Ray Blizzards og Yavo Digest referat O.E. Inderg.

Roy Blizzards og Yavo Digests vurdering af begrebet "Guds rige"
Jeg har været så heldig at komme i kontakt med Roy Blizzard og hans medarbejdere. De udgiver tidskriftet: "Yavo Digest". Det udkommer 4 gange i året. Adressen er: Yavo Digest. P.O.Box 1502. Austin. Texas 78767. U.S.A. Jeg har gennemgået 9 årgange, og selv om jeg ikke er enig i alt det skrevne, kan jeg anbefale det på det bedste. De temaer som Yavo Gigest tager op er følgende:

1. Den jødiske baggrund for kristendommen.
2. Den jødiske baggrund for Jesu forkyndelse.
3. Kristendommens afvigelser fra den oprindelige jødedom.
4. De forskellige jødiske sekter i det andet tempels periode.
5. Kvinden stilling i den gamle synagoge.
6. Paulus` forhold til kvindens tjeneste i kirken.
7. De forskellige funktioner i synagogen.
8. De forskellige rabbinere
9. Synet på tiende.
10. Synet på den kommende verden (hebr.olam haba)
11. Hvad som ligger i begrebet "shalom"
12. Dåbens betydning i jødedommen.
13. Barnets forhold til Gud.
14. Det jødiske syn på loven og på troen.
15. Jesu forhold til Mishnah og Gemara.
16. Skilsmisse og gengifte i jødedommen.
17. De forskellige kirkefædre.
18. De forskellige vranglærer i oldtiden.
19. Den teologiske strid om Jesu forhold til Faderen.
20. Beskrivelser af Guds navn.
21. Dødehaverullerne og Qumran-sekten.
22. Sammenligninger mellem Essenerne og Qumran-sekten.
    

Jeg vil i det følgende gengive og kommentere "Yavo Digests" syn på en del områder, hvor jeg er uenig i de
vurderinger som fremkommer:

1. Både Roy Blizzard og flere af tidsskrifters forfattere mener at "Guds rige" er det samme som Jesus bevægelse, og det er ret. De mener derimod at døberen Johannes ikke hørte med til riget, men at han hørte med til det Gl. Testamente, og han var den sidste af profeterne. – Jeg er uenig i denne vurdering. Jeg mener at døberen Johannes var den første som forkyndte det eskatologiske Guds rige i Israel. Han var forløberen som pegede på Jesus som kongen i dette rige.
2. De mener videre at "Guds rige" skal ophøre ved Jesu genkomst. Da kommer "den kommende verden". – Jeg er uenig i denne vurdering. Ved Jesu genkomst vil Guds riget få sit store gennembrud i verden. Det vil begynde i Israel med Jesus som konge. Han skal være konge over hele verden. Efter Bibelsk vurdering er riget for Israel og "den kommende verden" det samme, for de retfærdiges opstandelse vil finde sted før oprettelsen af riget.
3. De mener videre at døberen Johannes tog fejl når han forkyndte at Jesus skulle komme med den endelige dom. – Jeg er uenig i denne vurdering. Døberen Johannes tog ikke fejl, men han forkyndte ud fra de kundskaber som han havde om Guds ord og derudfra hvor langt frelseshistorien var kommet på hans tid. Det samme var også tilfældet med Jesus og Peter.
4. De skiller ikke mellem riget for Israel og den kristne kirke. Jeg er også uenig i denne vurdering. Jeg ser det således at døberen Johannes, Jesus og apostlene kom med tilbudet om oprettelsen at riget for Israel, medens Paulus var den første som kom med de Nytestamentlige åbenbaringer om den kristne menighed.
5. De mener at både den mundtlige lov (Mishnah) og kommentarer til den (Gemara) blev givet til Moses på Sina, og at Jesus godtog alt det som står der. – Jeg er også uenig i denne vurdering. Jesus var ofte uenig med de skriftlærde, saddukæerne og farisæerne om deres tolkning af loven. "Og i har gjort Guds lov (Moseloven) til intet (fejltolket) for vedtægternes skyld. I hyklere! Esajas profeterede ret om jer da han sagde: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerter er langt borte fra mig, men de dyrker mig forgæves, idet de lærer lærdomme som er menneskebud". Mat.15, 6-9.
   

