The Norm al Christian Life. Oskar Edin Indergaard

Recyme af Watcman Ness bog: The Normal Christian Life: Oskar Edin Indergaard.

1. Jeg lever ikke længere selv, men Kristus lever i mig. Gal. 2,20, s.9.
2. Selv om Gud tilgiver os vore synder, så har vi en syndig natur.
3. Vi ønsker udfrielse s.10.
4. "Alle har syndet og står overfor Gud uden ære." Rom.3,23, s.11.
5. "De er alle under synd" Rom.3,9 s.12
6. Blodet er først og fremmest for Gud, s.13. Gud er objekt for forsoningen.
7. Når jeg ser blodet vil jeg tilgiver jer, s. 14.
8. Blodet er vigtig for os. Det renser vor samvittighed.
9. Det er ikke nok at rense hjertet. Gud må give os et nyt hjerte. Esekiel 36,26.
10. Kødet er for dårlig til at blive renset. Det må blive korsfæstet, s.15.
11. Blodet kan ikke rense hjertet, men det renser hjertet fra at have en dårlig samvittighed. Hebr.10.
12. Blodet renser os og giver os forladelse for vore synder. Vi kan ikke søge Gud på basis af vore følelser, men på basis af Jesu blod.
13. Samfundet med Gud har to faser. En begynder fase og en progressiv fase, s.17.
14. En er kommet nær til Gud ved Kristi blod, men en må også udvikle dette bekendtskab.
15. Vi er vege, men når vi ser på vor svaghed, vil vi aldrig blive stærke.
16. I troen på Jesus er vi renset fra vore synder.
17. Velsignet er det menneske som Gud ikke tilregner synd. Rom.4,8, s.18.
18. Blodet virker således at Gud tager menneskets parti mod djævelen.
19. Mennesket er Guds favorit når det er renset med blodet.
20. Jesus borttager alle typer synd, s.19.
21. Satan anklager os for Gud, men Satan kommer ingen vegne på grund af blodet, s.20
22. Vi skal ikke se på os selv, men vi må se på Jesus.
23. Satan har villedet mange ved at får dem til at se på sig selv.
24. Frelsen går ud på at vi ser på Jesus, s.21.
25. Vi lever i et nyt liv.
26. Vi har fred med Gud, medens det er ufred i os selv.
27. Det er borgerkrig i mit hjerte.
28. Romerne 7 giver udtryk for denne kamp, og dette er desværre en normal tilstand i mange troendes liv. Romerne 7 beskriver et genfødt menneske som vil forsøge at realisere sit forhold til Gud ved overholdelsen af loven. Da opstår denne strid.
29. Dersom vi bare forstår retfærdiggørelsen, så lever vi ikke et fuldværdigt kristent liv, s.23.
30. Jesu blod har taget bort mine synder, men det kan ikke tage bort det gamle menneske i mig.
31. Vi er syndere – ikke på grund af at vi gør synd, men på grund af at vi er født syndere.
32. Dette går tilbage til Adams fald, s.24.
33. Ved begyndelsen af vort kristenliv er vi optaget med hvad vi skal gøre, og ikke med vor tilstand, s.25.
34. Vi er medlemmer af et folk som ikke blev det som Gud ønskede at det skulle være – nemlig uden synd.
35. Vi er syndere ikke på grund af os selv, men på grund af det som Adam gjorde. Rom.5,19, s.26.
36. Dette er ens for alle mennesker. Vi er alle involveret i Adams synd.
37. I Adam får vi alt det som er af Adam, og i Kristus får vi alt det som er i ham, s.27.
38. Vi har to vigtige udtryk, og de er "i Adam" og "i Kristus".
39. "I Adam" var alt tabt, men "i Kristus" så oprettede han alt det som var tabt..
40. Jesus havde et præstedømme efter Melkisedeks vis. Dette præstedømme kunne frelse menneskerne. Abraham vendte sig til dette præstedømme, og ofrede til Melkisedek, s.28.
41. Ved Adam kom synden ind i verden. Vor desperation er "i Adam". Vort håb er "i Kristus".
42. For at blive vor synd kvit, må vi dø.
43. Alle som er døbt til Kristus, er døbt til HANS DØD. Rom. 6,3. (Forfatteren mener at dette går på vanbd dåben. Undertegnede mener at dette går på genfødelsens dåb. Det er i genfødelsen at vi dør, og ikke i vanddåben), s.29.
44. Ved genfødelsen er vi "i Kristus". Vi behøver ikke at komme ind i noget som vi allerede er i.
45. Når Jesus hang på korset, døde alle mennesker. En er død for alle, derfor er alle døde.2. Kor. 5,15.
46. Når han blev korsfæstet, blev alle mennesker korsfæstet.
47. (Men det er ikke alle som har del i opstandelsen. "han døde for alle, for at DE SOM LEVER (de troende) ikke skal leve for sig selv, men for ham som er død og opstanden for dem." 2. Kor. 5,15. Undertegnedes kommentar.)
48. Dersom du sender en bog til et sted, og der ligger et stykke papir inden i bogen, så sker det samme med papiret som med bogen.
49. Gud har puttet os ind "i Kristus", s.30.
50. Dette skete en gang for alle mennesker i fortiden, s.31.
51. Bibelen referer til Kristus som "den sidste Adam". 1. Kor. 15,45, men det referer ikke til ham som det første menneske, men som det andet menneske. 1.Kor. 15,47. Det betyder at Jesus som den sidste Adam borttog den gamle rase, og som det andet menneske, skabte han en ny type menneske, som er det genfødte menneske.
52. Vi døde "i Kristus" som den sidste Adam, og vi lever i Kristus som det andet menneske, s.32.
53. Vor gamle historie slutter ved korset. Vor nye historie begynder med opstandelsen.
54. Når vi studere Romerne 6,7-8, er der 4 trin vi må være opmærksomme på dersom vi lever et NORMALT KRISTENLIV, OG DE ER:

1. Vi må VIDE.
2. Vi må REGNE MED.
3. Vi må BYDE OS FREM FOR GUD.
4. Vi må VANDRE I ÅNDEN, s.33.

1. Det har ingen hensigt at sige: "Jeg er en svært ond person, vær så snild at korsfæste mig." Det er alt gjort i det som Jesus gjorde. Vi blev korsfæstet sammen med Jesus, s.34.
2. Når to mennesker rejser til samme sted på samme tid, kan man enten sige: "Vi kom sammen". "Jeg kom sammen med ham." "Han kom sammen med mig." Dette bliver det samme, s.34.
3. Når jeg døde sammen med ham, så er det både i læremæssig og tidsmæssig sammenhæng, s.35.
4. Mennesket vej til at mindske synden, er at blive stærkere, for at undertrykke den. Guds vej er at fjerne synderen – ikke synden, for den har vi i os.
5. Guds vej er ikke at gøre os stærkere, men at gøre os svagere. Vi magter ikke at gøre noget selv for at slutte at synde, (for synden er ikke en enkelt synd, men den er en tilstand. Undertegnedes kommentar), s.36.
6. Det første trin var "at vide". Vi må kende til hvad som står i Bibelen. Dette er ikke bare intellektuelle kundskaber som kommer fra Gud. "at vor Herre Jesu Kristi Gud måtte give jer åbenbarings – og kundskabens Ånd til kundskab om sig." Ef. 1,17, s.37.
7. Det vi i alt fald må vide, er flg.: "da vi jo VED at vort gamle menneske blev korsfæstet med ham, for at syndelegemet skulle blive TIL INTET, så vi ikke mere skal tjene synden. Rom. 6,6.
8. Jesus er vintræet, vi er grenene. Når vi bliver i ham, så bliver han i os. Joh. 15, s.38.
9. Vi behøver ikke at låse os inde i et rum hvor vi allerede er.
10. Dersom vi har forstået det som Jesus har gjort for os, så havde vi ikke behøvet at bede så meget for os selv, men mere takket for det som Jesus har gjort for os, s.39.
11. Vi kan ikke bliver mere rene end vi allerede er, s.40.
12. Vi producerer synd i vort liv, men Jesus har taget synden bort ved sit offer på Golgata. Vi står ikke længere i gæld til synden, så vi skal tjene den. Rom. 6,2 & 6,6, s.41.
13. Vi ved at Jesus døde for al synd på Golgata, og vi blev korsfæstet sammen med ham, derfor skal vi REGNE MED (steg to) at vi er døde for synden. Synden har ikke mere nogen magt i eller over os. "Således skal i AGTE jer som døde for synden, men levende for Gud i Kristus. Rom. 6,11, s.42.
14. Watchmann Nee regnede sig selv som død for synden i egen kraft fra 1920-1927, men jo mere en regner med dette, jo mere levende blev synden for ham. Han bad: "Gud, åbn mine øjne, (således at jeg kan få se den RETTE SAMMENHÆNG), s.43.
15. Vi må VIDE at vi døde sammen med Jesus bort fra synden.
16. "At regne med" har med bogføring at gøre. Vi er sat op i et regnestykke med det som Gud har sagt i sit Ord. En stol plus en stol er to stoler. Det er ens over hele verden, s.44.
17. Når vi regner med (fører regnskab) må vi føre nøjagtigt regnskab. Vi må vide hvad Gud siger i sit Ord. Gud har sagt at vi er døde for synden. Han har ikke sagt at vi fortsat levede for synden.
18. Når Jesus døde på korset, var vi der sammen "med ham" eller "i ham". (Jesus var vor repræsentant)
19. Det er "i Kristus" at vi er døde for synden – ikke i os selv, s.45.
20. "at tro" det er at vide at du allerede har det Gud har lovet dig. Mark. 11,24.
21. De som siger at "Gud kan" eller "om Gud vil", så er dette ikke tro, men snarere vantro. Troen siger altid: Gud har allerede gjort det. (Når en ikke har tro for noget, så må en også få lov til at sige at "Gud kan" eller "om Gud vil" (Kommentar) s.46.
22. Når vi fejler (gør fejl) på det naturlige område, da skal vi regne med det åndelige område – det som Gud har sagt i sit ord.
23. Djævelens hovedanliggende er at få os til at tvivle på guddommelige facts – det som Gud har sagt i sit ord.
24. Vi er ikke blevet fortalt i Guds Ord at synden er fjernet fra vort legeme, s.47.
25. Gud har ikke fjernet synden, men han har fjernet synderen. Synden, den gamle hersker, er fremdeles der, men synderen er fjernet. Derfor kan vi sige at vi "i Jesus" også har SEJER OVER SYND.
26. Når Johannes siger at hver den som er født af Gud, kan ikke synde, fordi han er født af Gud: 1.Joh. 3,9, så siger han ikke at synden ikke længere eksisterer, men at synden ikke længere eksisterer i det nye liv, for det er født af Gud, s.48.
27. Vi vil leve på det naturlige område (det som vi ser og føler når det gælder synden i legemet), eller vil vi leve på det overnaturlige område at vi er "i Kristus".
28. Vi har fået en ny natur, men vi ser også at den gamle natur er til stede.
29. Tro er ful vished om det som HÅBES, overbevisning om ting som vi IKKE SER : Herb.11,1, s.49.
30. Hvad er det vi ønsker at se ? Ønsker vi at leve på det naturlige område som vi ser og erfarer – eller ønsker vi at leve på det overnaturlige område – det som vi bare kan se i Guds løfter og i Guds Ord.
31. Vi operer ikke her med løfter, men med facts, og det faktum er at vort gamle legeme blev korsfæstet med Jesus på korset: Rom. 6,6.
32. Når Satan anklager os om at det står så dårligt til i det naturlige område, så har han ret, men han siger aldrig at det står godt til.
33. Hvis Gud har lovet dig en ting – f.eks. at du skal blive frisk, så vil han holde det. Gud er ingen løgner. Satan derimod er en løgner.
34. Vi må bestemme os. Vil vi tro på Gud eller Satan. De som lever på det naturlige område, hører på det som Satan siger og underviser i, s.51.
35. Om jeg FØLER det eller ikke, er jeg død med Kristus på Golgata. Jeg lever ikke selv, men Jesus lever i mig. (Det er det samme som at jeg lever "i Jesus").
36. Vi vandrer i tro ,ikke i beskuelse. 2.Kor. 5,7.
37. Det er tre som altid vandrer sammen, og det er: Facts, tro og erfaring. Facts bygger på Guds Ord. Tro er noget som vi får ved genfødelsen. Når troen ser på Guds Ord, går det godt. Dersom troen begynder at se på erfaringerne i det naturlige, så går det dårlig. Troen skal hele tiden se på Guds ord og Guds løfter, s.52.
