DET GAMLE OG DET NYE LIVET
Selve ordet ”kød” er på gresk
”sarks”. Det kan betyder både ”kød”, ”legeme”, ”krop”,
”person”, ”natur”, ”afstamning”, ”væsen”, ” og
”den onde, syndige og u-omvendte naturen i menneskerne”. Det er
det sidste vi skal omtale i denne artiklen.
Før vi ble frelst
(retfærdiggjorte) var vi BARE KJØD. ”For da vi var I KJØDET
virket de syndige lyster, som vaktes ved Torahen slik i vore lemmer,
at vi bar frugt for døden.” (Rom.7,5.)
”For jeg ved at i mig, det er I
MITT KJØD, bor intet godt, for viljen har jeg, men å gøre det
gode, magter jeg ikke.” (Rom.7,18.)
Dette udtalte Paulus om sin egen
åndelige stilling og position før han ble frelst. Da var han ”I
KJØDET”.
Dette gjaldt ikke bare Paulus. Det
gjalder alle mennesker som ikke er frelst. De er BARE KJØD. De har
ikke del i Den Hellige Ånd som er beviset på at man er gået over
fra døden og til livet. ”og de som er I KJØDET, kan ikke tækkes
Gud.” (Rom.8,8.)
Da Jesus kom, tog han vår synd op
på sit legeme, tog den med op på korset og FORDØMTE ”SYNDEN I
KJØDET ” slik at vi ikke længer vandrer ETTER KJØDET, men ETTER
ÅNDEN.” (Rom.8,4.)
”Men de som hører Kristus til,
HAR KORSFESTET KJØDET med dets lyster og begæringer.” (Gal.5,24.)
”han i hvem i også ble omskåret
med en omskærelse som ikke er gjort med hænder, VED AVKLEDNINGEN AV
KJØDETS LEGEME (den gamle naturen), ved KRISTI OMSKJÆRELSE.”
(Kol. 2,11.)
Vi som er kommet til tro på Jesus,
er IKKE LENGER I KJØDET, MEN VI ER I ÅNDEN. Vi er I JESUS KRISTUS
og SAMMEN MED HAM. Vi har fået en ny Herre i vore liv, og det er Den
TREENIGE GUD. ”Men i er ikke I KJØDET, men I ÅNDEN, såfremt Guds
Ånd bor i jer, men har nogen ikke Kristi Ånd, da hører han ikke
Ham til.” (Rom.8,9.)
”Så er det da INGEN FORDØMMELSE
for dem som er I KRISTUS JESUS, for livets Ånds lov har I JESUS
KRISTUS FRIGJORT MEG FRA SYNDENS og DØDENS LOV.” (Rom.8,1-2.)
”og opvakt os MED (SAMMEN MED) HAM
og sat os MED HAM i himmelen, I KRISTUS JESUS.” (Ef.2,6.)
Vi som er kommet til tro på Jesus,
har IKLEDD OSS JESUS og AVKLEDD OSS KJØDET eller DET GAMLE
MENNESKET. ”Lyv ikke mod hverandre, i som HAR AVKLEDD DERE DET GAME
MENNESKET og HAR IKLEDD DERE DET NYE (MENNESKET), som fornys til
kundskab etter sin skabers bilde. Her er ikke græker og jøde,
omskærelse eller forhud, barbar, skytter, træl, fri, men Kristus er
alt (gr. ta panta) (som betyder ”de alle tingene”) i alle. (Kol.
3,9-11.)
Hvad som gælder udtrykket ”KRISTUS
ER ALT I ALLE”, så beskriver det enhed mellom Kristus og den
kristne menigheden. Han er ”de alle tingene i den paulinske
undervisningen i alle troende.” Som lemmer på det kristne legemet
har vi alle del i disse himmelske goderne i Jesus Kristus.
Da Jesus døde på korset, DØDE
OGSÅ VI, som er kommet til tro på ham. Vi er ikke bare død sammen
med Jesus, men vi er også begravet og opstået sammen med ham, og
lever ET HELT NYTT LIV. Vi har fået EN NY IDENTITET. ”Vi ble altså
begravet med Ham ved dåben (genfødelsens dåb) til døden, for at
ligesom Kristus ble oprejst fra de døde til Faderens herlighed
(himmelen med dens herligheder), så skal også vi leve I ET NYTT
LIV. For vi er blevet FORENT MED HAM ved ligheden av hans død (med
en død som er lig med Jesu død), så skal vi også blive det ved
ligheden med Hans opstandelse, da vi jo ved at VÅRT GAME MENNESKE
DØDE MED HAM for at syndelegemet (kødet) skulle blive til intet, så
vi ikke mer skal tjene synden, for DEN SOM ER DØD, ER
RETTFERDIGGJORT FRA SYNDEN.” (Rom.6,4-8.)
Da vi kom til tro på Jesus fik vi
EN NY NATUR, EN NY IDENTITET og ET NYTT LIV. ”Jeg er korsfestet med
Kristus. Jeg lever ikke længer selv, men KRISTUS LEVER I MEG, og det
liv jeg nå lever i legemet, det lever jeg i troen på Guds Søn som
elsket mig og gav sig selv for mig.” Gal.2,20.)
”For mig er livet Kristus, og
døden en vinding.” (Fil.1,21.)
”I er jo døde, og jeres liv er
skjult med Kristus i Gud.” (Kol.3,3.)
