Det Hebraisk tidsbegreb. Jesu Genkomst bind 4

Forfatter Oskar Edin Indergaard, 6630 Tingvoll, Norge. Jesu Gjenkomst, bind 4, s. 217-.
DET HEBRAISKE TIDSBEGREB.
Når profeterne i Tenach talte om Guds rige, var det RIGET FOR ISRAEL de omtalte. Det skal vare i 1000 år. I forlængelse af dette rige har vi også Guds rige, således som det vil manifestere sig på den nye jord. Det fremtidige Guds rige er tredelt:

1. Først har vi Messias` rige som vil vare i 1000 år - - og I DEN KOMMENDE TIDSALDER TIDSALDERLIG LIV: Mark. 10,29-30.
2. Derefter kommer Guds rige, hvor den treenige Gud skal styre: Åb. 21,1-3.
3. Derefter får vi de forskellige tidsaldre efter at den første tidsalder på den nye jord er fuldendt. Dette har vi ikke oplysninger om i Guds ord, men vi har LØFTET OM DET: Ef. 2,7.
   

De forskellige faser i det fremtidige Guds rige kommer til udtryk på en fin måde i Luk. 1,32-33.
I min bog Jesu Genkomst, bind 1, skrev jeg 2 kapitler om den korrekte oversættelse af det græske ord "aion" og "aionios". Det første ord er blevet oversat med "verden" eller "i evighed" eller "for evig", og det andet ord er blevet oversat med "evig". Alt dette er ukorrekt og misvisende oversættelser.
Vi skal i det flg. medtage nogle eksempler af misvisende oversættelser, idet vi også skal vise hvad som er rigtig.
"gå derfor ud og gør alle folkeslag til dispiler, idet i døber dem til Faderens og Sønnens og Den Hellige Ånds navn, og lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se jeg er med jer alle dage indtil VERDENS ENDE." Mat. 28,19-20.
Den rigtige oversættelse er: "..,og se jeg er med jer indtil TIDSALDERENS ENDE.": Mat. 28,20.
"og led os ikke in i fristelse, men fri os fra det onde (den onde). For riget (riget for Israel) er dit og magten og æren i AL EVIGHED." Mat. 6,13.
Den rigtige oversættelse er:" ..For dit er riget og magten og æren I TIDSALDEREN." Mat. 6,13.
"og se , der kom en til ham og sagde: Mester, hvad skal jeg gøre for at få EVIGT liv.! Mat. 19,16.
Den rigtige oversættelse er: ..Mester, hvad skal jeg gøre for at få TIDSALDERLIG liv." Mat. 19,16.
Det græske ord "aion" går tilbage til det hebraiske ord "olam", og disse ord betyder ikke "i evighed" eller "for evigt". De betegner en kortere ELLER længere tidsperiode. De betegner et TIDSRUM AF UBESTEM LÆNGDE. Disse ord tilsvarer vort ord "eon". Den bedste og korrekte oversættelse af disse ord er TIDSALDER, og så får sammenhængen i sætningen til at bestemme hvilken tidsalder der er tale om.
Hvad der gælder adjektivet "aionios", så skal det oversættes med "det som hører tidsalderen til" eller "tidsalderlig" . "uden a han skal få det hundrede fold igen, nu her i tiden hus og brødre og søstre og mødre og børn og agre under forfølgelser, og i den kommende tidsalder TIDSALDERLIG LIV." Mark. 10,30.
I tillæg til disse to græske ord bruger N.T., to andre græske ord, når det skal udtrykke tiden, og det er:

1. "kronos". Det er tiden I SIN UDSTRÆKNING. Det er det samme ord som vi hari "kronologi". Når tiden er udløbet eller fuldt, får vi en ny tidsperiode. "lang tid (gr. kronon) derefter kom da disse tjeneres herre og holdt regnskab med dem". Mat. 25,19.
2. "karios". Det er selve TIDSPUNKTET for at de forskellige begivenheder kan ske, eller det er tiden efter sin KVALITET. Dette ord BESKRIVER TIDEN, SÅLEDES SOM DEN ER. "Han sagde til dem: Det tilkommer ikke eder at vide tider (gr. kronus) som min Fader har fastsat af sin egen magt." Ap.Gr. 1,7.
   

