EVANGELISTEN,
Post
boks 515, 4665 Kr. Sand.
nr.
8-10 år 6002 e. Adam.
"DE
70 ÅRUGER I DANIELS BOK"
af
Knut Jensen.
Et
studium af Daniel 9,24-27 vil fokusere spørgsmålet om ISRAELS
FREMTID for os, og det er få steder i GT som er vigtigere for den
profetiske forståelse. I den profetiske fortolknings historie er
Israel ofte bliver ned vurderet. De mange forsøg på at får
profetierne til at gælde MENIGHEDEN, har hos mange resulteret i
manglende interesse for dette folks fremtid. Dette afsnit vil afsløre
i stor grad om fortolkningen er liberal teologi, som fornægter
profetiernes virkelighed, eller om vedkommende foretrækker en
bogstavelig tolkning. Men efter at Israel er blevet selvstændig som
stat, har interessen for alvor vågnet, og mange har begyndt at
spørge sig hvorfor dette folk aldrig er bukket under for overgreb og
forfølgelser, men som altid har formået at bevare sin intrigere og
egenart.
Baggrunden
for denne profeti er jødernes bortførelse og fangenskab i Babylon i
årene 606 til586 f. Kr. Blandt disse var også Daniel som skulle
komme til at spille en vigtig rolle i dette rige. Daniel var en meget
klog og forstandig mand som steg højt i agtelse hos kongen i landet.
Han fik også syner og åbenbaringer fra Herren om fremtiden for
Israel og hedningernes riger og flere af dem blev tolket af ham selv
efter guddommelig anvisning.
Daniel
havde i længere tid gået i forbøn for sit folk for at de skulle
vende hjem fra fangenskabet . En af de mest brugte Guds sendebud
englen Gabriel, aflægger ham derfor et besøg for at fortælle ham
hvad der videre skal ske.
Daniel
havde lagt mærke til i de hellige skrifter at Jerusalem skulle ligge
i ruiner i syvti år, og at disse år nu nærmede sig, jfr.
Jerm.25,11-12 og 29,10. Daniel skrev at medens han endnu talte i bøn,
da kom Gabriel, den mand som jeg før havde set i synet og rørte ved
mig i min afmagt. Det var ved aftens offer tid. Han lærte mig talte
til mig og sagde: Daniel, nu er jeg kommet her for at lære dig at
forstå. Med det samme du begyndte at frembære dine ydmyge
begæringer, udgik et ord, og nu er jeg kommet for at kundgøre dig
det. For du er højt elsket. Så mærk dig ordet og giv agt på
synet. 9,21-23.
Syvti
uger (490 år) er tilmålt dit folk og din hellige stad til at
indelukke frafaldet og til at forsegle synder og til at dække over
misgerninger og til at fremføre en evig retfærdighed og til at
besegle syn og profet og til at salve et Aller helligste.
Du
skal vide og forstå: Fra den tid et ord udgår om at genrejse og
bygge Jerusalem, indtil en Salvet, en Fyrste står frem, skal der gå
7 uger (49 år) og seksti to uger (434 år). Det skal istandsættes
og opbygges med gader og voldgrave, men under tidernes trængsel.
Efter
de seksti to uger skal den Salvede udryddes og intet have. Byen og
helligdommen skal blive ødelagt af folket til en fyrste som kommer -
og slutningen derpå er oversvømmelse. Og indtil enden er der krig,
ødelæggelsen er fast besluttet .Han skal stadfæste en pagt med
mange for en uge (7 år). I ugens midte skal han bringe mad offer og
slagtoffer til ophør. På vederstyggelighedens vinger skal
ødelæggeren komme, og det indtil tilintetgørelse og fast besluttet
straffedom strømmer ned over den som volder ødelæggelsen, 9,24-27.
(uge betyder her et tidsrum på 7 år)
Profetien
åbner med at tale om at den profetiske periode er på 70 år uger.
Eftersom profetierne udfolder sig, deles disse år i tre enheder.
