tirsdag den 26. marts 2013

Helligåndens forhold til Jesus: Jesu Genkomst b. 5


JESU GJENKOMST – BIND 5: s.390- FORFATTER, OSKAR EDIN INDERGAARD 6630 TINGVOLL. NORGE
DEN HELLIGE ÅNDS FORHOLD TIL JESUS.
Efter at Jesus var blevet døbt i Jordan af døberen Johannes og var blevet testet af Satan, kom han til Nazaret. I synagogen der blev han bedt om at læse fra Tanach. Han slog op Esajas 61 og begyndte at læse om det som Messias skulle gøre, når han kom, men han læste ikke alt det som stod skrevet. Han stoppede op midt i vers 2, lagde bogen fra sig og sagde "I DAG ER DETTE SKRIFTS ORD OPFYLDT FOR JERES ØRER" Luk. 4,21. "Herrens Ånd er over mig fordi han salvede mig til at forkynde evangeliet for fattige (Jesu sociale evangelium), han udsendte mig for at forkynde fanger at de skal få frihed, og blinde at de skal få deres syn igen, for at sætte undertrykte i frihed, for at forkynde et velbehageligt år (1000 års-riget) fra Herren." Luk. 4,18-19.
Dersom han havde fortsat læsningen i bogen, så havde han læst "og en hævnens dag FRA VOR Gud.." Es. 61,2.
Grunden til at Jesus stoppede op i læsningen af Esajas bogen, var det forhold at han VIDSTE at jøderne ikke ville tage imod ham som deres frelser og Messias ved hans første komme. Den endelige dom og oprettelsen af Riget for Israel blev derfor udsat til hans genkomst.
Efter at han havde afbrudt læsningen af Esajas- bogen, satte han sig ned i den stol (Messias stolen), som enhver synagoge havde i Israel. den skulle være reserveret for Messias. Han gav derved til kende at han er jødernes Messias.
Til trods for at han er jødernes Messias, så ønskede befolkningen i Nazaret alligevel at tage livet af ham ifm. Jesu besøg i byen og i synagogen, men Den hellige Ånd gav ham kraft og autoritet til at afvise dette forsøg på at tage hans liv. HANS TIME VAR ENDNU IKKE KOMMET: Luk. 4,28-30.
Som Guds Søn havde Jesus den Hellige Ånd i sit hjerte helt FRA SIN UNDFANGELSE AF, men det var først ved sin dåb i Jordans elv at han fik den SALVELSE af Den Hellige Ånd, som gjorde ham istand til at udføre sin frelsergerning. Den Hellige Ånd som var I Jesus, BLEV AKTIVISERET på en stærk måde.
Den Hellige Ånd kom over Jesus på en SYNLIG MÅDE. Han kom i sin åndelige skikkelse og salvede Jesus med den FULDKOMNE ÅND og KRAFT. Han kom på samme måde som en due stiger ned: Mat. 1,16.
Jesus var salvet med Den Hellige Ånd fremfor sine medbrødre. "de elskede retfærd og hader uret, derfor har Gud, din Gud, SALVET DIG MED GLÆDENS OLIE (Den hellige Ånd) fremfor dine medbrødre." Hebr.1,9.
Efter at Jesus var salver med Den Hellige Ånd. OVERGAV HAN SIT LIV FULDSTÆNDIG TIL DEN HELLIGE ÅND. Det var Den Hellige Ånd som havde LEDELSEN i hans liv.
Vi skal i det flg. se hvilket forhold eder er mellem Jesus og Den Hellige Ånd, og hvilken indflydelse Den Hellige Ånd havde i Jesu liv:
  1. Det er Den Hellige Ånd som er JESU FAR. "Men med Jesu Messias` fødsel gik det således til: da hans mor Marie var trolovet med Josef , viste det sig, før de var kommet sammen, at hun var frugtsommelig ved Den Hellige Ånd..., mens han grundede for dette , se, da åbenbarede Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: Josef, Davids søn ! frygt ikke for at tage din hustru Marie til dig ! for det som er avlet i hende, er af Den hellige Ånd." Mat. 1,18 og 20.
"og englen Gabriel sagde til hende: Den Hellige Ånd skal komme over dig, og Den Højestes (Guds) kraft skal overskygge dig, derfor skal også Det hellige som fødes, kaldes Guds Søn." Luk. 1,35.
  1. Jesus døbte med DEN HELLIGE ÅND og ILD: MAT. 3,11.
  2. Jesus blev FØRT UD I ØRKENEN af Den Hellige Ånd, for at han skulle BLIVE TESTET af Satan. Satan skulle teste hvilken styrke og kvalitet Den Hellige Ånds salvelse havde i Jesu liv. I ørkenen skulle Jesus vinde sin FØRSTE SEJER over Satan: Mat. 4,1.
Jesu blev testet af Satan med TRE FORSKELLIGE TESTER, og de angik den LEGEMLIGE den SJÆLIGE og den ÅNDELIGE side ved Jesu liv. I alle de tre tester, som han blev prøvet i- henviste han til det som stod SKREVET I GUDS ORD. Han henviste til 5.Mosebog og Salme 91, og betod testerne med glans.
Jesus sejrede over Satan ved at henvise til det som står skrevet i Tanach. Af den grund forstår vi at det er af den aller -STØRSTE BETYDNING, at også vi, som er troende, kender til hvad Bibelen siger om de forskellige problemstillinger. Dersom vi kender til det og handler i overensstemmelse med det, da skal også vi sejre over Satan og ondskabens åndehær.
Vi skal i det flg. give en oversigt over de tre tester, og hvad de indebærer.:
  1. DEN LEGEMLIGE TEST. Efter at Jesus havde fastet i 40 dage og nætter og ikke spist mad, var han sulten. Da kom Satan til ham og fristede ham: Mat. 4,2-4. - I 5.Mos. 8,3 står de flg. om dette: "Og han ydmygede dig (Israel- folket) og lod dig hungre, og han gav dig manna at spise, en mad som hverken du eller dine fædre kendte, fordi han ville lade dig vide at mennesket ikke lever af brød alene, men at mennesket lever af hvert ord som går ud af Herrens mund."
