Matteus Evang., kap. 7. JESU LIV OG
LÆRE: Kristen Bokprodusksjon 6630 Tingvoll. Norge. Oskar Edin
Indergaard:
BJERGPRÆDIKEN"Døm (gr.krino) ikke, for at i ikke skal dømmes ! for med samme dom som i dømmer med, skal i dømmes, og med det samme mål som i måler med, skal der måles igen. Hvorfor ser du splinten i din broderes øje, men bjælken i dit eget øje bliver du ikke var ? Eller hvor kan du sige til din bror: Lad mig drage splinten ud af dit øje ? og se, der er en bjælke i dit eget øje ! Du hykler (gr.hipoprites)! drag først bjælken ud af dit eget øje, så kan du se at drage splinten ud af din broders øje! Giv ikke hundene det hellige (gr.hagios), og kast ikke jeres perler for svinene, for at de ikke skal træde dem ned med fødderne og vende sig om og sønderrive jer." (v.1-6.)
Det er ikke de messianske jøder som skal dømme om de forskellige ting. Det er Jesus som er blevet givet hele dommen, for han er Menneskesønnen, som er uden fejl: Joh. 5,22.
Desuden så var det et krav i Jesu lære, at den som dømte andre, den skulle selv dømmes med den samme dom. Dette er en variant af Jesu bud om at den som ikke var villig til at tilgive, den fik heller ikke selv syndernes forladelse. Se Mat. 6,14-15.
I stedet for at dømme andre, så skulle de messianske jøder se til at de vandrede på en korrekt måde indenfor Jesu lære og den messianske jødedom. De skulle selv analysere deres egne liv, for at finde ud af om der var noget, som var til anstød for Gud og for mennesker. Det kunne være grådighed, for lidt tro og for mange bekymringer.
Det var let at se de fejl (splinten) som næsten havde, men de fejl (bjælken) som en selv havde, det var ikke let at få øje på. Man har lettere ved at se fejl hos andre end en selv.
En skulle ikke være så optaget af andre, men man skulle selv først og fremmest passe på at leve et ordentlig liv.
Når det gælder "splinten og bjælken i øjet", så går også dette på grådighed eller ikke. "At have et friskt øje" betyder at "man ikke er grådig". "At have et sygt øje" betyder at "en er grådig". Mat, 6,22-23.
En skulle heller ikke være for eftergivende med de hellige ting. En skulle ikke strø dem ud til hundene og til svinene, som her står for udgudelig personer.
"Bed (gr.ateo), så skal der gives jer, led, så skal i finde, bank på. Så skal der lukkes op for jer ! For enhver som beder, han får, og den som leder, han finder, og den som banker på, for ham skal der lukkes op. Eller hvilket menneske iblandt jer er der vel som vil give sin søn en sten når han beder om brød, eller vil give ham en orm når han beder om en fisk ? Dersom da i som er onde (gr.poneros), ved (gr.eido) at giver jeres børn gode (gr.kalos) gaver, hvor meget mere skal da deres Fader i himmelen give dem gode gaver som beder ham !" (v.7-11.)
Dette er et løfte som gjalt de messianske jøder. Den som bad efter de fastsatte regler, som vi behandlede foran, skulle få det som vedkommende bad om.
Den som ledte efter Guds rige og hans retfærdighed, den skulle få del i det. Den som bankede på døren ind til Guds rige og hans retfærdighed, den skulle få lov at komme ind. Jesus sagde om sig selv at han var døren ind til Guds rige: Joh. 10,9.
Når jøderne, som på ingen måde var fuldkomne, gav sine børn gode gaver, jo mere ønskede Gud, som er god, at give sine børn gode gaver. (v.11-12)
Dette er blevet kaldt for "den gyldne regel." Det er bare Jesus som har givet denne regel en positiv udtryksmåde. Der er flere som har udtrykt denne regel på en negativ måde. Rabbi Hillel har sagt: "det du hader, skal du ikke gøre mod din næste. Dette er hele Torahen. Alt det andet er bare kommentarer.
