RIKETS
DÅP. Oskar Edin Indergaard – Bind 5. JESU GJENKOMST
s.363:
Rigets dåb
er ikke det samme som den kristne menigheds dåb. Rigets dåb kommer
til udtryk i og er knyttet til de forskellige dåbs udsagn som vi har
i evangelierne og første del af Apostlenes Gerninger.
Vi
skal i det flg. analysere en del af disse dåbs udsagn:
- "Og Jesus trådte frem, talte til dem og sagde: Mig er givet al magt i himmelen og på jorden, gå derfor ud og gør alle folkeslag til mine disciple, idet i døber dem til Faderes, Sønnens og Den Hellige Ånds navn, og lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil tidsalderens ende (gr.tessynteleias tu aionos)." Mat.28,18-20.
FLG. FORHOLD VISER OS AT DETTE ER RIGETS DÅB, OG DET ER:
- Det er ikke den kristne menigheds opgave at gøre alle folkeslag til Jesu disciple. Det er
JØDERNES OPGAVE. Vi skal derimod være med til at udtage den
kristne menighed, som er Jesu åndelige legeme.
- Vi skal ikke holde alt det som Jesus har påbudt jøderne. Jesu undervisning angår riget for
Israel og ikke den kristne menighed tid.
- Jesus skal være med jøderne indtil "tidsaldrenes ende". Den kristne menighed derimod skal
derimod rykkes op i luften for at møde Herren før "tidsalderens
ende". Det er jøderne som skal afslutte denne tidsalder.
- "Og han sagde til dem: Gå ud i al verden og forkynde evangeliet (om riget) for al skabning !
Den som tror (første betingelse) og bliver døbt (næste
betingelse), skal blive frelst, men den som ikke tror, skal blive
fordømt." Mark.16,15-16.
I dette dåbs udsagn bliver stillet to krav til den som skal blive
frelst, og det er:
- troen.
- dåben.
I rigets forkyndelse var dåben NØDVENDIG for den som ville blive
frelst. Dette viser at dette dåbs udsagn ikke angår den kristne
menigheds tid. I vor tidsperiode er det nok for frelsen at vi tror på
Jesus. Troen er en gave. (Se kapitlet: De forskellige
missionsbefalinger.)
- "Men da de (jøderne) hørte det, stak det dem i hjertet, og de sagde til Peter og de andre
apostle: Hvad skal vi gøre, brødre ? Peter sagde da til dem:
Omvend jer, og enhver af jer lader sig døbe (betingelse) til Jesu
Kristi navn til syndernes forladelse, så skal i få Den Hellige Ånds
gave." Ap. Gr.2,37-38.
I dette dåbs udsagn var syndernes forladelse knyttet til
vanddåben. I og med at denne dåb var en jødisk dåb, ser vi det
således at omvendelsen (angeren) rensede sjælen, medens dåben
rensede legemet fra synden.
I den frie nådens tidsperiode er det troen som renser hele
legemet fra dets synder. Dåben er
Ikke længere nødvendig for at få syndernes forladelse. Dette er
grunden til at Peter udtaler flg. om vanddåben i 1.Pet.3,21:
"...,dåben er IKKE AFLÆGGELSE AF KØDETS URENHED ,men en god
samvittigheds pagt med Gud ved Jesu Kristi opstandelse."
I dåbs udsagnet i Ap. Gr.2,38. Er dåben også en forudsætning
for at en kan få Den Hellige Ånds gave. I den kristne menigheds tid
kan man få både Den Hellige Ånd og Åndens gaver uden at man først
tager vanddåben, for vi lever i dag i den frie nådes tidsperiode.
På samme måde som rigets forkyndelse varede frem til Ap.
Gr.11,26, således gjorde rigets dåb det også.
Vi skiller mellem Peter og apostlenes forkyndelses opgaver i
første del af Apostlenes Gerninger og Paulus` forkyndelse i anden
del af Apostlenes Gerninger.
I den første periode var det Israel og jøderne som var i centrum
for begivenhederne. I denne periode havde det jødiske folk en
mulighed for at riget kunne have blevet oprettet, men da en stor del
af folket forkastede apostlenes forkyndelse, fik vi den nye tid,
Kirkens, (egen tilføjelse: menighedens) som i det hele taget ikke er
nævnt i Tanach.
Det var Paulus som var hovedbæreren for den nye periode. Citat
slut.
DEN KRISTNE MENIGHEDS DÅB. s.366.:
I den kristne menigheds tid kan man få Den Hellige Ånd uden dåb
på forhånd. Det var det som skete ved Peters besøg i
Kornelius`hus. Dette var en FORSMAG PÅ DEN KRISTNE MENIGHEDS DÅB.
"Ham giver alle profeter det vidnesbyrd at HVER DEN SOM TROR PÅ
HAM FÅR SYNDERNES FORLADELSE VED HANS NAVN. Medens Peter talte disse
ord, faldt Den Hellige Ånd på alle som hørte ordet. Og alle de
troende af omskærelsen som var kommet med Peter, blev forfærdet
over at Den hellige Ånds gave var blevet udgydt over hedningerne."
Ap. Gr.10,43-45.
Jøderne blev forbavset over to forhold, og det var:
- At hedningetroende i det hele taget kunne få Den Hellige Ånd.
- At de hedningetroende fik Den Hellige Ånd uden at være døbt på forhånd.
Efter at de hedningetroende havde fået Den Hellige Ånd VED
TROEN, blev de døbt. "Da svarede Peter: Mon nogen kan nægte
dem vandet, så de ikke skulle blive døbt, de som har fået Den
Hellige Ånd ligesom vi ? Og han bød at de skulle døbes i Herrens
navn. De bad ham da blive der i nogle dage." Ap. Gr.10,47-48.
Paulus havde det samme syn på dåben som kommer til udtryk her. I
den kristne menigheds tidsperiode er dåben ikke længere en
forudsætning for at blive frelst. Den Hellige Ånds gaver bliver
givet ved troen.
Derfor kunne Paulus sige at han ikke var udsendt for at døbe, men
for at forkynde evangeliet om den frie nåde. Han var glad for at han
ikke havde døbt mange mennesker. "For Kristus har ikke udsendt
mig for at døbe, men for at forkynde evangeliet, ikke med vise ord,
for at Kristi kors ikke skulle tabe sin kraft." 1.Kor.1,17.
I den frie nådens tidsperiode er troen en fri gave som fås
udelukkende ved troen på Jesus.
TROEN ER IKKE AFHÆNGIG AF DÅBEN, men i og med at vi er blevet
Guds barn ved troen, så skal vi lade os døbe til det nye liv som vi
allerede har fået tag i ved troen. Citat slut
ref. Egon
Ladegaard Kristensen: yeshuatt@mail.dk
www.yeshuattsion.webbyen.dk