  2. DEN SJÆLELIGE TEST . Den gik ud på at Satan tog Jesus med sig til Jerusalem og stillede ham op på templets tinde og bad ham om at kaste sig udenfor, idet han udfordrede ham på den omsorg som Gud ville vise Jesus (der var 100 meter fra templets østside og ned i Kedrondalen): Mat. 4,5-7.
Satan udfordrede Jesus med henblik på at han skulle fremtvinge Guds kraft og omsorg i en situation, som ikke var med på at fremme Guds rige og Guds gerninger, men som bare var en MAGT DEMONSTRATION uden åndelig værdi.
Dette afviste Jesus. Han brugte bare sin kraft og magt i de situationer som Den Hellige Ånd sanktionerede. Jesu handlede ikke på ordre eller opfordring fra Satan.
Vi skal også lægge mærke til at Satan brugte dette Skrift-sted fra Samle 91,11-12, så UDELOD han et vigtigt tillæg i vers 11, hvor der står: "For han skal give sine engle befaling om dig om at de skal bevare dig PÅ ALLE DIDE VEJE."
Rabbinerne har tolket dette udtryk til at betyde: "PÅ ALLE DINE NORMALE VEJE". Det betyder at når en troende ikke udfordrer Gud men vandrer på en normal måde, da skal Gud bevare ham. Den som tager sin tilflugt til Gud, skal han bevare. Den som holder sig nær til Herren, går på Herrens veje.
  1. DEN ÅNDELIGE TEST. Efter at Satan havde testet Jesus både på det legemlige og det sjælelige område, så testede Satan også ham på det åndelige område. Han førte Jesu op på et meget højt bjerg og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til Jesus at dette skulle han få, dersom han faldt ned og tilbad Satan.: Mat. 4,8-10.
I 5.Mos. 6,13 står der fl: "Herren din Gud skal du frygte, og ham skal du tjene, og ved hans navn skal du sværge."
Jesus benægtede ikke at alle jorden riger var overgivet til Satan, for i og med at de første mennesker faldt i synd og vi, som er deres efterkommere, fortsat lever i synd, så ligger jorden og vor verden ind under Satans herredømme. Af den grund er Satan også kaldt for både "DENNE VERDENS FYRSTE, DENNE TIDSALDERS GUD", "HØVDINGEN OVER LUFTENS MAGTER og DEN ØVERSTE AF "VERDENS HERRER." Nu holdes dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste kastes ud." Joh. 12,31. 2.Kor. 4,4-5. Ef. 2,1-2.(den var også virksom i os før vi kom til troen.) Ef. 6,12.
Jesus ønskede hverken at tage imod kongedømmerne på jorden-fra Satan eller endda mindre at tilbede Satan. Han ønskede at få kongerigerne på jorden fra Gud. Han ønskede at gå den vej som Den Treenige Gud havde bestemt.
Det eneste som kan give menneskerne, dyrene fuglene og skaberværket forsoning, er VEJEN OM GOLGATA. Jesu ønskede at tilbagekøbe sin OPRINDELIGE EJENDOM gennem et offer eller en betaling som Faderen godtog. Han er vor FORLØSER overfor Faderen.
Efter at enhver skabning, både de som er i himmelen, på jorden, i underverdenen og i havet, har underkastet sig Jesu herredømme, kan han på grundlag af forsoningen begynde at åbne det 7. Segl på bogrullen i Åbenbaringsbogen, som er det oprindelig SKØDE PÅ HANS EJENDOM. Å. 5,1-22.
Jesus er den VIRKELIGE FORLØSER. Alle de som er kommet før og er kommet efter ham og som giver sig ud for at være verdens frelser og jødernes Messias, er TYVE og RØVERE.
  1. Jesus var FULD AF DEN HELLIGE ÅND medens han blev testet af Satan i ørkenen. "Men Jesus vendte tilbage fra Jordan, fuld af Helligånd..." Luk. 4,1.
  2. Det var Den Hellige Ånd som FØRTE JESUS OMKRING i ørkenen.".., og han blev i Ånden ført om i ørkenen." Luk. 4,1.
  3. Jesus FRYDEDE SIG I DEN HELLIGE ÅND: Luk. 10,21.
  4. Gud skulle LÆGGE DEN HELLIGE ÅND PÅ JESUS: Mat. 12,18-21.
  5. Det var VED DEN HELLIGE ÅNDS KRAFT AT JESUS UDDREV DE ONDE ÅNDER: Mat. 12,28.
  6. Efter at Jesus var blevet testet af Satan, VENDTE JESUS I DEN HELLIGE ÅNDS KRAFT tilbage til Galilæa: Luk. 4,14.
  7. Den Hellige Ånd UDGÅR FRA FADEREN:Joh. 15,26.
  8. Det var ved Den Hellige Ånds medvirken at Jesus UDFORMEDE SINE PÅBUD og SIN LÆRE: Ap. Gr. 1,2.
  9. Efter sin himmelfart FIK JESUS DEN HELLIGE ÅND AF SIN FADER. Jesus gav Den Hellige Ånd videre til sine apostle og dispiler: Ap. Gr. 2,33. Joh. 16,17.
  10. Gud SALVEDE JESUS MED DEN HELLIGE ÅND. Det var ved Den Hellige Ånds kraft at JESUS KUNNE HELBREDE DE SOM VAR SYGE og DE SOM VAR OVERVÆLDET AF DJÆVELEN: Ap. Gr. 10,38.
  11. Den Hellige Ånd er kaldt for JESU ÅND: Ap. Gr.16,7.
  12. Den Hellige Ånd har i KRISTUS JESUS FRIGJORT OS FRA SYNDENS og DØDENS LOV: Rom. 8,2.
  13. Den som ikke har Kristi Ånd, HØRER IKKE JESUS TIL: Rom. 8,9.
  14. Det var Den Hellige Ånd som OPVAGTE JESUS FRA DE DØDE:Rom. 8,11.
  15. Ingen som taler i Den Hellige Ånd, kan sige: FORBANDET ER JESUS. En kan heller ikke sige: JESUS ER HERRE uden at en har Den Hellige Ånd. 1.Kor. 12,3.
