Den Åndelige basis for Jesu genkomst: J.G. bind 4

Bibelforkynder, Oskar Edin Indergaards bog: Jesu Genkomst, bind 4, s.408-

DEN ÅNDELIGE BASIS FOR JESU GJENKOMST.:

Gud har ikke opgivet sine planer med jorden og med skaberværket. Han har FREDSPLANER med både mennesker, dyr, fugle og hele skaberværket. Ved skabelsen var hele skaberværket "såre vel", men Satan og de onde ånder har forpurret Guds planer og modarbejdet Gud i mange år: 1.Mos. 1,31. I og med at Satan og de onde ånder ved deres store fald og oprør mod Gud har gået fortabt for Guds rige, så forsøger de nu at få med sig så mange mennesker som mulig i den tidsalderlige ild, som er tiltænkt Satan og hans engle: Mat. 25,41.

Vi ved at forsoningsværket ikke gælder Satan og de faldne engle. Det gælder derimod "Abrahams æt". Det vil sige både jøder og hedninger i enhver tidsperiode som har fået del i troen på Den treenige Gud som EN GAVE: Hebr. 2,16. Gud ville fuldføre sine planer både med Israel, den kristne menighed, alle frelses grupperinger, verden, hele skaberværket og alle skabninger. Han skal føre alt dette frem, således at i 1000 års-riget skal der være EN HJORD og EN HYRDE (og det vil være Messias): Joh. 10,16.

Vi må skille mellem Guds VELBEHAGELIGE VILJE og GUDS TILLADELIGE VILJE. Guds velbehagelige vilje angår de krav som han stiller til menneskerne og de planer som han har på de forskellige områder. Gud kan ikke forandre på sin oprindelige og velbehagelige vilje. Han fremfører sine planer i overensstemmelse med sit Ord. Det kan TA TID før Guds planer bliver realiseret, men de bliver sat ud i livet, når tiden er kommet til at dette skal ske. Gud arbejder efter SIT EGET TIDSSKEMA. Ingen kan forpurre hans tider og stunder. Det er bare TILSYNELADENDE at Satan og de onde ånder magter at udsætte og forandre Guds planer. I og med at Gud har givet alle skabninger en FRI VILJE, så har han tilladt at det onde sker, men det onde kommer ikke fra ham. Det onde kommer fra Satan. Han er den store løgner og forføreren. Han er en mand-draber, og han står på ingen måde i sandheden. Når han taler løgn, taler han ud fra sin egenart og sir væsen. Det er sandt det som Bibelen siger, at Jesu har fået AL MAGT i himmelen og på jorden: Mat. 28,18. Det er også sandt at han endnu ikke fuldt ud har taget i brug denne store magt, og grunden til det ligger i hans planer med de FORKELLIGE TIDSALDRE. Det er ikke før RIGETS TIDSALDER at Jesu skal regere sammen med de troende af de forskellige frelseskategorier over hele skaberværket: 1.Kor. 15,25-26.

Det er sandt som står i Hebr. 2,8. at vi endnu ikke kan se og forstå fuldt ud, at alle ting er underlagt Jesus. Jorden og himmelrummet, der hvor Satan og de onde ånder har deres tilholdssted, bliver betragtet som OPRØRSKE PROVINSER og OMRÅDER i Guds skaberværk. Disse områder er blevet overgivet til Satan og hans styre i de onde tidsperioder. Ved sin forsonergerning på Golgata købte Jesus tilbage til sig selv og til Gud disse områder. Han har derfor krav på dem og KAN TAGE DEM TILBAGE når som helst, men han respekterer det som han har sagt i sit Ord om de forskellige tidsperioder.

Den åndelige basis for overtagelsen af jorden og himmelrummet er lagt i det som skete på Golgata, da Jesus sonede al verdens synd og købte tilbage det som tilhørte ham. Alt dette er nedskrevet både i Tenach og i N.T., og båden den frelses historiske og den verdslige historie bekræfter til fulde at dette er sandt. Både Tenach og N.T. taler om Jesu første og Jesu andet komme. Det har vi skrevet udfyldende om i kapitlerne foran. Alt det som er skrevet og sagt om jødernes Messias, stemmer med Jesu liv og gerning. HAN ER JØDENES MESSIAS.Der skal komme en tid da alle mennesker, dyr og skabninger skal anerkende ham som verdens frelser og jødernes Messias. Den FØRSTE ANERKENDELSE af ham sker ved indgangen til den store trængselstid på 7 år. Da skal alle bøje sig for ham. Åb. 5,13.

Efter at den store trængsel er ovre, og Satan, Antikrist, Den falske profet, kongerne over jorden og de onde ånder er dømt og fængslet, vil Jesus samle de tilbageværende af alle folkeslag i Jerusalem og dømme dem efter deres tro og efter det forhold som de har haft til jøderne i trængselstiden: Mat. 25,31-46.