38. Troen møder bestandig på muren. En af dem må vige. Dersom muren må vige, vokser troen. (Dette gælder også synet på loven i vor tidsperiode.)
39. Dersom vi holder os til Guds Ord, vil vi se at Satan må vige i vore liv. Kristus må få lov til at vinde skikkelse i os.
40. Det var dette som var problemet med Galater menigheden. "Mine børn som jeg atter føder med smerte, INDTIL Kristus vinder skikkelse i jer." Gal. 4,19.
41. Vi er ikke død i os selv, men "i Kristus". Vi skal forblive i Kristus, s.53.
42. Vi har alle åndelige erfaringer "i Kristus". Alt det som er hans er vort, men han deler det ud forskelligt. (Retfærdiggørelsen, helliggørelsen og fuldendelsen deler han ud til alle, men nådegaverne og opgaverne er forskelligt uddelt.) Min kommentar, s.54.
43. Kristus er grundlaget for vore åndelige erfaringer. Jesu historie er vor historie hvad som gælder forsoningen og det nye liv. Det er en historie som er fælles for alle troende, men ikke alle troende oplever dette på samme måde. (Grunden til det er en gal forkyndelse, og det forhold at man har lyttet til Satans teologi og mangel på underkastelse under Jesus. Min kommentar.)
44. "den som har Sønnen, den har livet."
45. Satan forsøger at indbilde os at vi er på siden af Guds planer, men det er vi ikke når vi følger, og forstår Guds ord ret, s.55.
46. Vi har alt "i Kristus" – ingen ting i os selv.
47. Vi må leve i den objektive side ved Guds Ord. Dersom vi lever i det subjektive – i kødet – så får Satan ret. Den objektive side er blandt andet at Jesus døde for mig, s.56
48. "Men vi som med et UTILDÆKKET ÅSYN skuer Herrens herlighed som i et spejl, vi bliver alle forvandlet til det samme billede fra herlighed til herlighed, som af Herrens Ånd. ( 2.Kor. 3,18.)
49. Den som bliver i mig og jeg i ham, han skal bære megen frugt. Joh. 15,5.
50. Gud har sat os ind i sin Søn, s.57.
51. Der er to åndelige systemer i verden: a) Guds system og b) Satans system. Gud friede os fra mørkets magt og over i sin elskede Søns rige. Kol. 1,12-13, s.58.
52. Det som er født af kødet er kød. Vi er nye skabninger i Jesus, vi har fået nyt liv.
53. På korset gjorde Gud slut med den gamle skabning.
54. I Satans system er det Satan som styrer og regerer.
55. På korset døde alt det som har med Adam at gøre, s.59.
56. Forfatteren mener at Romerbrevet 6, beskriver dåben, og at vanddåben er en beskæftigelse fra menneskets side på at en ny fødsel er kommet i stand. (Jeg er uenig i dette. Det er ikke vanddåben der her er tale om, men genfødelsen.) s.60.
57. Vort kors stod også på Golgata, s.63.
58. Vi er forligede med ham i en død som ligner Jesu død. Vi opstår også i en opstandelse som ligner Jesu opstandelse, s.64.
59. Hvordan kan et dårligt træ bære frugterne til et godt træ ? Den store kirurg har plantet sin Søns liv i os, s.65.
60. Dette skete ved den nye fødsel, s.66
61. Lad ikke synden regere i jeres dødelige legemer. Rom. 6,12, men byd jer frem for Gud. Rom. 6,13. (Det tredie trin er: at byde sig frem.)
62. Overlad den nye skabning til Gud, s.67.
63. I opstandelsen er Jesus kilden i mit liv. I opstandelsen er vi levende for Kristus og ikke for os selv, s.68.
64. Vi skal ikke byde vore lemmer frem til ulydighed, men til lydighed, for vi hører Jesus til. Vi hører ikke os selv til.
65. Vi skal byde frem vore lemmer for retfærdighed. Dette fører til helliggørelse. Rom. 6,19.
66. At overgive sig til Gud er hellighed. Ordet "hellig" betyder "at sætte til side til et bestemt formål". Overgivelsen skal være 100%, s.69.
67. Vi skal overgive vore lemmer til Gud – ikke til aktivitet. Gud har en plan for alle mennesker. Vi må gå den vej som Gud vil.
68. Vor vilje må overlades til Gud. Vor vilje må gå til korset og få del i opstandelsen, s.70.
69. Gud vil sige til os: dette må bort. Dersom vi ikke adlyder Gud, får vi dårlig samvittighed.
70. Gud må eje mig, før han kan begynde at arbejde med mig.
71. Det må være en frivillig sag at give sig 100% over til Gud. Gud vil ikke tvinge nogen til det.
72. Overgiv dig ikke til Gud, dersom du ikke ønsker det, s.71.
73. Er du villig til at give Gud alt ? Det er de fleste troendes stilling. De giver for lidt til Jesus og for meget til sig selv. Derfor kan Gud ikke bruge os fuldt ud.
74. Vi må overgive os hver dag, s.72.
75. Hensigten med skaberværket er todelt:
76. A) Ære til Gud og til Jesus. Rom. 3,23.
77. B) Ære til de troende. Rom. 8,21.
78. Vi er Guds arvinger og Kristi medarvinger. Rom. 8,17, s.73.
79. Gud var ikke fornøjet med at Jesus var hans eneste Søn. Han ville gøre ham til den FØRSTEFØDTE blandt mange brødre. Rom. 8,29. Han ville dele det som Jesus har med os.
80. Gud ville have flere børn. Den guddommelige hensigt med skabelsen og forsoningen var at Gud ville have mange børn, s.74.
81. Når et menneske går bort fra Gud, så er det Gud som er taberen og den som lider. Han har tabt et af sine børn. Han går også ud og leder efter det.
82. Han førte mange børn til herlighed. Hebr. 2,10.
83. Dem som Gud har retfærdiggjort, dem har han også herliggjort. Rom. 8,30, s.75.
84. Dersom hvedekornet ikke falder i jorden, så bliver det bare det ene korn. Joh. 12,24.
85. Vi har fået del i guddommeligt natur. 2.Pet. 1,4.
86. Vi har fået barnekårets (adoption. Vi er adopteret) Ånd, så vi ikke atter skal frygte. Rom. 8,15.
87. Gud er både Jesu far og vor far. Vi er på det samme niveau.
88. Jesus skammede sig ikke ved at kalde os brødre. Hebr. 2,11, s.76.
89. Adam var moralsk neutral i sin uskyldighedstilstand. Han blev bedt om at vælge Livets træ. Det var et godt tips, men han valgte desværre fejl.