I Tobias bog hedder det: "Gør ikke mod andre det som du ikke ville at andre skal gøre mod dig."
"Gå end gennem den trange port ! for den prot er vid, og den vej er bred som fører til fortabelsen (gr.apoleia), og MANGE er de som går inde gennem den; for den port er trang, og den vej er smal som fører til livet (gr.zoe), og FÅ ER DE SOM FINDER DEN."(v.13-14.)
"Den trange prot er GENFØDELSEN ind i Guds rige. Den var baseret både på krav og Guds nåde. Pantet på at en havde gået ind gennem denne port, var at en havde fået Den Hellige Ånd.
Omvendelsens port var trang og vejen ind til livet, som var livet i Riget for Israel, var smal. Det var FÅ som kom til tro på Jesus. (v.14.) Han blev derimod et anstød for mange jøder: Joh. 6,60-61 og 14,6.
De fleste jøder ønskede ikke at følge Jesu krav til både omvendelsen og vandringen, men de ønskede heller ikke at gå ind gennem den vide port og gå på den brede vej. Den vide port er udtryk for at de ikke anerkender Jesu krav om omvendelsen og genfødelsen. Den brede vej er billede på farisæernes og de skriftlærdes læresætninger, som ofte var bygget på traditionen. (v.13.)
Bjørnstjerne Bjørnson har sagt at der de fleste mennesker går, der er Guds veje. Det er ikke ret. Det er det modsatte som er tilfældet. Der hvor de fleste mennesker går, der er Guds veje ikke.
"Men vogt jer for de falske profeter (gr.prophetes), som kommer til jer i fåreklæder, men indvortes er glubende ulve ! Af deres frugter skal i kende dem; kan en vel sanke vindruer af tornebuske eller figner af tidsler ? Således bærer hvert godt træ gode frugter, men det dårlige træ bærer onde frugter. Et godt træ kan ikke bære onde frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Hvert træ som ikke bærer god frugt, bliver hugget ned og kastet på ilden. Derfor skal i kende (gr.epignosko) dem af deres frugter. (v.15-20.)
De falske profeter kom med deres eget budskab. De var ofte ude efter egen vinding. Deres budskab kunne ligne det rette budskab, men de omgik omvendelsen og den rette moralske standard, som krævedes af en som ville efterfølge Jesu lære.
De falske profeter kunne til og med gøre undergerninger, men de havde ikke kraften fra Gud, men fra Satan.
Jesus sagde at jøderne skulle kende de falske profeter på deres frugter. De havde deres egne frugter. Den som ville bære den rette frugt for Gud, måtte være tilsluttet "vintræet", som er et billede på Jesu forhold til de messianske jøder. Den som ikke var i Jesus, kunne ikke bære de rette frugter. Dersom jøderne ikke havde de rette frugter i deres liv, så blev de kastet ud af Guds rige. De blev kastet ud som en vissen gren, for at blive brændt.
De skulle dømmes ved Jesu genkomst til Israel: Joh. 15,1-8. Hensigten med at bære frugt, var flg.:
- Gud blev herliggjort ved at de messianske jøder bar meget frugt: Joh. 15,8.
- De messianske jøder skal frem for Jesu
herlighedstrone i Jerusalem for at få nådeløn for deres arbejde.
Den skulle danne basis for deres gøremål i Rigets tid, når det
blev fuldt oprettet.
Jesus havde mange tilhængere på denne tid. Han var populær. De kaldte ham for "Herre", som på græsk er "kyrios". Mange mente at han var "Yhvh".
Jesus sagde at det var ikke nok at kalde ham for "Herre". De måtte også efterleve den lære som han kom med, for at få del i Riget for Israel. Det er hans tolkninger af Mose Torah.
Mange skal sige til Jesus på "hin dag", som er dommens dag, at de havde talt profetisk ved Jesu navn, at de havde uddrevet onde ånder i Jesu navn og gjort mange undergerninger i Jesu navn. Jesu sagde at dette ikke var noget bevis på at de hørte ham til. De måtte også holde Rigets love, før de kunne regne sig som hans disciple.