  16. Jesus, som er den sidste Adam, er blevet til EN LEVENDEGØRENDE ÅND. Det vil sige at JESUS HAR LIV I SIG SELV: 1.Kor. 15,45.
  17. Jesus er DEN HELLIGE ÅND: 2.Kor. 3,17.
  18. Den Hellige Ånd gør at vi SER HERRENS HERLIGHED: 2.Kor. 3,18.
  19. Den Hellige Ånd er GUDS SØNS ÅND: Gal. 4,6.
  20. Det var ved Den Hellige Ånd at JESUS BAR SIG FREM (OFREDE SIG) SOM ET ULASTELIGT OFFER FOR GUD: Hebr. 9,14.
  21. KRISTI ÅND VAR I PROFETERNE: 1.Pet. 1,11.

DEN HELLIGE ÅNDS FUNKTIONER.
I Tanach blev Den Hellige Ånd givet til personer som havde bestemte opgaver. Dette var personer som konger, præster, profeter og dommere. Den Hellige Ånd var knyttet til en bestemt opgave, og var ikke frelsepantet for alle troende, således som han er i den Ny-nytestamentlige tid.
Efter Jesu første komme kan vi dele Den Hellige Ånds virksomhed i de troende i 4 forskellige grupper af mennesker:
  1. For det første får vi vide at Den Hellige Ånd både var i bestemte personer, og at de til og med var fyldt af Den Hellige Ånd, før han var kommet på pinsefestens dag. Dette gjald også ALMINDELIGE TROENDE i Israel. Den Hellige Ånd skulle pege på hvem Jesus var. Han skulle overbevise de forskellige personer om at det budskab de fik angående Jesus var rigtigt: Luk. 1,15 & 41 & 67. 2,25-27.
  2. For det andet fik de 11 apostle Den Hellige Ånd FØR PINSEFESTENS DAG. De fik Den Hellige Ånd som frelsespant og som bevis på at den Ånds-udgydelse som Jesus havde lovet dem, skulle komme. Den Hellige Ånds SALVELSE og Åndedåben fik de først på pinsefetens dag: Joh. 20,22.
  3. Den store Åndeudgydelse kom på pinsefestens dag. Denne fest var en af de 3 fester i Israel, hvor det var obligatorisk for jøderne at komme til Jerusalem, for at fejre festen der, derfor var der samlet mange tusinder jøder i byen, og de kom fra alle de jødiske kolonier som var spredt ud over Romerriget. Ja, der kom tilmed jøder fra Persien.
I tillæg til de mange tusinde jøder som var der, var der også mødt frem mange proselytter af jødisk tro: Ap. Gr. 2,5 og vers 9-11.
De 3 første folkeslag, partere, medere og elamitter, hørte med til de jøder som blev bortvist til Assyrien og Babylon i gammel tid. Mesopotamia og Babylon var på denne tid okkuperet af partere.
De som kom fra Asien, repræsenterede de som kom fra Lille-Asien.
I Ægypten var der specielt mange jøder. To femtedele af befolkningen i Aleksandra og en fjerdedel af befolkningen i Kyrene var jøder. Disse jøder som boede i Ægypten, hørte med til den tredie store udvandring fra Israel. Den kom under Ptolemæus Lagus.
I Roma, som var hovedstaden i Romerriget, boede der også mange jøder.
Denne fest hedder på hebraisk "shavout", og den fejres den 50.,dag efter udgangen af Ægypten eller 7 uger efter påske. Den er en MINDEDAG OM LOVGIVNINGEN PÅ SINAI, da jøderne fik den første del af Moseloven af Gud. Mange jøder studerer flittig Torahen under denne fest.
I tillæg til at det var en fest til minde om Moseloven, var det også en FEST FOR FØRSTEGRØDEN AF HVEDEN. I flg. Moseloven blev denne højtid kaldt for DE TO SVINGE BRØDENES HØJTID: 3. Mos. 23,15-17
Frelsehistorisk peger disse 2 svingbrød på den JØDISKE og DEN KRISTNE MENIGHED. På grundlag af Jesu forsoning er vi hedningetroende blevet indpodet i jødernes løfte og åndelige opgave på en helt speciel måde. Vi som før var langt fra Gud, er kommet nær til Gud PÅ GRUND AF JESU BLOD: Ef. 2,13.
Den jødiske menighed blev FØRST udtaget. Det var en menighed som skulle arve Riget for Israel, men da jøderne som folk og levning ikke ville tage imod Guds tilbud om Riget for Israel, blev tilbudet om oprettelsen af 1000 års-riget trukket tilbage, og vi fik den kristne menighed, som består både af jøder og hedninger. Den er udkaldt efter det lovfri evangelium.
Denne højtid blev også kaldt for "ugens højtid", "kornhøstens højtid", "førstegrødens dag" og "lovens fødselsdag". Den blev fejret i måneden Siwan, som svarer til maj-juni.
Der er flg. sammenhæng mellem påsken og pinsen:
a) For jøderne pegede denne højtid fremover mod Den Hellige Ånds komme, efter Jesu død og opstandelse fra de døde. Han kom nøjagtig FREMTI DAGE efter Jesu himmelfart. De 2 svingbrød skulle svinges for Herren, står symbolsk for JØDER og HEDNINGER.
  1. På samme måde som første delen af Moseloven blev givet på denne dag, fik jøderne også det HJÆLPEMIDDEL som skulle til, både for at holde loven og forstå den. Det er først ved Den Hellige Ånds hjælp at jøderne kan holde loven, således som Gud ønsker at en jøde skal holde den: "Min Ånd vil jeg giver i jeres indre, og JEG VIL GØRE at i FØLGER MINE BUD og HOLDERMINE LOVE og GØR EFTER DEM." Esek. 37,27.
  2. Ved udgangen fra Ægypten fik jøderne del i den YDRE FRIHED. Det er DEN POLITISKE FRIHED.
Ved indgåelsen og modtagelsen af loven fik de del i den INDRE og ÅNDELIGE FRIHED. Det hjælper lidt at have en ydre frihed, når den indre frihed mangles. Det er først når et menneske har fået etableret et rigtigt forhold til Gud at det lever i overensstemmelse med sin bestemmelse og sit kald.