90. Livets træ er et billede på Gud, for han er liv. Frugterne på det er et billede på Jesus, for vi kan ikke spise træet, men vi kan spise af frugterne på træet, s.77.
91. Træet til kundskab om godt eller ondt, er menneskets vej (til Gud). Samvittigheden blev vækket til live, således at Adam fik kamp i sit liv mellem det gode og det onde. Det tilbud som Adam fik, var at han ikke havde behov for at få denne kundskab, men kunne have blevet Guds søn fuldt ud med det samme.
92. Menneskehedens historie er et udtryk for det valg som han tog.
93. Det valg som han tog , var synd. Det kunne føre til et "perfekt" menneske, men det var et menneske som ikke havde kontakt med Gud. Han blev ved sit valg en agent for fjenden, s.78.
94. Adam var selv livet i stedet for Guds livet. Gud måtte have en ny mand som kunne rette op Adams fald. Den sidste Adam er blevet en levendegørende Ånd. 1.Kor. 15,45.
95. Adams valg er grunden til korset, s.79.
96. Den som har Sønnen, den har livet.
97. Der er ikke tale om hvorvidt du er et godt menneske eller ikke. Det store spørgsmål er: Er du en NY MAND ?
98. Hvis dit liv er på et lavere plan end Jesu liv, så hører du ikke med til Guds familie, s.80.
99. Ved den nye fødsel får vi det nye liv som Adam tabte. Vi har fået det himmelske liv i vort liv. Vi er bragt til det som Adam var før faldet.
100. Det liv som Jesus har i himmelen har vi nu på jorden, s.81.
101. Om nogen ikke har Den Hellige Ånd, hører han ham ikke til. Rom. 8,9.
102. "Vi har fået AL ÅNDELIG VELSIGNELSE i himmelen i Jesus Kristus." Ef. 1,3.
103. Forfatteren deler Den Hellige Ånds virksomhed i to:
104. A) Ånden udgydt og
105. B) Åndens iboende, s.82.
106. Vi har ikke fået Ånden for at vise hvor store vi er, men for at vise hvor stor Jesus er.
107. Den Hellige Ånd viser at Guds har godtaget det som Jesus gjorde. Han er både Herre og Kristus, s.84.
108. Den Hellige Ånd blev sendt for at vise at Jesus er i ære i himmelen.
109. Den eneste grund til forladelse at synderne er at blodet er udgydt. Hebr. 9,22, s.85.
110. Det er ikke nok at have Ånden i sit liv, man må også have Åndens kraft over sit liv.
111. Vi må ikke blive fornøjet med objektive facts. Vi må også få tag i de subjektive facts, s.86.
112. Ånden gaver er ikke for de få, men for alle.
113. Vi skal ikke bede Herren om syndernes forladelse. Du skal takke for at du har dem.
114. Du skal ikke bede Herren om at sende nådegaverne, men du skal takke for at de allerede er i dit liv. Du må bede Herren om at udløse dem, s.87.
115. Forfatteren mener at det er nødvendig med vanddåben for at få Ånden. Ap. Gr. 2,38-39. Det første kræver anger. Det andet er dåb. (Dette er ikke rigtig. Forfatteren skiller ikke mellem rigets forkyndelse og den frie nåde.)
116. Han siger dåb er tro i aktion, s.88.
117. Når Peter henviste til Joel på pinsefestens dag, så var manifestationerne ikke ens, men det at Ånden kom, s.90.
118. R.A.Torreys oplevelse af Ånds dåben, s.91.
119. D.L.Moodys og Charles Finneys oplevelse af det samme. Det er tydeligt at de regnede med dette som to forskellige begivenheder og oplevelser, s.92.
120. Når vi får Ånds dåben, får vi ikke allerede samme erfaringer. Gud er ikke stereotyp når han handler med sine børn. Han må bestemme dette selv, s.93.
121. Den Hellige Ånd er en aktiv handlende person.
122. Dersom du ser på Ånden som en kraft eller en indflydelse, så bliver du åndelig umoden.
123. Når vi har Ånden i vort hjerte, har vi både Sønnen og Faderen, s.94.
124. Vi skal behandle en person som en gæst hos os med respekt. Vi skal ikke undervurdere ham. Vi må huske på at vi har denne gæst i lerkar.
125. Vi har resurser i os til at skake (mon ordet betyder: forandre ?) hele verden.
126. Al nederlagsstemning hos Guds barn vil forsvinde dersom de blev klar over de store muligheder som de havde i deres liv, s.95.
127. Templet i Jerusalem var ikke imponerende at se til fra ydersiden, men det er bare den som var i templet, som kunne skue dets herlighed.
128. Gud har gjort vore hjerter til et tempel. Når der sker så lidt blandt Guds folk, er det fordi de mangler ærbødighed for Gud.
129. Hvorfor lever en del kristne i sejer, medens en del lever i nederlag ? s.96.
130. Når vi opdager dette, at vi har en stor lejer boende i vort hjerte, må vi underkaste os. Efter opdagelse kommer underkastelse.
131. Åbenbaringen er det første trin til hellighed. Underkastelse er det næste.
132. Gud vil have alt i vort liv. Vi skal være tjenere og slaver.
133. Der er også forskel på tjeneren og slaven. Tjeneren kan forlade sin herre. Det kan slaven ikke.
134. Den Hellige Ånd er til stede hos en kristen, men ikke kraften, og grunden til det er at den troende lever for sig selv, s.97.
135. Forfatteren fortæller om en mand som Gud ikke tillod at han skulle få sin doktorgrad. Gud ser længere end vi. Da han opgav den, fik han opleve Guds kraft i sit liv, s.98-99.
136. En national leder skrev i sin biografi: Jeg ønsker ingen ting for mig selv. Jeg ønsker alt for mit land. Det norske kongehus har mottoet: "Alt for Norge." Ønsker også vi at Gud skal have hele vort liv ? s.100.
137. En hengiven kristen er anderledes end en almindelig kristen, s.101.
138. Hvis vi vidste og regnede med at vi er nye skabninger i Kristus, så havde Romerne 7 ikke nødvendigvis blevet skrevet.
139. Vi både kender os igen i Romerne 7 og ikke. Dersom vi skal kende os igen i Romerne 7, så må vi også have udfrielse fra Loven – fra lovgerninger.
140. Vi er ikke bare udfriet fra synden. Vi er også udfriet fra Loven, s.102.
141. I mit kød bor intet godt. Rom. 7,5,14 & 18.
142. Der er flere ting vi må vide: a) Vi er udfriede fra synden, b) Vi er udfriede fra Loven, c) Gud har gjort os til en ny skabning: - a. Vi står ikke i gæld til kødet, b. Vi må parkere kødet, c. Der er intet godt i kødet.

