Kristus i os, håbet om herlighed: Oskar Edin Inderg

KRISTUS I OSS- HÅPET OM HERLIGHET

Vi ved at vi har ALLE ÅNDELIGE GODER I KRISTUS. ”Men av ham er dere i Kristus Jesus, som er blitt os VISDOM FRA GUD og RETTFERDIGHET og HELLIGGJØRELSE og FORLØSNING.” (1.Kor.1,30.) Dette er den objektive del av frelsen. Alt er perfekt i det som Jesus gjorde for os på Golgata. Alt dette er fuldkomment, og alt dette er tilgængelig for os.
Vi ved også at da vi kom til tro på Gud, flyttet Den Treenige Gud ind i vort hjerte som pant og indsegl til forløsningens dag. ”Men den som binder os tilligemed deri til Kristus, det er Gud. Han som satte sit indsegl på os og gav Ånden til pant i vore hjerter.” (2.Kor.1,21-22.)
”Han (Jesus) som er pantet på vår arv til egendomsfolkets (eller ejendommens) forløsning (indløsning), hans herlighed til pris (lovprisning.)” (Ef.1,14.)
”for Gud er den som virker i deri både å ville og virke til hans behag.” (Fil.2,13.)
Det er Den Treenige Gud som flyttet ind i vore hjerter da vi kom til tro på Jesus, men på grund av at det er en indbyrdes fordeling av Den Treenige Guds opgaver, så er det ikke så ofte at Gud blir beskrevet som den som bor i vore hjerter. Det er helst Den Hellige Ånd eller Kristus som er beskrevet som boende i vore hjerter. Dette betyr ikke at Gud ikke er der, men det betyr at de tre personene i Gud-dommen repræsenterer hverandre i det som de gør. De utfyller hverandre. Gud er den som planlægger. Kristus er den som gennemfører det som er planlagt.
Den Hellige Ånd gir kraften og styrken til gennemførelsen av det som er planlagt. (Se min bog: Jesu Genkomst. Bind 5. Kapitel: De 3 personene i Gud-dommen. hvor jeg skriver mer om fordelingen av opgave til Den Treenige Gud.)
I og med at Kristus og Den Hellige Ånd bor i vore hjerter, så er også det som disse repræsenterer, perfekt og fuldkomment. Vi har nok å strække os etter. Vi kan aldrig bliv helt perfekt eller fuldkomne, men vi kan bliv mer og mer perfekt for hver dag. Dette er selve helliggørelsen.
Til og med Paulus måtte indrømme det at han ikke var fuldkommen, men har strakte sig etter sin fuldkommenhed dag for dag. ”Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er fuldkommen, men jeg jager etter det, om jeg og kan gribe det, etter som jeg og er grebet av Kristus Jesus. Brødre, jeg tror ikke om mig selv at jeg har grebet det. Men et gør jeg: idet jeg glemmer det som er bak og strækker mig ut etter det som er foran, jager jeg mod målet, til den Seiers pris som Gud har kald os til i Kristus Jesus. La os da, så mange som er fuldkomne (i den paulinske læren), ha dette sind, og om dere er anderledes sindet i noget, da skal også Gud åbenbare jer det.” (Fil.3,12-15.)
Vi har derimod noe som er fuldkomment i vore liv, og det er det nye livet som vi lever i Kristus. Dette livet er lige fuldkomment som Kristus selv, som nå sitter ved Guds højre hånd i himmelen. ”dere har han nå forliget i hans jordiske legeme, for å fremstille dere hellige og ulastelige og u-straffelige for sit åsyn.” (Kol.1,22.) ”Og ham forkynder vi, idet vi formaner hvert menneske og lærer hvert menneske med al visdom for å fremstille hvert menneske FULLKOMMENT i Kristus.” (Kol.1,28.)
Det som Den Treenige Gud først og fremmest arbejder med i vore liv, er følgende:

a) RETT LÆRE.

b) RETT LIV. Det er det samme som HELLIGGJØRELSEN.

c) UTDELING AV NÅDEGAVENE.

d) UTDELING AV ALL ÅNDELIG VELSIGNELSE.

I arbejdet med alt dette går både Kristus og Den Hellige Ånd i forbøn for os, slik at alt dette kan bli ret. (Rom.8,26 og 34.)

1.) Det første punktet som Den Treenige Gud arbejder med i en kristens liv, er at vi skal ha RETTE LÆRE Vi skal kunne fordele Guds ord på en ret måde. (2.Tim.2,15.) Det betyr blandt andet at vi skal kunne forstå, at vi har 2 FORSKJELLIGE EVANGELIEFORKYNNELSER i N.T. Den ene angår ”Riket for Israel”. Den andre angår den kristne menigheden.

Hva som gælder den første opgaven som Kristus og Den Hellige Ånd har i vore liv, så ønsker de at læren skal være rigtig. Den er det åndelige grundlaget for denne tidsperioden. Dersom læren er gal, kan ikke Guds ordninger fungere maksimalt, og det gør de heller ikke, for læren er kommet PÅ AVVEIER i forkyndelsen. Det er Paulus som er hedningenes apostel. Det er hans lære som gjalder i vår tidsperiode. Den begynde med Paulus sin omvendelse i året 37, og den blir afsluttet med den kristne menigheds borttykkelse før trængselstiden på 7 år.

De aller fleste kirkesamfund og de fleste troende tror og lærer at kirken begyndte på pinsefestens dag, og at vi er koblet ind i Den nye pakten i Jesu blod. Dette er ikke korrekt. Den kristne menighed begyndte med Paulus sin omvendelse udenfor Damaskus i året 37. Vi er heller ikke koblet ind i den nye pakten i Jesu blod. Det er en pagt som ble indgået med jødende på pinsefestens dag, som også er en av jødernes store højtider.
Vi er derimod koblet ind i DET LØFTET som Gud gav Abraham, og dette løftet er Jesus Kristus. ”Derfor fik han LØFTET ved troen, for at det kunne være som en nåde, så løftet kunne stå fast for hele ætten, ikke bare for den som har loven (jøderne), men også for den (hedningene) som har Abrahams tro. Han som er FAR TIL OSS ALLE.” (Rom.4,16.)
”Hvad skulle da loven til? Den ble lagt til (Abraham-pakten) indtil den æt (Kristus) kom, som LØFTET gjaldt.” (Gal.3,14.)
”at dere på den tid stod udenfor Kristus, udelukket fra Israels borgerskab og fremmed for paktene med deres LØFTE, uden håb og Gud i verden, men NÅ i Kristus Jesus er dere som fordum var langt borte, kommet nær til ved Kristi blod.” (Ef.2,13-14.)
Det er mange læremessige forhold som kommer til udtrykke i N.T. Vi skal holde os til Paulus sin undervisning i vår tidshusholdning. Vi skal også kjenne til den messianske jødedommen som er beskrevet i de jødiske Skriftene i N.T. Vi må lære os å fordele Guds ord på en ret måde. (2.Tim.2,15.)
”Jeg takker altid min Gud for dere, for den Guds nåde som er dere gitt i Kristus Jesus, at i ham er dere gjort rige på ALL LÆRE og ALL KUNNSKAP.” (1.Kor.1,4-5.)
Vi har altså muligheden til å kjenne til al lære både i Tanach og i N.T., for vi er i kontakt med Kristus, som har al kundskab og al visdom. ”for at deres hjerter må bliv trøstet, så de knyttes sammen i kærlighed og når frem til HELE RIKDOMMEN AV DEN FULLVISSE INNSIKTEN, til KUNNSKAP OM GUDS HEMMELIGHET. Det er KRISTUS. I hvem ALLE VISDOMMENS og KUNNSKAPENS SKATTER er skjult til stede. ” (Kol.2,2-3.)
Vi skal kjenne til alle hemmelighetene og ordningerne i Guds ord, og specielt gælder dette den paulinske læren som skiller sig fra den messianske læren på en række punkter. Når det står i 2.Kol.2,3 at Kristus er Guds hemmelighet, så betyr det ikke at Jesus Messias var en hemmelighed, for han var åbenbart over alt i Tanach, men det er Kristus som hovet for menigheden som er en hemmelighed. Dette har vært skjult for alle generationer helt indtil Gud åbenbare det for Paulus. (Ef.3,9.)
Når det står i Ol.2,3 at alle visdommens og kundskabens skatter er skjult til stede hos Jesus, så betyr det at disse skattene er hos Jesus, men at de bare åbenbares for dem, som ber ham om å få del i dem og som lærer på en RETT MÅTE.
Det er Den Hellige Ånd som ransager alle ting- også dybderne i Guds ord. Når vi har Den Hellige Ånd i vort hjerte, har vi muligheden til å kjenne til al den lære og alle de sannhetene som der er i Guds hjerte. ”Men os har Gud åbenbart det ved sin Ånd. For Ånden ransager alle ting, også dybderne i Gud, for hvem iblandt mennesker ved hvad som bor i mennesket, uden menneskets ånd, som er i ham? Således ved heller ingen hvad som bor i Gud, uden hans Ånd, men vi har ikke fået verdens ånd. Vi har fået den Ånd som er av Gud, for at vi skal KJENNE DET SOM ER GITT OSS AV GUD.” (1.Kor.2,10-12.)
Den Hellige Ånd skal lære os alle hemmelighed med den kristne menigheden. ”Dog visdom taler vi blandt de fuldkomne (i læren), men en visdom som ikke tilhører denne tidsalderen eller denne tidsalderens herrer, de som forgår, men som en hemmelighed taler vi Guds visdom, den skjulte, som Gud fra før tidsaldrene av har forud bestemt til vår herlighed, den som ingen av denne tidsalderens herrer kjente, for havde de kjent den, da havde de ikke korsfestet herlighedens herre (Jesus), men som skrevet er: Hvad øje ikke så og øre ikke hørte, og hvad som ikke opkom i noe menneskers hjerte, hvad Gud har beredt for dem som elsker ham.”(1.Kor.2,6-9.) Den visdommen som det her er tale om, er de paulinske hemmelighed. Det gjalder den læremessegi siden ved Paulus sin undervisning.
Vi har denne kundskaben i lerkar. Den er ikke fra os selv. Vi kan miste den dersom vi er ulydige. Dersom vi er lydige og arbejder med Guds ord, bygger han den ut og udvider den for os. ”For vi forkynder ikke os selv. Vi forkynder Kristus Jesus som Herre, os derimod som deres tjenere for Jesu skyld. For Gud som bød at lys (Kristus) skulle skinne frem av mørke, han er den som har lat. det skinne i vore hjerter, for at kundskaben om Guds herlighed i Jesu Kristi åsyn (hele skikkelsen) skulle stråle frem fra os. Men vi har denne skat i lerkar, for at den rige kraft skal være av Gud og ikke av os.” (2.Kor.4,5-7.)
Hvad som gælder det læremessegi i Paulus sine brev, så skal vi ikke i denne artiklen gå gjennom alle forhold, men vi skal pointere følgende:

a) Vi er frelst av nåde ved tro uden gerninger. (Ef.2,8-9.)

b) Vi er allerede her og nå sat ind i himmelen sammen med Jesus. (Ef.2,6.)

c) Vi har al åndelig velsignelse i himmelen i Jesus Kristus. (Ef.1,3.)

d) Vi er udvalgt i ham før verdens grundlov ble lagt. (Ef.1,4.)

e) Den som først er retfærdiggjort, kan ikke falle ut av Guds frelsende nåde. (Rom.8,30.) f) Vi har fået FORLIKELSENS TJENESTE. Dette betyr at Gud har gjort forlik med både de troende og med hele verden. Han tilregner ikke menneskerne længer deres u-retfærdighed og synd. Menneskeene blir ikke dømt længer på grund av at de gør synd, men de blir dømt på grund av at de ikke tar imod Jesus som sin frelser.

Hva som gælder det verbet som er oversat med ”å tilregne”, så er dette på gresk ”logizo”. Det hører oprindelig hjemme i bogføringsfaget, og det betyr ”å telle”, ”å regne” og ”å kalkulere med”. Dette er den måten som Gud regner på. Han tilregner ikke længer menneskeene deres overtrædelser. For en nåde og for en mulighed til å bli frelst.

g) Jesus er død for alle mennesker, men det er bare de som er kommet til tro på Jesus som er retfærdiggjorte. ”idet vi har opgjort dette med os selv at en er død for alle. Derfor er de alle døde, og han døde for alle, for at de som lever (de som er kommet til tro på Jesus) ikke længer skal leve for sig selv, men for ham som er død og opstanden for dem.” (2.Kor.5,15.)

h) Både den jødiske loven og loven i vår samvittighed er tatt bort i frelsessammenhængen. Den har ikke længer noe med frelsen å gjøre. Den er opfyldt for den som tror på Jesus.  ”For det som var umulig for loven (å frelse), idet den var magtesløs ved kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin Søn i syndig køds lignelse og for syndens skyld og fordømte synden i kødet, for at lovens krav skulle bli opfyldt i os. Vi som ikke vandrer etter kødet, men etter Ånden.” (Rom.8,3-4.) (For jøderne, som tilhørte den kristne menigheden, ble loven fuldstændig opphevet på Golgata. (Gal.3,13 og 23-25.) Hedningene har aldrig vært under den jødiske loven. Vi har derimod samvittighedens lov.)

i) Vi er ikke længer under loven, men under nåden. ”For synden skal ikke herske over dere. Dere er jo ikke under loven, men under nåden.” (Rom.6,14.)

j) Det er ikke loven, men Guds nåde som gør, at vi lever et ret liv. ”For Guds nåde er åbenbart til frelse for alle mennesker, idet den optugter os til å fornekte ugudelighed og de verdslige lyster og leve tugtig og retfærdig og Gudfrygtig i den nuværende tidsalderen.” (Tit. 2,11-12.)

k) Den kristne menigheds rige er ikke et jordiske rige, men det er et himmelsk rige. (Fil.3,20.)

l) Når den kristne menigheden er fuldtallig, kommer Jesus ned i lufthimmelen og henter os hjem til himmelen. (1.Tess.4,14-18.)

Vi skal ikke i denne artiklen gå gjennom alle enkelthetene i den paulinske læren. Det har vi gjort i andre sammenhænger, men vi vil pointere det forholdet at den kristne menigheds lære finner vi i de paulinske brevene med undtag av Brevet til Hebræerne, hvor Paulus beskrev den messianske jødedommen, etter at Jesu forsoning havde fundet sted. Jøderne ble udfordret at de måtte gå forbi de FØRSTE GRUNNENE i Guds ord og efterstræbe DET FULLKOMNE, som er Jesu forsoning og de følgende som dette fik for den messianske jødedommen. (Hebe.6,1-2.)
De første grundene i den paulinske lære er:

a) Jesus døde for vore synder.

b) Han ble begravet.

c) Han stod op på den tredje dag etter Skriftene. (1.Kor.15,3-5.)