I 1000 års-riget vil Jesu regere som konge og ypperstepræst ud fra Israel og Jerusalem. Israel skal være MITPUNKTET I VERDEN, og alle skal komme til Jerusalem for at tilbede, ofre gaver til og underkaste sig Jesu fra Nazaret, som er jødernes Messias.Ved slutningen af 1000 års-riget skal Satan slippes løs fra sit fængsel en kort tid. Han skal da samle folkene til den SIDSTE KAMP mod Jerusalem og Israel, hvor Jesus og de hellige styrer og bor. Gud skal tilintetgøre sine fjender ved at han lader ild falde ned over dem: Åb. 20,9.

Efter den tid får vi den nye himmel og jord, hvor ikke bare retfærdigheden BESTEMMER, således som i 1000 års-riget, men hvor RETFÆRDIGHEDEN BOR. Retfærdigheden har med andre ord slået sig til ro i verden. Den nye himmel og den nye jord inddeles videre i "de kommende tidsaldre".

Hele frelseshistorien har sin basis i Jesu forsoner-gerning på Golgata. Det var helt nødvendig at Jesu gav sig selv som et offer for hele verden. Dersom han ikke havde gjort det, havde en væsentlig del af Guds skaberværk været underlagt Satan og hans onde planer for altid, men således er det heldigvis ikke. Vi ser fremover med FORVENTNING til Jesu genkomst og alt det som skal ske i forbindelse med dette. Når vi ser at det profetiske ord går i opfyldelse, da ved vi at Jesus snart kommer ned i lufthimmelen for at hente sin menighed. Det skal ske i et nu, i et øjeblik ved den sidste basun: 1.Kor. 15,51-52.

DE 7 JØDISKE HØJTIDER PEGER PÅ JESU FØRSTE OG ANDET KOMME.

Vi skal i det flg. sætte en oversigt op over de 7 jødiske højtider, således som de kommer til udtryk i 3.Mos. 23.

1. Den første højtid er PÅSKEN. Den hedder på hebraisk "PESACH", og selve ordet betyder "forbi gang". Denne højtid skal fejres den 14 NISAN, som svarer til marts-april i vor kalender. Nisan er den første måned i jødernes religiøse kalender, for det var i den måned at jødefolket forlod Ægypten (mellem kl. 15 og 18, er det påske for Herren: 3.Mos. 23,5.
2. Den anden højtid er DE USYREDE BRØDS HØJTID. Den hedder på hebraisk "HAG HA MATZOT". Denne starter den 15 NISAN og varer 7 DAGE. Disse to højtider bliver ofte set på som en enhed. "Og på den femtende dag i samme måned er det de usyrede brøds højtid for Herren, i 7 dage skal i spise usyret brød." 3.Mos. 23,6.
3. Den tredie højtid er FØRSTEFRUGTENS HØJTID eller SVINGE-KORNNEGETS HØJTID. Den hedder på hebraisk "Bikkurim"" og den finder sted på DAGEN EFTER DEN FØRSTE SABBAT efter påsken: 3.Mos. 23,10-11.
4. Den fjerde højtid er UGEFESTEN, DE TO SVINGEBRØDS HØJTID eller PINSEN. Selve ordet "pinse" er græsk og det betyder "den femti ende". Denne fest hedder på hebraisk "SHAVOUT". Den skal finde sted 50 DAGE EFTER SVINGE-KONNEGETS HØJTID. Denne dag finder sted i måneden silvan: 3.Mos. 23,15-17.
5. Den femte højtid er BASUNKLANGDAGENS HØJTID. Den hedder på hebraisk "ROSH HA SHANAH", og den finder sted den 1.TISHRI. Dette svarer til vort september-oktober. På denne dag starter også det jødiske nytår i følge den civile kalender: 3.Mos. 23,24-25.
6. Den sjette højtid er FORSONINGSDAGEN. Den hedder på hebraisk "YOM KIPPUR". Den begynder 10 DAGE EFTER BASUNKLANGDAGENS-HØJTID, altså på den TIENDE TISHRI: 3.Mos. 23,27-32.
7. Den syvende højtid er LØVHYTTEHØJTID. Den hedder på hebraisk "SUKKOT". Den begynder den 15. TISHRI, og den skal vare i 7 DAGER: 3.Mos. 23,34-36.

Ved siden af at disse 7 jødiske fester har et specielt JØDISK INDHOLD og BUDSKAB, som angår jødefolket og dets gudstjeneste, har de også et SKJULT BUDSKAB om både Jesu første og Jesu andet komme og om vigtige begivenheder som skal ske med den kristne menighed. De har med andre ord et SKJULT MESSIANSK BUDSKAB : 2.Kor. 2,16-17.