"og de (jøderne) skal falde for sværdets od og føres fangen til alle folkeslag og Jerusalem skal ligge nedtrådt af hedninger, indtil hedningenes tider (gr. kairoi! Er til ende". Luk. 21,24.

Hvad der gælder tidsbegrebet i bibelen, må vi være opmærksomme på flg. forhold.:

1. Hverken det hebraiske sprog eller det græske sprog har nogen ord som betyder "i evighed" eller "for evig". Det Bibelske udtryk "eis ton aiona" betyder ikke "for evig", men derimod "ind i tiden". Vi skal oversætte det med "i tidsalderen", "og da han så figentræet (som er et billede på Israel), ved vejen, gik han hen til det, men fandt ikke noget på det uden blade. Da sagde han til det: Aldrig i tidsalderen (gr. eis ton aiona) skal der mere voks frugt på det. Og straks visnede figentræet." Mat. 21,19.
2. Bibelen bruger ikke noget abstrakt begreb som "evighed" eller "for evig", Bibelen taler IKKE OM TID og EVIGHED, men om TID og TIDSALDRE. Gud udvælger bestemte tider eller tidsaldre, hvor han på forhånd har bestemt at vigtige frelseshistoriske begivenheder skal ske. Når dette er sket, kommer vi til TIDSALDERENS ENDE. Efter det kommer der en ny tidsperiode med et nyt frelsesindhold.
   

Når tiden er inde til at en tidsalder går mod sin afslutning, nærmer vi os TIDENS eller TIDSALDERENS

FYLDE. Da er den BESTEMTE TID FYLDT MED SIT INDHOLD: Gal. 4,4-5. "idet han kundgjorde os sin

Viljes hemmelighed efter sit frie råd, som han fattede hos sig selv, om en husholdning (frelsesplan) i TIDENS

FYLDE (gr.pleromatos ton kaion) (det er 1000 års-riget) at han ville samle alt i Kristus, både de som er i

Himmelen, og de som er på jorden." Ef. 1,10.

Det er ikke rigtig at sige at vi får "evigheden" efter Jesu genkomst. Da får vi 1000 års-riget, som er DEN

KOMMENDE TIDSALDER. Den er til og med kaldt for TIDSALDERENS TIDSALDER: Hebr. 1,8.

Når der er tale om tid eller tidsaldre i Bibelen, er det bestandig ifm. "DET INDHOLD" en tidsalder skal

have. Når de bestemte begivenheder er gået i opfyldelse, som Bibelen på forhånd har omtalt, er TIDEN eller

TIDSALDEREN FULD. TIDSALDERENS FYLDE ER KOMMET, og tidsalderen afsluttes ved et bestemt

TIDSPUNKT. Derefter indfører Gud en ny tidsalder og FYLDER DEN MED ET NYT INDHOLD, der også

som hovedregel er profeteret i Bibelen.

3. De bibelske hændelser omtales aldrig som "timelige" eller "evige", men som OPFYLDTE eller UOPFYLDTE: Es. 42,8-9.
4. Det profetiske ord som Gud fylder tiderne og tidsaldrene med. Er i stor grad knyttet til EN PERSON, OG DET ER Messias (Jesus fra Nazaret) eller ET FOLK, og det er jødefolket. Af sådanne vigtige hændelser, som er eller skal nedlægges i de forskellige tidsperioder, skal vi i det flg. nævne:
   