197. Vi kan ikke parkere kødet ved lovgerninger, men med Guds nåde. (s.103.)

198. Efter en omvendelse forsøger folk at tage sig sammen, for at gøre Guds vilje, men det viser sig at det går ikke.

Jo mere de stræber, jo mere falder de. Det er nåden som må gøre dette. (Dette gælder også for mange troende.)

s. 104.

199. Gud kræver ikke lovgerninger mere. Når du forsøger at tilfredsstille Gud med lovgerninger, bliver Romerne 7 en

virkelighed for dig.

200. Der er ikke noget i vejen med loven, men du magter ikke at opfylde den, s.105.

201. Jo mere vi forsøger at opfylde loven, des mere synker vi ned i beskrivelsen i Romerne 7, s.106.

202. loven kom ikke for at vi skulle holde den, men for at vi skulle bryde den, således at vi skulle se at vi er fortabt

uden Jesus.

203. Dersom vi ikke havde loven så var synden død.

204. Romerne 7,1-4 beskriver en kvinde og to ægtemænd. Den første mand var loven, s.107.

205. Denne ægtemand var perfekt. Kvinden var det ikke. Det var ikke noget lykkeligt ægteskab. Kvinden ønskede at

hun var gift med en anden mand, men dersom hun gjorde det, så var hun utro. Hun kunne heller ikke håbe på at

hendes ægtemand (loven) døde, s.108.

206. I stedetfor at ægtemanden dør, så dør kvinden selv, og da er hun fri fra sin første mand, v.3. Hun døde både fra

synden og fra loven til et nyt liv, s.109.

207. Vi er ikke bare død fra loven. Vi er også levende for Gud. Når vi lever det nye liv, bærer vi megen frugt, v.4.

(Det skal vi få nådeløn for. Det som brænder op, er det som er gjort ved lovgerninger. 1.Kor. 3,15. Egne

kommentarer.) s.110.

208. For at behage Gud skal vi ikke gøre noget selv. Det er Gud som skal arbejde i os. "For det er Gud som virker i

jer både at ville og virke til hans velbehag." Fil. 2,12-13.

209. Vi skal arbejde på vor sjæls frelse med frygt og bæven. Fil. 2,12. Dette betyder at vi skal lade nåden arbejde med

os og ikke loven, s.111.

210. (Bjørnson sagde: At kristendommen er over evne. Dersom vi forsøger at tilfredsstille Gud ved lovgerninger,

bliver dette udsagn ret. Jonas Lie sagde: At vi må gå fallit dersom vi skal forstå kristendommen. Det er ret. Vi

må stole på Guds nåde. Egne kommentarer.)

211. Det legeme som vi har, har synd. Derfor må det dø. Jeg – personen i Romerne 7 er genfødt. Han ser det nye liv i

Jesus og dets love, men han mærker også at han slider med det gamle liv. Han magter ikke dette selv. Han må gå

Til Jesus og hans nåde, for at magte det ikke til loven, s.114-115.

212. Det er Gud som står bag både retfærdiggørelsen og helliggørelsen i vor frelse. Han arbejder i os. Han må have

HELE ÆREN, s.116. I mit kød (syndige legeme) bor der ikke noget godt. Vi kan ikke vente at få nogen hjælp

Derfra. Det er bare Jesus som kan hjælpe os, s.117.

213. Romerne 5, 12-6,23 beskriver hvad mennesket er "i Adam" og "i Kristus". Det er menneskets position.

Romerne 7,1-8,39 beskriver vandringen til en troende – om han vandrer "i kødet" eller "i Ånden". (Dette er

De 4 "i en" i den paulinske lære. Egen kommentar.)