2.) Det andre punktet som Den Treenig Gud arbejder med i en kristens liv, er  HELLIGGJØRELSEN i den enkelte troende. Det er om å gøre å leve et så fuldkomment kristenliv som mulig. Det betyr at vi skal bli så lig Kristus som mulig i vort nye liv. Det har vi muligheden til, for det er to som arbejder for os, og det er Kristus og Den Hellige Ånd. De er begge perfekt og fuldkomne og kan veilede os til det som er ret og fuldkomment. ”Og ham forkynder vi, idet vi formaner hvert menneske og lærer hvert menneske med al visdom for å fremstille ethvert menneske FULLKOMMENT I Kristus.” (Kol.1,28.) ”for at han (Jesus) kan styrke deres hjerter, så det blir ULASTELIG I HELLIGHET for vår Guds og Faders åsyn når vår Herre Jesus kommer med alle sine hellige (for å hente menigheden.)” (1.Tess. 3,13.)
Når vi kom til tro på Jesus, var det to ”personer” som flyttet ind i vore liv, og det var Kristus og Den Hellige Ånd. Derfor står det også skrevet at ”Kristus er vort liv”, og at den som har Den Hellige Ånd, er sikret frelsen. ”Når KRISTUS, VÅRT LIV, åbenbares, da skal og dere åbenbares med ham i herlighed.” (Kol.3,4.)
”Men DERE ER IKKE I KJØDET, såfremt Guds Ånd bor i dere, men har noen ikke KRISTI ÅND, da hører han ikke ham til. Men er Kristus i dere, da er vel legemet dødt på grund av synd, men Ånden er liv på grund av retfærdighed.” (Rom.8,9-10.)
”Altid bærende Jesu død med os i legemet, for at også JES LIV skal åbenbares i vort legeme.” (2.Kor.4,10.)
Vi som er kommet til tro på Jesus, er ikke længer I KJØDET, men vi er ”I KRISTUS” og ”I ÅNDEN”. Det går ikke an å være både ”i kødet” og ”i Kristus”. Ved Jesu død ble kødet tatt bort. Kødet ble tatt helt bort for en kort tid, men det kom tilbage i en FORKORTET UTGAVE. Vi var kanske fuldkomne i et kort øjeblikkelig da genfødelsen fandt sted, men da vi gjorde den første synden, begyndte kødet å vokse i os igen. ”Kødet” er det samme som ”det gamle jeget”, ”vår gamle natur”, ”vort gamle menneske”, eller ”kødets legeme”, som også kaldes for ”syndelegemet”.
Da vi kom til tro på Jesus, fik vi et NYTT LIV som er ligt med Jesu liv, men i og med at det fortsat er synd i legemet, så er det synd i os, og legemet må derfor dø, men dersom Guds Ånd bor i os, skal Jesus opvækket vort legeme. Vi skal få et nyt legeme. ”Men er Kristus i dere, da er vel legemet dødt på grund av synd, men Ånden er liv på grund av retfærdighed. Men dersom hans Ånd, som opvakte Jesus fra de døde, bor i dere, da skal han som opvakte Jesus fra de døde, også levendegøre deres dødelige legemer ved sin Ånd, som bor i dere.” (Rom.8,10-11.) ”
”Kødet” er dødt og korsfestet sammen med Jesus. ”da vi jo ved at vort gamle menneske ble korsfestet med ham, for at syndelegemet skulle bli til intet, så vi ikke mer skal tjene synden.” (Rom.6,6.)
”han i hvem dere og ble omskåret (genfødelsen) med en omskærelse som ikke er gjort med hænder, ved avkledning av kødets legeme, ved Kristi omskærelse.” (Kol.2,11.)
”lyv ikke mod hverandre, dere som har avkledd dere det gamle mennesket med dets gerninger.” (Kol.3,10.)
Vi har ikke synd i det nye livet, men vi har fortsat synd i legemet og i vort kød. Det er forskellig på det å leve aktivt i synden og det å ha synd. Det er ingen som blir syndefrie i dette livet. Vi skal strække os etter å bli så lig Kristus som mulig, men vi kan ikke bli ham helt lig før end ved bort-atomar.
Vi som er frelst, er FRIGJORT FRA det gamle mennesket eller kødet ved Jesu død. Vi har fået ET NYTT JEG. Det er det nye mennesket i os. Det blir ikke gjort ansvarlig for den synden som er i legemet. ”for hvad jeg (det nye mennesket) gør, ved jeg ikke, for jeg gør ikke det som jeg vil, men det som jeg hader, det gør jeg. Men gør jeg det som jeg ikke vil, da vidner jeg jo med loven at den er god, men NÅ ER DET IKKE MER JEG SOM GJØR DET, MEN SYNDEN SOM BOR I MEG.” (Rom.7,15-17.)
”Men gør jeg (det nye mennesket) det som jeg ikke vil, da er det ikke længer jeg som gør det, men synden, som bor i mig.” (Rom.8,20.)
Dette betyr at vi (”det nye mennesket” eller ”det nye jeget” ikke længer blir gjort ansvarlig for den synden som bor i os i forhold til retfærdiggørelsen. Vi er frelst og ingen kan ta fra os frelsen, men vi må stå til rette for syndet i vort kød foran Jesu herlighetstrone i himmelen.
Den som er frelst, har altså TO KREFTER i sit legeme. Det er DET GAMLE JEGET i en forkortet udgave og DET NYE JEGET. Det er det nye mennesket, og det er kødet. Disse to ligger i indbyrdes strid med hverandre slik at jeg (det nye mennesket) ikke skal kunne udføre det som det ønsker- nemlig å leve helt i samsvar med Guds vilje. ”så finner jeg den lov (lovmæssighed) for mig. Jeg som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for hånden, for jeg har lyst til Guds lov etter mit indvortes menneske, men jeg ser en anden lov i mine lemmer (i mit legeme), som strider mod loven i mit sind og tar mig til fange under syndens lov, den som er i mine lemmer. Jeg elendige menneske. Hvem skal fri mig fra dette dødens legeme (legemet som skal dø)? Gud være tak ved Jesus Kristus, vår Herre. Så tjener jeg da Guds lov med mit sind (det nye mennesket), men syndens lov med mit kød.” (Rom.7,21-25.)
Vi som er kommet til tro på Jesus og fået det nye livet, er
FRIGJORT FRA SYNDEN. ”Hvad skal vi da si? Skal vi holde ved i synden, for at nåden skal bli desto større? Langt deri fra! VI SOM ER AVDØD FRA SYNDEN, hvorledes skulle vi ennå leve i den?” (Rom.6,1-2.)
”Således skal også dere agte dere som døde for synden.” (Rom.6,11.)
”Men idet dere er blitt frigjort fra synden, er dere trådt i retsmyndighedens tjeneste.” (Rom.6,18.)
”Men nå, når dere er frigjort fra synden og er trådt i Guds tjeneste, har dere deres frugt til helliggørelse, og til udgang et tidsallerlig liv.” (Rom.6,22.)
Ved Jesu forsoning er den kristne menighed FRIGJORT FRA BÅDE DEN JØDISKE LOVEN OG FRA LOVEN I SAMVITTIGHETEN i frelsesspørgsmålet, for Jesus har opfyldt alle lover i vort sted. Vi behøver ikke længer å holde noen bud, for å komme til tro på Jesus. ”Derfor mine brødre, DØDE DERE OGSÅ FRA LOVEN ved Kristi legeme (ved Kristi forsoning) for at dere skulle høre en anden (Kristus) til, ham som er opstanden fra de døde, så vi kan bære frugt for Gud.” (Rom.7,7,4.)
Vi er ikke under loven, men vi er under nåden. (Rom.6,14.)
Vi som er kommet til tro på Jesus, er OGSÅ FRIGJORT FRA VERDEN. Verden er alt det som hører satan til i denne verden. ”Men det være langt fra mig å rose mig uden av vore Herre Jesu Kristi kors (forsoningen), for ved det er VERDEN BLITT KORSFESTET FOR MEG og JEG FOR VERDEN.” (Gal.6,14.)
Ved genfødelsen ble vi sat over i Guds rige. Vi tilhører ikke længer satan og verden til, men tilvi hører Jesus. Vi som er kommet til tro på Jesus er også frigjort fra ”verdens barnelærdom” som både omfatter Moseloven og alle andre religiøse systemer i verden. ”Dere er jo afdød med Kristus fra verdens barnelærdom, hvorfor gir de dere da, som om dere leve i verden, slike bud: Ta Ikke! Smak ikke! Rør ikke!” (Kol.2,20.)
Vi som er kommet til tro på Jesus, er altså både død, begravet og opstået til et nyt liv fra det som er nævnt ovenfor. Vi er FRIGJORT FRA alt dette, men det vi må passe på, er at vi ikke bruker vår frihed til en lejlighed for kødet til å synde. ”For dere ble kalt til frihed, brødre, brug bare ikke friheden til en lejlighed for kødet, men tjen hverandre i kærlighed (gr. agape)” (Gal.5,13.)
Vi døde fra alt dette ved Jesu død. Jesu død er vår død. På samme måden som vi døde sammen med ham i hans død, opstod vi også sammen med ham i hans opstandelse. Hverken vi eller Jesus kan dø mer, for vi utgjør en åndelig enhed med ham, der han er hodet og vi er lemmene i dette legemet. ”For er vi blitt forenet med ham ved likheten med hans død, så skal vi også bli det ved likheten med hans opstandelse.” (Rom.6,5.)
”for DEN SOM ER DØD, ER RETTFERDIGGJORT FRA SYNDEN. Men er vi død med Jesus, da tror vi at vi skal leve med ham, fordi vi ved at etter at Kristus er opstanden fra de døde, dør han ikke mer. Døden har ikke længer noen magt over ham, for sin død, den døde han en gang for synden, men sit liv, det lever han for Gud. Således skal også dere agte dere som døde overfor synden, men levende for Gud i Kristus Jesus. La derfor ikke synden herske i deres syndige legeme, så dere lyder dets lyster.” (Rom.6,7-12.)
”Dere er jo død, og deres liv er skjult med Kristus i Gud.” (Kol.3,3.)
”Det er troværdige ord, for er vi død med ham, skal vi og leve med ham.” (2.Tim.2,11.)
På samme måden som Jesus lever for Gud i dag, lever også vi for Gud. Dette skulle få os til å forstå to forhold, og det er:

a) Vi er frelst allerede her og nå og kan ikke falle ut av Guds frelsende og bevarende nåde.

b) Vi må passe på at vi ikke lever i synden.