Til trods for disse indvendinger vil jeg anbefale "Yavo Gigest" for mine læsere. Der er megen kundskab og visdom at hente i dette tidsskrift.
Oskar Edin Indergaards bog: "Jesu Gjenkomst" bind 5. Side 521 flg.
Kristen Bokproduksjon – 6630 Tingvoll . 5997 e. Adam
Thorleif Bomans vurdering af Skrifterne i det Ny Testamente.
Thorleif Boman skrev i sin bog: Jødernes Messias. Grækernes Kristus, side 12 fl: "I det Ny Testamente findes 2 religionsformer i så rene former som aldrig senere, den jødiske kristendom i de ældste lag af Markus, Mattæus og Lukas, - de såkaldte synoptiske evangeliers overlevering, og i Peter tale i de første kapitler i Ap. Gr.
Den græske frelses kristendom findes i sin reneste og mest konsekvente form i de paulinske breve. Paulinismen udgør som det siden skal påvises, en egen kristendomsform, en variant til den oprindelige jødekristendom.
I det Nytestamentlige har vi også den dybeste og fineste formidling mellem de to former, nemlig Johannes evangeliet og i 1.Johannes brev.
Videre kan vi finde værdifulde blandingsformer i 1. Peters brev, Hebræerbrevet, Jakobs brev og pastoral-brevene. (1,og 2. Timoteus brev og brevet til Titus.)
Jeg har flg. kommentarer til det som Thorleif Boman her skrev.

1. Jeg er enig med Thorleif Boman i at der er forskellige åbenbaringsformer i N.T. Der er ikke mange Bibel-granskere i dag som ser det.
2. Jeg er uenig med Thorleif Boman i at der er blandingsformer i N.T. mellem den oprindelige jødekristendom og Paulus` variant af evangeliet. Efter som jeg ser det har vi ingen blandingsformer, men de forskellige evangelier har deres plads i de forskellige Skrifter.
3. Det er uheldig af Thorleif Boman at han bruger udtrykket "den græske frelses kristendom" om det paulinske budskab. Det er lige så jødisk som den åbenbaringsform som vi har i evangelierne, for de er begge jødiske åbenbaringer, men forskellen er at Paulus` evangelium om den frie nåde tager sigte på at udtage den kristne forsamling, medens jødekristendommen tog sigte på at udtage en menighed for "riget for Israel".
4. Thorleif Boman tog heller ikke stilling til det vigtige spørgsmål om hvorvidt riget for Israel og den kristne menighed er det samme eller om de er to forskellige åndelige størrelser. Han satte sandsynligvis lighedstegn mellem disse to forskellige frelses forsamlinger og mente, som så mange andre, at den kristne menighed begyndte med døberen Johannes` forkyndelse. Det er ikke en rigtig vurdering. Den kristne menighed begyndte først med Paulus` forkyndelse.
   

E.W.Bullingers vurdering af Skrifterne i det Ny Testamente.
E.W.Bullinger skrev flere steder i sin bog: Commentary on Revelation, at perioden om rigets nærhed varede hele perioden for Apostlenes gerninger, og i de første breve som Paulus skrev, - ikke angår den frie nådes tidsperiode, - men derimod rigets tidsperiode med hensyn til det teologiske indhold.
Han regner dermed de fire evangelier, hele Apostlenes gerninger, Galaterbrevet, 1.og 2. Thessalonikerbrevve og Hebræerbrevet med til rigets forkyndelse.
Han regner Romerbrevet , Efeserbrevet, Filiper brevet, Kolossenserbrevet, 1.og 2. Timoteus brev og Titus brev med til den kristne menigheds forkyndelse.
Dette syn har også P.G. Felter . Det kommer til udtryk i hans bog: Guds frelsesplan i Bibelen.
Jeg vil gerne give en vurdering af det syn som E.W Bullinger repræsenterer:

1. Jeg har den største agtelse for E.W.Bullingers teologi. Hans synspunkter er meget værdifulde, og jeg er enig i mange af hans vurderinger.
2. Jeg er uenig med ham i at perioden for "rigets" nærhed varede hele perioden for Apostlenes gerninger. Jeg for min del sætter skel mellem "rigets" periode og den frie nådes periode ved Apostlenes gerninger 11,26.
3. Jeg er enig i at Galaterbrevet, 1.og2.Thessalonikerbrev og Hebræerbrevet hører med til "rigets" forkyndelse. Jeg ser det således at alle Paulus` breve hører med til den kristne menigheds tidsperiode. Vi finder de Nytestamentlige hemmeligheder både i Galaterbrevet og i 1. og 2.Thessalonikerbrev.
4. Hvad der gælder Jakobs brev og Johannes Åbenbaring, så mente E.W.Bullinger at begge Skrifter i sin helhed hørte med til "rigets" forkyndelse.
   