I denne kontekst kommer det tydelig frem at de messianske jøder måtte efterleve Jesu Torah, for at få del i Guds rige.
I den paulinske lære , som angår den kristne menighed, er der ikke sat noget krav om at en skal efterleve noget bestemt bud, for at få del i Guds rige. En er frelst af nåde ved tro. Ef. 2,8-9.
JØDERNES TORAH. DEL 1.
Den jødiske Torah har følgende betydning og sigtemål :
- Den jødiske Torah er ikke givet til hedningerne, men derimod til jøderne. Man kan derfor ikke forpligtige hedningerne på jødenes Torah.
- Den jødiske Torah kan ikke frelse nogen. Det var de messianske jøder også opmærksomme på. Peter udtalte flg. på apostel-mødet i år 49 (50): "Hvorfor frister i da Gud ved at lægge et åg (Moshe Torah) på disciplenes nakke, som hverken vore forfædre eller vi var istand til at bære." Ap.Gr. 15,10.
- Den jødiske Torah blev sat ved siden af Abraham-pagten, som var en nådepagt, for at faldet (synden) skulle blive stort, , men der hvor synden var stor, blev den endnu større: Rom. 5,20.
- Den jødiske Torah skulle vare indtil Kristus.
Den skulle vare indtil "den æt kom som løftet gjaldt"
Gal. 3,19 Den "æt", som der her er tale om, er Kristus.
Jesus opfyldte Torahen som frelsesvej både for den messianske og
den kristne forsamling.
Til trods for det så
måtte de messianske jøder efterfølge Jesu lov eller Jesu lære i
vandringen som troende. "og
Jeg (Paulus) er blevet
som en jøde overfor jøderne, for at vinde
jøder. For dem som er UNDER TORAHEN,
som en som er under
Torahen – om jeg end ikke selv er under Torahen – for at vinde
dem som er under Torahen."
1.Kor. 9,20.
- Jesus Kristus var Torahens sigtemåle eller
hensigt. "For Kristus er Torahens hensigt (gr.telos) til
retfærdighed for
Hver den som
tror." Rom. 10,4.
- Jøderne var indestænget under Torahen til
Kristus opfyldte den for dem på Golgata: Gal. 3,23-24.
Jødernes Torah var
ingen vejviser TIL Kristus for jøderne
.De kunne ikke få tag i troen på Jesus
Kristus ved at holde Torahen. De blev holdt indestængt af Torahen
indtil Kristus kom. Det var bare troen på Jesus som kunne frelse
dem.
- Efter at den NYE TRO (den nye frelse) var
kommet, var de jøder ikke, som tilhørte den
kristne forsamling,
Længere under Torahen
som indirekte frelsesvej.: Gal. 3,25.
- I det nye liv som vi har fået ved Jesu død og
opstandelse, er vi ikke under jødernes Torah. "For synden skal
ikke
herske over jer, for i er
ikke under Torahen, men under nåden." Rom. 6,14.
- Den jødiske Torahen kan ikke retfærdiggøre et
menneske. "men da vi indså (Paulus forstod dette på et givet
Tidspunkt) at et menneske
ikke bliver retfærdiggjort af gerninger, men ved tro på Jesus
Kristus, så troede vi også på Jesus Kristus, for at blive
retfærdiggjort af tro og ikke af lov gerninger, eftersom noget
menneske ikke bliver retfærdiggjort af lovgerninger." Gal.
2,16.
- Lovens krav er opfyldt i den som tror på Jesus. "for at Torahens krav skulle blive opfyldt i os, vi som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden." Rom. 8,4.
- Det var ikke noget i vejen med jødernes Torah. Den var både hellig, retfærdig, god og åndelig. "Så er da Torahen hellig, og buddet helligt og retfærdig og godt." Rom. 7,12. "For vi ved at Torahen er åndelig. Jeg derimod er kødelig, solgt under synden." Rom. 7,14.