De 5 første højtider har en speciel tilknytning til den kristne menighed, medens de to sidste angår Israel og jøderne. Medens de 4 første højtider har tilknytning til Jesu første komme, har de 3 sidste tilknytning til Jesu genkomst. De 4 højtider foregår indenfor et begrænset tidsrum om foråret. Derefter kommer der et ophold på næsten 4 måneder. På baggrund af dette kan vi bedre forstå flg. udsagn af Jesus "siger i ikke at der er 4 MÅNEDER, så kommer høsten ? se, jeg siger jer: Løft jeres øjne og se markerne, er hvide indtil høsten: Joh. 4,35.

Til slut kommer de 3 sidste højtider i rask rækkefølge i den 7, måned. Den 3, og den 4, højtid er indhøstnings-højtiden om foråret. Den tredie højtid, som er førstefrugtens højtid, markerer begyndelsen på kornhøsten. Da bliver byggen, som først bliver moden, høstet ind. Denne kornhøst bliver afsluttet 50 dage senere. Da bliver resten af kornet høstet ind. Når vi kommer til den 5, højtid, som er Basunklangdagens højtid, er vi kommet til måneden tishri. Da er der blevet høstet i Israel.

Den 7. Højtid, som er løvhytte festen, er også en indhøstnings fest. Den markerer indhøstningens slutning i Israel.

Vi skal i det flg. beskrive det jødiske indhold i disse 7 højtider, idet vi sammenholder det med det skjulte budskab, som angår vigtige sider ved båder personen Jesus og den kristne menighed.

PÅSKEFEJRINGEN.

Jøderne fejrer påsken til minde om at Gud friede dem ud fra fangenskabet og ufriheden i Ægypten. Ved siden af at jøderne fejrede denne højtid en gang i Ægypten, skulle de også fejre denne højtid når de kom ind i landet, Eretz Israel.

Til minde om den store udfrielse skulle hver familie ofre et LYDLØST LAM. Dette skulle ske den 14. NISAN, som er en torsdag. Dette lam skulle være årgammelt. Det skulle slagtes mellem de to aften stunde (mellem kl. 15 og 18): 1.Mos. 12,5.

Jøderne skulle tage BLODET af dette lam og smøre det på det øverste dørtræ og på begge dørstolper til deres huse. Kødet på lamme skulle de derimod spise: 2.Mos. 12,7-9.

Ifm. Guds dom over Ægypten skulle dødsengelen dræbe alle førstefødte i Ægypten blandt folk og fæ. Når dødsengelen så blodet på dørstolperne i husene til jøderne, skulle han gå forbi disse huse og ikke dræbe jødernes førstefødte. Det var med andre ord BLODET som frelste jøderne: 2.Mos. 12,13.

Påskefejringen var en af de tre højtider, hvor alle mænd måtte møde op i Jerusalem, for at ofre i templet, og for at spise påskemåltid, enten i byen eller dens nærhed. De to andre obligatoriske højtider var pinsefesten og løvsalenes højtid. 2.Mos. 23,17.

I flg. den jødiske historieskriver Josefus blev der slagtet ca. 256500 lam ifm. påskefejringen, og det er anslået at ca. 3 millioner jøder var til stede under fejringen. Alle disse lam blev slagtet på tempelpladsen i løbet af eftermiddagen den 14. Nisan. For at slagtningen skulle gå så rask som muligt, blev folket inde i 3 puljer, og slagtningen begyndte efter at der var givet et signal. Når den ene pulje var færdig med slagtningen, slap den næste til.

Det var ikke præsterne som forestod slagtningen, men løgfolket. Medens folket slagtede deres påskelam sang levitterne Hallel, som består af Salmerne 113 – 118. Denne mægtige hyldest til Gud blev sunget helt til jøderne var færdige med slagtningen .

Der er flg. ligheder mellem den jødiske påskefejring og Jesu død:

1. På samme måde som hver jødisk familie måtte slagte et lydefrit lam til minde om udfrielsen fra Ægypten, ofrede også Gud sin enbårne Søn til soning for al verdens synd.

Ingen kunne overbevise Jesus om at han havde gjort synd. Han bragte det FULDKOMNE SONINGSOFFER til Gud. Han ofrede sig en gang for alle mennesker, for at vi skulle få del i frelsen. Det er JESU BLOD, som ligger til grund for frelsen: 1.Pet. 1,18-19. Hebr. 9,11-12.

2. På samme måde som påskelammet skulle slagtes mellem kl. 15 og 18 på torsdag den 14.nisan, på samme måde blev Jesus korsfæstet den 15. Nisan (fredag) ved det samme tidspunkt: Mat. 27,46. (Tidsudtrykket den 9. Time kan betyde både kl. 15 og de tre timer mellem kl. 15-18.)

