lørdag den 30. marts 2013

En kristens vandring, i Kristus: O.E. Indergaard


EN KRISTENS VANDRING I LYS AV VÅR POSISJON I KRISTUS



Denne talen ble holdt på Gjemnes den 7-9-08.



Vi må skille mellom vår position i Jesus Kristus og vandringen som troende. Vår position står fast. Den kommer til udtrykke i de to udsagnene ”i Kristus” og ”med Kristus”, som betyr ”sammen med”.
Så er det da ingen fordømmelse for den som er i Kristus Jesus.” (Rom.5,1.)
Men Gud som er rig på miskundhed, har for sin store kærlighed skyld som han elsket os med, gjort os levende med (sammen med) Kristus, endda vi var døde ved vore overtrædelser og opvakte os med (sammen med) ham og sat os med (sammen med) ham i himmelen, i Kristus.” (Ef.2,4-6.)
Den tiden, som er brugt her, er ”aorist”. Den beskriver en hændelse som er afsluttet i fortiden. Vi er udvalgt i Jesus Kristus fra FØR verdens grunnvoll ble lagt. ”ligesom han udvalgte os i ham før verdens grunnvoll ble lagt, for at vi skulle være hellige og ulastelige for hans åsyn.” (Ef.1,4.)
Vi er altså både udvalgt og indsatte i himmelen før verdens grunnvoll ble lagt. Dette betyr at vi er bestemt til å leve et liv i himmelen sammen med Jesus allerede fra før verden ble skabt. Dette betyr videre at vår udvælgelse er lige evig som Den Treenige Gud.
Grunden til at det beskrives på denne måden, er at tiden ikke eksisterer i himmelen. Vår klokker er slået av der. Det er en helt anden dimension end den jordiske.
Vi har ikke forudsætning for å forstå dette nå, men ved den kristne menigheds borttykkelse skal vi få vore herligheds-legemer og da har vi muligheden til å forstå dette. Da skal vi kjenne FULLT UT, ligesom vi nå er kjent fuldt ut. (1.Kor.13,12.)
Dette betyr at den kristne menigheden allerede her og nå, er FULLTALLIG TIL STEDE I HIMMELEN i Jesus Kristus.
Men vi lever ikke bare i den himmelske dimensionen. Vi lever også I TIDEN. Det som skjedde i tiden, når vi kom til tro på Jesus, var at vi fik vore synder forladt, fik Den Hellige Ånd i vore hjerter som pant og indsegl til forløsningens dag og ble sat ind i Jesu legeme, hvor han er hovet og hver enkelt av os er lemmene. ”for vi er jo alle døbt med en Ånd til å være et legeme, enten vi er jøder eller grækere, enten vi er træller eller frie. Og vi har alle fået en Ånd å drikke (motta).” (1.Kor.12,13.)
Vi som tror på Jesus, lever i TO DIMENSJONER, og begge er LIKE VIRKELIGE.
Vår position i Kristus er PERFEKT. Vandringen kan variere fra den ene personen til den andre. Det er vår position som frelser os. Vandringen som troende kan ikke forandre på dette, for vi er frelst av nåde ved tro uden gerninger. Dette er ikke av os selv, men det er en GAVE fra Gud som ingen kan rose sig av. (Ef.2,8-9.)
Vi skal i det følgende ta med en del Skrift-steder fra Paulus sine brev som viser TIL FULLE at vår frelse- vår position i Kristus,- ikke kan rokkes. Den står fast. ”SÅ MEGET MER skal vi da. Etter at vi nå er retfærdiggjorte ved hans blod, ved ham bliv frelst fra vreden, For så sand vi ble forliget med Gud ved hans Søns død da vi var fi ender, så skal vi SÅ MEGET MER bliv frelst ved hans liv etter at vi er blitt forliget. (Rom.5,4-5.) (Dette Skrift-ordet gir udtrykke for en DOBBELT FORSIKRING om frelsens sikkerhed og visshet.)
og dem som han FORUT bestemte, dem har han også kaldt, og dem om han kaldte, dem har han også retfærdiggjorte, og dem som han retfærdiggjorde, dem har han også HERLIGGJORT.” (Rom.8,30.)
