DET
PAULINSKE JUBELÅRET
Paven har udråbt tiden mellom 28.juni 2008 og 29. juni 2009 til et ”paulinsk jubelår”. I dette året har pave Benedict den 16. laget specielle retningslinjer for hvordan katolikker kan opnå ”fuldkommen aflad”.d” ved å være åndelig til stede på jubilæumsfestlighed og ved å bede og lide for kristen enhed.
Syndsforladelsen
gælder både troende og for døde mennesker.
Selve benævnelsen
”jubelåret” går tilbage til jødedommen. Hvert 50. år skulle
være et jubelår. Dette indebar følgende:a) Alt land skulle gives tilbage til de oprindelige ejerne.
b)
Jorden
skulle hverken tilsås eller høstes.
c)
De
jødiske trællene skulle få tilbage sin frihed.
d)
Det
skulle være en fuldkommen hvile for både mennesker, jord og dyr.
(Se min bog: Jødernes Konge. Bind 3. Kapitel: Sabbats- og jubelåret.
Jesus
indledet dette året i synagogen i Nazaret etter at han havde blevet
fristet av satan i 40 dage. Det står følgende om dette: ”Herrens
Ånd er over mig, fordi han salvet mig til å forkynde evangeliet for
de fattige. Han har udsendt mig for å forkynde fanger at de skal få
frihed, og blinde at de skal få syn, for å sætte undertrykte i
frihed, for å forkynde et VELBEHAGELIG ÅR for Herren.”
(Luk.4,18-19.)
Jubelåret peger på Jesu
styre i 1000 års-riget. Det begynde med døberen Johannes og Jesu
forkyndelse. Det ble afbrudt ved Paulus sin forkyndelse som indledet
den kristne menigheds tidsperiode. Ved den kristne menigheds
borttykkelse og endetidens mange forfærdelige kriger skal jubelåret
introduceres igen. Det skal vare i 1000 år. (Kirkens periode er en
parentes i Guds planer med Israel og jøderne.)Jeg reagerer på tre forhold i denne udtalelsen om ”det paulinske jubelåret”, og det er:
a)
Dette
er et misbrug av ordet ”jubelåret”, som er et jødisk frigivelse
av mennesker, dyr og land.
b)
Man
kan ikke bruge benævnelsen ”det paulinske jubelåret” i relation
til Paulus. Han repræsenterer ikke det jødiske aspektet i
frelseshistorien, men han repræsenterer den kristne menigheden.
c)
Det
mest fatale ved opråbet er den læremessige delen av det. Alle
enkelthederne i dette opråbet er gal og misvisende lære. En får
ikke syndernes forladelse ved å udføre bestemte handlinger, men en
får det udelukkende i troen på Jesus, og denne troen er en gave til
alle mennesker på bakgrund av Jesu offer på Golgata.
Dette viser at den romersk-
katolske kirken har en lære som både består av gerninger og av
tro. I dette opråb kommer ikke trosaspektet i det hele taget til
syne. Denne kirken lærer at den har et arsenal av gode gerninger,
som den kan dele ut til de troende, dersom de benytter sig av kirkens
bønner, sakramenter og ritualer.Ved at den romersk-katolske kirken lærer dette, er den med på å skjule sand kristendom for sine tilhængere. I stedet for å forkynde ret om frelsen, så forkynder den de værste vranglærer. Dette fører menneskerne ind i fortabelsen og ikke ind i frelsen. Vi kan derfor ikke betragte den romersk-katolske kirken som Guds kirke på jorden. Det er ikke mærkelig at Johannes Åbenbaring kalder den ”for den store skøgen, som er mor til skøgerne og vredestyggelighederne på jorden”. (Joh. Åp.17,1-5.) (Se mine bøger: Jesu Genkomst. Bind 2 og 3. hvor jeg skriver mer om den katolske kirkes lære.) Det er mange som ønsker å samarbejde med den katolske kirken. Jeg skal ikke nevne navn her, men etter at denne udtalelsen er blevet kendt, så er det en umulighed å samarbejde med denne kirken. I løbet av historien har den udarbejdet sine mange vranglærer, og den udvider dette stadig væk. Denne udtalelsen fra paven viser til fulde at denne kirken ikke er Guds sande kirke på jorden. Den fremmer ikke Guds rige, men den fremmer satans rige. Vi bliver bedt om å gå ut av skøgen. derfor en udfordring til både de katolske kardinalene, biskopper, præstene, de enkelte troende og de som sympatiserer med denne kirken. Gud vil at vi skal tage ordentlige valg i vore liv og ikke samarbejde med det som er galt.
Tingvoll den 13-08-08. Oskar Edin Indergaard
www.denpaulinskegruppe.blogspot.com