- Jøderne magtede ikke at opfylde den jødiske Torah til egen frelse, for de havde en syndig natur, som ikke magtede dette. "For det som var umulig for Torahen, idet den var magtesløs ved kødet (vor syndige natur), det gjorde Gud, idet han sendte sin Søn i syndig køds lignelse og på grund af synden og fordømte synden i kødet." Rom. 8,3.
- Vi skal ikke forkynde Torahen til de u-frelste i
vor tidshusholdning. Vi skal forkynde nåden, for deres synder er
sonet på Golgata. Han er en soning for al verdens synd. 1.Joh. 2,2.
a.
At forkynde at alle troende er frelst ved Jesu forsoning.
b.
At forkynde at Jesus har sonet alle verdens synd, og at han ikke
længere tilregner verden deres synder. Det er ikke synden som er
problemet i vor tid, men det at menneskene ikke vil tage imod
syndernes forladelse. 1.Kor. 5,14-21.
De mennesker som går
fortabt for Guds rige, bliver heller ikke dømt på grund af synden i
deres liv, for den er TAGET BORT, men de bliver dømt på grund af
deres gerninger.
Gerninger kan ikke
frelse nogen. "Se jeg kommer snart, og min løn er med mig, til
at give enhver efter som hans gerning er. " Joh. Åb. 22,12.
- Vi skal heller ikke relatere vort Guds forhold til Torahen, men i forhold til Guds nåde. Og nu OVERGIVER jeg jer (menigheden i Efesus) til GUD og HANS NÅDEORD, Han er mægtig i at OPBYGGE jer og give jer arvelod blandt alle dem som er blevet helliget." Ap. Gr. 20,21. "For Guds nåde er åbenbaret til frelse for alle mennesker, idet den OPTUGTER OS til at fornægte ugudelighed og verdslige lyster og leve tugtig og retfærdig og gudfrygtig i den nuværende tidsalder." Tit, 2-11-12. (Se min bog: Jesu Genkomst, bind 5, kap.: Moselovens hensigt og begrænsning.)
- Det er også Guds nåde som driver os fremover i arbejdet med at fremme Guds rige: 1.Kor. 15,10.
- Det forhold at Mose Torah som åndelig system er
ophævet, betyder ikke at det enkelte bud i denne Torah er
bortfaldet i indeværende tidshusholdning. (Se min bog. Jesu
Genkomst ,bind 5, kap.: De 10 bud er indtaget i Paulus` undervisning
med undtagelse af sabbatsbudet og buddet om gengældelse i 3. Og 4.
Slægtled.
Paulus forkyndte ikke jødernes Torah for hedningerne. Han forkyndte nåden for dem, for jødernes Torah er ikke aktuel for den kristne menighed. "Eller foragter du hans godheds og tålmods og langmodigheds rigdom, og ved ikke at GUDS GODHED (NÅDE) DRIVER DIG TIL OMVENDELSE ?" Rom. 2,4. Gal. 1,15 og 3,2. 1.Kor. 15,10.
Idf. vil jeg citere en artikel af Torbjørn Eitland: Utbre Guds rige. Den stod i Norge i Dag den 12-09-03. Jeg er ikke enig i alle vurderingerne og formuleringerne i denne artikel, for den skiller ikke imellem de to evangelier-forkyndelser som vi har i N.T., men den har så mange gode pointe at jeg vælger at citere den. "Skal vi som kristne udbrede Guds rige og dermed forandre samfundet, kan vi IKKE GIVE DEM DE 10 BUD. Det som forandrede vort samfund til det bedre er: at menneskerne bliver født på ny og bliver nye skabninger og slutter at leve i synd.
AT GIVE VERDEN DE 10 BUD ER AT BEDRE VERDEN. Vi skal give Jesus til verden, som gør at de bliver født på ny, bliver nye skabninger. 2.Kor. 5,17.
Dette betyder at de som nye skabninger får Guds natur (EVIG LIV), som igen fører til at de kan holde det nye bud Jesus gav os i Joh. 13,34-35.
Dette nye bud dækker alt i den gamle pagt. Hebe. 8,6-13. Ef. 2,15.