Sådan som den jordiske (Adam) er, så er og de jordiske, og således som den himmelske (Jesus) er, så er og de himmelske.” (1.Kor.15,48.)
Og jeg er FULL VISS på dette at han som begyndte en god gerning (retfærdiggørelsen) i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Krist dag (Jesu komme for den kristne menigheden.)” (Fil.1,6.)
han som friede os ut av mørkets magt og satte os over i sin elskede Søns rige.” (Kol.1,13.)
Dere er jo død (i genfødelsen), og deres liv (det nye livet) er skjult med (sammen med) Kristus i Gud.” (Kol.3,3.)
Da vi er VISSE på at eder er udvalgt, brødre, deri som er elsket av Gud.” (1.Tess.1,4.) Men Herren er trofast. Han skal styrke eder og BEVARE DERE fra det onde.” (2.Tess.3,3.)
han som frelste os og kaldte os med et hellig kald, ikke etter vore gerninger, men etter sit eget forsett og den nåde som er os gitt i Kristus Jesus fra tidsalderlige tider av. ” (2.Tim.1,9.)
Det er troværdige ord, for er vi død (i genfødelsen) med (sammen med) ham, skal vi og leve med (sammen med) ham, holder vi ut, skal vi og herske med ham, fornekter vi (i livet), skal han og fornekte os (tap av nådeløn), er vi troløse, så er han trofast, for han kan ikke fornekte sig selv.” (2.Tim.2,11-13.)
Dette er herlige Skrift-ord som vi må lære utenat og holde fast på.
Hva som gælder vår position i Kristus, så er den baseret på Jesu forsoning. Vi skal bare ta imod denne ufattelige rige gaven som vi har i Jesus Kristus, men det er ikke alle troende som har forstået dette, og derfor så trevers mange med å gøre sin frelse og sin udvælgelse fast. Årsagen til det er at de blander ind den messianske jødedommen i den paulinske læren, som er en ren NÅDESLÆRE, hvad som gælder frelsen. Det gælder både retfærdiggørelsen, vandringen som troende og fuldendelsen. ”Men av ham er eder i Kristus Jesus (det er Gud som har gjort dette), som er blitt os til visdom fra Gud og RETTFERDIGHET OG HELLIGGJØRELSE Og FORLØSNING.” (1.Kor.1,30.)
I den messianske jødedommen, som tog sigte på å frelse jøderne ind i Riget for Israel, var frelsen avhengig av en række forhold. Vi skal nevne nogen av dem:
a) En måtte være etisk fuldkommen (Mat.5,39-42.)
b) En måtte tilgi for selv å få tilgivelse. (Mat.6,14-15.)
c) En måtte låne ut penge til de fattige og gi almisser. (Mat.19,21 og Luk.11,41.)
d) En måtte vise barmhjertighed. (Mat.5,7.)
e) En måtte holde Moseloven og Jesu udtydning av den. (Mat.7,21-23.)
f) En måtte kjennes ved Jesus og ikke forknete ham. ”Derfor, hver den som kjennes ved mig for menneskerne, ham skal også jeg kjennes ved for min Fader i himmelen, men den som fornekter mig for menneskerne, ham skal også jeg fornekte for min Fader i himmelen.” (Mat.10,32-33.)
g) En måtte holde Jesu bud. ”Dersom dere holder mine bud, da bliv deri i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliv i hans kjærligt.” (Joh.15,10.)
h) En måtte omvende sig og la sig døbe. ”Omvend eder, og enhver la sig døbe til syndernes forladelse, så skal eder få Den Hellige Ånds gave.” (Ap.gj.2,38.)
