lørdag den 16. marts 2013

Kristendommens jødiske rødder: Oskar Edin Inderg


DET ÅNDELIGE GRUNDLAG FOR "RIGET FOR ISRAEL" Kristendommens Jødiske Rødder af:
Forfatter og forkynder, Oskar Edin Indergaard ISBN 82-90901-18-6
Forlaget Kristen Bokproduksjon, 6630 Tingvoll.

Til trods for at Jesus vidste at riget kom til at blive udsat med 2000 år, lagde han alligevel frem det ÅNDELIGE GRUNDLAG for dette rige, og det gik bl.a. ud på følgende.

1. Anger og omvendelse fra døde gerninger.
2. Tro på Jesus som jødernes Messias.
3. Overholdelse af Jesu første Tora som forudsætning for frelsen. Jesu første Tora byggede på store
af Mose Tora. Se kap: Rabbinerne sidste at Messias skulle give jøderne en ny Tora
4. Genfødelsen af den gamle natur.
5. Den Hellige Ånd som det nye frelses pant.
6. Vand dåben som forudsætning for frelsen. (En del af jøderne mente at vand dåben rensede legemet, men anger og omvendelse rensede sjælen. Den jødiske historiker Josefus gav udtryk for dette syn. Se min bog: Jesu Genkomst. Bind 5. s. 293-294.
Johannes Døberen derimod sagde at angeren og omvendelse måtte ligge til grund for frelsen. "og han kom rundt i hele landet omkring Jordan og forkyndte omvendelsens dåb til syndernes forladelse." Luk.3,3.
"den som tror og BLIVER DØBT, skal blive frelst, men den som ikke tror skal blive fordømt." Mar.16,16.
"Peter sagde da til dem: Omvend jer, og enhver af jer lade sig døbe på (I) Jesu navn til syndernes forladelse, så skal i få Den Hellige Ånds gave." Ap. Gr.2,38.
(I Paulus hans forkyndelse ER vand dåben ikke en forudsætning for frelsen. " For Kristus har ikke udsendt mig for at døbe, men for at forkynde evangeliet (om Jesu forsoning), ikke med vise ord, for at Kristi kors ikke skal tabe sin kraft." 1.Kor.1,17.
Vi ved at VANDET IKKE KAN BORTTAGE SYNDEN, men at det bare er anger og omvendelse som kan ligge til grund for at Gud kan frelse et menneske. Således har det bestandig været, for urenheden er ikke en fysisk tilstand, men derimod en åndelig, men til trods for det opretholder Bibelen denne todeling af legeme og sjæl, når det gælder renselsen og frelsen. I forbindelse med Paulus omvendelse sagde Annaias til ham: "Og nu hvad bier du efter ? Stå op og lad dig døbe og få aftvættet (vasket af) dine synder, idet du påkalder hans navn." Ap. Gr.22,16. Det græske verpe som her er brugt for "at aftvætte" er "apolouo". Det betyder "at vaske hele legemet ved badning." "så lad os træde fremmed sanddru hjerte i troens fulde vished, renset på hjerterne fra en ond samvittighed og tvættet på legemet med rent vand (Den Hellige Ånd)." Hebe.10,22.
Til trods for at vand dåben var NØDVENDIG for frelsen på denne tid, sagde rabbinerne alligevel at der som en person angrede sine synder oprigtig blot i et sekund, så fik han del i frelsen. Dette er også en rigtig vurdering.
Når vi læser Bibelen, må vi hele tiden være opmærksomme på det forhold at Gud har FLERE STANDARDER for frelsen. De ordninger som er nedfældet i Bibelen er hovedbestemmelserne, men Gud er helt suveræn til at gå udenom dette når situationen tilsiger det. Gud er både i og udenom de ordninger som Han har nedfældet i Bibelen. HAN GØR BESTANDIG DET SOM ER RET.
7. Man skulle gå vejen omkring den messianske jødedom for at blive frelst.
Efter Jesu død, opstandelse og himmelfart FORTSATTE apostlene Jesu forkyndelse. De fastholdt denne forkyndelse. Til trods for at Paulus kom med de Nytestamentlige hemmeligheder, så fortsatte de med at forkynde "riget for Israel" for jøderne. DE FORKYNDTE I ISRAEL, og de skrev deres breve til de messianske forsamlinger - både i Israel og diasporaen. De breve som de skrev, er ikke breve til de hedninge troende forsamlinger men til de jødiske forsamlinger. Vi kalder dem for de "HEBRAISKE BREVE". "Og de (de som kom til troen) holdt fast på APOSTLENES LÆRE, ved samfundet, ved brøds brydelsen og ved bønnerne." Ap. Ge.2,42.
Ved Peters besøg i Korneliuses hus ser vi at Peter forkyndte rigets forkyndelse, for han sagde at Gud tager imod dem som frygter ham og GØR RETFÆRDIGHED (holder Toraen) " Peter oplod da sin mund og sagde: Jeg skønner i sandhed at Gud ikke gør forskel på folk, men blandt ethvert folkeslag tager han imod den som frygter ham og gør retfærdighed." Ap. Gr.10,34-35.
Det som Peter her gav udtryk for, er typisk for rigets forkyndelse. Frelsen var AFHÆNGIG AF overholdelse af Jesu nye Torah, som byggede på dele af Mose Tora.
Apostlene var klare over at Gud holdt på at oprette en ny tidsperiode - nemlig den kristne menigheds tid, men til trods for det forkyndte de RIGETS eller OMSKÆRELSENS EVANGELIUM. Dette evangelium blev kun forkyndt for jøderne. Det var opgaven apostlene havde fået af Jesus. DE HOLDT FAST PÅ DET.
På apostel-mødet i Jerusalem i 49-50 blev apostlene enige med Paulus om hvordan de skulle fordele forkyndelsen af DE TO FORSKELLIGE EVANGELIER. Paulus skulle gå til hedningerne med "UOMSKÆRELSENS EVANGELIUM", medens apostlene skulle gå til jøderne med "OMSKAÆRELSENS EVANGELIUM". Dette er to forskellige evangelier. "tvært imod: Da de så at det var mig (Paulus) betroet at forkynde u-omskærelsens evangelium, ligesom Peter omskærelsens aposteltjeneste, og han gav mig kraft til det blandt hedningerne." Gal.2,7-8.
Vi gør opmærksom på det forhold at Gal.2,7-8 er galt oversat i vore Bibler. Det er bl.a. galt oversat fordi vore Bibel-oversættere ikke skelner imellem disse to opgaver og hovedlinierne i Guds ord, som er den profetiske line om oprettelsen af riget for Israel, og hemmelighedslinen, som er oprettelsen af den kristen menighed.
Paulus opgave og forkyndelse ligger som EN PARENTES INDE I RIGETS PROGRAM. Da jøderne ikke ville tage imod hverken tilbudet om riget eller kongen i riget, måtte Gud indføre en ny tidsperiode, og det var den kristne menigheds tid.
Dersom vi vil lære noget om Rigets forkyndelse, så finder vi den i første del af Ap. Gern., i Jakobs brev, i Judas brev, i Peter og Johannes’ breve, i Hebræerbrevet og i Johs. Åben. Dette er SPÆNDENDE LÆSNING, og det er en STOR UDFORDRING for os som har levet under en forkert forkyndelse og forkert forståelse af Guds Ord gennem lange tider. ”Om denne frelse (frelsen i Rigets tid) var det profeterne granskede og ransagede. DE SOM PROFETEREDE OM DEN NÅDE (Rigets nåde) som de (jøderne) skulle få, i det de ransagede hvilken eller hvad slags tid Kristi Ånd, som var i dem, viste frem til når han forud vidnede om Kristi lidelser og om herlighederne (herlighederne i Riget) ( i grundteksten står dette ord i flertal) derefter for det blev dem åbenbaret at de ikke tjente sig selv, men os (jøderne), men dette som nu er blevet kundgjort ved dem som har forkyndt jer evangeliet (evangeliet om Riget) ved Den Hellige Ånd, dette (disse ting) som englene attrår at skue ind i: 1.Pet.1,10-12.