”Paulus, ved Guds vilje Kristi
Jesu apostel til å kundgøre løftet om livet i Kristus Jesus.”
(2.Tim.1,1.)
Det nye livet, som vi har I KRISTUS
eller SAMMEN MED KRISTUS, bliver også kaldt ”EN NY SKAPNING”
eller ”DET NYE MENNESKET”. ”Derfor, dersom nogen er i Kristus,
da er han EN NY SKAPNING. Det gamle er borte, se, alt er blevet nyt.”
(2.Kor.2,17.)
”idet han ved sit kød afskaffede
den lov (Mose Torah) som kom med bud og forskrifter, for at han ved
sig selv skabte de to (jøder og hedninger) til ET NYTT MENNESKE,
idet han gjorde fred.” (Ef.2,15.)
Vi må skille mellom to begreb, og
det er:
a) ”Den nye skabning” og ”Det
nye mennesket”. Det er begreber som betyder det samme, og som er
bilder på den kristne menigheden. Den består av alle genfødte
mennesker i den paulinske forkyndelsen. Kristus er også en del av
denne skabningen eller dette mennesket. Han er hovedet for denne
ny-skabningen SOM IKKE HAR VÆRT FØR. Det var Paulus som introducere
denne nye frelsesforsamlingen.
b) Vort liv etter at vi er blevet
retfærdiggjort og frelst. Det består både av det som er genfødt,
og det som ikke er genfødt. Det er et DELT MENNESKE hvor nogle er
perfekt og nogle som ikke er perfekt.
Vi må skille mellom:
a) Vår position i Kristus. Den er
fuldkommen. Den er lige god som det livet som Kristus lever. Det er
uden sprække og lyde. Dette er bassers på Jesu død og opstandelse.
b) Vår status som kristne i det
jordiske livet. Den kan være god, mindre god eller dårlig. Det er
på dette området at vi ved Den Hellige Ånds hjælp skal sætte ind
kræfterne for å leve et mer helliggjort liv end det som vi lever.
Her er der muligheder til store forbedringer- ikke ved lovgerninger,
men ved Åndens hjælp og vejleding. ”IKLE DERE DA (I som allerede
er iklædt Kristus), som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig
barmhjertighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed, langmodighed, så i
tåler hverandre og tilgir hverandre om nogen har klagemål imod
nogen, Som Kristus har tilgivet jer, således og i!(Kol.3,12-13.)
Til trods for at vi har fået et nyt
liv, så slider vi fortsat med den gamle naturen i vort legeme, og
grunden til det er at det fortsat er SYND i legemet. Dersom det ikke
hade vært synd i legemet, så havde vi vært fuldkomne både i vår
ånd, sjæl og legeme, men slik er det desværre ikke. Vi slider
fortsat med synden i vore legemer. ”Eftersom vi da har disse
løfter, mine elskede, så la os rense os fra al uretfærdighed på
kød (legeme) og ånd og fuldende vår helliggørelse i Guds frygt.”
(1.Kor.7,1.)
Det er hverken ”loven” eller vi
selv som skal rense os fra denne synden. Vi må få hjælp til det,
og det er Den Hellige Ånd som bor i os, som har denne opgaven. Det
er HELLIGGJØRELSEN i vore liv. Den har sket en gang for alle ved
Jesu død og opstandelse, men den skal også ske daglig. ”Men av
ham (Gud) er jer i Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra Gud, og
retfærdighed og HELLIGGJØRELSE og forløsning.” (1.Kor.1,30.)
”Men Åndens frugt er kærlighed,
glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed,
sagtmodighed, afholdenhed.” (Gal.5,22.)
”etter Guds Faders forud viden, I
ÅNDENS HELLIGGJØRELSE, til lydighed og oversprængningen av Jesu
Kristi blod: Nåde og fred blive jer mangfoldig til del.
”(1.Pet.1,2.)
Vår gamle natur eller syndelegemet
er blevet korsfestet samme med Jesus da han døde på korset, slik at
vi IKKE LENGER SKAL TJENE SYNDEN. ”Da vi jo ved at vort gamle
menneske ble korsfestet sammen med ham, for at syndelegemet skulle
blive til intet, så vi ikke mer skal tjene synden.” (Rom.6,6.)
”Jeg er korsfestet med Kristus.
Jeg lever ikke længer selv, men Kristus lever i mig, og det liv jeg
nå lever i legemet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elsket
mig og gav sin Søn for mig.” (Gal.2,10.)
”Men de som hører Kristus til,
har korsfestet kødet med dets lyster og begæringer.” (Gal.5,24.)
Men til trods for at kødet er
korsfestet og død sammen med Kristus, så må det blive korsfestet
og dø hver dag i vore liv. ”Så død da deres jordiske lemmer:
utugt, urenhed, bryne, ond lyst og havesyge, som jo er afguds
dyrkelse.” (Kol.3,5.)
”i blandt dem (vantroens barn)
vandret også i fordum, da i levede i disse ting, men nå skal i også
aflægge dem alle: vrede, hidsig, ondskab, spot, skammelig snak av
deres mund, lyv ikke mod hverandre, i som har afklæd jer det gamle
menneske med dets gerninger.” (Kol.3,7-9.)