214. Adam ville gerne bringe noget selv, og det er gerningerne – loven. Dersom vi er i Kristus, så må også Kristus (Den Hellige Ånd) være i mig og drive mig fremover, s.118.
215. Jeg er velsignet med al åndelig velsignelse i himmelen i Jesus Kristus Ef. 1,3. Vi må lære os at leve i Ånden og ikke i kødet.
216. At leve i Ånden er at overføre til Ånden det som jeg ikke magter selv. Dersom jeg har et problem, skal jeg sige til Gud: Hvad vil du gøre med dette ? s,119.
217. Når vi bliver fristet, skal vi ikke gøre noget som helst, men vi skal gå til Gud med problemet. Dersom vi gør noget selv, går vi ud af Guds plan, og den er at vi skal gå til Ånden med problemet, s.120.
218. Vi ved at Ånden begærer mod kødet og kødet mod Ånden, således at vi ikke kan gøre det som vi vil. Gal. 5,17. Vi skal overlade denne kamp til Ånden. Dersom vi gør det så vil den overvinde kødet.
219. "jeg lever ikke længere selv, men Kristus lever i mig." Gal. 2,20, s.121.
220. Der er forskel på at være i Kristus, og det at Kristus begynder at tage skikkelse i os. Gal. 4,19.
221. Vi skal ikke bede om kraft til at overvinde de bestemte synder, men vi skal bede Jesu om at overtage alt. I ham har vi både visdom, retfærdiggørelse, helliggørelsen og fuldendelsen. 1.Kor. 1,30.
222. Åndens frugt er beskrevet i ental i Gal. 5,22. Ånden har bare en frugt, og det er alt dette. Kødet har derimod gerninger i flertal. Gal. 5,19.
223. At vokse i nåden er den eneste måde vi kan vokse på, s.123.
224. Vi må slutte med at prøve selv, men vi må overlade sagen til Guds nåde.
225. Der er ingen fordømmelse for dem som er i Jesus. Rom. 8,1, men dersom vi lever efter kødet, føler vi os fordømt.
226. Der er ikke længer noget: Jeg ikke kan i Jesus Kristus. Jeg kan gøre alt i ham som gør mig stærk. Fil. 3,13.
227. Når Paulus siger at han kan "gøre alt i Kristus", så er grunden til det at livets Ånds lov har overtaget herredømmet i hans liv. Rom. 8,2.
228. Der er to lover i en troendes liv: a) syndens og dødens lov og b) livets Ånds lov. En lov virker således at når du følger eller bryder en lov, så har det bestemte følger i ens liv, s.125.
229. Mennesket synder på grund af at der er synd i legemet. Det gør også den troende. Det er syndens og dødens lov. Den som synder, må dø. En troende som synder, har ingen vækster (fejl) i sit liv.
230. Gud har introduceret en anden lov, som ophæver den gamle lov. Det er livets Ånds lov, s.127
231. Viljen til at gøre det gode har jeg for en tid, men jeg har ikke udholdenhed. Det onde som jeg ikke vil, det gør jeg efter en tid.
232. Hvorfor bruger menneskerne egen vilje for at tilfredsstille Gud. Der kan være to grunde til det: a) Man er ikke genfødt, b) Man har ikke opdaget det, at man ikke maget det. Man lever i kødet, s.128.
233. Vi må få opdage på ny hvad vi allerede har i Jesus.
234. Dersom vi vil opgive vor egen vilje og stole på Jesus, vil vi få del i en anden lov, som er livets Ånds lov. Vi har ikke bare et nyt liv. Vi har også en ny lov, s.129.
235. Vi skal leve i den nye lov. Den gamle er fortsat der, men den regerer ikke længere over os.
236. Dersom vi opdager dette, så vil vi blive nye mennesker. Vi vil forandre os – fra den mindste detalje og til den største sag – en forandring af karakter, s.130.
237. Dersom livets får lov at regere i vore liv, bliver vi "perfekte personer" overfor Gud. Dette gælder alle ting i vort liv.
238. Den Hellige Ånd vil vise os hvad som er ret, s.130.
239. Den Hellige Ånd kan lære os at elske. Der er for meget hykleri blandt de troende.
240. Jesus tog synden bort. Han fordømte den synd som fortsat er i kødet. Rom. 8,3.
241. Det er de som vandrer efter Ånden, som opfylder lovens krav. Rom. 8,4.
242. De som vandrer efter kødet (gør kødets gerninger) Gal. 5,19, de kan ikke tilfredsstille Gud.
243. Vi skal VANDRE I ÅNDENS NYE LIV. Det var det 4, trin i en kristens liv. (De andre var: a) at vide, b)at regne med, c) at præsentere sig for Gud.)
244. Jeg må underkaste mit liv under Den Hellige Ånd. Jeg må have samfund med Ånden. Guds kærlighed. Jesu nåde og Den Hellige Ånds samfund. 2.Kor. 13,14.
245. Den Hellige Ånd vil undervise mig, s.133.
246. Mange af os troende kender Guds vilje i vort liv, men vil ikke overlade alle ting til Jesus. Han er ikke chefen i vore liv, s. 134-135.
247. Det er ikke nok for helliggørelsen at vide at Jesus er død for al verdens synd. Det er heller ikke nok at undergive sig helt under Guds vilje. Dette er bare brudstykker af sandheden. Vi må også vandre i Ånden, s.136.
248. Når vi overgiver os til Jesus, får vi en ny erfaring som er baseret på det forhold at vi har fået set at vi trænger til frelse. Vi begynder at vandre med Jesus på den smalle vej, s.137.
249. Når det gælder frigørelsen fra synden, så må vi byde frem vore lemmer til at leve et nyt liv.
250. Hvis vi skal behage Gud, så må vi vandre i lydighed mod Ånden..
251. Vi vil se nye aspekter ved frelsen, og Den Hellige Ånd vil vise os nye veje som vi kan gå på.
252. Vi vil forstå Guds frelsesværk lidt efter lidt. Åbenbaringen er et værk af Den Hellige Ånd, s.138.
253. Når vi står overfor et problem eller mangel på tro, så må vi sige til Gud. Herre åbn mine øjne.
254. Korset har 4 aspekter: a) Kristi blod renser fra al synd, b) Ved Kristi kors døde alle mennesker, c) Ved Kristi opstandelse får de som ønsker det anledning til at leve et nyt liv, d) Åndens nye liv kan blive åbenbaret i den troende, s.139.
255. Gud ønsker ikke bare syndernes forladelse for sin menighed. Han ønsker også at fremstille den hellig og uden lyde. Ef. 5,25.
256. Gud ønsker at få en menighed som er uden synd – som er ligedannet med hans Søn. (Det kan den blive dersom den lever i nåden. Min kommentar) s.141.
257. Vi er lemmer på Kristi legeme. Der er en enhed mellem Jesus og menigheden. De skulle leve det samme liv. Gal. 5,30-33.
258. Gud ønsker sig mange sønner. Han ønsker at de skal leve som hans førstefødte søn, som er Jesus, s.144.
259. "For dem som han forud kendte, dem har han også bestemt til at blive ligedannet med hans Søns billede, for at han skulle være den førstefødte blandt mange brødre." Rom. 8,29, s.144.