Først er det 49 år, derefter en anden periode på 434 år, og
endelig en periode på 7 år tilsammen 490 år.
Det
er vigtigt at bemærke at folket som der tales til , bliver beskrevet
som.. dit folk og din hellige stad v.24. De som hævder at menigheden
og Israel er et og samme folk, prøver at få det til at betyde
menigheden. Men det er oplagt at hvis vi nærmer os det med et åbent
sind, forstår vi at Daniel må have betragtet "dit folk"
som Israels folk. Det var jo dem han netop havde bedt for. Og "den
hellige stad" må være Jerusalem, som havde været emnet for
hans bøn i kap.9,16-19.
DE
49 FØRSTE ÅR. Israel fik ikke lov at vende tilbage til deres land
før år 536 f.Kr. nøjagtig som profeten Jeremias havde forudsagt.
Mange benyttede sig af det og rejste hjem til et land i ruiner for at
genopbygge det. Det blev en rejse af verdenshistoriske betydning, da
de skulle lægge grundlaget for Israels senere hændelser. Esra 2.
Daniel som nu var blevet en gammel mand, var en af dem som valgte at
blive i Babylon efter alle disse år i fangenskab. Efter ankomsten
til Jerusalem varede det ikke længe før jøderne fulde af
begejstring lagde grunden til det nye tempel som blev indviet i år
516 f. Kr. Men så gik arbejdet i stå , forholdene i det hærgede og
affolkede land var for strenge, de sammenstyrtede huse var knap til
at bo i og det var vanskelig at skaffe mad fra dag til dag.
Jerusalems mur var nedrevet og portene brændt, Nehemias 1,3.Et
endelig dekret blev givet af perserkongen Artaxerxes (465-424 f. Kr.)
til Nehemias om at genopbygge byen og murene, efter at Nehemias havde
spurgt om lov til det. Neh.2,4-8. Det var i kongens 20. regeringsår
i borgen Susan der havde han sit sæde. Neh.1,1-2,1.
De
som har andre synspunkter om den bogstavelige fortolkning, har en
tendens til at undgå denne konklusion, eftersom den fører til en
hel bogstavelig opfyldelse af profetien, nogle som altså modsiger
den opfattelse at profetien ikke kan tages bogstavelig. Det er vigtig
at få med at der er kun et dekret i GT, som specielt angår
genrejsningen af Jerusalem, efter det babylonske eksil, og det er
dette.
Fra
445 f.Kr. havde dette dekret sin profetiske gyldighed. Dette er
begyndelsen på de 49 år, hvor staden bliver gjort i stand og
beboelig. En af 10 mænd blev beordret til at bygge et hus i
Jerusalem, og de begyndte at bygge den nye by på den gamle iflg.
Neh.11,1
I
tiden frem mod Jesu komme var jord for øvrigt underlagt både det
persiske og det romerske verdensrige som Daniels bog også beretter
om. Vi beretter ikke her noget mere om den tid, men genopbygningen af
Jerusalem skulle fortsætte.
DE
NÆSTE 434 ÅR. Med de næste følgende 62 uger, eller 434 år,
kommer vi til år 32 e. Kr. Den jødiske kalender bestod af 12
måneder hver på 30 dage, og i profet ordet må der regnes med 360
dage.
Fra
det tidspunkt denne profeti begynder, indtil den salvede fremstår,
skal der altså gå tilsammen 483 profetiske år eller 69 år uger
(49-434=483) Dette stemmer overens med tiden da Jesus red ind i
Jerusalem, som Israels konge, og dermed udløber de 69 år uger.
Dan.9,25: Mat.21,1-11.
Dette
var opfyldelsen af Sakarias 9,9: Fryd dig storligen, Sions datter !
Råb højt, Jerusalems datter !