(I parentes gør vi opmærksom på at jøderne begynder deres nye dag om aftenen kl.18, og den varer til næste dag kl. 18. Grunden til at de havde den inddeling var det forhold at ifm. Guds skabelse af himmelen og jorden, begyndte den første dag med en aften: 1.Mos. 1,5.

Både jøder og hedninger har dermed fået et FULDKOMMENT PÅSKELAM : 1.Kor. 5,7.

Tenach fortæller os at uden blod bliver udgydt, kan menneskerne ikke få syndernes forladelse. Dyrenes blod lagde sig som et DÆKKE OVER SYNDEN, således at Gud ikke tilregnede menneskerne synden. "for kødets sjæl er i blodet, og jeg har givet jer det på alteret til at GØRE SONING FOR JERES SJÆLE for BLODET ER DET SOM GØR SONING, fordi sjælen er i det." 3.Mos. 17,11.

Medens dyrenes blod lagde et dække over synden i Tenach, så TOG JESU BLOD BORT SYNDEN: HEBR. 9,13-14 og 10,4.

Ved indstiftelsen af nadveren den 14 nisan sagde Jesus selv at hans blod var den nye pagts blod, som blev udgydt for mange til syndernes forladelse: Mat. 26,28.

3. Det påskelam som jøderne skulle slagte den 14. Nisan, skulle udvælges af husfaderen den 10. Nisan. Det udvalgte lam skulle betragtes og undersøges i 4 dage frem til den 14. Nisan, for at se om det holdt mål som fejlfrit påskelam: 2.Mos. 12,3 og v. 6.

Jesus fulgte det samme tidsskema som dette påskelam. Jesus kom til Betania den 8. Nisan før solnedgang.

Han spiste kvælds mad i Betania den 9. Nisan. Her blev han salvet med olie af Marta den samme aften. Dette betyder at han blev indviet til Herren til at udføre en bestemt handling. Jesu sagde selv at Marta ved dette havde gjort ham beredt til hans begravelsesdag. "6 dage før påske kom Jesus til Betania (den 8. Nisan) hvor Lasarus var, han som Jesus havde opvagt fra de døde. Der gjorde de et måltid for ham (den 9. Nisan), og Marta gik til hånde, men Lasarus var en af dem som sad til bords med ham. Marie tog da et pund ægte, såre kostelig nardus-salve og salvede Jesu fødder, og tørrede hans fødder med sit hår, og huset blev fyldt med salvens duft: Joh. 12,1-3. (Denne salve kostede ca. 200 kr. Det var det samme som en årsløn.)

Den næste dag, som var den 10. Nisan, red Jesus ind i Jerusalem. Denne dag kalder vi for "palme-søndag". Store deler af det jødiske folk troede at han var Messias og ville gøre ham til konge, men Jesus ønskede det ikke, for hans opgave med forsoningen var endnu ikke gennemført. "Den flg. dag (10. Nisan), da meget folk var kommet sammen til højtiden, fik høre at Jesus kom til Jerusalem, tog de palmegrene og gik ud for at møde ham, og råbte: Hosianna ! Velsignet være han som kommer i Herrens navn, ISRAELS KONGE." Joh. 12,12-13.

Det var denne dag at Jesus "blev fremstillet" for det jødiske folk, således som profeten Daniel omtaler det. "Og du skal vide og forstå: Fra den tid ordet (befalingen) udgår om at genrejse og ombygge Jerusalem, indtil, MESSIAS, en fyrste, fremstår, skal der gå 7 uger (49 år) og 62 uger (434 år), det skal igen sættes istand og opbygges med gader og voldgrave, men under tidernes trængsel." Dan. 9,25.

Denne befaling blev givet af den persiske konge Artaxerxes den første den 14. marts i året 445 før Messias. Når vi regner 483 år fra dette tidspunkt, kommer vi frem til den 10. Nisan (6 april) i året 32 efter Messias. Dette er udregnet både af Bibel-granskere og af Det Kongelige Astronomiske Observatorium i Greenwich. (Se kap: Tidspunktet for Jesu første komme, og min bog: Jødernes Konge, bind 4, s. 163-175.)

På samme måde som det jødiske påskelam blev vurderet om det havde de kvalifikationer som skulle til, for at det kunne blive slagtet den 14. Nisan, på samme måde blev også Jesus vurderet både af folket og de religiøse ledere i tidsperioden frem til korsfæstelsen.

Store deler af folket mente at han var Messias, og at riget for Israel stod foran sin genoprettelse. De ville gøre ham til konge den 14. Nisan, men det ønskede Jesus ikke.

De religiøse ledere i Israel ønskede derimod at dømme Jesus til døden, fordi han hævdede at han var Gud, noget som han også er: Mat. 26,59-60.

Og Pontius Pilatus, som var romernes repræsentant i Israel, eksaminerede Jesus, men kunne ikke finde at han var skyldig til nogen straf. Han var uden skyld: Joh. 18,38.