260. Vi skal som legeme præsentere os som et helligt offer for Gud. Ef.5,25. Vi skal ikke først og fremmest have individuelle vækster, men vi skal vokse gennem legemet, for hver enkelt af os har ikke alle ting. Hvordan skal vi kunne se når en anden har øjnene. Det går fra det individuelle over til det kollektive – enhed i legemet. Rom. 12 behandler dette. Dette er også behandlet mange andre steder.
261. Guds evige hensigt var at fremstille menigheden uden flække og svaghed. Lad os repetere: Rom. 5 beskriver synden er sonet. Kap. 6, at vi er døde sammen med Kristus. Kap. 7, vi er hjælpeløse på grund af kødet. Kap.8, at vi må stole på Ånden. Kap. 12, at vi må samarbejde i legemet, s.145.
262. Det er legemet som er det vigtige, som er Guds endelige sigtemål med frelsen. Det er vigtigt at legemet optræder korrekt i verden. Som enkeltindivid skal vi tjene hverandre. Det jeg ikke magter, det magter en anden.
263. Uden hjælp fra de andre i legemet kan vi ikke magte at komme igennem uden fejl og lyde.
264. Nådegaverne er også givet for at opbygge menigheden.
265. Jeg kan ikke tjene Gud effektivt som enkeltindivid, s.146.
266. Gud vil ikke klandre mig for at jeg er et individ, men han vil klandre mig for individualisme. Vi skal søge felleskab med hverandre, s.147.
267. Vi kan ikke vokse udenom legemet, for hver enkelt af os har ikke alt. Vi er et legeme i Kristus Jesus. Vi er hans lemmer, Ef. 5,30.
268. Jesus ønsker at fremstille menigheden på denne måde engang i fremtiden. Endda har menigheden sine skavanker. (I endens tid må der derfor blive en fornyelse i Kristi legeme således at den bliver værdig til at hentes hjem. Egen kommentar.)
269. Menigheden har endnu sine sår, og vi har kampe mod engle, fyrster og ondskaben åndehær i himmelrummet. Ef. 6,12.
270. Når vi ser på det værk som Jesus gjorde, er menigheden allerede uden flække og lyde. Vi vinder mere end sejer. Rom. 8,37.
271. Legemet er udtaget fra evige tider i Kristus. Det blev først forkyndt til Paulus. Ef. 3,9-11. Menigheden var en hemmelighed. Ef. 3,3.
272. Hidtil har vi talt om det som skete på korset og hvilken betydning det har. Når vi skal tale om hvordan vi skal vandre som kristen for at realisere dette i eget liv, s.151.
273. For at modvirke Satans fald og det som det førte med sig, skabte Gud en Mand i betydningen et menneske. Det var Adam. Han var neutral i striden mellem Gud og Satan. Han havde kontakt både med Gud og med skaberværket for øvrigt. Han var "en levende sjæl", s.151.
274. Dersom Adam havde valgt ret, havde han valgt Guds-livet fuldt ud, og alle mennesker efter ham havde dette liv, men han valgte fejl.
275. Fra da af fik Adam en sjæl som havde kundskaber. Den kunne vælge både det som var godt og det som var ondt. Sjælen fik et nyt indhold. Den fik kundskaber. Den var ikke længere uskyldig (neutral), s.152.
276. Jesus ønskede at få os tilbage til Adams situation før faldet. For at opnå dette døde Jesus for vore synder. I tillæg til dette må vi også som troende afspejle det nye Kristus liv i vore liv. "altid bærende Jesu død i legemet, for at også Jesus skal åbenbares i vort dødelige kød (vort legeme)" 2.Kor. 4,11.
277. Dette betyder at vi ikke må stole på den kraft som er i vore sjæle, men det som Gud har at tilbyde, s.153.
278. Når du kommer til Jesus, mister du denne kraft eller vilje til at handle på egne veje.
279. Det som Jesus ikke ønsker, det må heller ikke vi gøre. Mange kristne ønsker hellere at tage deres egne afgørelser end at underordne sig Jesus, s.154.
280. Det naturlige menneske har sine resurser. Gud kan ikke bruge dem. Mennesket må blive født på ny.
281. Til trods for at mennesket bliver født på ny, så bærer det en del af sine resurser med sig. Hvad skal vi gøre med dem ? Vi kan ikke tage dem med os ind i det nye liv. Vi må udvikle en anden måde at tænke på, s.155.
282. (Vore naturlige resurser må også blive omvendt. Egen kommentar.)
283. Man behøver ikke at have store Bibel-kundskaber, men man skal kende meget af det som står i Bibelen. "Uden mig kan i ikke gøre noget."s,156-157.
284. Vi får se dette, at det naturlige ikke kan bruges på det overnaturlige område. Det som er født af kødet er kød.
285. Gud vil vise os dette en dag. Han vil begynde at arbejde med os, for at frigøre os, s.158.
286. Vi magter ikke i egen kraft at vurdere hvad som er fra Herren, og hvad som er fra det naturlige menneske, s.158.
287. Salme 36,9 siger: "I dit lys ser vi lys." Det første lys er objektivt. Det andet er subjektivt. Når dette sker, har vi fået den rette kundskab – den oplyste kundskab.
288. Vi må bede Gud om at ransage os. Salme 139,23, s.160.
289. Vi ved at Guds Ord er kraftfyldt og trænger igennem og dømmer hele mennesket. Herb. 4,12-13. Når dette har sket, ser vi tingene og sammenhængen på en anden måde, s.161.
290. Det er bare Gud som kan åbne vore øjne således at vi ser det som er ret. Salme 43,4: "Send ud dit lys og din sandhed. Lad dem lede mig.",s.162.
291. Det er ikke nok at vide at Jesus er en soning for al verdens synd. Jesus må også få lov til at oplyse dit sind. "livet var menneskernes lys". Joh. 1,4.
292. Hele lyset behøver ikke at komme med det samme. Det kan komme lidt efter lidt, s.163.
293. Lyset både renser, steriliserer og dræber. Jesu sagde. Jeg kan ikke gøre noget af mig selv, men jeg søger Faderens vilje. Joh. 5,30.
294. Korset er både udgangspunktet for syndernes forladelse og vor vandring som troende, s.165.
295. Jesus ønskede at gøre Faderens vilje, som var det samme som hans egen vilje. Da Satan fristede ham, forsøgte han at få Jesus til at gå udenom det som Faderen ønskede. det ville Jesus ikke. "Sønnen kan ikke gøre nogen ud fra sig selv." Joh. 5,19, s.166.
296. Disciplene skulle vente på Den Hellige Ånd. Den Hellige Ånd har alle Guds resurser samlet op i en skål. Den Hellige Ånd kom efter at Jesus var død og var opstået.
297. Arons præstedømme blev anerkendt efter at en død stav havde blomstret. Dette er et billede på Jesu død og opstandelse, s.167.
298. Jesus døde for vore synder. Han korsfæstede det gamle menneske til korset for at det ikke skulle leve i synden