1. Løftet om at KVINDENS ÆT eller KVINDENS SÆD (JESUS) SKULLE KNUSE SLANGENS HOVED: 3.Mos. 3,15.
2. Løftet om at ISRAEL SKAL BLIVE EN STOR NATION: 5.Mos.28,1. Dette løfte var afhængig af at jøderne holder Moseloven og kommer til tro på Messias.
3. Løftet om JESU FØRSTE KOMME: Es. 6,14. (Immanuel som betyder; Gud med os). Dette løfte er knyttet til jødefolket.
4. Løftet om EN NY PAGT: Jer. 31,31. Dette løfte er knyttet til jødefolket.
5. Løftet om DEN HELLIGE ÅNDS KOMME: Esek. 36,27. Dette løfte er knyttet til Jesu forsoning og himmelfart og til jødefolket. Jesu himmelfart udløste Den Hellige Ånds komme.
6. Løftet om at HEDNINGERNE SKAL KOMME TIL TRO PÅ MESSIAS: Salme 67,4-5. Es. 11,10.. Dette løfte skal opfyldes fuldt ud i 1000 års-riget, og det er knyttet til Messias.
7. Løftet om JESU GENKOMST" Jeg (Messias) vil gå min vej, og jeg vil vende tilbage til mit sted (himmelen), indtil de (jøderne) erkender sig skyldige og søger mit åsyn, i deres trængsel (i den store trængsel) skal de lede efter mig: Hos. 5,15. Dette løfte skal opfyldes ifm. at jødefolket kommer til tro på Jesus fra Nazaret som deres Messias.
8. Løftet om JESU STYRE I RIGET FOR ISRAEL: Dan. 7,14. Dette løfte skal opfyldes når Messias skal komme tilbage.
9. Løftet om DEN KRISTNE MENIGHEDS BORTRYKKELSE før trængselstiden: 1.Kor. 15,51-52. Dette løfte er knyttet til Jesu komme for den kristne menighed.
10. Løftet om DE RETFÆRDIGES OPSTANDELSE: Dan. 12,2. Dette løfte er knyttet til troen på Messias og ellers de frelsesløfter som er nedlagt, enten i historien eller i samvittigheden.
11. Løftet om at SATAN SKAL BINDES I 1000 ÅR: Åb. 20,2. Dette løfte skal opfyldes ifm. Jesu genkomst.
    

Når vore Bibel-forskere oversætter de Bibelske tidsbegreber med "i evighed" og "for evig", så går dette tilbage til GRÆSK eller HEDENDSK FILOSOFI og TANKEGANG. I denne filosofi er tiden og tidsperioderne en hindring for frelsen. Frelsen kan ikke ske i tiden, men den sker først når menneskets sjæl bliver løst fra legemet og historien. Da opnår mennesket frelse, i og med at ånd og sjæl forener sig med guddommen. Når mennesket forlader tiden, ligger frelsen i evigheden.
Græsk filosofi godtager hverken det forhold at Gud har udvalgt sig et folk, Israel, eller en frelser, Jesus, som han handler med i historien. Der er ingen ting i tiden eller historien som kan frelse et menneske. frelsen ligger i evigheden.
Det græske filosofiske evighedsbegreb og det hebraiske tidsbegreb, som er historisk og nutidigt. Det FORUNDRER MIG MEGET at ikke vore Bibel-granskere og oversættere ser og forstår dette. Konsekvensen af dette er at de GÅR SATANS og FILISOFIENS ÆRINDE, når de oversætter Bibelen galt med hensyn til tidsbegrebet. Dette er en del af den såkaldte "erstatningsteologi", som går ud på at fratage jøderne de løfter og de opgaver som de har fået af Gud. Denne teologi er ikke fra Gud, men er inspireret af denne verdens fyrste. Gud har ingen ting med Satan og hans væsen at gøre.
Mange teologer tror og lærer fremdeles at Gud ikke kan bruge Israel og jøderne i sine planer, og at kirken har overtaget jødernes løfter, opgaver og kald. Det er ikke noget rart at de ortodokse jøder tager afstand fra kristendommen, når dets talsmænd forfægter er slig HORRIBEL TEOLOGI og har så lidt forståelse af Guds Ord, som det her gives udtryk for.
Med sin skadelige og misvisende teologi har den kristne kirke både været medansvarlig for at de verdslige myndigheder har taget livet af millioner af jøderne, og den har været med til at SKJULE SANDHEDEN for jøderne, nemlig at Jesus fra Nazaret er deres Messias. Dette skal blive TUNGT AT BÆRE PÅ DOMMENS DAG.
Når man oversætter disse ord galt, får det følgende meget uheldige konsekvenser:

1. Guds ord bliver uklart for os. Et ordsprog siger: SANDHEDEN TRÆKKER SIG TILBAGE PÅ GRUND AF MISVISENDE FORMULERINGER.
2. Beskrivelsen af den kommende tidsalder, som er riget for Israel, kommer ikke frem i teksten, for det som har med den kommende tidsalder at gøre, bliver oversat med "i evighed" eller "for evigt". Der bliver derfor sat lighedstegn mellem den kommende tidsalder og det som skal ske i tidsaldrene efter 1000 års-riget
3. Vi mister den velsignelse som er nedlagt i Guds Ord: At den som velsigner Israel, den vil Gud velsigne.
   