Se
din konge kommer til dig, retfærdig er han og fuld af frelse, fattig
og ridende på et asen, på Asserindens føl. Om Jesu indtog i
Jerusalem fortæller Skriften: Men ved nedgangen fra Oliebjerget
begyndte hele discipelflokken glad at love Gud med høj røst for
alle de kraftige gerninger de havde set og sagde: Velsignet være
Kongen som kommer i Herrens navn ! Luk.19,37-38. Tidligere forbød
Jesus sine disciple at forkynde at han var Messias, men nu sagde han
til farisæerne: Om disse tier, skal stenene råbe. Og da han kom nær
og så byen, græd han over den og sagde: Vidste også du, på denne
din dag hvad der tjener til din fred ! Men nu er det skjult for dine
øjne. Luk.19,40-42. Der skulle gå lang tid før Gud igen skulle
handle direkte med Israel. den 70. år uge måtte udsættes, når de
nu bliver overladt til trængselstiden lange nat.
Men
giver da denne profeti ikke noget lys over den nuværende tids
husholdning ? Jo, englen Gabriel nævner tilsammen 5 ting i kap.9,26:
1)
"Den slavede udryddes" Jesus korsfæstes og dør.
2)
"Staden og helligdommen ødelægges." Jerusalem og templet
ødelægges i år 70 e. Kr. af den
kommende
fyrstes folk, det romerske folk.
3)
"Enden på det er oversvømmelse," nemlig af Israels land
med fjendtlige ind vandene .
4)
"Indtil enden er der krig". En almindelig karikaristik for
hele tidsperioden af hedningernes tid.
5)
"Ødelæggelse er fast besluttet." Gennem alle forhold for
ødelæggelser, kriger og lidelser for det
jødiske
folk leder Gud frem til det endemål han har bestemt. Der bliver ikke
fred på jorden før
Fredsfyrsten
kommer og folket bliver ham lydige, jfr. Jesu egne ord om denne
periode i Mat.24 og
Luk.21.
Den
historiske stadfæstelse på at Jerusalem ødelægges hele 38 år
efter den 69. år uge, viser at der er et tidsrum mellem den 69. og
den 70. år uge, som er menighedens ud kaldelses tid, og ikke en
profetisk tid for Israel ! I hele denne periode vil Israel være ude
af deres land, men i afslutningen af denne tids husholdning vender de
tilbage under tidernes trængsel, for at Guds plan med dem og
folkeslagene skal kunne virkeliggøres. Esekiel 37. Ap.Gr. 15,13-17.
DE
SIDSTE 7 ÅR:
Der
er nu gået over 1900 år siden den 69. å ruge udløb, men endnu er
den sidste og 70. år uge for Israel og Jerusalem stadig fremtidig.
Dette ved vi helt sikkert, fordi genoprettelsen for Israel og
Jerusalem ikke er indtrådt. Denne genoprettelse er i Dan.9,24
forudsagt i de store velsignelser for Israel og Jerusalem som da skal
opfyldes, nemlig :
1)
INDELUKKE FRAFALDET. Det er det Israelske folks frafald som da
slutter. Aldrig mere efter afslutningen af den 70. år uge vil Israel
og Jerusalem blive fundet i oprør mod Gud.
2)
FORSEGLE SYNDER OG DÆKKE OVER MISGERNINGER. Dette sigter ikke til
sejren på Golgata, men til den virkning som Gud vil lade Golgata
sejren blive for Israel og Jerusalem. Det taler om tilgivelse og
genoprettelse og begyndelse på et nyt åndeligt liv Jeremias
31,31-34 og Rom.11,25-27 og Hebr.10,16-17.
3)
FØRE FREM EN EVIG RETFÆRDIGHED. Det er den retfærdighed som Israel
og Jerusalem
skal
vandre i fra da af. Evig retfærdighed er noget som opnås ved Guds
nåde og p.gr. af Kristi død. Vi finder det omtalt i profeten
Jeremias 23,5-6: - Se dage kommer siger herren, da jeg vil lade
fremstå for
David
en retfærdig spire. Han skal regere som konge og gå frem med visdom
og gøre ret og retfærdighed i landet. I hans dage skal Juda blive
frelst og Israel bo trygt. Dette er det navn han skal kaldes med:
Herren, vor retfærdighed. Dette viser frem til Kristi andet komme og
begyndelsen på hans rige på jorden.