Det nye livet, som vi har fået, er
UTEN SYND. Det er helt perfekt. Det er av den samme beskaffenhed som
Jesu liv. Vår nye identitet er død i forhold til synden. ”Slik
skal i også agte (holde for en sandhed) i som døde for synden, men
levende for Gud.” (Rom.6,11.)
”Jer har han nå forlige i hans
jordiske legeme ved døden, for å fremstille jer HELLIGE og
ULASTELIGE og USTRAFFELIGE for sit åsyn.” (Kol.1,22.)
Vi skal ikke bare holde dette for en
sandhed. Vi skal også leve i samsvar med denne sandheden. Vi er død
sammen med Jesus. Da han døde, døde også vi. Da han stod op fra de
døde, stod også vi op fra de døde. Da han drog til himmelen, drog
også vi til himmelen sammen med ham. Nå sider han ved den højre
hånden til Faderen. Der sider også vi i det nye livet. ”idet i
ble begravet med ham i dåben (i genfødelsen), og i den ble i og
oprejst med ham ved troen på Guds kraft, han som oprejste ham fra de
døde.” (Kol.2,12.)
”Men Gud som er rig på
miskundhed, har for sin store kærligheds skyld, som han elsket os
med, gjort os levende MED KRISTUS, endda vi var døde ved vore
overtrædelser- av nåde er i frelst- og opvakte os med ham og sat os
med ham i himmelen- I KRISTUS JESUS.” (Ef.2,4-6.)
Den som er frelst, har TO NATURER.
Den ene er perfekt og uden synd, og den andre er syndig og fuld av
feil og mangler. Dette skal vi kende til og holde det for en sandhed,
for Guds ord sier at det er slik. Disse to naturene har forskellige
agendaer i en troendes liv. Den ene er hellig og uden synd, mens den
andre er bare synd. De står hverandre imod, slik at vi ikke skal
kunne gøre det som vi inderst inde ønsker. ”Men jeg sier: Vandre
i Ånden, så skal i ikke fuldbyrde kødets begæring, For kødet
begærer mod Ånden, og Ånden imod kødet. De står hverandre imod
slik at i ikke skal gøre det i vil. Men dersom i drives av Ånden,
da er i ikke under loven (den jødiske Torah.) (Gal.5,16-18.)
Vi som ved Jesu død og opstandelse
har aflagt kødet, står ikke længer i gæld til kødet slik at vi
skal leve etter det. ”Derfor, brødre, står vi ikke i gæld til
kødet, så vi skulle leve etter kødet.” (Rom.8,12.)
”lyv ikke mod hverandre, i som har
afklædt jer det gamle menneske med dets gerninger.” (Kol.3,9.)
Vi som er blevet afklædt det gamle
menneske, skal iklæde os det nye mennesket, som er Kristus. ”men
iklæde jer den Herre Jesus Kristus, og bær ikke således omsorg for
kødet at det vækkes begærligheder!” (Rom.13,14.)
”at i jeres forrige færd (liv)
skal aflægge det gamle mennesket, som fordærves ved de dårende
lyster, men fornys i deres sinds ånd, og iklæde jer det nye
mennesket, som er skabt etter Gud i sandhedens retfærdighed og
hellighed.” (Ef.4,22-24.)
Det nye livet som vi har, har vi
både her og i himmelen. Det er det samme livet. Ved Jesu komme for
den kristne menigheden skal disse to livene smelte helt sammen, og vi
skal blive helt lig med Jesus i og med at kødet er taget bort. Det
sidste betyder ikke at vi skal få Guds-status og komme helt på
linje med Gud, men det betyder at vi skal blive helt lig med det
livet. som Kristus har- et fuldkomment liv i en fuldkommen kærlighed.
Vi har blevet kvit kødet som har hængt ved os gennem et helt
jordeliv. ”Siden i er oprejst med Kristus, da søg det som er der
oppe, der Kristus sidder ved Guds højre hånd! La deres hu stå til
det som er der oppe, ikke til det som er på jorden! I er jo død (i
Kristus), og DERES LIV ER SKJULT MED (INNELUKKET I) KRISTUS I GUD.
Når Kristus, vort liv, åbenbares, da skal også i åbenbares med
ham i herlighed.” (Kol.3,1-4.)
Vi skal kort summere op forholdet
mellom kødet og det nye livet:
a) Før vi ble genfødt, var vi BARE
KJØD. Vi levede I KJØDET og havde behag i det.
b) Jesus tog på sig al synd, sonet
den på Golgata og fordømte den synden som var i vort kød.
c) Vi vandrer ikke længer etter
kødet, men etter Ånden.
d) Vi både døde, ble begravet og
blev oprejst sammen med Jesus i forbindelse med hans opstandelse.
e) Vi må skille mellom vår nye
identitet, og det livet som vi lever i legemet.
f) Vi må også skille mellom vår
position i Kristus og vår status som kristne.
g) Den som er død, er
retfærdiggjort fra synden.
h) Vi ble indsat i himmelen sammen
med ham ved hans himmelfart.
i) Vi har fået et nyt liv og en
ny identitet. Det er ligt med det livet som Jesus har. Jesus er vort
liv. Vi har Jesu liv og Jesu natur i vore liv.
j) Det nye livet skal ha sin
vækster.
k) Det nye livet er uden synd.
l) Vi slider fortsat med synden i
vore liv, og grunden til det er at det fortsat er synd i vort legeme.
m) Kødet, som fortsat er i os, skal
korsfestes og dø til enhver tid.
n) Kødet skal aftage mer og mer i
vore liv slik at det nye livet kan vokse frem.
o) Det er Den Hellige Ånd som må
hjælpe os til å leve på en ret måde. Han bliver kaldt for
”helligheds Ånd”. (Rom.1,4.)
p) Vi har to naturer (en god og en
ond) i vore liv.
q) Vi står ikke i gæld til kødet
i vort liv så vi skulle lyde dets røst.