299. Romerbrev 7, beskriver helliggørelsen. Det går ikke an at blive helliggjort ved loven eller egne gerninger, s.168.
300. For at blive helliggjort, må vi bære vort eget kors daglig. Jesu kors har båret os. Nu må vi bære vort eget kors, s.168.
301. Vor naturlige kraft bliver dermed kuet og bragt til døden.
302. Paulus var ofte svag i sig selv, man hans ønske var at Guds kraft skulle blive etableret. 1.Kor.2,2-3.
303. Jesu sagde: At den som ikke tog sit kors op og fulgte ham, var ham ikke værd. (dette hører med til den messianske jødedom, så vi ikke kan bruge det på den måde i den paulinske kristendoms forståelse. Min kommentar.)
304. Den Hellige Ånd må ind i vort liv og øve sit værk der. Den som taber sin sjæl (selv livet), skal finde sin sjæl. Den er da kommer i overensstemmelse med Faderens vilje, s.170.
305. Da Peter bebrejdede Jesus for at han skulle dø, sagde Jesu til ham: Vig bag mig Satan. Du har bare sans for dit eget. Mat. 16.
306. Sjælen er sædet for følelser, tanker og vilje. Vi må ofte gå imod det som sjælen siger til os, s.171.
307. Det store spørgsmål er: Elsker du Guds vilje ? Ofte har vi måttet give slip på det som vi ønskede selv, for at gøre Guds vilje, s.172.
308. Forfatteren mener at de som ikke gør Guds vilje (fuldt ud), bliver ikke med i bortrykkelsen. (Her blander han de to kristendomsformer som vi har i N.T. Vi er frelst af nåde ved tro. I den messianske jødedom bliver der stillet krav til jøderne. Min kommentar.) s,173.
309. Vor sjæl må forandres. Peter var glad i Jesus. Til trods for det så havde han ikke sans for det som hørte Guds rige til.
310. Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det bare dette ene korn, men hvis det dør, bærer det megen frugt. Joh. 12,24-25. Således er det også med os. Vi må dø bort fra os selv. Først da kan vi bære frugt, s.174.
311. "For endnu medens vi lever overgives vi stadig til døden for Jesu skyld, for at også Jesu liv skal åbenbares i vort dødelige legeme (som skal dø på grund af at det har synd.)" 2.Kor. 4,11.
312. Vi bærer så lidt frugt fordi vi ikke overlader vore liv til Jesus død. Det er sjælen med sine naturlige resurser som står i vejen, s.175.
313. Død og opstandelse må være centrale principper i vore liv.
314. Da Jakob mødte Gud, blev hans naturlige kraft brudt. (Det samme skete med Peter. Han sagde: Gå fra mig , Herre. Jeg er en syndig mand.) Vi skal ikke gøre ting for at vi selv ønsker det, men for at Gud vil det, s.176.
315. Gud vil gøre os til tjenere for hans vilje. Vor vilje må indenom både korset og opstandelsen. Det er ikke nok med korset.
316. Vi må lide med ham. Rom. 8,17. Når Gud tugter os, så er grunden til det at vi skal gå ind i denne forandring, s.177.
317. Det er først når vi indordner vore sjælelige resurser under Ånden, at Gud kan bruge os fuldt ud.
318. For at vi skal blive istand til dette, må Gud ofte bringe os ind i et åndeligt mørke – en åndelig krise, hvor alt ser mørkt og håbløst ud. Gud vil bringe os op på et højere og rigere niveau, s.178.
319. Gud ønsker at hans Søns herlighed skal blive manifesteret i vore liv.
320. Paulus turde ikke tale andet end det som Guds Ånd gav ham. Rom. 15,16-19, s.179.
321. Da Maria udtømte en hel alabastkrukke over Jesu legeme, mente både Judas og disciplene at dette var bortkastet. Mark. 14. Dette var et stort offer for Maria, for hun hørte med til en fattig familie, s.180.
322. Ikke noget offer kan være for stort for Jesus, s.182
323. Han er værdig. Det betyder: "Han er det værd".
324. Vi kristne kritiserer ofte hverandre og siger at vedkommende ikke gør nok for Guds rige. Hvad ved vi om det ? Ofte kan det være rigtig, men vi kender ikke til alle detaljerne i en kristens liv, s.183.
325. Det Gud ønsker først og fremmest er at vi lægger ned vore liv og vore resurser for hans fødder og bruger dem på ham. Når vi gør det, kan vi tjene ham på den bedste måde, s.184.
326. Det vigtigste er ikke at forkynde evangeliet, men at Jesus er tilfreds med vor Guds tjeneste.
327. Jesus må blive SENTRUM i vore liv. Ikke vor aktivitet eller vor tjeneste, s.185.
328. Vi må ikke måle os med andre og det som de får udrettet. De kan have en stærk tjeneste, og det er fint, men vi må se til hvordan hver enkelt af os tjener Gud, det er det som er det vigtigste spørgsmål, s.186.
329. Det er i dag vi må gøre dette. Nogle få dage efter at Maria havde salvet Jesu legeme, så var der nogle andre kvinder som også ønskede dette, men da var det for sent, for han var opstanden fra de døde, s.187.
330. Maria havde gjort det som hun magtede. På Jesu opstandelses dag angrede hun det ikke.
331. Det store spørgsmål bliver. Hvad er det mest værdifulde som vi kan ofre for vor Herre ? Han skal have alt, s.188.
332. Da Maria knuste flasken med alabast. bredte der sig en sød duft over hele rummet. Således er det også når vi møder troende, som har måttet bryde noget for at lægge det ned for Herren.
333. Vi taler ikke om hvad vi gør, men om HVAD VI ER, s.189.
334. Vi kan ikke udbrede denne duft til andre uden at vi selv har fået lov til at bryde (ofre) alt for Herren, (men Gud tvinger os ikke til det. Det er en frivillig sag. Egen kommentar.)
335. Gud har ikke udkaldt os for at vi skal prædike og gøre arbejde for ham, men vi skal have dette Kristus liv, således at verden kan mærke det og få lyst til at blive kristne,
336. Den rige dame i Sunem sagde om Elias: "... Hør her. Jeg ved at han som drager jævnligt forbi os, er en hellig mand." 2.Kong. 4,9. Hun følte det, s. 190.
337. Mange som har ledende positioner i Guds rige, kender ikke til dette, s.191.
338. "men Gud være tak som altid giver os sejer i Kristus og ved os åbenbarer sin kundskabs duft på hvert sted. For vi er en Kristi vellugt for Gud, blandt dem som bliver frelst, og blandt dem som går fortabt." 2.Kor.2,14-15.

Jesus lover os nåde således at vi kan tjene ham. "derfor sætter vi vor ære i, enten vi er hjemme eller borte, at tækkes ham." 2.kor. 5,9. Dersom dette sker da er menigheden blevet perfekt, (og det skal den også blive en dag)

http://home.online.no/~oskaredi/index.htm oskaredi@online.no www.yeshuattsion.webbyen.dk

www.denpaulinskegruppe.blogspot.com