i) En måtte både tro og bekendte. ”for dersom du med din mund bekender at Jesus er herre, og i dit hjerte tror at Gud opvakte ham fra de døde, da skal du bli frelst, for med hjertet tror vi til retfærdighed, og med munden bekender vi til frels.” (Rom.10,9-10.) (Romerne 9,10 og 11 er skrevet til de messianske jøderne og ikke til den kristne forsamlingen.) (I vår tidsperiode er det nok å tro at Jesus er Herre for å bli frelst. En faller ikke ut av nåden om en ikke bekender det, men det er helt naturlig at en gør det.)
j) En måtte holde fast på den første fulde vissen om frelsen indtil enden. (Hebe.3,14.
k) Den som falt ut av frelsen, kunne ikke ble fornyet til omvendelse. (Hebe.6,5.)
l) Den som syndet med vilje, kunne ikke få del i frelsen. (Hebe.10,26.)
m) Den som ikke levede i helliggørelsen, fik ikke se Herren. (Hebe.12,14.)
n) Troen ble fuldkommen ved gerninger. (Jak.2,23.)
o) En måtte selv gøre sit kald og sin udvælgelse fast. (2.Pet.1,10.)
p) En måtte bekender synden i sit liv. ”dersom vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han forlader os synderne og renser os fra al retfærdighed.” (1.Joh.1,9.)
q) Den som gjorde retfærdighed, den var retfærdig. (1.Joh.3,7.) (Se min bog: Kristendommens Jødiske Bøtter. Kapitel: Jesu første forkyndelse
I den messianske jødedommen var det ikke nok å tro på Jesus, for å bli bevaret som troende. En måtte også ha fuldkomne gerninger. ”Jesus sa til ham: Vil du være fuldkommen, da går bort og sælg det du eger, og gi det til de fattige, så skal du få en skat i himmelen, kom så og følg meg.” (Mat.19,21.)
Ved tro bygget (en gerning) Noah, varslet av Gud om det som ennå ikke var set, i hellig frygt en ark (et bilde på Jesus) til frelse for sit hus. Ved den (ved sin tro) fordømte han verden og ble arving til retfærdigheden av tro.” (Hebe.11,7.)
Du ser at troen virket SAMMEN MED hans gerninger, og at troen BLE FULLKOMMEN ved gerninger.” (Jak.2,22.)
Det er to forskellige evangelieforkynnelser som er beskrevet i N.T. Den ene er til jødende, og den angår Riget for Israel. Den andre er til den kristne menigheden, som består både av jøder og hedninger.
Den messianske jødedommen er beskrevet i de jødiske brev i N.T.
Den kristne menigheds lære er beskrevet i Paulus sine brev.
I den messianske jødedommen ble en retfærdiggjorte ved troen på Jesus, men i vandringen som troende måtte en holde Moseloven og Jesu udtydning av den.
I den paulinske kristendommen ble en retfærdiggjort ved troen på Jesus. I vandringen skal en kristen ved Den Hellige Ånds hjælp holde de forskrifterne som kommer til utrykt i Paulus sine brev. Dersom han ikke grejer det, faller han ikke ut av Guds bevarende nåde, men han mister nådelønnen.
Når vi ble frelst, fik vi et nyt åndelig indhold i vore liv. Den gamle naturen, kødet eller syndelegemet, ble skiftet ut, og vi ble gjort til en NY SKAPNING. Denne har sit udgangspunkt i Jesu død og opstandelse. ”Derfor, dersom noen er i Kristus, da er han en ny skabning. Det gamle (kødet) er borte. Se, alt er blitt nyt.” (2.Kor.5,17.)
Paulus sier om sig selv og sin kamp for å bli frelst: ”Jeg levede en tid uden lov (han levede ikke under loven på det tidspunktet, eller han bryde sig ikke om loven), men da buddet kom, ble synden levende igen. JEG DERIMOT DØDE, og buddet som skulle være til liv for mig, det ble fundet å være til død for mig.” (Rom.7,9-10.)