4. På samme måde som der ikke skulle brækkes ben på det jødiske påskelam, på samme måde blev der heller ikke brækket nogen ben på Jesus: 2.Mos. 12,46.

Det var almindeligt at et menneske som blev korsfæstet, levede både 24 og 48 timer efter at korsfæstelsen havde fundet sted, men Jesus døde bare efter 6 timer på korset. De romerske soldater brød bene på de to som blev korsfæstet sammen med Jesus, men i og med at Jesus allerede var død, så var dette ikke nødvendig. En af de romerske soldater stak ham i siden med sit spyd, og der kom VAND og BLOD, som randt ned på Golgata jord. Dette betyder at jorden

også er forsonet ved Jesu blod. Den skal derfor BLIVE NY engang i fremtiden: Joh. 19,32-34.

5. Kødet på påskelammet skulle enten spises op i løbet af den 14. Nisan, eller det skulle graves ned i jorden. Det var forbudt at opbevare noget til næste morgen: 2.Mos. 12,10.

På samme måde blev heller ikke Jesu legeme hængende på korset til den 16. Nisan (lørdag). Det blev taget ned af korset dagen som han døde. Dersom de døde legemer blev hængende på korset til sabbatten, ville de gøre både folket og landet urent: Joh. 19,31. (Denne sabbat blev kaldt for stor, fordi den var den ugentlige sabbat i den usyrede brøds højtid.)

6. De to vigtigste elementer ved påskelammet, var blodet og kødet. Dette peger fremover mod Jesu blod. Jesus bar synden på sit legeme op på korset, og sonede der al verdens synd ved at han gav sit blod eller liv for al verdens synd. Ved at vi tror på Jesus, bliver vi gjort delagtige i hans død og sejer på Golgata.

Da Jesus indstiftede nadveren under påskemåltidet, lagde han specielt vægt på blodet og kødet. Han sagde at vinen og kødet var hans BLOD og LEGEME. Det var ikke bare symboler på det, for dersom de havde været det, da havde han sagt det rent ud. Ved at Jesus uddelte vinen og blodet, skete der et UNDER, således at blodet og kødet, både var blod og kød, men også Jesu blod og legeme: Mat. 26,26-28.

I Israels historie har flg. 6 begivenheder sket den 14. nisan:

1. Gud gjorde en pagt med Abraham: 1.Mos. 15,18.
2. Det sidste påskemåltid blev fejret i Ægypten i år 1411 før Messias: 2.Mos. 12,41.
3. Den første påske blev fejret i Israel i år 1451 før Messias: Josva 5,11-12.
4. Lovens bog blev genopdaget under kong Josias: 2.Kørn. 34,31.
5. Det andet tempel blev indviet i år 515 før Messias: Esra 6,16-19.
6. Jesus fejrede det sidste påskemåltid i år 32 efter Messias: Mat. 26,17-36.

JESU DØDSDAG. Der er tre forskellige vurderinger angående for Jesu død, og det er:

1. Han døde onsdag den 13, nisan.
2. Han døde torsdag den 14, nisan.
3. Han døde fredag den 15., nisan.

1. De som har den første opfattelse, mener at man ikke kan regne med onsdagen som Jesu dødsdag, i og med at dette skete sent onsdag. De regner dermed torsdag, fredag og lørdag som Jesu dødsdage. Jesus stod dermed op fra de døde ved solnedgang på slutningen af lørdag den 16, nisan.
2. De som har den anden opfattelse, baserer den på flg. momenter:

1. Jesus måtte dø SAMTIDIG med at påskelammet blev slagtet. Det blev slagtet mellem kl. 15 og 18 torsdag den 14, nisan
2. Da påskelammet blev slagtet i templet, sagde ypperstepræsten: Det er fuldbragt. Det samme sagde Jesus da han hang på korset. "Da nu Jesus havde fået eddiken, sagde han: DET ER FULDBRAGT. Og han bøjede sit hoved og opgav (overgav) sin ånd (til Faderen)" Joh. 19,29-30
3. Jesus måtte være NØJAGTIG 3 dage og 3 nætter i døden og ikke bare deler af dette tidsrum. "Men han svarede og sagde til dem: En ond og utro generation kræver tegn, og tegn skal ikke gives dem, uden Jonas` tegn. For ligesom Jonas var 3 dage og 3 nætter i fiskens bug, således skal Menneskesønnen være 3 DAGER og 3 NÆTTER i jorden skød." Mat. 12, 39-40.

Når en regner med at Jesus døde ved afslutningen af torsdag den 14, nisan og opstod igen ved afslutningen af lørdagen, bliver det nøjagtig 3 dage og 3 nætter.

De som har denne opfattelse, mener at de Gammeltestamentlige forbilleder for både Jesu død og opstandelse, må opfyldes fuldt ud, også med hensyn til tidspunkter og dage.