Profeterne kendte ikke til den kristne menigheds tid, så det kunne ikke være den de granskede, men det var Rigets tid.
De ønskede at vide følgende 3 forhold:
  1. Hvornår skulle det ske.
  2. Hvad var forholdet mellem Messias lidelser og oprettelsen af Riget.
  3. Hvad gik Rigets herligheder ud på.

Men i (jøderne) er en udvalgt æt, et kongeligt præsteskab (jøderne er udvalgt til at være præster for hele verden), et helligt folk, et folk til ejendom, for at i skal forkynde hans dyder som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys. I som fordum ikke Var et folk, men nu er Guds folk (de af jøderne som omvendte sig, blev Guds folk). I som ikke havde fået miskundhed, men nu har fået miskundhed. I elskede, jeg formaner jer som fremmede og udlændinge at i afholder jer fra de kødelige lyster, som strider mod sjælen, så i lader jeres færd bland hedningerne være god, for medens de bagtaler jer som u-gerningsmænd, kan se jeres gode gerninger (Torahens retfærdighed) og for deres skyld prise Gud på besøgelsens dag.” 1.Pet.2,9-12.
Vi skal ikke uddybe dette, men vi skal bare pege på at disse Skrifter IKKE OMTALER de Nytestamentlige hemmeligheder, som blev åbenbare for og af Paulus. De beskriver derimod jødernes opgaver i ”Riget for Israel” og beskriver det i lys af både de Gammeltestamentlige Skrifter og Jesu forsoning.
Store dele af indholdet AF DISSE Skrifter omhandler også ende tiden, som endnu er fremtidig.
Dersom vi får tag i dette, vil det FRIGØRE os i kristenlivet, og det vil føre til at vi får EN MERE KONKRET FORSTÅELSE AF GUDS ORD. Vi må lære os at fordele Guds Ord rigtig.
Læg vind på at fremstille dig for Gud som en som holder prøve, som en arbejder som ikke har noget at skamme sig over, idet du rettelig lærer sandhedens Ord.” 2.Tim.2,15

ref. Egon Ladegaard Kristensen: yeshuatt@mail.dk www.yeshuattsion.webbyen.dk