Dette betyr at det var en tid i Paulus sit liv, da loven ikke virket eller ikke var aktuel for ham. Når dette skjedde, ved vi ikke, men etter den tiden begyndte loven å virke igen i hans liv. Da oplevede da han at han var en synder, for loven har ingen ting med retfærdiggørelsen å gøre, men den vækker synden i menneskerne. Han kom til tro på Jesus og opdaget da at loven ikke kan frelse et menneske. Det var SELVET som døde, og han ble oprejsts til et nyt liv i Kristus.
Dette er den nye fødselen. Vi kan ikke få del i Guds rige uden at den har fundet sted. Vi må begynde på nydt igen.
Før vi kom til tro på Jesus, var vår åndelige indhold BARE KJØD, nå er kødet tatt bort og det nye livet er kommet i stedet, men på grund av at det fortsat er synd i legemet, så må vi fortsat slide med synden i vort liv, men i og med at vi er i Kristus Jesus, så skal det nye livet i os, ha Seier over synden i vort liv.
Vi er ikke længer I KJØDET, men vi er I KRISTUS JESUS. ”Men eder er IKKE I KJØDET, men I ÅNDEN, såfremt Guds Ånd bor i eder, men har noen ikke KRISTI ÅND, da hører han ikke ham til.” (Rom.8,9.)
Vi som er kommet til tro på Jesus, har fået et nyt liv. Det nye livet er KRISTUS SELV som bor i vore hjerter. ”Dere er jo død, og deres liv ER SKJULT MED KRISTUS I GUD, når Kristus, VÅRT LIV, åbenbares, da skal og eder åbenbares med ham i herlighed.” (Kol.3,3-4.)
Vi tjener ikke længer i bogstavens gamle væsen, men i Åndens nye væsen. ”men nå er vi løst fra loven, i det vi er død fra det som vi før var fanget under, så vi tjener i Åndens nye væsen, og ikke i bogstavens gamle væsen.” (Rom.7,6.)
Vi som tror på Jesus, er gået over fra døden og til livet. Vi kommer ikke til dom, for Jesus har tatt på sig både vår død og vår dom. ”Ham som ikke vidste av synd, har han (Gud) gjort til synd for os, for at vi i ham skal bli retfærdige for Gud.” (2.Kor.5,21.)
Den, som er kommet til en levende tro på Jesus, kan ikke længer synde. Det er ikke synd i det nye livet. Av den grund udtalte også Paulus etter sin omvendelse følgende om den synden som fortsat var i hans legeme. ”men NÅ (etter hans omvendelse) er det ikke længer JEG (det nye livet) som gør det (synder), men synden som bor i mig.” (Rom.7,7.)
På grund av at det fortsat er synd i legemet, må vi også dø den legemlige død. ”Men er Kristus i dere, da er vel legemet dødt (legemet må dø), men Ånden er liv på grund av retfærdighed.” (Rom.8,10.)
Frelsen er baseret på Jesu død og opstandelse. Vi er død sammen med Kristus. Vi er opstået samen med ham. ”i det vi har opgjort dette med os selv at en er død for alle, derfor er de alle død, og han døde for alle, for at de som lever, ikke længer skal leve for sig selv, men for ham som er død og opstanden for dem.” (2.Kor.5,15.)
Vi som er kommet til tro på Jesus, er frikøbt og død fra følgende forhold:
a) Synden. (Rom.6,1-2)
b) Døden. (Rom.8,2.)
c) Verden. (Gal.6,14.)
d) Kødet. (Rom.6,6.)
e) Loven. (Rom 7,4.). Loven var jødernes tugtemester eller vejviser indtil Kristus kom, men etter at troen er kommet, er vi (jøderne) ikke længer under tugtemesteren. (Gal. 3,24-25.)
f) Verdens barnelærdom. Som både er loven og den verdslige filosofi og de falske religioner. (Kol.2,20.)
I det nye livet er vi død, frigjort eller retfærdiggjorte fra alt dette. ”Så er det da ingen fordømmelse for den som er i Jesus Kristus, for livets ånds lov (Den Hellige Ånd) har i Kristus FRIGJORT MEG FRA SYNDENS OG DØDENS LOV.” (Rom.8,2.)
Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den som retfærdiggjorde. Hvem er den som fordømmer? Kristus er den som er død, ja, hvad mer er, som er opstanden, som også er ved Guds højre hånd, som også går i forbøn for os.” (Rom.8,33-34.)
Men i alt dette vinder vi MER ENN SEIER ved ham som elsket os.” (Rom.8,37.) Hva er mer end Seier. Det må være FULLSTENDIG SEIER. Jesu Seier er min Seier. ”Han afvænnet magtene og myndighed og stilet dem åbenlyst til skue idet han viste sig som seerisherre over dem på Golgata.” (Kol.15.)
Adolf Bjerkreim skrev i en av sine mange sanger: ”Det er ingen grund til mismod for den som på Jesus tror.”
Han skrev også: ”Det er nok det som Jesus gjorde.”
Synden er sonet en gang for alle mennesker, men den er ikke tatt ut av verden. Den er i verden. Den er også i en som er frelst. Hos en, som ikke er frelst, er der BARE SYND, hos en som er frelst og genfødt er der både det nye livet og kødet, hvor synden bor. Det er en KAMP HVER DAG mellom det nye livet og kødet hos en kristen. Kødet er satans og de onde åndernes indfaldsport til alle mennesker. Den troende skal bruge Ånden til å bekæmpe synden i sit liv. ”For kødet begærer imod Ånden og Ånden imod kødet. De står hverandre imod (det er kamp mellom dem), så eder (den nye skabningen) ikke skal gøre det som eder vil.” (Gal.5,17.)
Den som ikke er genfødt, kjenner ikke til denne kampen, for ham er det NATURLIG Å LEVE og HA VELBEHAG I SYNDEN. Han forstår ikke at det er en kamp mod synden i enhver kristens liv. Dette er ukendte ting for ham.
Denne kampen mellom kødet og Ånden kan ikke vindes ved eget stres, men den kan vindes ved Den Hellige Ånd, som bor i os. Vi blir opfordret til å VANDRE I ÅNDEN. ”Dersom vi lever i Ånden, da la oss og vandre i Ånden.” (Gal.5,25.)
I den kampen som vi står i, har vi ikke kamp mod mennesker, men vi har kamp mod satan og de onde ånderne. ”for vi har ikke kamp mod blod og kød (mennesker), men mod magter, mod myndigheder, mod verdens herrer i dette mørket, mod ondskabens åndehær i himmelrummet.” (Ef.6,12.)
Vi blir bedt om å ta på os Guds fulde rustning, slik at vi kan stå på den onde dagen, etter at vi har overvundet alle fristelser. (Ef.6,13.)
Guds fulde rustning går ut på følgende:
a) Sandhed. Guds ord er sandhed.
b) Retfærdighed. Vi er frelst ved Guds nåde og Guds retfærdighed.
c) Evangeliet. Gud har seiret over satan.
d) Troen. Troen på alt Guds ord og Guds ordninger.
e) Frelsen. Frelsen er sikret for den som tror.
f) Åndens sværd, som er Guds ord.
g) Alle typer bøn og påkaldelse. (Ef.6,12-18.)
Dersom vi benytter os av det arsenalet av hjælpemidler, som vi har til vår disposition, skal vi ha Seier over satan og de onde åndende når de kommer med sine mange fristende tilbud. Dersom vi mangler noe av dette, så grejer satan og de onde åndende å påvirke os, slik at vi synder.
Det som er problemet for mange troende, er ikke at de ikke har Den Hellige Ånd som pant og indsegl til forløsningens dag, men det forholdet at Kristus ikke kan vokse eller vinde sin skikkelse i de troende. ”Så mange som er døbt (genfødt) til Kristus, har iklæde dere Kristus.” (Gal.3,27.)
men iklæde eder den Herre Jesus Kristus, og bær ikke således omsorg for kødet at det vækkes begjærligheter.” (Rom.13,14.)
Mine barn, som jeg atter føder med smerte, indtil Kristus VINNER SKIKKELSE i eder.” (Gal.4,19.)