DEN SOM ER RETTFERDIGGJORT KAN IKKE
FALLE UT AV GUDS FRELSENDE OG BEVARENDE NÅDE
Vi har mange herlige Bibel-vers på
at vi, som er retfærdiggjort, ikke kan falle ut av vår
retfærdiggørelse. Dette kan ikke store deler av de troende gå med
på. De ved jo at vi er retfærdiggjort av nåde ved tro uden
gerninger, men de har store vanskeligheder med å forstå at vi også
er helliggjort av nåde ved tro uden gerninger. De hævder at vi kan
falle ut av Guds retfærdiggørelse, dersom vi fører et dårlig
kristenliv. Dette er feil, for det er Jesus som er vår
helliggørelse. (1.Kor.1,30.)
Vi må huske på at Jesus ER DØD
FOR ALL VERDENS SYND. Gud har kastet synden bak sig og kommer den
ikke mer i hu. Menneskerne går ikke fortabt for Guds rige på grund
av at de har synd i sine liv, men de går fortabt av den grund at de
ikke har taget imod FORSONINGENS STORE og UFATTELIGE GAVE.
Vi som er troende, bør i det hele
taget ikke være optaget med å bede Gud om at han må tage bort
synden i vore liv, for den har han taget bort for snart 2000 år
siden. Vi bør derimod være optaget av å takke Gud for forsoningen
og bede ham om at han må helliggøre os mer og mer.
Vi skal i det følgende bare tage
med nogle få Bibel-vers om FRELSENS VISSHET FOR DEN SOM ER
RETTFERDIGGJORT. ”Så meget mer skal vi da, etter at vi nå er
blevet er blevet retfærdiggjort ved hans blod (forsoningen), bliver
frelst fra vreden. For så sandt vi ble forliget med Gud ved hans
Søns død, da vi var fjender, så skal vi så meget mer blive frelst
ved hans liv etter at vi er blevet forliget.” (Rom.5,9-10.)
”For dem som han forud kendte, dem
har han også forud bestemt til å blive ligedannet med hans Søns
billede, for at han skulle være den førstefødte blandt mange
brødre, og dem som han forud bestemte, dem har han også kaldt, og
dem som han kaldt, dem HAR HAN OGSÅ RETTFERDIGGJORT, OG DEM SOM HAN
RETTFERDIGGJORDE, DEM HAR HAN OGSÅ HERLIGGJORT.” (Rom.8,29-30.)
(De formene av verbet, som er brugt
her, er ”aorist”. Det betyder at det som er beskrevet her, ”har
fundet sted en gang i fortiden, og at det er afsluttet.” Det
betyder igen at både vår retfærdiggørelse og vår herliggørelse
står fast i himmelen. Det er ingen som kan rokke ved dette.)
”Og jeg er fuld vis på dette at
han som begyndte en god gerning (retfærdiggørelsen) i jer, vil
fuldføre den indtil Jesu Kristi dag.” (Fil.1,6.)
Vi kan ikke falle ut av vår nye
identitet og vort nye liv, for det er lig med Jesu identitet og Jesu
liv. Den som engang er sat ind i himmelen, kan ikke falle ut fra sin
placering der. Dersom Gud skal ta en genfødt troende ut av himmelen,
så er det ensbetydende med at han må ta ut hele det kristne legemet
og Jesus Kristus ut av himmelen. Jesus er det samme som den kristne
menigheden, og den kristne menigheden er det samme som Jesus.
Denne sandhed bliver benægtet av de
fleste troende, og grunden til det er følgende:
a) De har ikke forstået den
paulinske forkyndelsen.
b) Det er ingen som har undervist
dem om dette.
c) De blander sammen den messianske
forkyndelsen med den paulinske forkyndelsen. Den messianske
menigheden ble frelst på samme måde som den kristne menighed, men
for å bli bevaret i troen på Jesus, måtte den også leve i samsvar
med den jødiske Torah. Den måtte stadfæste eller dokumentere sin
tro.
Den messianske menighed og den
kristne menighed er TO FORSKJELLIGE FRELSESFORSAMLINGER som vi ikke
kan behandle på den samme måden.
Begge forsamlinger er frelst AV
NÅDE VED TRO, men den messianske forsamlingen måtte fremvise gode
gerninger, for at troen skulle blive fuldkommen. Den kristne menighed
derimod er frelst AV NÅDE VED TRO UTEN GJERNINGER. (Ef.2,9-10.)
BIBEL-VERS SOM BLIR
TOLKET GALT
Vi skal i det følgende referere en
del Bibel-vers fra Paulus sine brev som bliver tolket dit hen, at en
genfødt kristen kan falle ut av retfærdiggørelsens og bevarelsens
nåde.
1.) ”Jeg kundgør jer, brødre,
det evangelium som jeg forkyndte jer, som DERE TOK IMOT OG SOM DERE
STÅR FAST I, SOM OGSÅ DERE BLE FRELST VED dersom i holder fast ved
det ord hvormed jeg forkyndte jer det, SÅFREMT DERE IKKE FORGJEVES
ER KOMMET TIL TROEN.” (1.Kor.15,1-2.)
