIDERNE.
2. Et tegn PÅ LEGEMET. Det er OMSKÆRELSEN.
3. Et tegn VED MADEN. Det er KOSHER.
4. Et tegn I VERDEN. Det er ERETZ ISRAEL.
5. Et tegn på huset. Det er MEZUZAH.
6. Et tegn PÅ KLÆDERNE. Det er ZIZIT.
7. Et tegn PÅ VENSTRE HÅNDLED og PÅ PANDEN. Det er TEFILIN.
8. Et tegn I ÅBENBARINGEN. Det er MOSELOVEN og BIBELEN.

Jødefolket skiller sig ud fra hedningefolkene på flg. måder:

1. De skal blive ET STORT FOLK og ER EN VELSIGNELSE FOR ANDRE FOLK: 1.Mos. 12,2.
2. De er GUDS FOLK: 2.Mos. 3,7.
3. De er ET FORLØST FOLK: 2.Mos. 15,13.
4. De er ET VUNDET FOLK: 2.Mos. 15,16.
5. De er GUDS EJENDOMSFOLK: 2.Mos. 19,5.
6. De er et KONGERIGE AF PRÆSTER og ET HELLIG FOLK: 2.Mos. 19,6.
7. De er et ÆRET FOLK: 2.Mos. 33,16.
8. De bliver IKKE REGNET MED BLANDT HEDNINGEFOLKENE: 4.Mos.23,9.
9. De er et VIST OG FORSTANDIG FOLK: 5.Mos. 4,6.
10. De er ET VELSIGNET FOLK: 4.Mos. 7,14.

Justinian som levede i det 2. århundrede efter Messias, hævdede at der var 4 partier af Jesus troende jøder og det er:

1. De jøder som blev en del af de hedninge-kristne menigheder.
2. De jøder som forblev indenfor den jødiske synagoge som hemmelige kristne
3. Ebionitterne.
4. Nasiræer.

Ebionitterne havde flg. læresætninger:

1. De ville holde det meste af Moseloven.
2. De nægtede at tro på jomfrufødselen.
3. De ville ikke anerkende Paulus som apostel.
4. De anså Jakob som den 12 apostel og kaldte ham "biskopernes biskop".
5. De holdt sig til Peter og hans lære.
6. Efter deres syn kom Jesus for at opfylde loven og profeterne som en ny Moses. Nasiræerne havde flg. læresætninger:

1. De mente at Jesus var Messias.
2. De mente at Jesus var Guds Søn.
3. De mente at Jesu lære var overordnet Moses og profeterne.
4. De Jesus troende jøder skulle overholde de jødiske skikke som omskærelsen, sabbatshvile og reglerne for kosthold.
5. De hedninge troende behøvede ikke at overholde disse skikke, dersom de ikke selv ønskede det.

(Se min bog: Jødernes Konge, bind. 4, kap. : De forskellige grupperinger af Jesus troende jøder)

DE FORSKELLIGE MISSIONSBEFALINGER.

I og med at vi har forskellige evangelier med deres egenart og deres eget teologiske indhold, har vi også forskellige missionsbefalinger i N.T. De forskellige missionsbefalinger er knyttet til enten EVANGELIET OM RIGET FOR ISRAEL eller DEN FRIE NÅDENS EVANGELIUM, og de skal ikke blandes sammen. I og med at den officielle teologi indenfor den lutherske tradition ikke har noget specielt syn for hverken tidsperioderne, de forskellige evangelier, eller Israel, så bliver konsekvensen af dette at de forskellige missionsbefalinger, som vi har, bliver tillagt den kristne menighed eller kirken.

Vi skal i det flg. gennemgå og analysere de forskellige missionsbefalinger, som vi har i N.T, og fordele dem efter deres indhold og hensigt.:

1. Vi har for det første den missionsbefaling som blev givet i Jerusalem efter Jesu opstandelse: Luk. 24,46-47. Denne missionsbefaling blev givet til de elleve apostle og "dem som var sammen med dem" v. 33. Den angår rigets forkyndelse og evangelium. Det skulle begynde i Jerusalem og brede sig ud over hele jorden. Dette var en fortsættelse af både døberen Johannes og Jesu forkyndelse om at DEN SOM OMVENDTE SIG (HOLDT LOVEN OG Jesu påbud), skulle få syndernes forladelse og del i riget for Israel. Peter og de andre fortsatte denne tjeneste, først i Jerusalem, senere i Israel og også blandt hedningerne, som i den første tid blev indlemmet i riget for Israel. Denne tjeneste blev afbrudt ved at jøderne som nation og folk, hverken i Israel eller diasporaen, tog imod dette budskab. Denne missionsbefaling er IKKE OPHÆVET, men den er derimod UDSAT til efter den kristne menigheds bortrykkelse, både i Israel og i hele verden "til et vidnesbyrd for alle folkeslag": Mat. 24,14.
2. Vi har for det andet den missionsbefaling som blev givet til de elleve apostle medens de sad til bords. Jesus revsede dem for deres vantro og sagde til dem: Mark. 16,15-16.