Selve ordet "pinse" kommer af det græske ord "pentekoste", som betyder "den femti ende". Det betyder den femti ende dag fra påsken.
  1. I den frie nådens tidsperiode, som er en del af den Ny-nytestamentlige tid, får alle troende Den Hellige Ånd som en fri gave. Det er Paulus som har grundlaget for denne forkyndelse og forståelsen af Guds Ord efter åbenbaring fra Gud: Ef. 2,8-9.
"Og jeg så ham (Jesus), og jeg hørte ham sige til mig: Skynd dig og gå i hast ud af Jerusalem, for de kommer ikke til at tage imod DIT VIDNESBYRD OM MIG." Ap. Gr. 22,18.

PINSEFESTENS DAG.
Vi skal i det flg. sætte op en oversigt over det som skete på pinsefestens dag.:
  1. Medens 120 apostle og Jesu disciple var samlet, kom der en LYD fra himmelen, som et FREMSTORMENDE VÆLDIG VEJR og det FYLDTE HUSET hvor de sad: Ap. Gr. 2,2.
Dette vældige vejr er et billede på Guds NÆRHED og NÆRVÆR. Det kom som et stormende vejr og fyldte hele huset..
  1. Der viste sig TUNGER LIGESOM AF ILD, og de satte sig på HVER ENKELT AF DEM SOM VAR TIL STEDE i forsamlingen. Alle fik det samme: Ap. Gr. 2,3. Ilden er udtryk for Guds RETFÆRDIGHED, HELLIGHED og TILSTEDEVÆRELSE.
  2. Alle apostlene og disciplene blev FYLDT MED HELLIGE ÅND og BEGYNDTE AT TALE I ANDRE TUNGER. Det var Den Hellige Ånd som gav dem tungetalen: Ap. Gr. 2,4. Dette er det samme som DEN HELLIGE ÅNDS DÅB eller DÅBEN I DEN HELLIGE ÅND. Der er mange som er imod at vi bruger denne benævnelse på det som skete, for de mener at alle troende er døbt med Hellig Ånd, men det er ikke rigtig.
Grunden til at vi kan kalde dette for Den Hellige Ånds dåb, er det løfte som apostlene fik af J
Jesus: At de skulle DØBES MED HELLIG ÅND ikke mange dage efter hans himmelfart: Ap. Gr. 1,5.
  1. Det var ikke bare apostlene og disciplene som hørte lyden af Den Hellige Ånds komme. Alle de jøder som var i Jerusalem, hørte også den stærke lyd. De blev forvirrede, for den tungetale som Den Hellige Ånd havde givet, bevirkede at de troende kunne tale i de forskellige sprog til de tilrejsende. De kunne høre om GUDS STORE GERNINGER på deres eget sprog: Ap. Gr. 2,5-8 og 11-13. Vi ved at den Hellige Ånd uddeler de forskellige nådegaver: 1.Kor. 12-14. I dette tilfælle uddelte han denne specielle form for tungetale. Der er tre former for tungetale:
  1. Der er tungetale som SAMTALE MED og BØN TIL GUD i Den Hellige Ånd. Det er den enkelte troende som taler åndelige ord til Gud ved Den Hellige Ånd. Den troende ved ikke hvad der bliver sagt. Han taler gennem Den hellige Ånd, som bor i hver enkelt troende: 1.Kor. 14,2-4.
  2. Der er tungetale som ÅNDELIG BUDSKAB FRA GUD,. Denne form for tungetale skal tydes for de andre i forsamlingen: 1.Kor.14,27-28.
  3. Der er den form for tungetale som blev praktiseret på pinsefestens dag. Det er TALE I FREMMEDE SPROG. Dette er en praktisk og god måde at måtte få ud et budskab hvor der er mange mennesker samlet, som ikke har det samme sprog. Vi har mange vidnesbyrd om denne form for tungetale fra den kristne missionshistorie. Reaktionen på det som skete var flg.: a: De var FORFÆRDET. b: De var RÅDVILLE. c: De var UNDRENDE, d: Nogen SPOTTEDE. : Ap. Gr. 2,12-13.
  1. Efter at de 120 jøder havde fået Den Hellige Ånd, stod Peter frem og talte på det hebraiske sprog (som de forstod) til alle de tilrejsende og sagde at apostlene og disciplene ikke havde drukket, for klokken var ikke mere end 9 om morgenen, men det som var sket, var det som jøderne havde ventet på, og det var det som var profeteret hos Joel, at Gud ville udgyde sin Ånd OVER ALLE TYPER MENNESKER I DET JØDISKE SAMFUND i de sidste dage: Ap. Gr. 2,14-18. (Peter gengiver ikke fra Joel (sin Ånd) (men af sin Ånd. Joel 3,2., egen tilføjelse)
Peter som ikke kendte til, at endetiden og oprettelsen af Riget for Israel kom til at blive udsat med henvend 2000 år, fortsatte med at citere resten af det som profeten Joel havde sagt om endetiden: Ap. Gr. 2,19-21.
Peter var OVERBEVIST om at Jesus ville komme tilbage og oprette Riget for Israel om ikke så altfor lang tid.
Dette var INGEN FEJL af Peter. Det var en helt KORREKT VUDERING. En profet må tale ud fra den kundskab han har ud fra Guds Ord, og ud fra det som Gud siger til ham. Peter henviste til det som Tanach fortæller om disse ting.
Desuden må vi være opmærksomme på at det profetiske ord både har en OPFYLDELSES – SIDE og en side som angår KALDET, MULIGHEDEN og UDFORDRING. Det er rigtig at det profetiske ord skal opfyldes på et bestemt tidspunkt, men det er også rigtigt at det profetiske ord UDFORDRER menneskerne, således at de har mulighed for at forandre tidspunktet for opfyldelsen af det profetiske ord.
Det var Guds inderste vilje og tanke at 1000 års-riget kunne have blevet oprettet i Israel ved Jesus første komme, men dette var afhængig af at jøderne tog imod Jesus fra Nazaret som deres konge, frelser og Messias. Da dette ikke skete, blev oprettelsen af Riget UDSAT- til Jesu genkomst.