Dersom ikke Kristus får vinde sin skikkelse i os, mister vi kraften og helliggørelsen, og vi må stå til rette for dette ved Jesu domstol i himmelen. Vi er allerede frelst, men vi taber nådelønnen. (1.Kor.3,10-15.)
Det er ikke loven som skal bevirke helliggørelsen, men det er Guds nåde. ”For Guds nåde er åbenbart til frelse for alle mennesker idet den OPPTUKTER os til å fornægte ugudelighed og de verdslige lyster og leve tugtig og retfærdig og gudsfrygt i den nuværende tidsalderen.” (Tit.2,11-12.)
Helliggørelsen er en frugt av 6 forhold, og det er:
a) Den Hellige Ånds arbejd i vore liv.
b) Nåden.
c) Retfærdiggørelsen. Uden retfærdiggørelse er det ingen helliggørelse. ”Men NÅ, da eder er frigjort fra synden og er trådt i Guds tjeneste, har eder deres frugt til helliggørelse, og til udgang tidsalderlig liv. For den løn som synden gir, er døden, men Guds nådegave er tidsallerlig liv i Kristus Jesus, vår Herre.” (Rom.6,22-23.)
d) Tugten. ”for den Herren elsker, den tugter han, og han hudstryge hver søn som han tar sig av.” (Hebe.12,6.)
e) Trængselen. ”…, for vi ved at trængselen virker tålmodighed, og tålmodigheden et prøvet sind, og det prøvede sind håb, og håbet gør ikke til skamme, fordi Guds kærlighed er udøst i vore hjerter ved Den Hellige Ånd, som er os gitt.” (Rom.5,3-5.)
f) Lidelsen. ”men er vi barn, da er vi arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, såfremt vi lider med ham, for at vi også skal herliggøres med ham.” (Rom.8,17.)
Frelsen er sikret for en som er genfødt, men problemet er HELLIGGJØRELSEN. ”Jeg formaner eder altså, brødre, ved Guds miskundhed at eder fremstiller deres legemer som et levende, hellig, Gud velbehagelig offer. Dette er deres åndelige Gudstjeneste, og skik eder ikke lig med denne verden, men bliv forvandlet ved fornyelsen av deres sind (det nye mennesket), så i kan prøve hvad som er Guds vilje, det gode og velbehagelige og fuldkomne.” (Rom.12,1-2.)
Vi opnår helliggørelsen på følgende måder:
a) Ved bøn. Alle typer bøn.
b) Ved Bibellæsning.
c) Ved Den Hellige Ånds hjælp.
d) Ved at Kristus vinder sin skikkelse i os.
e) Ved Guds nåde.
f) Ved at vi søger opgaverne og nådegaverne.
g) Ved at vi tar nattverden som er det eneste synlige nådemidlet, som vi har.
h) Ved samtale med andre om bibelske problemstillinger.
i) Ved et helliggjort liv.
j) Ved å bliv opbygget av andre troende gjennom de nådegaver og opgaver som de har fået.
Alt dette er mangelvare hos mange kristne i dag. Mange kristne SØKER IKKE til selve kilden, som er Jesus Kristus og hans ord i Bibelen, for å bli opbygget på sin tro, men de søger heller til organisation og til kirken som ikke fuldt ut kan fortelle dem, hvad som er korrekt og sand kristendom, for de har baseret mye av sin lære på en kristendomsforståelse som ikke er korrekt. De lærer heller menneskebud end Guds ord.
Andre kristne igen søger til OPPLEVELSER og MANIFESTASJONER i stedet for å søge samfund med Gud i hans ord. Når en kristen søger oplevelser og manifestationer, så har vedkommende automatisk åbnet sit sind for den åndelige verden- både for det som er godt og det som er ondt. Det er Guds ord som skal korrigere forkyndelsen, men når Guds ord ikke er til stede i en kristens liv, blir han et let bytte for fremmede og onde åndsfyrster (Rom.12,1.)