4. Det sidste måltid, som Jesus delte med sine apostle, var ikke selve påskemåltidet, som blev holdt efter at påskelammet var slagtet, men det var et måltid som blev holdt om aftenen den 13, nisan. Det var et måltid uden at påskelammet blev spist.

De som har dette syn, benytter sig specielt af en del udsagn i Johs. Evangeliet, som de mener beviser at deres syn er det rette. "Men FØR PÅSKEHØJTIDEN, da Jesus vidste at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen – ligesom han havde elsket sine egne, som var i verden,, så elskede han dem indtil enden. Og medens de HOLDT MÅLTID, da djævelen allerede havde indgivet Judas Iskariot, Simons søn, i hjertet at han skulle forråde ham." Joh. 13,1-2. De førte da Jesus fra Kajfas til borgen. Det var TIDLIG PÅ MORGENEN, og de gik ikke selv ind i borgen, for at de ikke skulle blive urene, men kunne SPISE PÅSKEMÅLTID." Joh. 18,28.

5. De mener at den sabbatsdag som Johannes taler om, ikke var den ugentlige sabbat, men at det var den 15, nisan, som også blev regnet som en sabbat. Det var den første dag af de usyrede brøds højtid. De mener at denne dag var så hellig for jøderne at hverken forhørene af eller korsfæstelsen af Jesus kunne finde sted denne dag. Den måtte derfor finde sted på torsdag den 14, nisan. "Det var beredelsesdagen, for at legemerne ikke skulle blive hængende på korset sabbatten over – for denne sabbatsdag var stor – bad jøderne Pilatus om at deres ben måtte blive sønderbrudt og legemerne blive taget ned." Joh. 19,31.

1. De som mener den tredie opfattelse, baserer den på flg. momenter:

1. De mener at det er helt ULOGISK og UJØDISK at Jesus ikke skulle fejre det jødiske påskemåltid sammen med sine apostle.
2. De mener at de synoptiske evangelier giver klart udtryk for at Jesus døde fredag den 15, nisan, og at han fejrede den sædvanlige påskefest sammen med sine disciple om aftenen den 14, nisan. "Men på den første dag af de usyrede brøds højtid (torsdag den 14, nisan) gik disciplene og sagde til ham: Hvor vil du at vi skal gøre istand for dig til at spise påsken (påskelammet)? Han sagde til dem: Gå ind i byen til en mand der og sig til ham: Mesteren siger: Min tid er nær, hos dig vil jeg holde påske med mine disciple. Og disciplene gjorde som Jesus bød dem, og de forberedte påsken (påskelammet). Men da det var blevet AFTEN (torsdag den 14, nisan) satte han sig til bords sammen med sine disciple: Mat. 26,17-20. Mark. 14,12. Luk. 22,7 & 14-16.
3. De mener at udsagnene i Johannes evangeliet let kan indordnes i dette syn. Når der f.eks. står i Johannes 18,28, at ypperstepræsterne og de skriftlærde ikke kunne gå ind i borgen til Pilatus, således at de ikke skulle blive urene til "at spise påske" , så menes det ikke det almindelige påskemåltid, som fandt sted den 14, nisan, men det menes det påskemåltid som fandt sted ifm. et freds-offer (chagigah), som blev båret frem i templet den 15, nisan.
4. De mener videre at Jesus var 3 dage og 3 nætter i graven og i dødsriget for påbegyndt dag bliver regnet som en hel dag i jødedommen. Jesus var "død" en del af fredagen, hele lørdagen og første del af søndagen. Han stod op tidlig søndag morgen, som var den første dag i ugen, tidlig i dagningen, kom de til graven, og havde med sig vellugtende urter, som de havde tilberedt." Luk. 24,1.

Til trods for at den anden opfattelse har en del vigtige tanker og momenter i sig, så har undertegnede den sidste opfattelse når det gælder tidspunktet for Jesu død og opstandelse.

DET JØDISKE PÅSKEMÅLTID.

I og med at Jesus skal fejre påske når han kommer tilbage, skal vi give en beskrivelse af det som sker i det jødiske påskemåltid.

Ved sit sidste påskemåltid sammen med sine apostle sagde Jesus til dem at han ikke skulle deltage i påskemåltidet, før både påskelammet og vinen var blevet fuldkomment i Guds rige. Dette betyder at det gamle påskelam og vinen ikke havde sin fulde mening endnu. Det fik det først ved Jesu død. I 1000 års-riget skal Jesus deltage i påskemåltidet på den fuldkomne måde: Luk. 22,15-18.

Selve påskemåltidet foregår efter et bestem ritual. Dette bliver kaldt for "ceder", som betyder "orden". Vi skal i det flg. beskrive dette ritual og se hvordan det også peger mod Jesu første og andet komme.