Peters henvisning til Joel var også helt i overensstemmelse med det sidste spørgsmål som apostlene stillede Jesus, efter at han havde undervist for dem om det kommende Guds-rige i 40 dage efter sin opstandelse: Ap. Gr.1,6.
Jesus afviste ikke at han skulle genrejse Davids faldne hytte og oprette riget for-Israel, men han ville ikke tidsfæste det: Ap. Gr. 1,7-8.
Vi må se Den Hellige Ånds komme, dåben i Den Hellige Ånd og uddelingen af nådegaverne på en JØDISK BAGGRUND. Dette var LØFTER TIL JØDER om ar der skulle komme en tid, da dette skulle ske. Det som skete var OPFYLDELSEN af et løfte som blev givet af Gud i Tanach.
Dette er ikke et specielt løfte til den kristne menighed. - Dens tid og eksistens var ikke gjort kendt på det tidspunkt da Den Hellige Ånd kom.
Pinsefestendags er ikke den kristne menigheds fødselsdag, men på den dag blev et gammelt løfte til jøderne opfyldt-nemlig at alle jøderne skulle få Den Hellige Ånd.
Grundtvig siger flg. om dette: "Ur-menigheden er en JØDISK SEKT MED EN NY ÅND.
Jeg vil også citere det som Herbert Hillel Goldberg siger om pinsefestens dag: "Det var ikke den kristne kirke som blev startet på pinsedag, men det var den JØDISKE KIRKE.
Da jøderne som folk og nation ikke ville gå ind i sine løfter, forpligtigelser og udfordringer, blev det efterhånden den kristne menighed som gik ind i jødernes løfter og opgaver og overtog deres roller som det BÆRENDE GUDS FOLK. Vi, som tilhører det kristne legeme, er imidlertid ikke gået ind i stedet for jøderne, men vi er gået ind SAMMEN MED DEM i Guds-rigets forpligtigelser, Vi er podet ind i jødernes løfter, og har i Jesus Messias del i løfterne.
Vi er podet ind i det gode jødiske olietræ og er blevet de hellige jøders MEDBORGERE og GUDS HUSFOLK: Ef. 2,19.
Vi som ikke søgte retfærdigheden, vi fandt frem til denne retfærdighed, fordi vi søgte den VED TRO og ikke ved gerninger. Det er NÅDE OVER NÅDE at vi som stod udenfor samfundet med Messias og var fremmede for Israels borgerret og pagterne, vi er blevet medborgere til jødernes løfter og muligheder.: Ef. 2,1. Rom. 9,30. Ef. 2,12-13.
  1. Efter det som skete på pinsefestens dag og efter Peters tale, hvor han opfordrede folket til at omvende sig og tage vanddåben, blev 3000 jøder lagt til DEN JØDISKE MENIGHED på en dag: Ap. Gr. 2,36-41.
Den Hellige Ånds komme på pinsefestens dag er et af HOVEDBEVISERNE PÅ AT MESSIAS ALLEREDE ER KOMMET til det jødiske folk, for profeten Joel så at denne Ånds-udgydelse skulle ske EFTER AT LÆREREN TIL RETFÆRDIGHED var kommet: Joel 2,23.
(Se min bog: Jesu Genkomst,bind 4, om de forskellige jødiske højtider.)
DE TROENDE FÅR HELE ÅNDEN.
Den Hellige Ånd er det nye frelsespant i den Ny-nytestamentlig tid. Den som ikke har Den Hellige Ånd, hører ikke Herren til: Rom. 8,9.
Når vi får den Hellige Ånd, får vi HELE ÅNDEN. Gud giver ikke noget bare delvis: Joh. 3,34.
Når det står i N.T, at den troende har fået "AF ÅNDEN", så går dette på Åndens kraft og gaver. Vi får ikke hele Åndens kraft og alle Åndens gaver, men vi får det som Den Hellige Ånd vil give os: Ap. Gr. 2,17. 1.Kor. 12,11. (Egen tilføjelse: Peter ændrede citatet fra Joel, ved at sige: af min Ånd.)
Hvad der gælder oversættelsen af ordene "Hellig Ånd" eller "Den Hellige Ånd" ,så er det en meget DÅRLIG OVERSÆTTELSE i vore Bibler. Her må Bibel-oversætterne skærpe sig, for de skjuler HERLIGE SANDHEDER i Bibelen-både for sig selv og for de som læser, ved at oversætte disse ord galt.
Når ordet "Ånden" (gr.pneuma) står UDEN BESTEMT ARTIKEL FORAN, så går det ikke på selve Ånden, men på Åndens gaver og Åndens kraft.
Når ordet "Ånden" står MED BESTEMT ARTIKEL FORAN, så går det på selve Ånden.
For de af Bibel-læserne som har Studiebibelen, så er dette let at finde ud af.
Vi skal i det flg. medtage nogle få eksempler på dette, idet vi sammenligner eksemplerne med Bibel-oversætte, fra1930:
  1. "Da blev de alle fyldt med HELLIG ÅND (gr.pneumatos hagiu) og de begyndte at tale med andre tunger, alt eftersom ÅNDEN (gr.to pneuma) gav dem at tale.": Ap. Gr. 2,4.
  2. "Da blev de alle fyldt med DEN HELLIG ÅND, og de begyndte at tale med andre tunger, alt eftersom ÅNDEN gav dem at tale.": Ap. Gr. 2,4 (Bibelen af 1930)
  1. "disse (Peter og Johannes) kom ned og bad for dem, for at de skulle få HELLIG ÅND (gr.pneuma hagion), for (Ånden, ordet er udeladt i grundteksten) var ikke faldet på nogen af dem. De var vare døbt til den Herre Jesu navn. De lagde deres hænder på dem, og de fik HELLIG ÅND (gr.to pneuma haigon). Men da Simeon så at ÅNDEN (gr.to pneuma) blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, kom han til dem med penge og sagde.": Ap.Gr. 8,15-18.