De ti bud TILHØRER DEN GAMLE PAGT, givet til Israel og dem alene.
Den blev ikke givet til hedningerne (verden.)
Budene blev givet til ÅNDELIGE DØDE MENNESKER. De passer ikke ind i en troendes liv (åndelige levende) Ap. Gr. 15,8-11
Satan bruger de 10 bud i verden ved at indbilde mennesker at ved at tro på Gud og leve efter de 10 bud, så er de frelst. DE LEVER PÅ EN LØGN. Du kan spørge mennesker i Norge i dag om de tror. De vil svare dig: Ja jeg tror på Gud og prøver at leve efter de 10 bud. De går fortabt.
Ordet fortæller os klart i Rom. 10,9 at du må bekende Jesus som Herre og tro i dit hjerte at Gud har oprejst ham fra de døde. Jesu siger i Joh. 8,36: "Får da Sønnen frigjort jer, da bliver i virkelig fri. Dvs. fra syndens og dødens lov (Mose Torah), Rom. 8,2 og 13,8-9.
Hver enkelt af os har samme Hellige Ånd, som Jesus havde, da han vandrede på jorden. Joh. 16,13-15. Lad os begynde at leve som Jesus, elske som Jesus, for vi er som Jesus i verden. 1. Joh. 4,17."
"Derfor, hver den som hører disse mine ord og gør efter dem, han bliver lig en forstandig (gr.phronimos) mand, som bygger sit hus på klippen; og skyldregnen faldt, og floden kom, og vindene blæste og slog imod dette hus, men det faldt ikke; for det vat grundlagt på klippen. Og hver den som hører disse mine ord og ikke gør efter dem, han bliver lig en uforstandig (gr.moros) mand, som byggede sit hus på sand; og skyldrengen faldt, og floden kom, og vindene blæste og slog imod dette hus, og det faldt, og dets fald var stort!" v.24-27.
Jesus sagde at den som hørte hans lære og levede i samsvar med den, han var lig en forstandig mand, som byggede sit hus på klippen. Klippen er et billede på Jesus. "Og jeg (Jesus) siger at du er Peter, og på denne klippe (Jesus selv) vil jeg bygge min menighed (den messianske menighed), og dødsrigets porter (døden) skal ikke få magt over den." Mat. 16,18.
I endetiden vil de af jøderne, som har bygget deres hus på Jesu lære, ikke gå under når skyldregn og floden kommer. Skyldregene er her et billede på den store trængsel, og flommen et billede på Antikrist.
Den derimod som ikke har bygget sit liv på Jesu lære, vil blive et let offer for Antikrist i endens tid.
"Og da Jesus havde endt denne tale, da var folket slået af forundring over HANS LÆRE for han lærte dem som en der havde myndighed (gr.exousia), og ikke som deres skriftlærde." (v.27-28.)
Folket var slået af forundring over Jesu lære. Han lærte med autoritet, og ikke som de skriftlærde, som henviste til traditionen og de forskellige fortolkninger af andre rabbinere. I det hele taget så går meget af det teologiske arbejde ud på at have en oversigt over hvad andre har sagt og skrevet om de forskellige teologiske emner.
Jesus sagde om sin lære, at det ikke var hans egen lære, men Guds Lære: Joh. 7,15-17.
Vi har med dette gennemgået Bjergprædikenen og vist at den er en tale som ikke angår den kristne menighed men det messianske Rige, som var etableret i Israel ved døberen Johannes og Jesu virksomhed og forkyndelse.
Den er baseret i stor grad på gerninger og ikke på den frie nåde.
Når man ikke regner med en åndelig størrelse som Riget for Israel i sine teologiske vurderinger, ser man heller ikke at Jesu kom med evangeliet om dette Rige.
