Efter jødisk bønnebog.
P.G.Phillipsens forlag 1872
side 113:
En søn eller datter for
sine forældre.
Usynlige, alkære Gud, hvorledes
skal jeg takke dig for den uendelige kærlighed, som du har vist
imod mig, ja hvert et øjeblik viser
mig, og hvis stråler afspejler sig i den ømhed og kærlighed, med
hvilken de, der gav mig livet, omfavne
mig. Ak ja, min elskede Far, min ømme Mor er mig ret som tvende
”Engle, hvilken du gav befaling om mig, at de skulle bevare mig på
vejen og bære mig på deres arme, bevogte alle min fjed” og våge
over mit timelige såvel som over mit åndelige vel.
Hvilken velsignelse har du ikke ved dem
udbredt over mig, hvor gives der vel forældre, som med en
mere opofrende omhu kunne sørge for
deres børn? Mon de ikke fornægter sig selv i alt kun for at berede
mig glæde og held? O min Gud, idet jeg opsender mit hjertes varmeste
tak derfor, beder jeg
dig tillige: Du vil lønne dem for alt
med din bedste velsignelse. Forund dem mange og lange levedage, at de
endnu længe må være mit livs smykke og hæder; bevar deres
sundhed, bered dem en
fylde af glæder og lad dem i sønners
og døtres kærlighed og hengivenhed finde erstatning for alle
en Faders og Moders bekymringer, for
hver en møjsommelig dag og hver en søvnløs nat, som de have haft
for vor skyld. O, måtte det også falde i min lod at berede dem
fryd! Styrk mig til at agte på hvert et vink fra deres hånd at
lytte i kærlighed og lydighed på deres advarsler og formaninger og
til ved al min Id at søge deres glæde. Let dem hver en byrde og
giv, at de endog i den høje alderdom må grønnes frodigt i ly af
børns og børnebørns kærlighed, at de må kunne takke dig for din
miskundelige styrelse. Amen!
Egon Ladegaard Kristensen