1. Det første som sker, er at LYSENE BLIVER TÆNDT. Det er fruen i huset som har den opgave. Det er naturlig at det er kvinden som skal tænde påskelysene, for VERDENS LYS, som er Jesus, skulle komme fra KVINDENS SÆD. Jesus sagde om sig selv at han er verdens lys: Joh. 8,12.
2. Derefter bliver det FØRSTE BÆGER MED VIN drukket. Dette blev kaldt for HELLIGGØRELSENS BÆGER. Det bliver drukket FØR selve måltidet, som er et billede på Jesu forsoning.

Jesus sagde flg. om dette bæger med vin. "Men jeg siger jer at nu skal jeg ikke drikke af denne vintræets frugt, før den dag da jeg skal drikke den ny med jer i Guds rige (1000 års-riget)" Mat. 26,29.

Det første bæger med vin peger derfor fremover mod Jesu genkomst og Riget for Israel.

3. Efter dette bliver HÆNDERNE til alle de tilstedeværende ved måltidet VASKET. På denne måde skal de være ceremoniel rene til at indtage måltidet.

Jesus gik et trin videre i sin tjeneste for sin tjeneste for sine apostle. Han vaskede fødderne til sine disciple under påskemåltidet. Dette gjorde han for at vise at den som ville være størst i Guds rige, måtte være ALLES TJENER. Dette er selve dynamikken i kærligheden: Joh. 13,4-5.

4. Derefter bliver de forskellige SMÅRETTER, som påskemåltidet består af , spist. De skal minde jøderne om trældommen i Ægypten og befrielsen fra dette:

1. Først bliver lidt PERSILLE eller SALAT dybet i SALTVAND. Persillen symboliserer selve livet, medens saltvandet symboliserer de tårer og den smerte som jødefolket måtte udstå i Ægypten. Salaten symboliserer også den isop som skulle dyppes i påskelammets blod og stryges på dørkarmene til jødernes hus. 1.Mos. 12,22. Under påskemåltidet sagde Jesus til sine apostle: Mark. 14,18-20.
2. Derefter blev der spist BITRE URTER sammen med USYRET BRØD. De bitre urter symboliserer jødernes slid i Ægypten, og det usyrede brød symboliserede jødernes hurtige befrielse fra Ægypten. Det foregik så raskt at de ikke fik tid til at bage brød med surdige i.
3. Derefter blev en VELSAMGENDE KOMPOT spist. Den består af æbler, rosiner, mandler, sukker og saft eller vin. Denne kompost er rød af farve, og den skal minde jøderne om alle de mursten som de blev tvunget til at fremstille i Ægypten.
4. Det næste som bliver spist, er et HÅRDKOGT ÆG. Eget symboliserer det daglige offer som blev gjort i templet.

Efter templets ødelæggelse symboliserer ægget det jødiske folks smerte over tabet af templet og Guds tjenesten der. Det blev dyppet i saltvand.

1. Under hele påskemåltidet bliver der bare spist usyret brød det hedder på hebraisk "matze". Gennem hele Bibelen er surdige et billede på synd og vranglære. Jesus er et billede på dette usyrede brød. Ham tog al vor synd og skyld på sig og forsonede os med Gud og sig selv i døden. I det som Jesus gjorde, er vi fri for synd overfor Gud. Vi er blevet til NY DEIG, som er uden synd: 1.Kor. 5,7.
2. På påskebordet er der placeret 3 USYREDE BRØD. Husfaderen tager det MIDERSTE af de 3 usyrede brød, og deler det i 2 dele. Den største del af dette indhyller han i et hvidt klæde. Dette bliver gemt på et HEMMELIGT STED. Efter at måltidet er færdigt skal det tages frem igen og fordeles som en efterret til alle som er i huset. Jøderne kalder denne efterret for "af ikomen".

Det var akkurat det som skete med Jesus. Efter at han var gået i døden for os, gik han til et HEMMELIGT STED, som var dødsriget. Der talte han til de ånder som var i varetægt, og som havde været genstridige. "og i denne (Den Hellige Ånd) gik han bort (til dødsriget): 1.Pet. 3,19-20."

Ifm. Jesu himmelfart tog han med sig de troende, som befandt sig i dødsriget, til himmelen: Ef. 4,8-10.

Efter jødisk skik skal det usyrede brød have tre egenskaber:

1. Det skal være bagt UDEN SURDEIG.
2. Det skal formes med MANGE STRIBER og UJÆVNHEDER. Der skal være mange "sår" på det.
3. Det skal æltes således at der fremkommer MANGE HULRUM inde i det. Det skal være "gennemstunget". Det usyrede brød er uden tvivl et BILLEDE PÅ JESUS:
4. Han er uden synd.
5. Ved hans sår har vi fået lægedom: Es. 53,5.
6. Han er gennem stunget på korset: Sak. 12,10. Der er tre jødiske forklaringer på hvad eller hvem de tre egenskaber i det usyrede brød kan være et billede på:
7. Det kan være et billede på patriarkerne Abraham, Isak og Jakob.
8. Det kan være et billede på ypperstepræsten, levitterne og det jødiske folk.
9. Det kan være et billede på de tre kroner i jødedommen, kronerne til de lærde, kronerne til præsterne og kronerne til kongerne.