  2. "disse kom ned og bad dem, for at de skulle få DEN HELLIGE ÅND, for (Ånden) var endnu ikke faldet på nogen af dem. De var bare døbt til den Herre Jesus navn. De lagde hænderne på dem, og de fik DEN HELLIGE ÅND. Men da Simon så at DEN HELLIGE ÅND blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, kom han til dem med penge og sagde." Ap. Gr. 8,15-18.) (Bibelen af 1930)

DE FORSKELLIGE TRIN I FRELSEN
I DEN KRISTNE MENIGHEDS TID.
  1. For det første har vi VANDDÅBEN. Den giver INGEN GENFØDELSE. I og med at vanddåben er knyttet til troen, så er den heller ikke en ydre renselse, men den er en GOD SAMVITTIGHEDS PAGT MED GUD ved Jesu frelsergerning: 1.Pet. 3,21.
Vi kan kalde vanddåben for DEN LILLE RENSELSE, for den giver ikke frelse i sig selv ved gjort gerning, men den er knyttet til troen. Uden at troen er kommet ind i et menneskes liv, kan dåben ikke udrette noget som helst
Som pagt kan den sammenlignes med omskærelsen i Gl-testamentlig tid, og derfor så passer den også for børn. Børn er allerede fra fødselen af omskåret på deres hjerter ved Den Hellige Ånd. De er Guds børn: Kol. 2,11-12.
Vanddåben har flg. aspekter, som vi allerede har fået ved troen:
      1. Vi er døbt IND I JESU DØD.
      2. Vi blev BEGRAVET SAMMEN MED JESUS i dåben.
      3. Vi OPSTOD SAMMEN MED JESUS i dåben. Dette betyder at vi er død sammen med Jesus, og at vi, efter at vi har fået troen og taget vanddåben, skal leve et nyt liv. DET GAMLE MENNESKE DØDE sammen med Jesus i dåben, og et NYT og ÅNDELIGT MENNESKE er steget frem. I Jesus Messias og sammen med ham skal vi VANDRE ET NYT LIV
Vi skal med Den Hellige Ånds hjælp døde og holde nede de onde tilbøjeligheder, som vi har i legemet. Vi skal ikke vandre i kødet men I DEN HELLIGE ÅNDS KRAFT: Rom. 6,1-8.
Hvad der vedrører den beskrivelse som Paulus gør i Rom. 7,16-25, så er det en beskrivelse af den kamp som der er i hver enkelt af os mellem Ånden og kødet. I lutherske kredse bliver dette Bibel-vers brugt for at vise at det er vanskelig at leve et sejrende kristenliv og at man ikke kan have sejer i denne kamp. Når dette sker, kan der ikke blive nogen vækster hos den enkelte kristne, for han føler sig dømt i sin elendighed.
At Rom. 7,16-25 ikke er en beskrivelse af det sejrende kristenliv, forstår vi også af det forhold at Paulus beskriver det SEJRENDE KRISTENLIV i Rom. 6,1-8. Han kan ikke beskrive dette liv som er sejrende liv- for derefter at beskrive det som et liv i nederlag på et senere tidspunkt.
      1. Vi har IKLÆDT OS JESUS i dåben (Det er troen som giver genfødelsen), for i, så mange som er døbt til Messias har iklædt jer Messias: Gal. 3,27.
      2. Dåben er IKKE AFLÆGGELSE AF KØDETS URENHED som er den ydre synd, men den er EN GOD SAMVITTIGHEDS PAGT MED GUD, når den er knyttet til troen: 1.Pet. 3,21 (Se min bog: Jødernes Konge, bind 3, kap.: De forskellige typer dåb.)
(I parentes gør vi opmærksom på at alt det som dåben giver, får den troende i genfødselen. Alle som har Den Hellige Ånd i sit hjerte, har et LEVENDE BEVIS i sit eget liv på at de er Guds børn og har del i frelsen. Gud giver os de samme åndelige goder på forskellige måder. Når han også giver os disse åndelige goder i vanddåben ved troen, så er det en KÆRLIGHEDS HANDLING fra Gud. Han vil vise for os at hans frelse for os STÅR FAST,i og med at han har knyttet den til SYNLIGE ELEMENTER. De synlige elementer er VANDET i dåben og BRØDET og VINEN i nadveren. Når vi i TRO har modtaget disse synlige elementer, da ved vi at vi har de åndelige velsignelser, som er knyttet til dem) (Se kapitlerne om de forskellige typer dåb.)
  1. For det andet har vi selve GENFØDSELEN eller RETFÆRDIGGØRELSEN. Det er den STORE RENSELSE, FOR DEN GIVER TROEN. Vi får troen på Jesus Kristus ved at vi bliver FØDT AF ÅNDEN: Joh. 3,5. Ap. Gr. 16,30-31. Rom. 3,24. Ef. 2,8. Denne fødsel udløser nådegaver og den giver en salvelse, men alt dette bliver FORSTÆRKET ved dåben i Den Hellige Ånd.
  2. For det tredie har vi DÅBEN I DEN HELLIGE ÅND eller DEN HELLIGE ÅNDS DÅB: Ap. Gr. 1,5. 2,4.
På samme måde som genfødelsen, er denne dåb også en ENGANGSHANDLING. Den er FOR ALLE TROENDE, men det er ikke alle som får den erfaret i sit liv. Nogen får Ånds-dåb samtidig med genfødselen. Det skete f.eks. med de jøder som var samlet på pinsefestens dag.
Andre får den en tid efter genfødelsen. Der kan gå flere år mellem genfødelsen og dåben i Den Hellige Ånd. Tungetalen er hovedbeviset på at Ånds-dåben har fundet sted, men det behøver ikke at være det. Benny Hinn siger i sin bog: Salvelsen, s. 37, at han fik tungetalen, før han fik dåben i Den Hellige Ånd.
Det er forkyndelsen og Den Hellige Ånds kraft (salvelse) som udløser dåben i Den Hellige Ånd. I forsamlinger hvor denne forkyndelse ikke er rigtig, og den der ikke er salvet af Den Hellige Ånd, kan Den Hellige Ånds dåb ikke blive udløst.
