ISRAEL den brændende tornebusk - Thomas Evald

                                            ”ISRAEL den brændende tornebusk”

Af tidl. Bibleskolelærer Thomas Evald, Hillerød.

Referat fra bladet KILDEN.

Der gennem historiens løb fældet mange domme over det jødiske folk. Prøver vi at følge jødernes historie fra Faraos tid og op til i dag,- bliver det historien om en kæde af domme over et folk, vi må undre os over har kunnet gennemleve alt dette uden at blive udslettet.

I dag tvinges alle mennesker i mer eller mindre grad til at lægge mærke til Israel, fordi Gud har ført dette folk frem på den storpolitiske arena som aldrig før, og både i det små som i det store fældes der domme over Israel,. Godt er det, at Gud holder sin værnende hånd over folket og hindrer mange af dem der dømmer i at fuldbyrde dommen.

Vil man nøjes med den offentlige presses meddelelser, så føres man ofte på vildspor i sin bedømmelse af Israel. Betragter man derimod Israel i Bibelens lys, da vil ens bedømmelse blive i overensstemmelse med sandheden og virkeligheden.

I 2. Mosebog kap.3 fortælles der om en højest ejendommelig begivenhed ved bjerget Horeb på Sina. (v.2.) Hvad har denne brændende tornebusk med Israel at gøre? Det har kun med Israel at gøre! Her ved Horeb fik Moses anskuelsesundervisning om det folk , han tilhørte og nu skulle tjene på en ganske særlig måde.

ISRAEL VAR TORNEBUSKEN – et ringeagtet slavefolk i Ægypten, som tilsyneladende var dømt til total udslettelse under Farao. Men da Moses betragtede den brændende tornebusk, lagde han mærke til, at busken brændte uden at blive fortæret. Moses oplevede et under, der i overført betydning skulle fuldbyrdes på Israel. Branden på tornebusken Israel, begyndte i Ægypten og har siden – nogle perioder undtaget – fortsat med at brænde indtil i dag. Og lige så sikkert som branden, lige så sikkert har underet fulgt dette folk. Israels historie er et underets historie om et folk, der altid stod i brand, men uden at blive fortæret og udstellet.

HVORDAN GIK DET SÅ ISRAEL? Det ene hedningefolk efter det andet rev og brændte sig hver gang de forgreb sig på Israel. Farao og Ægypten brændte sig eftertrykkeligt. Faraos vægring mod at lade folket rejse, der til slut kulminerede i at Ægyptens hær forfulgte de flygtende hebræere

blev en stor katastrofe for Ægypten. Også senere hen i historien og op til i dag støder vi gang på gang på en gentagelse af underet med tornebusken. Tilintetgørelsens ild har raset om Israel, men folket er ikke blevet udslettet.

Adskillige gange har Gud tilladt hedningefolk at tugte Israel, men samtidig lyder der et Guds Ve over den der rører mit folk – min øjesten! - Israel – den brændende tornebusk – er nemlig Guds øjesten. Se 5.Mosebog 32,10 og Zakarias 2,12.

DEN NYESRE HISTORIEN OM ISRAEL. Hvad mon årsagen er til, at flere rigt udrustede lande har måttet gennemleve store katastrofer i form af politisk strid, borgerkrige og verdenskrige?

I adskillige tilfælde peger svaret hen mod dette: Man forgreb sig på jøderne, og så faldt Guds Ve over landet og folket. Spanien, Frankrig – hvad har disse lande ikke måttet bøde fordi folket lod antizionismen rase imod det jødiske mindretal i landet.

Tag lande som Rusland og Polen – hvor gentagne og grusomme jødeprogromær har fundet sted. Hvor har det russiske og det polske folk måttet bøde. Og Tyskland? Vi kender til tragedien om dette

storrige med herrefolket, og historien er nok ikke færdigskrevet når det gælder kapitlet om den antisemiistiske bølge over dette land.

Det var i Ægypten Israel begyndte som folk – og under Faraos tyranni og udslettelsestanker.

I dag står Israel i samme situation – blot i langt større omfang. At Farao har skiftet navn – ændrer intet ved sagen. Man har stadig dette ene til hensigt og dette er at udrydde Israel. Historien gentager sig, men i stadig større omfang og dybde.

Hvad er det egentlig, der er ved at ske? Hvad trækker det op til? Er det tilfældigheder med uroen i den farvede folkeverden og i mellemøsten omkring Israel?

MODNET FOR DEN SIDSTE, STORE PRØVE. Ser vi begivenhederne an i profetiens lys – ser

vi, at tiden er nær da Guds domme og løfter skal fuldbyrdes på både jøder og hedningefolkene. Vi står nok ganske nær ved den overgangsperiode, der ligger mellem hedningernes tider og Messias riget. I denne periode vil følgende tre ting ske.