Den fatale konsekvens af dette bliver at man trækker ind Jesu forkyndelse i den kristne menigheds forkyndelse. Her opstår STOR FORVIRRING blandt de troende, og det budskab som de både hører og forkynder selv, bliver ikke Pauluses hans nådebudskab, men en sammenblanding af et evangelium, som har i sig elementer både fra Jesu forkyndelse og Paulus` hans forkyndelse. Et således budskab binder de troende og gør dem ikke glade og frie. Det fører til STOR FRUSTRATION blandt de troende, for de forstår ikke hvad den samme paulinske lære går ud på.
Eyvind von Tangen Sivertsen siger flg., om Bjergprædikenen i sin bog: Hvordan læser du Bøgernes Bog ? s. 67-68: "Tilbudet om dette Rige skulle vel gives til folket. Men de ville ikke forstå at dette Rige efter sit inderste væsen var et åndeligt bestemt og Ånds styret Gudsrige med Messias tidens herlighed som tilgift.
Vi må gøre alvor af synet på Jesus som den forjættede Israels Messias. Læser vi Bjergprædikenen ud fra denne forståelse og i lyset af det profetiske ord i Gl. testamente, kan der vanskeligt rejses tvivl om denne Jesu "programtale" helt og holdent tager sigte på Messias-riget med dets menneskelige ideelle tilstanden på jorden.
Lad den nok så meget være et spejl for os til ydmygende selverkendelse i disse "hedningernes tider", hvor vi forkynder "Kristi død indtil han kommer". Må vi dog engang komme til så megen forståelse af "rigets evangelium" i dets både synlige og usynlige, i dets nuværende og kommende skikkelse, at de endeløse diskussioner og drøftelser og fortolkninger af Jesu Bjergprædiken må får sin afslutning."
Charles F.Baker siger flg. om Bjergprædikenen i sin bog: Understandig the Gospels, s. 83-84: "Bjergprædikenen er en OPSUMMERING af de moralske og åndelige kvalifikationerne til tilhængerne af det tusindårige Kongedømme. Der er visse moralske og åndelige absolutter som er uforanderlige, og som gælder Guds folk i alle tidsaldre. Derfor passer mange af principperne, som er beskrevet i denne tale, ligeså godt til medlemmer at det kristne legeme som til medlemmerne i Kongedømmet.
Men der er visse træk i denne tale som passer BARE til medlemmerne af Kongedømmet, og der er derfor behov for at fordele på en ret måde denne del af Guds Ord.
Hensigten med talen er at instruere disciplene hvordan de skal leve i forhold til de forfølgelser og den trængsel, som de vil lide, medens de venter på den aktuelle oprettelse af Kongedømmet, De bliver bedt om; at bede om at Kongedømmet skal komme.
Talen blev givet til disciplene som befandt sig midt i nærværelse af en mængde folk. Talen repræsenterer ikke frelsens evangelium, eller forklarer ikke hvordan syndere skal blive frelst, men den henvender sig til folk som ALLEREDE VAR FRELST, som kunne kalde Gud for deres himmelske Far.
Meget forvirring er opstået idet man har antaget, at man kan blive en kristen ved at forsøge at leve op til Bjergprædikenen. Der er en stor forskel på det at leve, for at blive hellig, eller leve som en hellig. Ef. 5,1-3."
Jeg vil også citere hvad Robert Raphale Geis har sagt om Bjergprædikenen:
"En kristen som lytter til Jesu ord og ikke har fået sin forståelse helt fordærvet af såkaldt teologisk visdom, må erkende, at han (Jesus) fastholder Torahen og endog hvad som er vigtigere: Han SKÆRPER DEN.
Fem gange indleder han med et: Men jeg siger jer. Denne skærpelse af den jødiske livsholdning hænger sikkert sammen med den messianske lov, som FØRST TRÆDER I KRAFT VED RIGETS KOMME."
(Hvad der gælder Bjergprædikenen, så se min bøger: Jødernes Konge, bind 2 og 4, hvor jeg har mere omtale af denne.
Se også min bog: Jesu Genkomst, bind 5, kap,: Bergprekenen er grundloven i Riget for Israel
ref. Egon Ladegaard Kristensen: yeshuatt@mail.dk www.denpaulinskegruppe.blogspot.com
www.yeshuattsion.webbyen.dk