Den Hellige Ånds dåb er selve DRIVKRAFTEN og GLÆDEN i en troendes liv. Ved Ånds-dåb BLIVER Den Hellige Ånd, som er i alle troende, AKTIVISERET på en speciel måde. Han er da ikke længere bare frelsespantet, men han er AKTIV HANDLENDE i en troendes liv.
Åndsdåben UDLØSER og FORSTÆRKER nådegaver og tjenester og STYRKER de troendes nådegaver og tjenester.
Det er umulig at skille mellem genfødelsen og Den Hellige Ånds dåb, dersom en ikke selv har oplevet dette. Den som ikke har oplevet Den Hellige Ånds dåb, vil benægte den eller stille sig uforstående til den, men det er helt klar at mange troende ønsker en STØRRE KRAFT i sin tjeneste og i sit kristenliv. VEJEN TIL DETTE GÅR GENNEM DEN HELLIGE ÅNDS DÅB.
Selv om Paulus ikke brugte udtrykket "Den Hellige Ånds dåb" eller "Ånds-daben", så skilte han også mellem TO TYPER troende, og det er:
      1. De kødelige troende.
      2. De Ånds-fyldte troende.
Når Paulus siger at alle troende er "døbt i Den Hellige Ånd", så er det Ånds-dåben han taler om. Dette må betyde at alle de første troende var døbt i Den Hellige Ånd. Ånds-dåben bygger på genfødelsen: 1.Kor. 12,13. Ef. 4,6..
Selv om tungetalen som bøn ,er en nådegave, som den Hellige Ånd deler ud, eftersom han selv vil. Er den for ALLE TROENDE: Judas 20. Den Hellige Ånds dåb bliver også kaldt for ÅNDENS GAVE: Apager. 2,38. 10,45.
Smith Wiggelsworthh, som er en af de største Guds mænd, som har levet i nyere tid, benægtede også Den Hellige Ånds dåb, før han fik opleve dens eksistens og kraft. Jeg citere fra bogen: Smith Wiggelsworth. Hemmeligheden i hans kraft, s. 60-61. "Han bestemte sig for at drage did, specielt da ham fik høre at folk blev døbt i Den Hellige Ånd, akkurat som på pinsedagen. På grund af sin tidligere lære troede han at han allerede var døbt i Den Hellige Ånd. Men han kunne ikke forstå hvor tungerne kom ind i billedet. Da han kom til kirken i Sunderland, sagde han til dem at han gerne ville høre tungetale.
Folk i kirken sagde til ham: "Det du trænger til er DÅBEN I DEN HELLIGE ÅND." Men han svarede: "Jeg er allerede døbt med Den Hellige Ånd."
Senere fortalte han mig: "Jeg så at disse mennesker var oprigtige og Gudfrygtige mennesker, men jeg diskuterede med dem om tungetalen."
Wegelswort havde et skarpt ordskifte med en missionær. Men derefter bad han hele natten med manden. Derefter tilbragte han fire dage sammen med manden. "efter disse fire dage", sagde Wiggelworth til mig. "ville jeg ikke have noget andet end Gud."
Men hans tanker vendte tilbage til det praktiske. Han sagde til hans vært at han måtte rejse hjem, for at tage sig af forretningen og sin familie.
Før han rejste gik han til præstens kone og sagde: "Jeg rejser hjem nu, men jeg har ikke taget imod tungetalen."
"det er ikke tungerne du trænger til", svarede hun, men DÅBEN I DEN HELLIGE ÅND.
Jeg har taget imod dåben". Han betragtede fremdeles dåben i Den Hellige Ånd og tungetalen som to adskilte oplevelser. Men i sin hunger efter det som var fra Gud, sagde Wigglesworth: " Jeg vil du skal lægge hænderne på mig."
Gud så længselen i Wigglesworths sjæl, og som hans ord siger: Han fyldte den hungrende sjæl. Salme 107,9.
Wiggelsworth fortalte senere: "Ilden faldt, Jeg var ren. Jeg så et syn af Jesus. jeg så korset. Jeg så den tomme grav. Jeg talte i nye tunger. Da vidste jeg i den samme stund at jeg VAR BLEVET DØBT I DEN HELLIGE ÅND.
Da han fortalte dette vidnesbyrd, lagde han til: "Hvis vi havde vidst hvilken velsignelse det er at være fyldt af den tredie person i Treenigheden, ville vi LÆGGE ALT TIL SIDE og SØGT HANS FYLDE."
Jeg vil i den forbindelse citere fra Leif Svenssons bog: "Åndens nye liv, s. 49, hvor han referer en del vidnesbyrd om Åndsdåb: Jeg begyndte at prise Gud med de nye tunger han havde givet mig. Samtidig fik jeg en følelse af at min ånd havde fået vinger, jeg svævede på en sky mod himmelen."
"Første gang erfarede jeg selv hvorfor disciplene var blevet anklaget for at være fulde på pinsedag. Jeg følte mig drukken af glæde."
"For mig føltes det som fred. Bare en vidunderlig, stille og dyb fred."
Vi må skille mellem to forhold og det er:
  1. At blive FØDT af Ånden og
  2. At blive DØBT af Ånden. Det giver GENFØDELSEN, medens det sidste giver ÅNDSDÅBEN.
Bibelen bruger her to forskellige verber. Dette skal vise os at dette angår TO FORSKELLIGE GERNINGER, som Ånden gør. Han FØDER og han DØBER.
Vi kan også udtrykke dette forhold på to andre måder, og det er:
  1. ÅNDEN I OS."..., men har nogen ikke Kristi Ånd, da hører han ikke ham til." Rom. 8,9.
  2. ÅNDEN OVER OS."men i skal få kraft i det Den Hellige Ånd kommer over jer..." Ap. Gr. 1,8.
  1. FØDT AF ÅNDEN. "Jesus svarede og sagde til ham: Sandelig sandelig siger jeg dig: Uden at nogen bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige." Joh. 3,3.
  2. FYLDT AF ÅNDEN. "Da blev de alle fyldt med Den Hellige Ånd, og de begyndte at tale med andre tunger, alt efter som Ånden gav dem at tale." Ap. Gr. 2,4.