Den som er død sammen med Kristus, kan ikke mer bli oppreist til det gamle livet. Han kan ikke mer falle tilbage til det gamle livet. Slik er det også i det vanlige livet. En som er død, kan heller ikke kaldes tilbage til det gamle livet. Den som er død, har inntatt EN NY POSISJON. Vi har den samme positionen som Jesus har.
I tidsperspektivet er vi oprejsts fra døden sammen med ham. I evighedsperspektivet er vi allerede her og nå sat med ham i himmelen i Jesus Kristus. ”Men Gud, som er rig på miskundhed, har for sin store kærligheds skyld, som han elsket (aorist) os med, gjort (aorist) os levende med Kristus, endda vi var døde ved vore overtrædelser- av nåde er dere frelst- og opvakte (aorist) os med ham og sat (aorist) med ham i himmelen, i Kristus.” (Ef.2,4-6.)
Den tiden, som her er brugt, er på gresk ”aorist”. Den beskriver en handling som allerede har fundet sted, og den kan ikke forandres. Det går ikke an for en genfødt person å falle ut av Guds frelsende og bevarende nåde. En kan falle ut av helliggjørelsens nåde, men en skal bli frelst- dog således som gjennom ild. (1.Kor.3,10-15.)
I forbindelse med ordene ”kødet, verden, loven og verdens barnelærdom er det brugt HERLIGE ORD som DØD FOR, FRIGJORT FRA og RETTFERDIGGJORT FRA. Vi er død og frigjort fra alt dette. Dette gælder ikke længer for os som er genfødt til et nyt liv. Vi er gået over fra døden til LIVET og kommer ikke til dom.
I tilleg til dette har vi de vigtige udtrykkene ” i Kristus” og ”med Kristus”, som betyr ”sammen med Kristus”. Det betyr at vi har alle de frelsesgoderne som Kristus har. Han ønsker å dele alt med den kristne menigheden. Dette borger også for vår frelse. Den kan ikke slå feil.
Hvornår skal præstene og prædikant begynde å forkynde SANN KRISTENDOM for de troende, slik at de kan begynde å glæde sig og takke for frelsen i Jesus Kristus?
Både statskirken og de lutherske prædikant lærer at vi døde sammen med Kristus i vanndåpen. Dette er ikke redt. Vi døde sammen med Kristus på Golgata. Jesus tog på sig al verdens synd og døde for den. Han tog bort synden for alle mennesker. Det er galt å bruge bruge Brevet til Romerne 6,3-4 om vanndåpen. ”Eller ved dere ikke at vi som BLE DØPT til Jesus Kristus, BLE DØPT til hans død. Vi ble altså begravet med ham ved DÅPEN TIL DØDEN, for at ligesom Kristus ble opperist fra de døde ved Faderens herlighed, så skal vi også vandre i et nyt levnet.”
Selve ordet ”dåb” og det ”å bli døbt” har flere betydninger i N.T. (Se min bok: Kristendommens Jødiske Røtter. Kapitel: De forskellige typer dåb.)
Vi som er kommet til tro på Jesus, har fået Den Hellige Ånd i vort liv som pant og indsegl til forløsningens dag. ”Men den som binder os tilligemed dere fast til Kristus, og som salvet os, det er Gud. Han som og satte sit indsegl på os og gav os Ånden til pant i vore hjerter.” (2.Kor.1,21-22.)
I dette Skrift-ordet kommer det frem 3 forhold, og det er:

a) Vi er salvet av Gud. Det betyr at vi er indsatte i frelsen og i tjenesten.

b) Gud har sat sit indsegl på os. Det betyr at han har beseglet (bundet) fast vår frelse.

c) Han har gitt os Den Hellige Ånd til pant. Det betyr at Den Hellige Ånd, som er i vore hjerter, er selve hovedpantet på at han vil gi os alle de andre frelsegodene i tillegg.

Den som er kommet til tro på Jesus HAR SKIFTET ÅNDELIG INNHOLD I SITT LIV. Han har byttet bort synden med nåden. Nåden er ikke Gitt for å dække over et urent liv, men den er et frelsende element i vore liv. Den som er kommet til tro på Jesus, er født ”på ny” eller ”født ovenfra”. (Joh.3,5-7.)
En blir ikke født på ny ved å ta seg sammen, men det er en gave som har sin basis i Jesu forsoning. Alle mennesker har del i denne gaven, men de må være villige til å strække sig ut etter den, for å få tak i gaven, for å bli frelst.
Det hjælper ikke at en vinder en stor gevinst i lotteriet, dersom en ikke henter gevinsten. Slik er det også med en som vil få del i frelsen.
En kan heller ikke av sig selv bestemme sig for å bli frelst, for det er ingen som søger Gud av sig selv. (Rom.3, 11.) Gud må være der først med sin kaldende nåde. Først da kan dette underet ske at en går over fra døden og til det virkelige livet.
Den som er kommet til tro på Jesus, er blidt en ny skabning. ”Derfor, dersom noen er i Kristus, da er han en ny skabning. Det gamle (kødet) er forgangen, se, alt er blitt nyt.”(2.Kor.5,17.) Dette betyr ikke at vi har fået forandret vår fysiologi- vort fysiske udseende-, men det betyr at en har fået forandret vort åndelige indhold. Vi er gået over fra å være BARE KJØD til å være BÅDE ÅND og KJØD.
Vi har fået EN NY IDENTITET der det gamle jeget er tatt bort. Det er kommet en ny personlighed ind i vore liv. Desværre må vår nye identitet dele rom med kødet. Ved Den Hellige Ånds hjælp kan vi greie å formindske kødets gerninger i vore liv.
Vi må derfor be om at Kristus, som nå er vort liv, må vinde SIN SKIKKELSE i vore liv, slik at den synden, som er i vore liv, må bli så liden som mulig. ”og alle er dere jo Guds barn ved troen på Kristus Jesus, for at dere, så mange som er døbt (genfødt) til Kristus, har IKLEDD DERE KRISTUS” (Gal.3,26-27.)
”Mine barn, som jeg ennå føder med smerte, INNTIL KRISTUS VINNER SKIKKELSE I DERE.” (Gal.4,19.)
Det er dette som er problemet for mange kristne. De ser og forstår, at de frelst, men de lever aktivt i synden slik at Kristus, som er i dem, ikke kan vokse eller vinde sin skikkelse i dem.
Vi ved at vi er død sammen med Jesus, da vi kom til tro på Jesus. Dette er genfødelsen, men vi må også overlade kødet til å dø hver dag. Dette er vår daglige omvendelse. Paulus sier: JEG DØR HVER DAG. ”Jeg dør hver dag, så sand som jeg kan rose mig av dere, brødre, i Kristus Jesus, vår Herre.” (1.Kor.15,31.)
Det er ret at Kristus er vår helliggørelsen (1.Kor.1,30), men vi må også ha vår daglige og egen helliggørelse. Vi må med Den Hellige Ånds hjælp overgi vort kød til en daglig omvendelse og til en daglig død. Dersom vi ikke gør det, kommer vort kød til å ødelægge deler av vort kristenliv. Det ødelægger gleden ved det å være en kristne. Det ødelægger udøvelsen av nådegavenæ. Det ødelægger tilegnelse av kundskaber. Det ødelægger samfundet med Kristus.
Samfundet med Kristus betyr også LIDELSE for Kristus person og for Guds sak.
Paulus skriver mye om lidelsen og trængselen i sine brev. Det er en frugt av helliggørelsen. De fleste av os ønsker gleden i Kristus, mens vi skygger unna lidelsen. Det er mange typer lidelse for en kristen. Det kan være:

a) Lidelse over egne synder og eget åndelig fald.

b) Lidelse over at andre kristne ikke tar sin kristendom på alvor, som lys og salt i verden.

c) Lidelse over al den synden som der er i verden.

d) Lidelse over at de u frelste ikke vil omvende sig.

e) Lidelse over al u retfærdigheden i verden.

f) Lidelse på grund av forfølgelse.

g) Lidelse over at Israel må lide som Guds folk.

h) Lidelse på grund av at det profetiske ordet ikke blir tatt alvorlig av hverken teologer eller politikere.