Vi skal ikke søge i periferien etter Gud vilje. Vi skal søge Guds vilje i hans ord og i menigheder og sammenhegner der som Guds ord blir forknyt på en korrekt måde. Det er vort ansvar at vi skal vurdere alt dette, og dersom forkyndelsen er gal, skal vi si i fra om dette. ”Siden eder da er oprejsts med Kristus, da søg det som er der oppe, der Kristus sidder ved Guds højre hånd. La deres hu (sindet) står til det som er der oppe, ikke til det som er på jorden! Der er jo død, og deres liv er skjult med Kristus i Gud.” (Kol.3,1-3.)
Vi er sendebud i Kristi sted, og vi har fået et herlig budskab som vi skal forkynde. Det er ”FORSONINGENS TJENESTE”. Vi skal ikke forkynde i forhold til missionsbefalingen i Mattæus 28,28-30, for det er JØDENES MISJONSBEFALING. Den baserer sig på alt det som Jesus har lært og sagt. Den jødiske loven og Jesu udtydning av den er central i denne befalingen.
Den kristne menigheds anbefalingsbrev finner vi i 2.Kor.5,16-21. Den går ut på følgende:
a) Vi kjenner ikke længer Kristus etter kødet. Det betyr at vi kjenner ham ikke længer som Messias, som kongen i Riget for Israel. Vi kjenner ham som Jesus Kristus som hovet for den kristne menigheden.
b) Den som er i Kristus Jesus, den er en ny skabning. Det betyr ikke bare at vedkommende er frelst, men det betyr også at vedkommende hører med til en ny frelsesforsamling som ikke har vært før, og det er det kristne legemet.
c) Gud folikte den kristne menighed med sig selv.
d) Gud gav os forligelsens tjeneste.
e) Gud forlikte verden med sig selv.
f) Gud tilregner ikke verden længer deres misgerninger.
g) Vi er sendebud i Kristi sted.
h) Vi ber i Kristi sted: ”La eder forlige med Gud”, for Gud har gjort forlig med hele verden ved Jesu forsoning.
Menneskerne går ikke længer fortabt for Guds rige på grund av at de gør synd, men de går fortabt på grund av at de ikke vil la sig forsone med Gud og komme til tro på Jesus, som er forsoneren.  Vi ved at der er synd i verden, men den tilregnes ikke længer menneskerne. Gud har fået det offeret som han måtte ha for synden- ETT OFFER EN GANG FOR ALLE MENNESKER. (Hebe.7,27.) Gud kræver ikke dette offeret flere ganger.
Den egentlige synden i verden er at menneskerne ikke vil tro på Jesus og på hans forsoning. De har gjort Gud til en løgner. Apostelen Johannes har udtrykt dette på følgende måde: ”Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd, fordi de ikke tror på mig.” (Joh.16,8-9.)
Forsoningens tjeneste” er en tjeneste som enhver kristen har. Den er ikke forbeholdt visse personer. Det behøves ingen teologisk uddannelse for å gå ut i verden med dette gode budskabet om at menneskerne ikke længer behøver å streve for å få del i frelsen, men at det er nok å tro på Jesus. Dette er selve evangeliet.
Vi er ikke bedt om å gå ind i den kristne forsamlingen med forligelsens tjeneste, for vi er allerede forliget med Gud, men vi er bedt om å gå ut til de ufrelste. Dersom budskabet skal få gennemslag, må vi være udrustet med Den Hellige Ånd. Han er ikke bare frelsespantet, men han er selve kraften Paulus skrev følgende om dette: ”Og jeg var hos eder i skrøbelighed og i frygt og meget bæven, og min tale og min forkyndelse var ikke med visdoms overtalende ord, men med Ånds og krafts bevis, for at deres tro ikke skulle være grundet på menneskers visdom, men på Guds kraft.” (1.Kor.2,3-5.)
Vi trænger ikke bare Den Hellige Ånd I OSS, men også Den Hellige Ånd OVER VÅRE LIV.