Paulus sa at korintherne havde taget
imod ordet om forsoningen (Jesu død, begravelse og opstandelse), at
de fortsat STOD FAST I DET, og at de VAR BLITT FRELST VED DETTE
EVANGELIET. (v.1-2.)
Disse udsagn slår fast at de
FORTSATT VAR FRELST, men problemet var at de ikke formåede åt holde
fast ved ordet om forsoningen av den grund, at det havde kommet
vranglærere til denne menigheden, som lærte noget andet. Dette var
et stort problem i næsten samtlige av de menigheder som Paulus
grundlagde.
Udtrykket ”å være kommet
forgæves til troen”, betyder ikke ”å falle ut av Guds frelsende
og retfærdiggørende nåde”, men det betyder at ”de ikke magtede
å holde fast på den store betydningen av Jesu forsoning.” De
kunne derfor ikke forstå at dette ikke bare gjaldt
retfærdiggørelsen, men det gjaldt også ALLE SIDENE VED
KRISTENLIVET. Det er dette som ligger i begrebet ”å komme forgæves
til troen”, og ikke det at man ”mister sin retfærdiggørelse”,
etter at man er kommet til tro på Jesus.
Jeg har skrevet følgende to
forklaringer i min Bibel angående dette ud
sagnet:
a) ”Dersom i ikke holder fast på
det hele budskabet om Jesu død, begravelse og opstandelse, får i
ikke tag i hele dets indhold og kan ikke gøre jer nytte av det i sin
fylde.”
b) ”Dette havde været tilfælde
dersom Jesu død og opstandelse ikke havde vært sand.”
Schindler oversetter dette på
følgende måde: ”uden det ville deres tro svæve i luften.” (Se
Studiebibelen nr. 3.)
Joel W. Fink har følgende
forklaring på dette Bibel-verset i sin bog: 1. Corintians Volume 2.
s.121: ”For å forstå det som Paulus underviser om her i
1.Kor.15,2, må vi forstå DE TRE TIDENE ANGÅENDE FRELSEN. Fortiden
beskriver det faktum at da vi kom til tro på Jesus, ble vi frelst
FRA SYNDENS STRAFF.
Nådetiden beskriver det forholdet
at vi er frelst FRA SYNDENS MAKT.
Fremtiden beskriver det forholdet at
vi vil bliver frelst FRA SYNDENS TILSTEDEVÆRELSE.
I det aktuelle verset bruger Paulus
præsens-formen av verbet. Dette betyder at vi er frelst fra syndens
magt i vore liv, DERSOM VI FORTSETTER Å TRO budskabet om Jesu
opstandelse som Paulus prædikede.”
1.Kor. 15,2 har ingen ting med vår
position i Kristus å gøre. Den står fast, men det beskriver vår
vandring og vår helliggørelse. Dersom vi ikke forstår indholdet i
et udsagn, så kan vi heller ikke gøre os nytte av det fuldt ut i
vår vandring som troende.
Paulus var ikke i tvil om at
korintherne forudsat var retfærdiggjort og stod i troen. Han skrev
følgende om dette i sit andre brev til denne menigheden: ”ikke at
vi er herrer over deres tro, men vi arbejder med på deres glæde,
FOR DERE STÅR I TROEN.” (2.Kor.1,24.)
”for vi ved at han som opvakte den
Herre Jesus, skal også opvække os med Jesus og stille os frem
SAMMEN MED DERE. (2.Kor.4,14.)
”Jeg glæder mig over at jeg i alt
kan stole på jer.” (2.kor.7,16.)
2.) ”Men som medarbejdere formaner
vi jer at i IKKE FORGJEVES MÅ TA IMOT GUDS NÅDE.” (2.Kor.6,1.)
Dette udsagnet er i tråd med den
forklaringen som vi gav i forbindelse med 1.Kor.15,2. De som ikke har
forstået budskabet om Jesu forsoning fuldt ut, har ”taget imod
nåden forgæves”. De har tatt imod bare en del av den fulde nåden
og ikke forstået den hele betydningen av nåden.
Nåden har mange aspekter. (Se min
bog: Mattæus Evangeliet. Jesu Liv og Lære. s.327-328 om de
forskellige typer nåde som vi har.) ”Og Gud er mægtig til å gi
jer ALL NÅDE I RIKELIG MÅL, for at i altid i alle ting kan ha alt
det i trænger til og således rigelig gøre al god gerning.”
(2.Kor.9,8.)
Det er av den største vigtighed at
vi kristne får tak i ALLE ASPEKTENE ved Guds nåde. Dersom vi ikke
får tak i alle aspekterne, men bare holder fast på nogen få, så
bliver VI let et ”SMÅBARN I KRISTUS” og ”UKYNDIG I RETTFERDS
ORD. ”For hver den som får mælk, er ukyndig i retfærds ord, for
han er jo et barn, men fast føde er for voksne, for dem som ved
brugen har fået sine sanser til å skille mellom godt og ondt.”
(Hebr.5,13-14.)
3.) ”derfor gå ut fra dem
(vranglære) og skilt jer fra dem, så vil jeg TA IMOT DERE.”
(2.Kor.6,17.)