Lidelsen skal ikke overskygge GLEDEN. Paulus sier at GLEDEN I HERREN er hans styrke. ”Gled dere i Herren altid! Atter sier jeg: Gled dere!” (Fil.4,4.)
”Vær altid glade.” (1.Tess.5,16.)
Dette er en FØLT GLEDE som gennemstrømmer en kristen, men midt i gleden vil også lidelsen være der. Det er den som lider sammen med Herren, som skal herliggøres sammen med ham. ”Ånden selv vidner med vår ånd at vi er Guds barn, men er vi barn, da er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristus medarvinger, så frem vi lider med ham, for at vi også skal herliggøres med ham. For jeg holder for at den nuværende lidelse ikke er å agte mod den herlighed som skal åbenbares på os.” (Rom.8,16-18.)
Sidste del av vers 8 betyr ikke at lidelsen er en forudsætning for frelsen og retfærdiggørelsen, men det betyr at jo mer lidelse der er i en kristens liv, jo større herlighed skal det bli en gang.
På samme måden som Kristus led i verden, må også vi lide. Det gjenstår endda mye lidelse i verden for Guds folk. Paulus gledet sig over sine lidelser for den kristne menigheden og luftfyldte i sit legeme det som ennå manglet i Kristi lidelser. ”Nå glæder jeg mig over mine lidelser og utfyller i midt kød det som ennå fattes i Kristi trængsler, for hans legeme, som er menigheden.” (Kol.1,24.)
Denne lidelsen går naturligvis ikke på Kristi forsoning. Han er alene om den, men det går på den lidelsen som jeg har beskrevet ovenfor.
Lidelsen og trængselen har følgende sigtemål:
a) Den skal føre til stor herlighed. (Rom.8,8.)
b) Den skal føre til at vi blir trøstet av Herren. ”For ligesom Kristi lidelser kommer rigelig over oss, så er og vår trøst rigelig ved Kristus.” (2.Kor.1,5.)
c) Når vi har fået del i lidelsen, kan vi også trøste andre som lider. ”Lovet være Gud og vår Herre Jesu Fader, miskundhed Fader og al trøsts Gud, han som trøster os i al vår trængsel, for at vi skal kunne trøste dem som er i al slags trængsel, med den trøst som vi selv blir trøstet med av Gud.” (2.Kor.1,3-4.)
d) Den fører til tålmodighed, prøvet sind og håb. ”ja, ikke bare det. Vi roser os også av vore trængsler, for vi ved at trængselen fører til tålmodighed, og tålmodigheden til et prøvet sind, og det prøvede sind håb, og håbet gør ikke til skamme, fordi Guds kærlighed er udøst i vore hjerter ved Den Hellige Ånd, som er os gitt.” (Rom.5,3-5.)
En genfødt kristen kan ikke falle ut av Guds frelsende og bevarende nåde om en synder med vilje, men en får ikke del i et helliggjort liv. En blir ikke ordentlig kjent med Jesus og hans ordninger. ”Derfor, brødre, står vi ikke længer i gæld til kødet, så vi skulle leve etter kødet. For dersom deri lever etter kødet, da skal deri dø (miste helliggørelsen), men dersom deri døder legemets gerninger (synden) ved Ånden, da skal deri leve (i helliggørelsen.) (Rom.8,12-13.)
”… og dem som har retfærdiggjorde, dem har han også herliggjort.” (Rom.8,30.)
”Dette er et troværdig ord, for er vi død med ham, skal vi og leve med ham. Holder vi ut, skal vi og herske med ham. Fornekter vi, skal han og fornekte os (for Jesu domstol i himmelen). Er vi troløse, er HAN TROFAST, for han kan ikke fornekte sig selv.” (2.Tim.2,11-13.)
Det går ikke an å falle ut av Guds frelsende og bevarende nåde for en som er genfødt og retfærdiggjorts, men en kan falle ut av HELLIGGJØRELSENS NÅDE. (Se min bog: Jødedom og Kristendom. Jesus og Paulus. Kapitlerne: En genfødt kristen kan ikke falle ut av nåden og Den frie nåden.)  (I den messianske jødedommen går det derimod å falle ut av Guds frelsende nåde, for den er fortsat bundet til Moseloven og Jesu utdyping av denne.)
Vi har følgende typer nåde som er beskrevet i N.T.:

a) DEN FRELSENDE NÅDEN. (Rom.3,24.)

b) DEN BEVARENDE og OPPBYGGENDE NÅDEN. (Ap.gj.20,32, Rom 5,2 og 6,14.)

c) DEN VOKSENDE NÅDEN. (Rom.5,20.)

d) DEN HERSKENDE NÅDEN. Rom.5,21, 11,5-6 og 16,24.)

e) DEN VIRKENDE NÅDEN. (1.Kor.15,10.)

f) DEN KALLENDE NÅDEN. (Gal.1,15 og Tits 2,11.)

g) DEN ÅNDS-GIVENDE NÅDEN. (Gal.3,2.)

h) DEN KRAFT-GIVENDE og HELBREDENDE NÅDEN. (Ap.gj.14,3 og Gal.3,5.)

i) DEN TRØSTENDE og HÅP-GIVENDE NÅDEN. (2.Tess.2,16.)

j) DEN TIDSALDERLIGE NÅDEN. (2.Tim.1,9.)

k) DEN STYRKENDE NÅDEN. (2.Tim.2,1.)

l) DEN IBOENDE NÅDEN. (2.Tim.4,22.)

m) DEN ÅPENBARTE NÅDEN. (Titus 2,11.)

n) DEN OPPTUKTENDE, OPPDRAGENDE og HELLIGGJØRENDE NÅDEN. (Titus 2,12.)

o) DEN UTVELGENDE NÅDEN. (Rom.11,5-6 og Gal.1,15.)