Jeg vil i denne forbindelse gerne henvise til det som John Lundmark skriver om det Bibelske tidsbegreb i sin bog: Håbet budskab i en håbløs tid, s. 53-54: "I Bibelsk opslagsbog læser vi flg. under ordet "evighed" . "Ordet evighed bruges i vor svenske Bibeloversættelse dels for at gengive det hebraiske ord "OLAM" dels for at gengive det græske AION. INGEN AF DISSE ORD UDTRYKKER DET ABSTRAKTE BEGREB EVIGHED."
Det er jo ganske bemærkelsesværdig at vi bruger et abstrakt begreb, når vi skal gengive et ord fra grundsproget som ikke er abstrakt. Hvilke konsekvenser får dette ? Faren ligger i at vi bruger et FILOSOFISK ABSTRKAT BEGREB PÅ BIBELSKE SANDHEDER, og dermed kommer disse Bibelske sandheder til at blive opfattet på en filosofisk måde og ikke på en Bibelsk-hebraisk måde. Nogen har sagt at "sandheden drager sig tilbage på grund af misvisende formuleringer".
Carl Frederik Wisløff siger i sin bog: Jeg ved på hvem jeg tror, at "Bibelen ikke taler om tid og evighed, men derimod om tid og tidsaldre. Ef. 3,5. Dersom Bibelen taler om tid og tidsaldre, hvorfor skal vi da tele om tid og evighed, da vi ved at ordet evighed er så filosofisk belastet og uden tvivl har en anden betydning end ordet tidsalder.
Vi skal citere en interessant udtalelse fra professor Hugo Odeberg: "Tænkere har indført ideen om evighed som en tids – og rumløst tilværelse. Kroppen har udefra den opfattelse blevet betragtet som en hindring for fuldkommenhed. For N.T. forholder det sig akkurat det modsatte. At ikke være formet betyder kaos. Det kropslige er en skabelse som indebærer en fuldkommenhed. På samme måde forholder det sig med tiden. En tidløs eksistens er en KAOTISK EKSISTENS. Til livet i den kommende tidsalder hører både det fuldkomne kropslige og den fuldkomne tid."
DET ER MEGET FORVILLENDE at påstå at "evigheden følger efter Kristi genkomst". Derimod er det i samsvar med teksten og i harmoni med Bibelens udtryksmåde dersom man udtrykker sig på samme måde som Odeberg siger: "TIDEN EFTER JESU GENKOMST BETEGNES I N.T. som "DEN KOMMENDE TIDSALDER". Der tales også om flere tidsaldre i det kommende hvor mange det er, findes ikke angivet noget sted."
Fremtiden består altså af INDHOLDSFYLDTE TIDSALDRE af meget konkret slags. Og det er Guds umiddelbare gerning som skal fylde disse tidsaldre med meningsfyldt indhold."
Jeg vil også citer fra samme bog s,56-57. Der står flg.: "Det gamle Testamente har ikke noget generelt ord for tid. Der findes to hebraiske ord, som i G.T. bliver brugt. Det ene ord er ET (brugt 229 gange). Dette ord betyder ikke tid i udstrækning som en dimension uden snarere det øjeblik eller den stund hvor noget sker. Det kan altså ikke oversættes med "evighed", forstået som noget der står i det modsatte til det timelige.
Det gælder også det andet hebraiske ord OLAM (brugt 440 gange). Ordets grundbetydning er: HEMMELIG ,SKJULT, som tidsbegreb bliver det brugt, når der er tale om UBESTEMT TIDSUDSTRÆKNING, og det indeholder til og med begrebet kontinuitet dvs. noget som hører sammen med foregående tider og hændelser. I blandt (der hvor ordet bliver) oversat med tidsalder , --og med evighed.. Dersom man bruger ordet evighed, bør man være opmærksom på det græske evighedsbegreb (tiden i modsætningen til evigheden) BØR HOLDES UDEN OM BIBELTOLKNINGENS R AMME.
I græsk i Ny-Testamente findes der tre ord, som kan bruges ved tidsangivelser:

1. Først ordet "kronos", fra hvilket vi har kronologi. Det bliver brugt 53 gange, og det angiver tid af målbar længde.
2. Det andet ord er "karios", og det betyder bestemte tidspunkter, som står i forhold til noget der hænder. Det modsvarer nærmest det hebraiske ord "et"
3. Det tredie ord er "aion", og det modsvarer det hebraiske ord "olam". ORDETS INDHOLD BLIVER I STOR GRAD BESTEM AF G.T.
   