Disse tre fortolkninger er ikke korrekte. Det usyrede brød som ligger i midten, er et billede på Jesus Messias. Dette symboliserer Jesu forsoning og det som skete på Golgata.

De to andre brød er symboler på Faderen og Den Hellige Ånd. Da Jesus led døden og forsonede synden, så gjorde han det på vegne af Den Treenige Gud.

1. Derefter bliver der stillet 4 SPØRGSMÅL angående hvad som der var specielt med påskeaften og påskefejringen. Husfaderen oplæser det som stod i Hagaddah om dette. Alt det som skete ifm. jødernes udfrielse fra Ægypten, bliver oplæst. I tillæg til dette bliver rabbinernes tolkninger af dette også oplæst. Når alt dette er blevet oplæst, bliver første del af Hallel (Salmerne 113-114) sunget. Til slut bliver det andet bæger med vin drukket. Det bliver kaldt for PLAGERNES BÆGER.
2. Derefter begynder selv hovedmåltidet. I Tanach skulle PÅSKELAMMET spises oprejst og i hast. Det skulle være et billede på jødernes snarlige opbrud fra Ægypten.

På Jesu tid og senere blev det indtaget, medens deltagerne sad ned. Det samme gjorde Jesus og hans apostle. Dette skal vise os at FORSONINGEN ER SKET, og at vi alle sammen, både jøder og hedninger, ER UDFRIET FRA SYNDENS SLAVERI ved Jesu død og opstandelse.

I dag er det FORBUDT at spise påskelammet for jøderne, og grunden til det er at templet ikke længere eksisterer. Jøderne har intet sted hvor de kan slagte påskelammet.

I stedet for påskelammet placerer jøderne i dag et ben af et lam på påskebordet.

Dette betyder at de jøder, som holder sig til jødedommen, ikke har nogen virkelig tilgivelse for synd, for det står i 3.Mos. 17,11 at uden at blodet bliver udgydt på alteret, kan syndsforladelse ikke ske.

3. Efter at hovedmåltidet er færdig, er tiden kommet til at et barn skal finde det AFBRUDTE URSYREDE BRØD. "af ikonen", som blev gemt før måltidets begyndelse. Den som finder det skal få en belønning.

Den som finder det usyrede brød, som er Jesus, som blev indhyllet i et hvidt lagen og blev sønderbrudt i døden, får en stor belønning. Han får sine synder tilgivet, og han bliver medarving til alt det som Jesus har : Rom. 8,17.

4. Efter at hovedmåltidet er færdigt, bliver det tredie bæger med vin drukket. Dette bliver kaldt for FORSONINGENS BÆGER.

Det var dette bæger Jesus drak sammen med sine apostle da han indstiftede nadveren. Han sagde at dette bæger var den nye pagts blod, som blev udgydt for alle mennesker: Mat. 26,28. 1.Kor. 11,23-26.

5. Efter at resten af Hallel (Salmerne 115-118) er oplæst, bliver det 4 bæger med vin drukket. Det bliver kaldt for FULDENDELSENS BÆGER.

Dette betyder at det var fuldendelsen eller slutningen på selve påskemåltidet. Desuden var det begyndelsen til JESU FULDENDELSE. Efter at påskemåltidet var færdig, gik Jesus sammen med sine disciple til Oliebjerget. Mat. 26,30.

6. Under hele påskemåltidet har der stået en ledig stol, som ingen har siddet i, og et fuldt bæger med vin, som ingen har drukket af. Dette er ELIAS` STOL og ELIAS` BÆGER. Ved påskemåltidets afslutning bliver døren åbnet, således at profeten Elias kan komme ind og varsle at Messias snart vil komme.

Efter jødisk vurdering skal dette ske engang i fremtiden, men sandheden er at jødernes Messias allerede er kommet for snart 2000 år siden. Profeten Elias var et forbillede på døberen Johannes. Han stod frem i Israel FØR Jesus fra Nazaret, og annoncerede ham som JØDERNES MESSIAS og som det GUDS LAM SOM BAR VERDENS SYND. "Dagen derefter ser han Jesus komme til sig og siger: SE DER GUDS LAM, SOM BÆRER (BORT) VERDENS SYND." Joh. 3,29

http://home.online.no/~oskaredi/index.htm oskaredi@online.htm www.yeshuattsioo.webbyen.dk

www.denpaulinskegruppe.blogspot.com