Det er forskellig på det å ”være i kødet” og det ”å vandre i kødet”. En genfødt kristen er IKKE I KJØDET, men han er derimod ”I KRISTUS” og ”I ÅNDEN”, men til trods for det så kan vedkommende ”VANDRE I KJØDET”. Han bruger kødet til en lejlighed til å synde. ”For dere ble kald til frihed, brødre, brug bare ikke friheden til en lejlighed for kødet (til å synde), men tjen hverandre i kærlighed (gr.agape.)” (Gal.3,13.)
Det er bestandig en kamp i enhver kristens liv mellom kødet og Ånden. De står hverandre imod. De er fi ender på livstid. ”For kødet beggærer mod Ånden, og Ånden mod kødet, så dere (det nye mennesket) ikke skal gøre det dere vil.” (Gal.3,17.)
Vi, som er genfødt, har lagt av os kødets gerninger. I det nye livet er vi døde ovenfor dem, men vi har dem ennå i vort legeme. Disse gjerningene er: utugt, urenhed, skamløshed, savgudsdyrkelse, trolddom, fjendskab, kiv, misundelse, vrede, stridigheder, uenighed, partier, misundelse, mord, drik, svir og lignende ting. (Gal.3,19-21.)
Åndens frugt er derimod: kjærligt, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed og afholdenhed.” (Gal.3,22.)
”ikle dere da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed, langmodighed, så deri tåler hverandre og tilgir hverandre om noen har klagemål imod noen, som Kristus har tilgitt dere, således og dere! Men over alt dette ikle dere kjærligt (gr. agape), som er fuldkommenhedens bånd.” (Kol.12-14.)
Vi som ”lever i Ånden”, blir opfordret til ”å vandre i Ånden”. ”Dersom vi lever i Ånden, la oss og vandre i Ånden.” (Gal.3,25.)   Vi greier ikke å vandre i Ånden ved egen kraft eller ved å ta os sammen. Vi, som er død fra loven, kan ikke bruge loven til å forbedre os, for ved den forstærkes bare synden. ”Men vi ved at alt det som loven sier, det taler den til dem (jøderne) som har loven, for at hver mund (alle mennesker) og hele verden skal bli skyldig for Gud, siden intet kød (menneske) blir retfærdiggjorte ved lovgerninger, for ved loven kommer erkendelse av synden.” (Rom.3,9-10.)
Dette gælder både Moseloven, Jesu fordybning av den og den loven i samvittigheden som hedningene har. Ingen av disse kan forbedre menneskerne, slik at de blir bedre ovenfor Gud. Det er bare ”Kristus i oss” eller ”Den Hellige Ånd” i os som kan hjælpe os med helliggørelsen. ”for dersom dere lever etter kødet, da skal dere dø (miste helliggørelsen), men dersom dere døder legemets gerninger ved Ånden, da skal dere leve.” (Rom.8,13.)
”Derfor, mine elskede, ligesom dere altid har vært lydige, så arbejd ikke bare som i midt nærvær, men så meget mer i midt fravær, på deres frelse (helliggørelse) med frygt og bæven, FOR GUD ER DEN SOM VIRKER I DERE både å ville og virke til hans velbehag.” (Fil.2,12-13.)
”Men av ham er dere i Kristus Jesus, som er blitt os visdom fra Gud og retfærdighed og HELLIGGJØRELSE og forløsning.” (1.Kor.1,30.)
Otto Witt har udtalt: ”Helliget er ikke en egenskab. Helliget er en person.” Denne personen er Jesus Kristus.
Helliggørelsen er også en åndelig process som foregår i en kristens liv. Den processen skal vokse dag for dag. Vi skal bli mer og mer lig med Kristus. Gud har bestemt os til å bli LIKEDANNET MED HANS SØNNS BILDE. ”For dem som han forud kjente, dem har han også forud bestemt å bli ligedannet med hans Sønns bilde, for at han skulle være den førstefødt blant mange brødre.” (Rom.8,29.)
”Å bli ligedannet med hans Sønns bilde”, betyr at vi skal bli ligedannet med det bildet, som Jesus viste av sig selv og av Gud, når han vandret på jorden. Det bilde som han gav os, var FULLKOMMENHET i alle ting og i alle forhold.
”Sådan som den jordiske (Adam) var, så er og de jordiske, og sådan som den himmelske (Jesus) er, så skal og de himmelske være, og ligesom vi har båret den jordiskes bilde, så skal vi og bære den himmelskes bilde.” (1.Kor.15,48-49.)
”men vi som med utildækket åsyn skuer Herrens herlighed som i et spejl, vi blir alle forvandlet til det samme bildet fra herlighed og til herlighed, som av Herrens Ånd (Det er Herrens Ånd som udfører dette.)” (2.Kor.3,18.) Vi blir opfordret til ved Den Hellige Ånds hjælp å rense os fra al urettferdighet både på kød og ånd og fuldende vår helliggørelse. Dette betyr at det er HELE MENNESKET som skal være helliget- både ånd, sjæl og legeme. ”Eftersom vi da har disse løfter, mine elskede, så la os rense os fra al urettferdighet på kød og ånd og fuldende vår helliggørelse i Guds frygt.” (2.Kor.7,1.)
”ikle dere da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed, langmodighed, så dere tåler hverandre og tilgir hverandre om noen har klagemål imod noen, som Kristus har tilgitt dere, således og dere! Men over alt dette ikle dere KJÆRLIGHETEN (gr. agape), som er FULLKOMMENHETENS BÅND.” (Kol.3, 12-14.)
Dette betyr ikke at vi kan bli helt uden synd. Det vil alltid være synd i legemet. Det er også grunden til at det må dø. (Rom.6,6.), men det betyr at vi skal strække os etter å bli så fuldkommen som mulig. Det er vår udfordring og vort høje kald å bli mer og mer lig Jesus i vår vandring som troende.
  Vi må be Herren at han må styrke vore hjerter (det indre mennesket), så det blir ULASTELIG I HELLIGHET. ”for at han kan styrke (optativ) deres hjerter, så de blir ULASTELIG I HELLIGHET for vår Guds og Faders åsyn (skikkelse), når vår Herre Jesus kommer med alle sine hellige (for å hente menigheden.)” (1.Tess.3,13.)
Men han selv, fredens Gud HELLIGE DERE HELT IGJENNOM, og gid deres ÅND, SJEL og LEGEME MÅ BEVARES (optativ) FULLKOMNE, ulastelige VED VÅR Herre Jesu Kristi komme.” (1.Tess.5,23.)
I begge disse setningene er det brugt en tid på græsk som heder ”optativ”. Den udtrykker et  ønske som er hypotetisk. Det kan ikke ske i tiden, men det skal ske i evigheden.
Dette viser at den FULLKOMNE HELLIGHET kan vi ikke opnå i dette livet, men vi skal strekke os ut etter den. Det er først ved den kristne menigheds bortrykkelse at dette vil ske. Da skal vi også få nye legemer hvor synden ikke råder længer.
Det er bare Den Hellige Ånd og Kristus som kan bære frugt i vore liv. De arbejder gjennom det nye livet. ”Men nå, da dere er frigjort fra synden og er trådt i Guds tjeneste, har dere deres frugt til helliggørelse og til udgang et tidsalderlig liv. For den løn som synden gir, er døden, men Guds nådegave er tidsalderlig liv i Jesus Kristus, vår Herre.” (Rom.7,22-23.)
”For Kristi kærlighed (Kristi kærlighed til os) tvinger os.” (2.Kor.5,14.)
”Og dette ber jeg om at deres kærlighed (gr.agape) ennå må bli alt rigere og rigere på kundskab og al skjønnsomhet, for at dere må kunne dømme om de forskellige ting, så dere kan være rene og uden anstød til Kristi dag, fyldt med retfærdigheds frugt (gode gerninger) som VIRKES VED JESUS KRISTUS, Gud til ære og lovprisning.” (Fil.1,9-11.)
”Derfor holder vi fra den dag vi hørte det, ikke op med å gøre bøn for dere og bede om at dere må fyldes med kundskab om hans vilje i al åndelig visdom og forstand, at dere kan vandre værdig for Herren til velbehag i alt, så dere bærer frugt og vokser i al god gerning VED KUNNSKAPEN OM GUD.” (Kol.1,9-10.)
”idet den (Guds nåde) optugter os til å fornekte ugudelighed og de verdslige lyster og leve tugtig og gudfrygtig i den nuværende tidsalderen.” (Titus.2,12.)
Det er kjærligt (gr.agape) som først og fremst er Åndens frugt. ”Agape” er den kærlighed som Gud har. ”Men ÅNDENS FRUKT er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed, mod slige er loven ikke. (Loven kan ikke oppheve eller erstatte dette.)” (Gal.5,22-23.)
Vi blir opfordret til å ikle oss Åndens frugt, men størst av dem er kærligheden. ”Ikle dere da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed, langmodighed, så dere tåler hverandre og tilgir hverandre om noen har klagemål mod noen, som Kristus har tilgitt dere, således og dere. Men OVER ALT DETTE IKLE DERE KJÆRLIGHETEN, SOM ER FULLKOMMENHETENS BÅND.” (Kol.3,12-14.) (Vi lægger mærke til at Den Hellige Ånd har bare EN FRUKT, og grunden til det er at denne frugten sin basis i Guds kærlighed.)
Vi skal strække os ut etter å få så mye som mulig av Guds kærlighed i vort nye liv. Det finnes ikke ”agape” i kødet, for det står for synd og egoisme. Når Guds kærlighed er udøst i vore hjerter, har vi anledning til å bære frugt som står sig.
Det er frugten i vore liv som skal bedømmes foran Jesus domstol i himmelen. Vi skal få løn for det som er godt, men det som ikke er godt, skal brenne op, men selv skal vi bli frelst ”dog således som gjennom ild.” (1.Kor.3,10-15.)
Straks etter bort-atomar skal vi stilles frem for Kristi domstol i himmelen. Den har ikke noe med frelsen å gøre, men det er vore liv som kristne som skal bedømmes der. Hele frugten kan brenne opp, men til tros for det så blir man frelst, for det går ikke an for en som er genfødt, å falle ut av Guds bevarende nåde.
3.) Det tredje punktet som Den Treenige Gud arbejder med i en kristens liv, er uddeling av, nådegavenæ, oppgavene og embetene. Det er Den Hellige Ånd som har fået opgaven med å dele ut disse.
Jeg skal ikke skrive utfyllende om dette, for dette bør være godt kjent blandt de kristne. (Se min bog: Jødedom og Kristendom. Jesus og Paulus. s.381-403 hvor jeg skriver mye om alt dette.) Mens de 12 apostlene havde en FYLDE AV NÅDEGAVER, er dette reduceret i vår tid til å gælde noe få nådegaver for den enkelte troende. Grunden til det er at de 12 apostlene repræsenteres en anden tidshusholdning end den som vi lever i i vår tid. De repræsenteres Riket for Israel. Denne tidsperioden vil ha en høyere åndelig beskaffenhed end indeværende tidsperiode. Den er en oppkjøring mod det fuldendte Guds-riget og vil derfor være mer fuldkomment end den tidsperioden som vi har i dag, som er den frie nådens tidsperiode.
De enkelte nådegavene er gitt for å bygge op menigheden. ”Og det er han som gav os noen til apostle, noen til profeter, noen til evangelister, noen til hyrder og lærere, for at de hellige kunne bli fuldkommengjort til tjenestegerning, til Kristi legemes oppbyggelse.” (Ef.4,11-12.)
Dette Skriftordet er blitt tolket på to forskellige måder:

a) De er de 5 embetene som skal lære opp menigheden slik at blir fuldkommen.

b) Det er de 5 embetene som skal lære op de enkelte medlemmene i menigheden, slik at de kan være med å bygge op menigheden.

Begge tolkningerne er ret. Ansvaret for å bygge op menigheden er ikke bare gitt til de 5 embetene, men den er gitt til hele menigheden. De 5 embetene skal ha den grundlæggende oplæringen av menigheden, men det enkelte medlemmet av menigheden skal hjælpe til med de nådegavene som vedkommende har fået. (1.Kor.12.)
Vi kan søge å få de nådegavene som vi måtte ønske, men det er Den Hellige Ånd som uddeler nådegavene. Når vi søger en nådegave, skal vi søge å få den i SIN FYLDE. ”Men Åndens åbenbarelse gis enhver til det som er GAGNLIG.” (1.Kor.12,7.)
”Således også med dere: Når dere stræber etter de åndelige gaver, så søg å få dem I RIKELIG MÅL til menighedens oppbyggelse.” (1.Kor.14,12.)
Vi får ikke uddelt nådegavenæ på grund av at vi har fortjent dem. De er en GAVE fra Den Hellige Ånd. ”og da vi har ulige nådegaver, alt etter den nåde som er os gitt, så la os, om vi har profetisk gave, bruge den etter som vi har tro til.” (Rom.12,6.9
”Men hver og en av os er nåden (nådegaven) gitt etter det mål som Kristi gave tilmåles med.” (Ef.4,7.)