Dersom vi vandrer sammen med
vranglærere og forfægter- helt eller delvis deres lære- kan ikke
Gud tage imod os og åbne op for de paulinske sandheder i vore liv.
Når vi ikke tar imod sandheden fuldt ut, kan heller ikke Gud tage
imod og slik som han ønsker det. Gud ønsker ikke at vi skal være
”småbarn i Kristus”, men til tros for det så er de fleste
troende det. De kender bare til ”de første grundene” i Paulus
sin lære.
For at Gud skal kunne ”tage imod
os” fuldt ut, må vi leve i den paulinske forkyndelse og i
helliggørelsen.: ”Eftersom vi da har disse løfter, så la os
rense os fra al urenhed på kød og ånd og fuldende vår
helliggørelse i Guds frygt.” (2.Kor.7,1.)
4.) ”For om det kommer en til jer
og forkynder jer EN ANNEN (gr.allos) JESUS, som vi ikke har forkyndt,
eller i får EN ANNEN (gr.heteros) ÅND, som i ikke før har fået,
eller ET ANNET (gr.heteros) EVANGELIUM, som i ikke før har modtaget,
da vil i gerne tåle det! (2.Kor.11,4.)
Dette Skrift-ordet fører oss ind i
centrum av de problemene som denne menigheden havde. Når de lyttet
til et andet evangelium end det som Paulus forkyndte dem, så fik de
en anden ånd. De fik ikke en anden Jesus, for han er den samme
uanset.
(Hvad som gælder de to ordene som
her er brugt for ”en anden”, så er det to forskellige ord på
gresk. ”Allos” betyder ”en anden av den samme kvalitet”.
”Heteros” betyder ”en anden av en anden kvalitet”.)
Dette mærker vi godt, vi som
forsøger å lægge ut den paulinske læren på en ret måde. Selv om
vore modstandere er genfødte mennesker, så har de en anden ånd end
det som vi har, og grunden til det er at de har et andet evangelium,
som er blanding av den messianske jødedommen og Paulus lære. Vi har
den samme Jesus, men budskabet er ikke det samme.
5.) ”Ransag jer selv, OM DERE ER I
TROEN! Prøv jer selv! Eller kender i ikke jer selv at Kristus Jesus
er i jer? Det må da være at i ikke holder prøve. ” (2.Kor.13,5.)
Vi skal ransage os selv om vi er i
den hele og fulde troen på Paulus sit budskab til den kristne
menighed. Dersom vi ikke er det, er der noget som mangler i vår tro.
6.) ”DERE ER SKILT FRA KRISTUS, i
som vil retfærdiggøres ved loven. I er faldt ut av nåden.”
(Gal.5,4.)
Menighederne i Galatien havde også
begyndte å tvivle på Paulus hans budskab om den frie nåden og den
friheden som de havde i Jesus Kristus. Det havde kommet så langt med
disse menighederne at de havde begyndt å tro på, at de kunne blive
retfærdiggjort ved å holde loven. Det var judaistene som havde
forvirret dem til å tro dette. (Gal.1,7.)
De faldt ikke ut av
retfærdiggørelsens nåde om de troede dette, for de var allerede
frelst av nåde ved tro uden gerninger, men de faldt ut av frihedens
og helliggørelsens nåde. Gud kunne ikke hjælpe dem på dette
området dersom de ikke kom tilbage til den paulinske forkyndelsen.
Udtrykket ”Å STÅ I NÅDEN” er
det modsatte av det ”Å FALLE UT AV NÅDEN”. ”Da vi nå altså
er retfærdiggjort av troen, har vi fred med Gud ved vår Herre Jesus
Kristus, ved hvem vi også har fået adgang ved troen til DEN NÅDE I
HVILKEN VI STÅR, og vi roser os av håb om Guds herlighed”
(Rom.5,1-2.)
Menighederne i Galatien havde det
samme problemet som menigheden i Korinth. De havde sluttet å tro på
de først grundene i Guds ord at Jesus både døde, ble begravet og
ble oprejst fra de døde etter Skriftene. (1.Kor.15, 3-5.)
Udtrykkene ”å være kommet
forgæves til troen” (1.Kor.15,2.) og ”å falle ut av nåden”
(Gal.5,4.) er derfor IDENTISKE UTTRYKK.
7.) ”Den som oplæres i ordet,
skal dele alt godt med den som lærer ham. Far ikke vild! Gud lader
sig ikke spotte, for det som et menneske sår, det skal han og høste.
FOR DEN SOM SÅR I SITT KJØD, SKAL HØSTE FORDERVELSE AV KJØDET,
men den som sår i Ånden, skal høste tidsalderlig liv i Ånden.”
(Gal.6,6-8.)
Paulus talte ikke her om ”å så
synd i sit kød”, men han talte om hvad en skal bruge sine penge
til i forhold til den som underviser i Guds ord. Den som forkynder
Guds ord, skal nyte godt av de timelige gaver til den som lærer av
forkyndelsen. Den som hører ordet, skal støtte økonomisk den som
underviser i ordet.
I stedet for å bruge pengene på
sig selv skal en så dem ind i Guds rige, for det er en LØNNSOM
INVESTERING. Den som bruger pengene på sig selv, får ingen fremgang
i kristenlivet. Den som sår sine penge ind i Guds rige, skal høste
rig velsignelse av det- både i tiden og i evigheden.