Denne missionsbefaling angår rigets forkyndelse . Som vi ser er VANDDÅBEN central i denne befaling. Frelsen er afhængig af om man er døbt eller ikke. Denne missionsbefaling blev også afbrudt, men skal også komme ind igen efter den kristne menigheds bortrykkelse . Ifm. denne missionsbefaling fik apostlene også løfter om personlig udrustning og kraft: Mark. 16,17-20.

Dette er også i samsvar med det løfte som apostlene fik af Jesus på et tidligere tidspunkt: Mat. 10,1. Mark. 6,12-13. Disse løfter angår først og fremmest apostlenes PERSONLIGE UDRUSTNING den første tid. Disse undergerninger følger ikke de troende i vor tidsperiode i den grad og udstrækning som de gjorde den første tid. Dette betyder naturligvis ikke at disse undergerninger ikke er til stede i den kristne menigheds tidsperiode. Vi har dem gennem udgydelsen af nådegaverne, men vi har dem ikke i den styrke og i den udstrækning som de forekom i den første tid. Dette har med Guds ordninger i forskellige tidsperioder at gøre.

Det er af den største vigtighed at vi ser og forstår dette at vi må fordele Guds Ord rettelig, når det gælder både tidsperioderne, missionsbefalingerne, udrustningen og opgaverne. Dersom vi ikke gør det, har det flg. uheldige konsekvenser:

1. Det fører til opgivenhed, tvivl og frustration blandt de troende, for de ser at disse tegn ikke følger dem som tror i vor tid i den grad og udstrækning som de gjorde i den første tid.
2. Når vi blader det teologiske indhold i tidsperioderne mister Guds ord sin kraft, for det bliver ikke ret forstået og forkyndt.
3. Når man ikke ser og forstår dette, bliver der lagt et åndeligt dække, både over den som forkynder og de som lytter til budskabet.

Denne missionsbefaling blev afbrudt ved Paulus` forkyndelse, men den skal blive aktuel igen i endens tid efter den kristne menigheds bortrykkelse.

1. For det tredie har vi den missionsbefaling som Jesus gav dem på et bjerg (Oliebjerget) i Galilæa ret før sin himmelfart: Mat. 28, 18-20.

Denne missions befaling gælder heller ikke den frie nådens tidsperiode . Det ser vi af flg. forhold:

1. I vor tidsperiode skal vi ikke udtage alle folk for Guds rige. I vor tidsperiode er det den kristne menighed som skal udtages. Den består både af jøder og hedninger. De er udkaldt efter den frie nådens forkyndelse.
2. I denne missionsbefaling kommer det også frem at vand dåben er nært knyttet til frelsen. Dåben skal ske ifm. omvendelsen eller umiddelbart efter. I vor tidsperiode er frelsen ikke afhængig af vanddåben. Paulus udtalte flg. om vanddåben: 1.Kor. 1,17.
3. I denne missionsbefaling blev apostlene også bedt om at byde folkeslagene at de skal holde hele Jesu undervisning og alle de forskrifter og krav som Jesus stillede til det jødiske folk. Disse forskrifter hører med til rigets evangelium, og angår derfor ikke den frie nådens evangelium som grundlag og krav til frelsen.

Efter den kristne menigheds borttykkelse skal Jesu første undervisning komme tilbage igen. Den skal være aktuel i endens tid på 7 år og i 1000 års-riget.

Selve endens tid begynder efter den kristne menigheds bortrykkelse. Endens tid skal blive en rig missionstid, og det er troende jøder som skal stå i spidsen for den rige indhøstning som de da skal få. Dette gælder både indhøstningen i Israel og ude i verden: Mat. 10,22-23.

1. For det fjerde har vi den missionsbefaling som er givet i 2.Kor. 5,18-20, hvor der står: "Men alt dette er af Gud, som forligede os med sig selv ved Kristus og gav os FORLIGELSENS TJENESTE, fordi Gud i Kristus forligede verden med sig selv, så han ikke tilregnede dem deres overtrædelser og har NEDLAGT (gr.titheemi, som betyder "at overgive", "at nedlægge", "at placere"", deponere" og "at give kommission på") i os ordet om forligelsen. Så er vi da sendebud i Kristi sted: lad jer forlige med Gud !"

Dette er den missionsbefaling som den kristne menighed har fået, og den indeholder flg. momenter:

1. Vi har fået "forligelsens tjeneste". Det vil sige at vi skal forkynde til alle mennesker at forsoningen mellem Gud og mennesker er kommet istand ved Jesu forsonergerning.
2. Vi skal bede mennesker om at de må forlige sig med Gud.

Denne forkyndelse og denne tjeneste er givet INDENFOR RAMMERNE AF DEN KRISTNE MENIGHEDS EGENART. Dette gælder både det TEOLOGISKE INDHOLD og den GEOGRIFISKE UDSTRRÆKNING. Dette opdraget blev oprindelig givet til jøderne, men da de ikke ville anerkende Jesus fra Nazaret som deres Messias og tro på ham, blev dette opdraget OVERGIVET TIL DE HEDNINGETROENDE. Når det kristne legeme er fuldt, kommer Jesus selv ned i skyen og henter sit åndelige legeme til sig til himmelen. Efter den tid vil troende jøder forkynde himlenes riges evangelium i trængselstiden på 7 år

oskaredi@online.no www.home.no/oeindergaard

www.denpaulinskegruppe.blogspot.com