   Nådegavene blir graderet i henhold til sin vigtighed. Den vigtigste nådegaven er DEN Å TALE PROFETISK. ”Jag etter kærligheden! Stræb etter de åndelige gaver, men mest etter å tale profetisk.” (1.Kor.14,1.)
   Den som taler profetisk, er større end den som taler i tunger. Dette gjalder ikke når tungetalen blir tolket, for da er den med på å opbygge menigheden. ”Alligevel ønsker jeg at dere alle talte med tunger, men heller at dere talte profetisk. Den som taler profetisk, er større end den, som taler med tunger, med mindre han tyder det, så at menigheden kan få opbyggelse av det.” (1.Kor.14,5.)
Den profetiske talen går ut på ”å bygge op menigheden”. Det ”å tale profetisk” er det samme som ”å tale til opbyggelse, formaning og trøst.” ”den som taler profetisk, taler for mennesker til opbyggelse, formaning og trøst.” (1.Kor.14,3.)
Vi kan ALLE TALE PROFETISK. ”For dere kan alle tale profetisk, en ad gangen, så alle kan læres og alle formanes.” (1.Kor.14,31.)
”Det ”å tale profetisk”, er blitt misforstået til å bety at vi skal tale om hemmelige ting og begivenheder, som ligger i det skjulte, og som Gud vil ha frem for en eller anden hensigt. Det sidste er profetens opgave. Vi må skille mellom det å ha profetisk gave og det å ha en profets embede.
Profeten har begge oppgavene, men den enkelte troende har den profetiske gaven. Den blir da gjort avhengig av at vi er villige til å sætte os ind i Guds ord, slik at vi kan prædike til opbyggelse, trøst og formaning for de andre troende.
Hva som gælder embetene så skal vi også si lidt om dem. Vi skal holde os til den 5 embetene som er nævnt ovenfor:

a) Selve ordet apostel betyr ”udsending” eller ”budbærer”. Han er udsendt fra Gud med et specielt budskab. Han er den som først skal etablere en menighed, men han skal ikke forbliv i menigheden. Han skal videre ut med budskabet.

b) Profeten skal formidle videre det budskabet som også han har fået av Gud. Han skal være med på å bygge op menigheden. ”I Antiokia, i menigheden der, var det profeter og lærere…” (Ap.gj.13,1.)

c) Evangelisten skal formidle budskabet på en letfattelig og inspirerende måde.

d) Hyrden skal vogte menigheden og undervise den.

e) Læreren skal undervise menigheden på en ordentlig og grundig måde. Han skal kjenne til alt Guds ord og fordele det på en ret måde. (2.Tim.2,15.)

I vår tidsperiode er det det paulinske budskabet som skal forkyndes til frelse og opbyggelse for menigheden. Det betyr ikke at vi ikke skal kjenne til det messianske budskabet i N.T., men vi skal skille mellom disse to budskabene.
Vi må også skille mellom profetene og de 12 apostlene i den messianske jødedommen og apostlene og profetene i den kristne menigheden. De har et delvis forskellig budskab, og de skal ikke blandes med hverandre. Det første budskabet tar sigte på å oprette Riget for Israel mens det andre budskabet tar sigte på å oprette og bevare den kristne menigheden.
4.) Ved siden av Den Treenige Gud virker i de troende slik at de kan få tak i DEN RETTE LÆREN, DET RETTE LIVET (HELLIGGJØRELSEN) og DE FORSKJELLIGE NÅDEGAVENE, virker han også i os slik at vi (menigheden) kan få takk i ALL DEN ÅNDELIGE VISDOMMEN og KUNNSKAPEN, som vi har i Jesus Kristus. Dette er opbevaret for alle troende i himmelen, for Jesus er der. ”Lovet være Gud og vår Herre Jesu Kristi Fader, han som har velsignet os med ALL ÅNDELIG VELSIGNELSE I HIMMELEN I KRISTUS.” (Ef.1,3.)
Den først velsignelsen, som Den Hellige Ånd deler ut til et menneske, som ønsker å ta imod frelsen i Jesus Kristus, er RETTFERDIGGJØRELSEN. Retfærdiggørelsen er DET RETTSLIGE GRUNNLAGET for vår frelse. Den som har fået tak i retfærdiggørelsen, den er frelst. Vedkommende er gået over fra døden og til livet og kommer ikke til dom.
Retfærdiggørelsen bygger på Jesu retfærdighed. Det er det samme som Jesu retfærdighed. Retfærdiggørelsen blir uddelt til menneskerne på grundlag av Jesu retfærdighed. ”og finnes i ham, ikke med min retfærdighed, den som er av loven, men den som fåes ved troen på Kristus, RETTFERDIGHETEN AV GUD PÅ GRUNN AV TROEN, så jeg kan få kjenne ham og kraften av hans opstandelse og samfundet med hans lidelser, idet jeg blir GJORT LIK MED HAM I HANS DØD, om jeg dog kan vinde frem til opstandelsen fra de døde.” (Fil.3,9-11.)
Studiebibelen. Bind 5.s.173. sier følgende om udtrykket ”om jeg dog”: ”Ordene ”om jeg dog” udtrykker hverken mistro til Guds kraft og bevarende omsorg eller tvil på egen frelse. Det er ord som er skrevet i en meget ydmyg ånd av en som ikke havde tillid til noe hos sig selv, når det gjaldt den evige frelse.”
I og med at vi har al åndelig velsignelse i himmelen i Kristus Jesus (Ef.1,3), så blir vi opfordret til å søge det som er der oppe. Det er Kristus. Han sitter ved Farerens højre hånd i himmelen. ”Siden dere er oppreist med Kristus, da søg det som er der oppe, der Kristus sitter ved Guds højre hånd! La deres hu stå til det som er der oppe, ikke til det som er på jorden!” (Kol.3,1-2.)
Dette betyr ikke at vi ikke skal bry os om det som er på jorden, men det overordnede i enhver kristens liv må være de himmelske goderne og hvordan vi skal få tak i dem. Alle kundskabens og visdommens skatter er skjult til stede hos Jesus. Han ønsker å dele alt dette med os. ”i hvem alle visdommens og kunnskapenes skatter er skjult til stede.” (Kol.2,3.)
Vi er blitt lovet at det ikke skal mangle os noe hverken på lære, kundskab eller nådegaver, mens vi venter på at Jesus skal hente os til himmelen. ”at i ham er dere gjort RIKE PÅ ALT, på ALL LÆRE og ALL KUNNSKAP, ligesom Kristi vidnesbyrd er blitt rodfestet i dere, så at det ikke fattes dere på NOEN NÅDEGAVE mens dere venter på vår Herre Jesu Kristi åpenbarelse.” (1.Kor.1,5-7.)
”Derfor holder vi fra den dag vi hørte det, ikke op med å gøre bøn for dere og bede at dere må fyldes med kundskab om hans vilje i ALL ÅNDELIG VISDOM og FORSTAND.” (Kol.1,9.)
I tilleg til dette er vi også lovet at Gud vil gi os alle typer nåde, mens vi venter på hans komme for menigheden. ”Og Gud er mektig til å gi dere ALL NÅDE i rigelig mål, for at dere ALLTID I ALLE TING kan ha ALT det dere trænger til, og således RIKELIG kan gøre ALL GOD GJERNING. ” (2.Kor.9,8.)
Vi som tror på Jesus, LEVER I TO DIMENSJONER, og begge dimensionere er LIKE VRKELIGE. Den ene dimensionen er TIDEN, og den andre dimensionen er EVIGHETEN. I evigheden er tiden tatt bort. Klokkerne er stoppet. Dette betyr, at den nåden, som vi lever i nå, har vi hatt fra evige tider av. Vi har alt dette i Jesus Kristus. ”han som frelste os og kaldte os med et hellig kald, ikke etter vore gerninger, men etter sit eget forset (råd) og den nåde som er gitt os fra tidsalterlige tider av.” (2.Tim.1,9.)
Det er ikke bare nåden som er gitt os fra tidsalderlige tider av, men vi er også frelst fra tidsalderlige tider av. Gud uttok os til frelse fra før verdens grunnvoll ble lagt. Det gjorde han på bakgrund av det valg som vi tog om å høre ham til og på bakgrund av sin egen nåde. ”ligesom han udvalgte (aorist) oss i ham før verdens grunnvoll ble lagt, for at vi skulle være hellige og ulastelige for hans åsyn.” (Ef.1,4.)
Det er Guds vilje at vi skal benytte os av ALLE FRELSESGODENE, slik at vi kan vokse bære frugt og vokse i ALL GOD GJERNING ved kundskaben om Gud. ”at dere kan vandre verdig for Herren til velbehag i alt, så dere bærer frugt og vokser i al god gerning ved kundskaben om Gud.” (Kol.1,10.)
Hver enkelt av oss blir opfordret til å vokse INN I KRISTUS- han som er hodet for menigheden. Dersom vi gør det, skal vi kunne dømme om de forskellige ting i læren og ikke la os forvirre i møde med andre læreformer. ”for at vi ikke længer skal være umyndige og la os kaste og drive om av ethvert lærdoms vær ved menneskernes spil, ved kløgt i vildfarelsens kunster, men at vi, sandheden tro i kærligheden, i alle måder skal vokse op til ham som er hodet, Kristus.” (Ef.4,14-15.)
I denne oversættelsen står det at vi ”skal vokse op til ham som er hodet”. (v.15.) Dette er en gal oversættelse. Her er preposisjonen ”eis” brugt, og den betyr ikke ”opp til”, men den betyr ”ind i”. Vi skal ikke bare vokse op til Kristus, men vi skal også vokse ind i ham. Vi skal kjenne til alle ting og forhold som har med den paulinske læren å gøre. Denne kundskaben får vi når vi vokser ind i Kristus, hvor alle kundskabens skatter er skjult til stede.
Det er tre hensigter med nådegaverne og med frelsegodene, og det er:

a) Menigheden skal vokse i modenhed og kjennskap til Guds ordninger.

b) Vi skal kunne dømme om de forskellige læresætninger- både i Guds rige og falske læresætninger og falske lærer. ”Og dette beder jeg om at deres kærlighed ennå må bli alt rigere og rigere på kundskab og al skjønnsomhet, for at dere må kunne DØMME OM DE FORSKJELLIGE TING, så dere kan være rene og uden anstød til Kristi dag.” (Fil.1,9-10.)

c) Vi skal kunngjøre den paulinske læren, som var en hemmelighed, for alle og for magtene og myndighitene i himmelen. ”og å oplyse alle om hvorledes husholdningen er med den hemmelighed som har vært skjult fra tidsalderlige tider i Gud, som har skabt alt, for at Guds mangfoldige visdom NÅ ved menigheden skulle bli kundgjort for magtene og myndighetene i himmelen, etter det forset (plan) fra tidsalderlige tider som han fuldførte i Kristus Jesus.” (Ef.3,9-11.)