1. Israel er ved at være modnet for den sidste og store prøve, der må til for at åbne deres øjne for hvem Jesus var og er.
2. Alt imens er hedningefolkene modnet for den store folkedom, der er beskrevet hos næsten alle profeterne, og som Jesus også omtaler i evangelierne og til sidst i Johs. Åbenbaring.
3. Menigheden modnes til høst – til bortrykkelse – til den store og første opstandelse – modnet i skyerne. Men hvad med Israel – skal det vedblive at være den brændende tornebusk? Skal antisemitismen stadig leve og trives blandt hedningefolkene? Bibelen svarer med et klart NEJ! Den brændende tornebusk skal forvandles. Es.2,1-5. Da skal Es.9,1-7 opfyldes og ligeledes Es.55,3-5 og 12-13. Zakarias 8,13. Et6 velsignelsen tegn – dette er forvandlingen. Den brændende tornebusk skal blive som det frugtbare Oliventræ.

HVORDAN SKAL DET GÅ TIL? Men hvordan skal dette gå til – hvordan er dette muligt?,- og så stiller vi os måske tvivlende overfor profetierne.

Missionen og evangeliets forkyndelse blandt jøderne har ikke givet særlig store resultater, frugterne er små, og det ser ud som om det er umuligt at vinde det jødiske folk for Kristus.

Den store vækkelse, der skal forvandle tornebusken Israel, kommer ifølge Skriften ikke til at bero på, at der sendes missionærer til Israel for at evangelisere. Dermed er ikke sagt, at det er frugtesløst

at missionere blandt jøderne, men vi må altid huske på, at forhærdelse delvis er lagt over det jødiske folk indtil hedningernes tid er gået ind. Hvad skal der da ske? Så skal hele Israel frelses: Rom.11,25. Læs Zakarias 12,1-6 og 8-10. Hvad er det vi her får at vide? Noget vidunderligt! Gud har forbeholdt sig selv retten og opgaven at omvende og forvandle Israel så fuldstændig, at det folk, der før har været et forbandelsens tegn skal blive velsignelsens tegn til rigdom for hele jorden.

I Matt.24 kan vi læse om enkelthederne angående denne vældige begivenhed, og i Johs. Åbenbaring 11 får vi endnu mere at vide. Sammenligner vi dette med Zakarias

14 og Joel 3, har vi et forunderligt billede over disse fremtidige begivenheder.

FØLGERNDE VIL SKE. I korte træk bliver det følgende, der vil ske:

1. Menigheden – alle de sande troende – på tværs af alle menighedsnavne og rammer – vil blive kaldt hjem før Guds hjemsøgelser og veer rammer jorden og folkene. Læs 1.Kor.15.50-52 og 1.Tess.4,13-18, samt 2.Tess.kap.2.Derfor venter Jesu Kristi venner på bortrykkelsen og den første opstandelse.
2. Derefter vil Antikrist træde synligt frem her på jorden og få den store del af folkene til at følge sig. Læs Johs. Åbenbaring kap.12. Dermed begynder ”Jakobs trængsel” - den forfærdelige prøve, Israel må igennem for at ”dækket” kan fjernes fra dette folk således at det kan kende og erkende at Jesus er Messias.

Når trængselen ser ud til at føre til total udslettelse af det jødiske folk, da kommer Herren – Jesus-Messias som befrier.

Da skal Antikrist og hans hære opleve det samme, som så mange hedenske folkeførere før, at den, der rører Israel rører ved Guds øjesten. Derfor bliver opgøret stort og forfærdeligt, og for sidste gang skal Israel være tornebusken, som Antikrist og hedningefolkene river og brænder sig på. Da opfyldes Johs. Åbenbaring 16,16. Zakarias 14,1-5.

GENOPRETTELSENSTIDER – TUSINDÅRSRIGET:

Israels fjender bliver tugtet eller tilintetgjort. Israel går i bod og bøn. Læs Zakarias 12. Jeremias 30,1-9. Esajas 66. Da ser Israel hen til Ham , de har gennemstunget og bliver frelst. Esajas 53. Dermed begynder genoprettelsens tider. Antisemitismens tid er forbi – for Satan er bundet for tusinde år, og han kan ikke længere påvirke folkene.

Israel er fra nu af en velsignelse over hele jorden og Messias er konge på Zion.

Hvornår skal dette ske? Når hedningerne fuldtalligt er gået ind i Guds rige – Rom.11,25.

Vil det sige, at alle hedningerne skal omvende sig?

Det mente man engang, men udviklingen i dag viser noget andet, og vi aner at der ligger en anden mening i ordet fra Rom.11. Det har nok med Matt.24,14 at gøre.

Evangeliet skal forkyndes til et vidnesbyrd for alle folkeslag. Det vil bevirke, at der fra alle raser høstes en del – et udvalg – dem der sagde ja til indbydelsen. Tallet – målet på dette udvalg kender Gud – ikke vi, men dette mål er fuldt – da skal enden komme. Ikke himlens og jordens undergang, som så mange har tillagt orden, men en ende på denne tids husholdning, hvorefter en ny og bedre følger. Tusindårsriget – da Israel, der før var den brændende tornebusk, nu skal være det ædle Oliventræ – en velsignelse over hele jorden. Citat slut.

yeshuattsion.webbyen.dk