8.) ”Jer har han nå forliget
(retfærdiggjort) i hans jordiske legeme ved døden, for å
fremstille jer hellige og ulastelige og ustraffet (helliggørelsen)
for sit åsyn, SÅ SANT DERE BLIR I TROEN, grundfæstet og faste, og
ikke lader jer rokke av det håb evangeliet gir, det som i har hørt,
som er bliver forkyndt for enhver skabning under himmelen, og jeg,
Paulus, er blevet tjener for.” (Kol.1,22-23.)
Dersom medlemmene i denne menigheden
forbliver i den paulinske tro eller den paulinske læren, så ville
de blive fremstillet foran Jesu domstol som ”hellige, ulastelige og
ustraffet”. Dersom de ikke holdt fast på den paulinske læren og
gik udenom den, ville de tape nåde løn foran Jesu domstol i
himmelen. (1.Kor.3,10-15.)
Denne teksten har ikke noget med tab
av retfærdiggørelsen eller frelsen å gøre, men den beskriver tap
av nådelønnen på grund av ulydighed.
Dette er en alvorlig tekst for alle
troende, for det viser sig at de aller fleste troende ikke holder
fast ved den rene paulinske læren. De blander den sammen med jødiske
og messianske elementer som ikke hører med til denne
tidshusholdningen. Alle som er retfærdiggjort, får del i frelsen,
men vi får alle en individuel behandling foran Jesu domstol i
himmelen. De aller fleste av os får en AVKORTING AV NÅDELØNNEN.
Enten så har vi ikke forstået den paulinske undervisningen, eller
så har vi levede et dårligt helliggjort liv, men alle som bliver
dømt av denne domstolen, skal blive frelst, for de er retfærdiggjort
og helliggjort av nåde ved tro uden gerninger.
Slik er det ikke med de som bliver
dømt foran Jesu hærlighedstrone i Jerusalem. De bliver dømt både
i forhold til sin tro og sine gerninger. ”Da skal han svare dem og
si: Hvad i IKKE HAR GJORT imod en av disse mine mindste (jøderne),
det har i heller IKKE GJORT imod mig.” (Mat.25,45.)
”La os glæde og fryde os og gi
ham æren! For Lammets bryllup (Riget for Israel) er kommet, og hans
brud (jøderne) har gjort sig rede, og det er henne givet å klæde
sig i rent og skinnende fint lin. For det fine lin er DE HELLIGES
RETTFERDIGE GJERNINGER.” (Joh. Åp.19,7-8.)
9.) ”Dette bud overgir jeg dig, min
søn, Timoteus, etter de tidligere profetiske ord om dig, for at du
ved dem skal stride den gode strid, idet du har tro og en god
samvittighed. Den har somme kastet fra sig og LIDT SKIBBRUDD PÅ SIN
TRO. Blandt disse er Hymeneus og Aleksander, som jeg har overgivet
til satan, for at de skal tugtes til å la være å spotte.”
(1.Tim.1,18-20.)
Den som følger den paulinske
læren, har både en ret tro og en ret samvittighed. Ud
en at læren er ret, bliver heller ikke
samvittigheden god. Troen skal korrigere samvittigheden, og
samvittigheden skal korrigere troen. Når begge disse er ret, har de
et entydig vidnebyrd om Guds ordninger i den paulinske læren.
Det var nogen i menigheden som ikke
fulgte den paulinske troen (læren) fuldt ut. De ”havde lidt
skibbrud på sin tro” (v.19.)
Vi ved ikke hvad deres ”skibbrud”
gik ud på, men det måtte være et alvorlig brud på den paulinske
læren. Lederne for disse menneskerne havde blevet udvist av
menigheden. De havde blevet overgivet til satan, som befinder sig
udenom menigheden. Hensigten med det var at de skulle gå i seg selv
og slutte med å spotte Guds ordninger i den paulinske forkyndelsen.
10.)”Men Ånden sier med tydelige ord
at i de kommende tider skal NOEN FALLE FRA TROEN (læren) idet de
holder sig til forførende ånder og djævles lærdomme ved hykleri
av falske lærere, som er brændemærket i sin egen samvittighed, som
forbyder å gifte sig og byder å afholde sig fra mat, den Gud har
skabt til å nydes med tak af dem som tror og har lært sandheden å
kende.” (1.Tim.4,1-3.)
Paulus var en profet og han så de
farer som lurede på menigheden i Efesus, hvor Timoteus var
forstander. Det ville komme falske profeter til denne menigheden. De
ville forkynde et galt budskab om at folk ikke skulle gifte sig og
nyte al slags mad. Nogen i menigheden ville komme til å følge disse
vranglærerne. De ville da falle fra den paulinske troen (læren) på
dette området, for han lærte at folk skulle gifte sig, og at de
kunne spise al slags mat, uden at de ble urene av den grund.
De som fulgte disse vranglærerne,
ville ikke falle ut av retfærdiggørelsen, men de ville falle ut av
deler av den paulinske læren. Dette ville føre til tap AV en ret
forståelse av Guds ord og av helliggørelsen som også er baseret på
en ret forståelse av ordet.
Slik er det også i vår tid. Det er
ikke mange troende som hverken forstår eller følger den paulinske
læren fuldt ut. De vil ikke tape retfærdiggørelsen, men de vil
tape den fulde forståelsen av den paulinske læren for den kristne
menigheden. Dette vil igen føre til at de ikke kan leve i den store
friheden, som vi har i den paulinske læren.