Det er den kristne menighed som er GUDS STORE PROSJEKT for denne tidshusholdningen. Gud bruger enkeltindividerne til å bygge op menigheden. Enkeltindividerne har de forskellige nådegavenæ og embetene slik at menigheden skal kjenne til alle enkelthetene i den paulinske læren. Det er Guds ønske og vilje at den kristne menigheden skal vokse i åndelig modenhed og innsikt. ”Og da vi har ulike nådegaver, alt etter den nåde som er os gitt, så la os, om vi har profetisk gave, bruge den etter som vi har tro til.” (Rom.12,6.)
”Men Åndens åbenbarelse gis enhver til det som er gavnlig.”(1.Kor.12,7.)
”Men hver og en av os er nåden (nådegavenæ) gitt etter det mål som Kristi gave tilmåles med.” (Ef.4,7.)
”så dere, rodfestet og grundfestet i kjærligt (gr.agape), må være i stand til å fatte med alle de hellige hvad bredde og længde og længde og dybde og højde der er, og kjenne Kristi kjærlighet som overgår al kundskab, for at dere kan fyldes (konjunktiv) til ALL GUDS FYLDE.” (Ef.3,18-19.)
Vi vet at i det jordiske er det 3 vanlige dimensioner, og det er højde, længde og bredde, men i den himmelske ordningen er det fire dimensioner, og det er bredde, længde, dybde og højde.
Det er en FYLDE i enhver kundskab, opgave og i enhver nådegave. Vi skal søge denne fylden. Dette gælder både den enkelte, og det gælder menigheden som sådan. Dersom vi gør det, blir vi både fult av Jesus og fyldt i ham. ”og han (Gud) la alt under hans (Jesu) føtter og gav ham som hode over alle ting til menigheden, som er hans legeme, FYLT AV HAM SOM FYLLER ALT I ALLE.” (Ef.1,22-23.)
”For i ham bor hele guddommens fylde legemlig, og dere er FYLT I HAM, som er hodet for al magt og myndighed.” (Kol.2,9-10.)
Det er ingen begrensning i Guds fylde. Det er Guds ønske og vilje at vi alle sammen skal nå så langt som mulig i denne fylden. ”Og det er han som gav os noen til apostle, moen til profeter, moen til evangelister, noen til hyrder og lærere, for at de hellige kunne bli fuldkommengjort (konjunktiv) til tjenestegerning, til Kristi legemes opbyggelse, indtil vi alle når frem (konjunktiv) til enhed i tro på Guds Søn, og i kjennskap til ham, til mands modenhed, til aldersmålet for Kristi fylde.” (Ef.4,11-13.)
Vi når ikke frem til hele denne fylden før etter bortrykkelsen. Da skal vi alle sammen fuldkomment få tak i alt det som er nævnt i Brevet til Efeserne 4,12-13. Det forholdet at det er brugt KONJUNKTIV form av verbet både i Efeserne 3,19 og Efeserne 4,12-13, viser også at det er umulig å få fuld del i både Guds fylde og Kristi fylde her i livet, men vi skal strække os ut etter å få tak i så myen som mulig av denne fylden. (Konjunktiv udtrykker et ønske som er hypotetisk. Det kan ikke ske nå, men det skal ske i fremtiden.)
Det samme ønsket om at vi må nå frem til den FULLVISSE INNSIKTEN, TIL KUNNSKAPEN OM GUDS HEMMELIGHET, SOM ER KRISTUS, kommer også til udtrykke i Brevet til Kolossenserbrevet, 2,2, hvor det står: ”for at deres hjerter må bli trøstet, så de knyttes sammen i kærlighed og (når frem) til hele rigdommen av den fullvisse innsikt, til kundskab om Guds hemmelighed, det er Kristus.”
Vi ser alle stykkevis og taler profetisk stykkevis, men ved Jesu komme for menigheden skal det, som er stykkevis, få ende. ”For vi skønner stykkevis og taler profetisk stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det som er stykkevis, få ende.” (1.Kor.13,9-10.)
Når vi studerer Guds ord og tar til os av de åndelige sandheder som finnes der, blir vi forvandlet til det bildet som vi ser av Guds ordninger fra herlighed og til større herlighed. Det er Den Hellige Ånd som er i os, som gør dette mulig. Ånden ransager alle ting- også dybderne i Gud. ”Men vi (alle troende) som med utildækket åsyn skuer Herrens herlighed som i et spejl, vi blir alle forvandlet til det samme bildet (Guds ordninger) fra herlighed og til herlighed, som av Herrens Ånd (Det er Den Hellige Ånd som gør dette mulig.)” (2.Kor.3,18.)
”Men os har Gud åbenbart det (den paulinske åbenbaringen) ved sin Ånd, for Ånden ransager alle ting, også dybderne i Gud.” (1.Kol.2,10.)
Det er først ved den kristne menigheds borttykkelse at vi skal forstå alle ting. Da skal vi få et nytte legeme- et herlighetslegeme- med et helt nyt indhold. Kødet er da tatt bort. Vi skal bli ligedannet med Guds Søns bilde. Det betyr at vi skal bli lig med det bildet som Jesus viste os av sin egen herlighed. ”For dem som han FORUT kjente (aorist), dem har han også FORUT bestemt (aorist) til å bli ligedannet med hans Sønns bilde, for at han skulle være den førstefødte blant mange brødre.” (Rom.8,29.)
Dette betyr ikke at vi skal smelte sammen med Den Treenige Gud, men det betyr at vi skal ha de samme egenskabene og den samme herligheden, som Gud har.
Vi har ovenfor beskrevet en del av de åndelige goderne som vi har i Jesus Kristus. Det er i Jesus at vi har alle disse frelsegodene. Vi skal lovprise ham i alle evigheder for den nåde som han viste os, da han kalde os til sine barn. Disse frelsesgoderne kommer frem i den paulinske undervisningen. Det er Paulus sin undervisning som gjalder i dag. Det er han som er hedningenes apostel. Det er han som fik den første åbenbaringen om den kristne menigheds mange hemmeligheder. Det er Jesus som er vort store håb- håbet om herligheden. ”for hvem (den kristne menigheden) Gud ville kundgøres hvor rig på herlighed denne hemmeligheden er i hedningene. Det er KRISTUS I DERE, håbet om herlighed.” (Kol.1,27.)
Dette er et fast håb som ikke kan rokkes. Selv om vi ikke forstår alle ting og alle sammenhænger i Guds ord, skal vi få lov til å grunde på Guds ord dag for dag, og dersom vi gør det, skal vi få lov til å skue mer og mer ind i disse salige hemmelighetene som er skjult til stede hos Jesus, men det er først ved den kristne menigheds borttykkelse at vi skal forstå fylden av det håbet, som Gud har kalt os til.
La os derfor benytte tiden til både å studere Guds ord og utbre det til både troende og ikke-troende. Gud er avhengig av oss i dette arbejdet. Han er avhengig av at hver kristen tar tak i de oppgavene og de nådegavene som vedkommende har fået.
Frelsen er sikret for den som er genfødt, men vi skal alle sammen frem for Jesu domstol i himmelen, for å få igen det som er skjedd ved legemet- enten det er godt eller ondt. Vi må ikke bare kvile på at frelsen er sikret. Vi må også se frem til lønningsdagen. Resultatet av den gir udtrykke for hvor mye vi elsker Jesus.
Vi har alle anledning til å få FULL LØNN. Tingvoll den 10-8-08.
Cand. philol Oskar Edin Indergaard
ref. efter bedste ønsker og evne: Egon Ladegaard Kristensen, Herning
www.denpaulinskegruppe.blogspot.com