I Mat. 12,32 tales der om "hverken i denne tidsalder eller i den kommende." I en gammel svensk Bibel hedder det: "hverken i denne eller i den kommende verden". Det græske Testamente har: "hverken i denne aion eller i den kommende aion." Dersom man skulle erstatte ordet aion med evighed, skulle det hedde: hverken i denne evighed eller i den kommende evighed." Noget som bliver meningsløst. Dersom man siger: "hverken i tiden eller i evigheden", så stemmer det med en almindelig måde at tale på, men IKKE MED BIBEL-TEKSTEN. Ordet TIDSALDER BLIVER MEST MENINGSFYLDT I DENNE SAMMENHÆNG."
En af de få som jeg kender til, og som har taget konsekvenserne af dette, var den svenske lægprædikant Helge Åkeson, som levede på 1800 tallet i Sverige. Han opdagede efterhånden at Bibelen var mangelfuldt oversat på en del områder, bl.a. på dette område som vi har berørt ovenfor. Han lærte sig hebraisk og græsk og oversatte Bibelen til svensk, således som han mente den burde oversættes. Jeg er så heldig at have et eksemplar af hans Bibel-oversættelse. Gud vil lønne ham rigelig for hans store indsats for en rigtig forståelse af Guds ord.
Det er også glædelig for mig at se at der ofte bliver henvist til hans Bibel-oversættelse i Studiebibelen, når det gælder oversættelsen af ordene "aion" og "aionios".
JESU SLÆGTSLINIE I 1. MOSEBOG.
Side 227-.
I Tenach er der to sæt af profeti komplekser som angår Jesus fra Nazaret, som er jødernes Messias, og det er:

1. De profetier som angår Jesu første komme.
2. De profetier som angår Jesu genkomst.
   

I det hele er der 456 PROFETISKE UDSAGN i Tenach som angår Jesus fra Nazaret. I forbindelse med Jesu første komme gik 333 af disse udsagn i opfyldelse. I forbindelse med Jesu genkomst skal de resterende 123 profetiske udsagn gå i opfyldelse.
Vi skal i de flg. kapitler skrive udfyldende om Jesu første komme, således som det kommer til udtryk i Tanach. Vi skal sammenligne det med både udsagn fra N.T og fra rabbinernes Skrifter. Vi ved at to eller tre vidner står enhver sag fast. Her er der tre som vidner om den samme sag, og det er Tenach, N.T, og rabbinerne.
Ved sit FØRSTE KOMME LAGDE JESUS DET ÅNDELIGE GRUNDLAG FOR SIN GENKOMST.
Vi anser det som MEGET VIGTIG og VÆRDIFULDT at få at vide hvilke tanker rabbinerne havde om de udsagn angående Messias, som Tenach giver udtryk for. I og med at rabbinerne står i en JØDISK og HEBRAISK tradition, kan de lære os kristne meget om dette. Vi kan gennem et studie af deres tanker få KORRIGERET vort syn på en del områder. Vort teologiske syn er ofte influeret af græske og filosofiske tanker og af forkert teologisk forståelse og analyse, og dette fører til en gal forståelse af Guds ord.
De jødiske rabbinere kan også tage fejl. Vi har mange eksempler på det, og det mest fatale fejlgreb som mange af dem har gjort, er det forhold at de ikke har forstået at Jesus fra Nazaret er jødernes Messias, endda JESUS ER BEVIDNET I OVERVÆLDENDE GRAD I TENACH. Det vi derfor mest må holde fast på, er det som Bibelen siger om de forskellige problemstillinger. DEN SOM KENDER SIN BIBEL, HAN FARER IKKE VILD, for Gud vil gennem sit ord vejlede os ved Den Hellige Ånds hjælp til at FINDE SANDHEDEN.
Jesu første komme og hans forsoningsværk er PANTET på at han vil komme tilbage og opfylde de profetiske udsagn angående hans andet komme. Jesu er ikke bare GUDS LIDENDE TJENER, han er også LØVEN AF JUDA, som vil komme tilbage på himmelens skyer, underlægge sig sine fjender og oprette riget for Israel, som vil vare i 1000 år.
Vi skal i dette Jesu slægtsline i 1.Mosebog og kommentere en del af de profetiske udsagn som er givet ifm. dette.
Jesu slægtsline begynder med de første mennesker, Adam og Eva, og løftet om at Jesus eller jødernes Messias skal komme, er nedlagt i udtrykkene "KVINDENS ÆT" eller "KVINDENS SÆD". "Og jeg vil sætte fjendskab mellem dig (Satan), mellem din æt (Antikrist) og hendes (Jesus) æt, han (hebr. hu.) (Jesus) skal knuse dit hoved, men du skal knuse hans hæl". 1.Mos. 3,15.
For det første lægger vi mærke til at ordet "æt" er et entalsform. Det går på en BESTEMT PERSON eller et bestemt forhold.
(I parentes gør vi opmærksom på at da Paulus brugte ordet "æt" i Gal. 3,16 og 19, brugte han det i ental om Kristus. Dette betyder at "kvindens æt", er det samme som Jesus fra Nazaret. "Nu blev løftet givet til Abraham og hans æt (Jesus), han siger ikke: Og dine ætlinge, som om mange, men om en: Og din æt, og dette er Messias." Gal, 3,16)
"hvad skulle da loven til ? Den blev lagt til (eller ved siden af Abraham-pagten) for overtrædelsernes skyld, indtil den æt (Kristus) kom, som løftet gjald." Gal. 3,19.
For det andet bliver det personlige pronomen i denne kontekst oversat med "han". Dette viser at denne person er hankøn. Dette betyder videre at denne person er Jesus fra Nazaret, som er jødernes Messias.
For det tredie er dette det første løfte som vi har i Tanaz. Det er løftet om at Messias skal komme, og at han skal ødelægge Satan og al hans vælde. Ødelæggelsen af Satan sker i etaper, men udgangspunktet for denne ødelæggelse af Satan skete ved Jesu forsoningsgerning på Golgata. I den forbindelse formåede Satan også at såre Jesus i hans hæl, i og med at de romerske soldater fæstede Jesus til korset og slog søm gennem hans ben, således at kroppens tyngde kom til at hvile på hans gensemspigrede hæler.
Jonathan ben Uzziels Targum (oversættelse) siger flg. om udtrykket "kvindens æt":..I Messias-kongens dage kommer han til at blive såret i hælen."
Jerusalem Targum siger flg. om denne person:...,mod slutningen, ved dagenes ende, i Messias-kongens dage, kommer han til at blive såret i hælen."
Hvad der gælder udtrykket "Messias-kongens dage", så skulle disse dage ifølge. rabbinerne af Eli-skolen begynde 4000 år efter verdens skabelse og vare i 2000 år. I flg. Talmud, Sanhedrin 97, står det: "Verden står i 6000 år. 2000 af denne tid er kaos, 2000 er lovens tid, og 2000 år er Messias`dage."
Dette er en korrekt vurdering, for Jesus fra Nazaret, som er jødernes Messias, kom til verden 4000 år efter verdens skabelse. Radak, som er det samme som Rabbi David Kimehi (1166-1235), siger flg. om Messias`dage: "På hvert sted der tales om tidens ende, er det spørgsmålet om Messias` dage."
Den samme rabbiner betragter dette Skrift-sted som et løfte om Messias` forløsninge af menneskeslægten. Messias vil overvinde Satan. Messias "ville såre Satan, hovedet, kongen og fyrsten over det ondes hus."
Ordet Masiach (Messias) har talværdien 358. Det samme som ordet Nachas, som betyder "orm". Efter kabbalistisk tolkning betyder dette at "Messias skal trampe i stykker ormens hoved."
Dette Skrift-sted fra 1.Mos. 3,15 er blevet kaldt for "protoevangeliet". Det betyder "det første evangelium". Det er første gang vi hører om Jesu forsoningsdød på korset for al verdens synd. "og han er en soning for vore synder, dog ikke bare for vore, men også for hele verdens synder." 1.Joh. 3,2.
Da Eva fik sin første søn. Kain, troede hun at hun havde fået den søn, som skulle "knuse slangens hoved". Hun gav udtryk for dette i 1.Mos. 4,1, hvor hun sagde: "--- Jeg har fået en mand af Herren." Dette kan oversættes med: "JEG HAR FÅET MANDEN, HERREN."
Palæstina targum siger flg. om dette vers: "Og Adam kendte sin hustru og hun blev frugtsommelig og fødte Kain, og hun sagde: Jeg har fået manden, Herrens engel."
Kain var imidlertid ikke "kvindens sæd", som skulle knuse slangens hoved. Hans navn betyder "erhvervelse", og han er et forbillede på et menneske som vil arbejde uden Guds hjælp i tilværelsen. Der er 7 forhold som er kendetegnende for hans liv:

1. Han tilbeder i egen kraft.
2. Han er vred på Gud.
3. Han nægter at bringe et offer for synd.
4. Han myrder sin broder.
5. Han lyver for Gud.
6. Han bliver en fredløs.
7. Til trods for disse negative sider ved hans liv er han genstand for Guds omsorg. Dette viser os Guds enorme store kærlighed til menneskeene. Han vil at alle skal blive frelst og komme til erkendelse af sandheden.
   

Efter at han havde dræbt Abel, som betydet "duft" eller "det som stiger op", og som er et forbillede på det åndsfyldte menneske, forstod også Eva at Kain ikke var den mand som hun først havde troet. Hun opgav imidlertid ikke håbet om at føde Messias, for hun udtalte flg. da hun fik Set, som betyder "sat i en andens sted". "..., for(sagde hun): Gud har udpeget mig en anden søn i Abels sted, fordi han slog ham ihjel." 1.Mos. 4,25.
Midrash Rabbah Genesis 23.5 kommenterer dette på flg. måde: "Hun (Eva) hentyder til at denne sæd vil komme fra en anden kilde ... Kongen Messias."
Andre rabbinske kilder hævder også at denne kilde ville komme gennem Sets slægtsline.
"Kvindens æt" eller "Kvindens sæd", som er Messias, begyndte således med Adam og gik videre til Set, som betyder "den som er sat i stedet for nogen". Han var sat i stedet for Abel.
GUDS LØFTER TIL NOAH OG SEM.
Noah var den mand som skulle føre Messias` slægtslinie videre. Selve navnet Noah betyder "hvile". Han var en af de 8 mennesker som blev bjerget gennem syndfloden. Han er med dette et forbillede på de jøder som Gud skal bevare i den store trængsel. Han blev bevaret af "arken", som er et billede på Jesus. Det er Jesu som bevare jøderne gennem trængselstiden. "men Noah fandt nåde for Herrens øjne. Dette er historien om Noah og hans æt: Noah var en retfærdig og ulastelig mand blandt sine samtidige. Noah vandrede med Gud." 1.Mos. 6,8-9. "de som fordum havde været genstridige, dengang da Guds langmodighed ventede i Noahs dage, medens arken blev bygget, i hvilke nogle få – 8 sjæle – blev frelst gennem vand." 1.Pet. 3,20.
Sem var en af Noahs 3 sønner. Han fik Guds velsignelse frem for sine brødre. Om ham står der flg. i Tanach: "så sagde han: Lovet være Herren, Sems Gud, og Kanaan være deres træl ! Gud gør det vidt for Jafet, han skal bo i Sems telte (åndelige boliger), og Kanaan være deres træl ! 1.Mos. 9,26-27.
Dette Skrift-sted indeholder 3 løfter om velsignelse og en forbandelse. Løfterne er følgende:

1. Gud skal være Sems Gud.
2. Gud skal gøre det vidt for Jafet.
3. Jafet skal bo i Sems telte.
   

Forbandelsen går ud på følgende:
Kanaan skal være træl for Sem og Jafet.
Det første løfte siger rent ud: At Herren skal være Sems Gud, medens det andet og det tredie løfte giver store velsignelser til Jafet. Hebraiske Bibel-granskere mener at navnet Jafet går tilbage til det hebraiske ord "yapt". Dette betyder at Jafets efterfølgere skal være fysisk mere aktive end Sems efterkommere.
I Yoma 9b-10a står der: "Det er skrevet: Må Gud gøre Jafet vakker, og han skal bo i Sems telte."
Dette betyder at til trods for at Gud gav Jafet skønhed, skal han alligevel bo i Sems telte på grund af at Messias skal bo der. Han giver på en måde afkald på sin skønhed for at få del i åndelig rigdom..
I Megillah 9b står der: "Må Gud gøre Jafet vakker", betyder at "Jafets skønhed vil være i Sems telte."
På grund af Messias` skønhed vil mange af Jafets efterkommere bo i Sems telte. Det hebraiske ord for at "bo" er "shachan". Det er det samme ord som vi har i det hebraiske "Shechina", som betyder "Guds nærvær". Det betyder at GUDS NÆRVÆR ER I SEMS TELTE.
Pseudo-Jonatham Targum udtrykker det på flg. måde: "Må Gud gøre Jafets grænser vakre, og hans sønner vil blive proselytter og vil bo i de åndelige telte til Sem.
Som samlebetegnelse står Sem for de semitiske folkeslag, men det var gennem Israel at Gud kom til at lægge in virkelige store åndelige velsignelse i verden.
Jafet,som står for de europæisk folkeslag, fik løfte om at Gud skulle gøre det vidt for disse folkeslag, og at de skulle bo i jødernes åndelige telte. Dette betyder videre at de skulle underlægge sig store dele af verden og være med til at bringe evangeliet ud til verden på grund af at de selv var blevet tiltrukket af skønhed og den åndelige styrke i jødedommen. Begge disse ting er sket.
Kanaan, som står for de afrikanske folkeslag, skulle være tjener eller træl for både semitterne og europæerne. Dette er også sket i historien. Det er negeren fra de forskellige stammer som har været slavefolket i verden.



GUD UDTAGER SIG SIT EGET FOLK.
Abraham, som betyder "far til mange mennesker", var den første virkelige jøde. Han kom fra Ur i Kaldea, men Herren kaldte ham ud fra hedningeverden og nedlagde sine planer i denne mand og i hans æt. Af de største løfter som han fik, var løftet om SØNNEN (om ætten) og løftet om LANDET, Israel: 1.Mos. 12,1-3. "men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke gøre dig ondt for drengen (Ismael) og trælkvindens (Hagar) skyld ! Lyd Sara i alt det hun siger til dig ! For I ISAK SKAL DER NÆVNES DIG EN ÆT" 1.Mos. 21,12 og 22,18.
Abraham var 75 år da han fik løftet om sønnen, og han var nærmere 100 år da denne søn endelig blev født, som skulle bære løftet om "kvindens æt" eller Messias videre "Da sagde Gud: Sandelig, Sara, din hustru, skal føde dig en søn, og du skal kalde ham Isak, og jeg vil oprette min pagt med ham, en tidsallerlig pagt for hans æt efter ham." 1.Mos. 17,19.
Jakob, som betyder "fortrænger", var den yngste af de tvillinger som Rebekka fødte. Til trods for at Esau var den som blev født først, sagde Herren til Rebekka, før hun havde født, at den ældste (Esau) skulle tjene den yngste (Jakob), og at Jakobs folk skulle være stærkere end Esaus folk.: 1.Mos. 25,23.
På et senere tidspunkt afslørede Herren overfor Jakob i en drøm at det var i hans slægtslinie at Messias skulle blive født: 1.Mos. 28,14..
I og med at Gud udtog sig Abraham og Lot og deres familier til at tjene ham, gjorde Gud NOGET NYT i frelseshistorien. Fra at handle med hele menneskeheden udtog Gud sig SIT EGET FOLK, jødefolket. I dette folk ville han nedlægge sine planer og velsignelser, både TIL ISRAEL og TIL RESTEN AF VERDEN. I jødefolkets historie ser vi hvordan Gud handler i verden.
I og med at Abraham, Isak og Jakob repræsenterede de treførste generationer i dette specielle folk, bliver de også kaldt for "fædrene" eller "patriarkerne". Jødefolker er elsker på grund af Guds løfter til fædrene, men mange af dem er fjender af evangeliet om den frie nåde og forsoningen. De forstår ikke GUDS VEJ I JESU FORSONING. Der ligger et åndeligt dække over mange jøder , hvad som gælder Jesu forsoner gerning, men vi ved også at når en jøde omvender sig til Jesus, som er Jødernes Messias, da bliver dækket taget bort: Rom. 11,28-29. 2.Kor.3,14-16
http://home.online.no/~oskaredi/index.htm oskaredi@online.no www.denpaulinmskegruppe.blogspot.com