Vi må søge DEN FYLDEN som der er i alle Guds ordninger. Dersom vi ønsker en nådegave, skal vi be om å få den i rigt mål. ”Således også med eder: Når eder stræber etter de åndelige gaver, så søg å få dem i rigelig mål til menighedens opbyggelse.” (1.Kor.14,12.)
Gud har en plan for vore liv. Det er om å gøre å komme ind i den. Planen ligger i nådegaverne, oppgavene og embetene. Nådegaverne er det vigtigste, for det er de som bærer opgave og embedsstand. Vi kan søge de nådegavenæ som vi måtte ønske, men det er Den Hellige Ånd som uddeler både nådegavenæ, embedsstand og oppegaven. Han uddeler alt dette etter sin egen vilje. ”Og det er han som gav os noen til apostle, noen til profeter, noen til evangelister, noen til hyrder og lærer, for at de hellige kunne bli fuldkommengjort til tjenestegerning, til Kristi legemes opbygning.” (Ef.4,11-12.)
Hensigten med embedsstand, opgave og nådegavenæ er at menigheden skal bygges op og bli fuldkommen. Det er alle troendes opgave.
Det er ikke noget embede som er større end det andre. Den største nådegaven er derimod det å tale profetisk, for den bygger op menigheden. (1.Kor.14,1.)
Å tale profetisk” betyr ganske enkelt å tale Guds ord til opbyggelse, trøst og formaning. (1.Kor.14,3.)
Vi kan alle tale profetisk, slik at alle kan læres og formanes. (1.Kor.14,31.) Det betyr at en ikke kan tale profetisk uden at en har kjennskap til Guds ord.
Uanset hvilke nådegave som vi får, så ligger det tre forhold til grund for det:
a) Guds udvælgelse. Gud udvelger hvem han vil til de forskellige opgave.
b) Nådegavenæ selv.
c) Kundskab i Guds ord.
Vi har let for å gradere opgavene og nådegavene. Det gør også Paulus. Noen opgaver og nådegaver er vigtigere end andre, men alle opgave og nådegaveene er vigtige for at det kristne legemet skal fungere. (1.Kor.12,14-27.)
Dersom et embede eller en nådegave mangler, går det ut over hele legemet. Det er let å se av to forhold:
a) Den enkelte menighed fungerer ikke.
b) Menigheden er opsplittet i forskellige kirkesamfund som ikke vil anerkende hverandres teologi. Det burde ikke være slik, men grunden til det er at man fordeler Guds ord på en gal måde. ”Leg vind på å fremstille dig for Gud som en som holder prøve, som en arbejder som ikke har noe å skamme sig over, idet du RETTELIG FORDELER GUDS ORD.” (2.Tim.2,15.)
I dag lever i den frie nådens tidsperiode. Vi blir både retfærdiggjorte, bevaret og herliggjort udelukkende på grund av Guds nåde. Den STORE FEILEN, som blir gjort i forkyndelsen, er det forholdet at man blander retfærdiggørelsen ind i en kristens vandring. Når en gør det, kan en aldrig være helt sikker på om man er frelst eller ikke.
Vi må be om 4 ting i forhold til de troende, og det er:
a) At de tar op igen de nådegaverne eller de opgave som de har fået av Herren.
b) At de skaffer sig bibelske kundskaber, slik at de kan fordele Guds ord på en ret måde.
c) At de skiller mellom det som er sagt til jøderne, og som angår Riget for Israel, og det som angår den kristne menigheden.
d) At de ser at vi både er retfærdiggjorte og bevaret på grund av Guds nåde. ”For av nåde er eder frelst (både retfærdiggjorte, helliggjort og herliggjort), ved tro, og det er ikke av eder selv. Det er Guds gave, ikke av gerninger, for at ingen skal rose sig. For VI ER HANS VERK, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger som Gud forud har lagt færdig, at vi skulle vandre i dem.” (Ef.2,8-10.)
Tingvoll den 5-9-09. Oskar Edin Indergaard



www.denpaulinskegruppe.blogspot.com