4)
BESEGLE SYN OG PROFET. Dette kan sigte til at syn og profet angående
Israel og Jerusalem da er blevet opfyldt og dermed beseglet. Men
beseglingen af syn og profet kan også sigte til at med Guds Søns
personlige nærvær på jorden, udgår Herrens ord direkte og ikke
gennem profeter: For fra Sion skal lov udgå, og Herrens ord fra
Jerusalem. Es.2,3.
5)
SALVE ET ALLER-HELLIGSTE. Det sidste som omtales, er salvingen af et
Aller helligste. det kan være at det sigter til det hellige tempel
som beskrives i Ezekiel 40-44 i.f.m tusindårsriget Åbenb.20,2-3.
Det vil bliver et helligt sted for tilbedelse og bøn for alle
nationer fra begyndelsen af det messianske kongedømme. Men dette
vil på ingen måde den globale tilbedelse af Herren som blev indledt
på Golgata, men vil komme som et tillæg til denne, som en
yderligere herlighed ved den personlige tilstedeværelse af Guds Søn
på jorden. I det messianske fredsrige tilbedes altså Herren over
hele jorden, men i Jerusalem skal folkene komme og tilbede og møde
Herren personlig. Sakarias 14,16-21.
Et
af de allerbedste tekster for tiden, i det meget vigtige kap.9 vers
27 fra Kittels Biblia Hebraica oversættes således: - Og han
(Antikrist) gør pagten tung for mange (nationen Israel), i en uge (7
år) Og i midten af ugen (efter 3,5 år) får han (Antikrist)
slagtoffer og mad offer (i Guds tempel) til at ophøre. Og på
vederstyggelighedens vinge en ødelægger (Antikrist), helt til den
fastsatte ende strømmer ned over ødelæggeren.
Gud
vil nu igen handle direkte med Israel, og de sidste profetiske år 7
år blev en rædsels tid både for dem og nationerne. Det frafaldne
Israel som engang råbte at de ikke havde nogen anden konge end
kejseren, Joh.19,15 vil indgå en pagt med Antikrist, i den tro at
han er den lovede Messias ! Jesus selv ytrede aldrig et ord om nogen
7 års pagt mellem ham og det israelske folk, og der er ingen
beretninger om det i evangelierne.
Han
har selv vidnet om at den 70.åruge er fremtidig. Han henlægger
nemlig "ødelæggelsens vederstyggelighed" som profeten
Daniel har talt om til endens tid, Mat.24,14. I det flg .vers siger
Jesus: Når i da ser ødelæggelsens vederstyggeligheder som profeten
Daniel har talt om, stå på det hellige sted - forstå det, enhver
som læser ! - da må de som er i Judæa, flygte op i bjergene.
Mat.24,15-16.
Ødelæggelsens
vederstyggelighed markerer indledningen til Israels store trængsel.
Paulus
siger det på denne måde: Lad ingen bedrage jer på nogen måde !
For først må frafaldet komme, og syndens menneske (Antikrist)
åbenbares, fortabelsens søn. Han er den som står imod og ophøjer
sig over alt som bliver kaldt gud eller helligdom, så han sætter
sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud. 2.Tess.2,3-4.
Den
70. år uge danner også den kronologiske ramme, for de store
forfærdelige begivenheder som er omtalt fra kap.6-19 i Åbenbarings
bogen. En profetisk år uge i Skriften er på 7 år. (a.360 dage) Når
den sidste halvdel af den 70. år uge er forfølgelses tid for
Israel, som iflg. Daniel 7,25 er på 3,5 år . Og når Daniel i
kap.9,27 fortæller os at dette sker i den anden halvdel af ugen, er
det indlysende at den første halvdel også må være lige lang, når
der står , i midten af år ugen
ref.
PÅ
GENSYN !