  1. For det fjerde har vi SALVELSEN. Det betyder at blive FYLDT MED Hellig Ånd. Den Hellige Ånd fylder med sin KRAFT, STYRKE og GLÆDE. Salvelsen er selve DRIVKRAFTEN i en troendes liv. Den som ikke har oplevet dåben i Den Hellige Ånd, kan ikke få fylden af Den Hellige Ånds salvelse over sit liv og i sin tjeneste, således som Gud ønsker at han skal få det.
Medens dåben i Den Helige Ånd er en ENGANGSHANDLING, er salvelsen en KONTINUERLIG ERFARING og PROSSES i en troendes liv. Vi bliver aldrig færdig med den. Salvelsen kan til tider være så stærk at en troende næsten ikke magter at være i den.. Til tider kan den næsten være helt borte. Det er Den Hellige Ånd som giver os salvelsen, og det sker ved at vi er LYDIGE MOD DEN HELLIGE ÅND, og ikke gør Den Hellige Ånd SORG.
Dersom vi ikke har fået tag i dåben i Den Hellige Ånd og salvelsen på et HØJERE ÅNDELIG NIVEAU, må vi betale PRISEN for dette, og prisen er et LIV SAMMEN MED Jesus og med Den Hellige Ånd I LYDIGHED mod Guds Ord og Den Hellige Ånds stemme i vore liv.
Vi må ikke se ned på eller foragte de mennesker som ikke har fået Den Hellige Ånds dåb eller ikke lever i en større salvelse i sine liv. Vi skal elske vore medtroende og ikke blive hovmodige på grund af det som Gud har givet os af BARE NÅDE. Dersom det sidste sker , vil salvelsen i vore liv blive svækket, for hovmodig betyder at man foragter andre mennesker og sætter sig selv højere ende de andre. Hovmodig er det modsatte af kærlighed, og den fører til fald.
Benny Hinn skiller mellem 3 typer salvelse i sin bog: Salvelsen,s. 89-93, og det er:
  1. Den SPEDALSKES SALVELSE. Det er den salvelse som en kristen får ved genfødelsen. Da modtager man Den Hellige Ånd som pant og indsegl tilforløsningens dag. Det er Herrens komme for den kristne menighed.
  2. Den PRÆSTELIGE SALVELSE: det er den salvelse som den troende får ved Ånds-dåben. I denne dåb får man et specielt fællesskab med og kendskab til Den Hellige Ånd og til Den Treenige Gud. Denne salvelse udløser gaver og tjenester på en STÆRKERE MÅDE og PÅ ET HØJERE NIEAVU end det selve genfødelsens gaver gør.
  3. Den KONGELIGE SALVELSE. Det er den salvelse som en troende får, når han ADLYDER Den Hellige Ånds stemme HELT og FULDKOMMENT i sit liv. Denne salvelse udløser de stærkeste nådegaver og tjenester."
Enhver må vurdere sine egne liv m.h.t. det som vi har skrevet ovenfor. Enhver må spørge sig selv hvor han befinder sig på SALVELSENS NIVEAU og SALVELSENS SKALA – om en er langt nede, i midten eller højt oppe. Gud ønsker at alle troende skal være SÅ HØJT OPPE SOM MULIG, og det kan også ske dersom en med Den Hellige Ånds hjælp går ind for dette. En kan bede Den Hellige Ånd om en FORSTÆRKELSE AF SALVELSEN og NÅDEGAVERNE i sit liv, men det er afhængig af at en går på den vej som Den Hellige Ånd udstrækker for hver enkelt troende.
Vi må bede Gud om at han må ransage os alle sammen og vise os vor egen frelsessituation. Det gjorde også kong David: Salme 139,23-24.
  1. For det femte har vi HELLIGGØRELSEN eller DEN DAGLIGE RENSELSE. Det er den stadige proces som foregår i en troendes liv ved Den Hellige Ånds hjælp, og den bevirker at vi kan leve et helligt liv i Herren og skille os mere og mere fra verden, synden og vort eget kød. Disse tre,verden, synden og vort eget kød: modarbejder helliggørelsen i en troendes liv. De er fjender af Guds riges principper: 1.Kor.1,30. Joh. 3,10. 2.Kor. 7,1.
I mænd elsk jeres hustruer, ligesom Kristus elskede menigheden og gav sig selv hen for den (forsoningen), for at hellige den, idet han rensede den (den daglige renselse) ved vandbadet i et ord. (Det ord som her bedes er ganske enkelt: HERRE RENS MIG FRA MINE DAGLIGE SYNDER.) Ef. 2,25-26. Hebe. 12,14.
Jeg vil citere fra Smith Wiggelsworths bog: Et råb af ånden, s. 98, hvor der står: Der findes en velsignelse i RETFÆRDIGGØRELSEN, en velsignelse i HELLIGGØRELSEN, og en velsignelse i DÅBEN I DEN HELLIGE ÅND."
  1. For det sjette har vi HELLIGGØRELSEN af Jesu herlighed i vore liv. Herliggørelsen sker både når et menneske bliver født på ny, når det vandrer i helliggørelsen, og når Gud tager et menneske til sig. Herliggørelsen er derfor en proces i den troendes liv. Herliggørelsens sigtemål er at den troende skal blive gjort lig med Jesus Messias. Dette skal også ske en gang for alle troendes vedkommende: Joh. 17,10. Rom. 8,17 og 30. 2.Tess. 1,12.
  2. For det syvende har vi FULDENDELSEN eller GUDSLIGHEDEN. Fuldendelsen er BESEGLINGEN AF VOR FRELSE. Dette sker enten ved at den troende dør, , eller ved at den troende lever indtil Herren kommer for at tage den kristne forsamling til sig. Når er vi fuldendt, er vi hjemme hos Herren, og kan leve i beskuelse af det som vi før troede på. Da er vi gjort LIGEDANNET MED GUDS SØN, og det som før var stykkevis, er taget bort. Da forstår vi alle ting, således som Gud ser og forstår det: Ap. Gr. 20,24. 1.Kor. 13,9-10. 1.Joh. 3,2