På slutten av dette kapitlet gav
Paulus Timoteus et bud: ”Gi akt på dig selv og PÅ LÆREN. Hold
ved med det! For når du gør det, da skal du FRELSE både dig selv
og dem som hører dig.”(1.Tim.4,16.)
Det er så vigtig at vi holder fast
på den paulinske læren, for det er den som danner det lære-
grundlaget for vår tro, for når vi gør det ”skal vi både frelse
os selv, og de som hører på os.”
Dette betyder at når vi forstår og
forkynder den paulinske læren på en rett måte, blir vi frelst og
bevaret fuldt.
Hvad som gælder verbet ”frelse”
(gr. sozo), så har det mange forskellige betydninger. Det kan
betyder ”redde”, ”bjerge fra fare”, ”helbrede”, ”frelse”
og ”bevare”. Her betyder det ”å blive bevaret fuldt ut i den
paulinske læren og troen”.
11.) ”Det er et troværdig ord, for
er vi død med ham, skal vi og leve med ham, holder vi ut, skal vi og
herske med ham, FORNEKTER VI, SKAL HAN OG FORNEKTE OSS, er vi
troløse, så er han trofast, for han kan ikke fornægte sig selv.”
(2.Tim.2,11-13.)
Vers 11 beskriver retfærdiggørelsen
og frelsens sikkerhed. Den som er død sammen med Jesus, skal leve
sammen med ham. Vi døde sammen med Jesus på korset, og ved hans
opstandelse ble vi oprejst til det nye livet i Jesus. (Rom.6,3-8.)
Den som er død en gang, kan ikke dø igen.
Vers 12 beskriver forskellige
aspekter ved vandringen. Den som holder ut i lidelser, den skal
herske sammen med Jesus i det kommende Gudsriget. Jo mer vi lider for
Jesus, jo større bliver herligheden. ”For jeg holder for at den
nuværende tids lidelser ikke er at agte mod den herlighed som skal
åbenbares på os.” (Rom.8,18.)
Dersom vi fornægter Jesus i denne
verden, må han også fornægte os foran Jesu domstol i himmelen. Vi
får en afkortning av nådelønnen. Det er mange måder å fornægte
Jesus på. Vi kan fornægte ham både direkte og indirekte. Den som
skjuler Jesu navn på en eller anden måde, har fornægtet ham. Den
som ikke er villig til å fremme Jesus og kristendommen i verden, har
fornægtet ham.
Vers 13 viser os nok en gang Jesu
trofasthed. Han er trofast, selv om vi er troløse, for han har lovet
i sit ord til den kristne menigheden, at den som er død sammen med
Kristus, den kan ikke falle ut av retfærdiggørelsens nåde. (Se min
bog: Jødedom og Kristendom. Jesus og Paulus. Kapitlene: En genfødt
kristen kan ikke falle ut av nåden og Den frie nåden.)
Når vi læser N.T., må vi lære os
å skille mellom de udsagn som er skrevet til den messianske
menighed, og de udsagn som er skrevet til den kristne menighed. Den
kristne menigheden begyndte ikke på pinsefestens dag, men den
begyndte med Paulus omvendelse udenfor Damaskus. Han var DET FØRSTE
MEDLEMMET av den kristne menighed. ”Det er et troværdig ord og vel
væd å modtage at Kristus Jesus kom til verden for å frelse
syndere, og blandt dem er jeg DEN FØRSTE (gr.protos), men derfor fik
jeg miskundhed, for at Jesus Kristus på mig FØRST (gr.protos) kunne
vise hele sin langmodighed, til ET FORBILDE for dem som skulle tro på
ham til tidsalderlig liv.” (1.Tim.1,15-16.)
(Det greske ordet ”protos”
betyder ikke ”størst” som det er blevet oversat i vers 15. Det
skal oversættes med ”først” slik som det også er oversat i
vers. 16. Dette betyder at Paulus var det FØRSTE MEDLEMMET av den
kristne menighed. Han skulle være ET FORBILDE for alle som kom til
tro på Jesus i indeværende tidshusholdning.)
Paulus bliver videre beskrevet som
ET LYS FOR HEDNINGENE. ”For så er Herrens bud til os: Jeg har sat
dig til et lys for hedningene, for at du skal være til frelse indtil
jordens ende.” (Ap. gj.13,47.)
Paulus sin forkyndelse, som vi
finner i hans breve, er en parantes i Guds planer med Israel og
jøderne. Dette betyder ikke at vi ikke skal læse de jødiske
Skriftene i N.T. og kende til indholdet i dem, men det betyder at det
er Paulus sine Skrifter som specielt gælder os som tilhører den
kristne menigheden.
Dersom vi ikke ser at der er TO
FORSKJELLIGE EVANGELIER og TO FORSKJELLIGE EVANGELIEFORKYNNELSER, som
er beskrevet i N.T., så kommer vi helt sikkert til å blande dem
sammen til et BLANDINGSEVANGELIUM som har mistet meget av sin kraft.
Etter den kristne menigheds
bort-atomar vil den paulinske forkyndelsen blive trukket tilbage, og
de jødiske Skriftene vil igen udgøre den teologiske basis for Riget
for Israel, som vil blive etableret fuldt ut ved Jesu genkomst.
Tingvoll den 22-2. 2010. Oskar Edin Indergaard