Jeg er enig i at Jakobs brev hører med til "rigets" forkyndelse, men jeg er uenig i at hele Åbenbaringsbogen hører med til "rigets" forkyndelse. Efter som jeg ser det, så angår kapitlerne 1.2.3. den kristne menighed.
E.W.Bullinger skrev flg. om Jakobs brev i bogen : The Companion Bible, side 1847:
Jakobs brevet har været genstand for uoverensstemmelser både når det gælder forfatterens identitet og tidspunktet for nedskrivningen. Der er imidlertid lidt tvivl om at forfatteren var Jakob, Herrens broder Gal.1,9, han var en af støtterne Gal.2,9, han som gav sin "vurdering" af apostlene og de ældste i kirken i Jerusalem Ap. Gr. 15,13.19.
Den nøjagtige jødiske karakter ved undervisningen viser at brevet er skrevet på et tidligere tidspunkt af Apostlenes gerningers historie, og man må lægge mærke til den læremæssige tone minder om forskrifterne i bjergprædikenen Mat. 5-7.Jøderne forsamledes fremdeles i synagogerne Jakob 2, 2., den "fattige" Johannes 12, 8 var arving til kongedømmet Jakob 2, 5, de blev antaget i henhold til loven Jakob 2, 8, Abraham var deres Far Jakob 2, 21, og ventede i overensstemmelse med Ap. Gr. 3, 19-21 på Herrens komme (parousia), som var "nær" Jakob 5, 7-8.
Dersom vi lægger mærke til tidshusholdningerne, giver Jakob instruktion for alle troende, men den er klart adresseret til "de 12 stammer som er spredt i udlandet", bogstavelig "i udlændighed". Udlændigheden (gr. diaspora), som der også er refereret til i 1.Pet.1,1, og som vi også ser i dag.
I dage som ikke er langt borte, vil brevet appellere til Israel, når "rigets evangelium" bliver annonceret igen. Prædikanterne vil igen blive givet "kraften" fra Pinsefestens dag, og den vil blive udøver således som det er vist i Jakob 5,14-15.
Jeg er enig i det som E.W Bullinger skriver om Jakobs brev:

1. Brevet er nedskrevet på et tidligt tidspunkt. Det er sandsynligvis det ældste Skrift i N.T.
2. Brevet giver udtryk for "rigets" evangelium, og det følger nært op til forskrifterne i Bjergprædikenen.
3. Brevet vil igen få sin fulde betydning for jøderne efter den kristne menigheds bortrykkelse. Det betyder ikke at vi ikke skal benytte os af brevet i vor tidsperiode, men det betyder at der som vi skal få den rigtige forståelse af det, må vi være opmærksomme på den jødiske og endetids historiske karakter ved brevet.
   

Se min bog: Jesu Genkomst, bind 4, kap: Jakobs brev er nær knyttet til Moseloven og endens tid.
Scofield reference Bible, vurdering af Skrifterne i det Nytestamente.
Jeg vil i det flg. citere det som Scofield reference Bible s. 1289 siger om en del af Skrifterne i Nytestamente:
I Hebræerbrevet, Jakobs brev, 1,og2. Peters brev og Judas brev har vi en gruppe inspirerede Skrifter, som er forskellige fra Paulus` breve på vigtige punkter. Men forskellen fører på ingen måde til konflikt. Alle præsenterer den samme Kristus, den samme frelse, den samme moral. Forskellen er på grund af udvidelse, på grund af udvikling.
De jødiske Skrifter omhandler elementære og fundamentale ting i evangelierne, medens Paulus fik vide hemmeligheden som angår kirken, dens plads i guds råd og udkaldelsen og håbet til den troende, som helt forenet med Kristus i et legeme.
Den anden karakteristiske forskel er at medens Paulus har i sigtemål legemet af sande troende, som derfor er frelst, så ser de jøde-kristne forfattere kirken som et forkyndende legeme hvor, i denne tidsalder, hveden og ugræsset er blandet. Mat. 13, 24-30.
Deres Skrifter udtrykker derfor i stor udstrækning advarsler, som tager sigte på at oprejse og advare den troende. Et advarende ord er nødvendig når det gælder dette punkt. De personer, som er advaret, er hverken hyklere eller lov træller. Så langt som de er kommet, så er deres erfaring helt ægte. Det er sagt om de beskrevne personer i Hebe. 6, 4-9 at de har været "oplyst", og det samme ord er brugt i Hebe. 10, 10.32. Det er oversat med "oplyst".
De er også beskrevet som de har "smagt" den himmelske gave, og igen er et ord brugt, som bringes ind i virkeligheden, for det er brugt i Hebe. 2, 9 om Kristi død. Det sande pointe i den guddommelige bekymring er udtrykt i vers 1 og 2. Det er således de skal fortsætte. De har gjort en god begyndelse, men det er ikke sagt om dem at de har tro, og det er sagt (vers 9) at "ting som følger efter frelsen" er "bedre". Denne bekymring at begynderne vil komme til kort, er temaet i Hebr. 3, 7-4,3.
Menneskerne i Mat.7, 21-23 er ikke bevidste hyklere de er yderst overraskede når de bliver afvist. Karakteristiske kontraster er Hebe. 6,4-6 og Rom. 29-39, 2.Pet. 1,10 og Fil. 1, 6. I denne sammenhæng står disse Skrifter på line med Mat. 13-23 og Ap. Gr. 2-9.
De to breve af Peter er derimod mindre jødiske og mere sand almene end de andre jødisk-kristne Skrifter. Han henvender sig i sit første brev hverken til jøderne som sådan eller til kristne jøder i Jerusalem eller Judæa, men til jøderne i landflygtigheden, medens 2.Peters brev ikke er afgørende jødisk i det hele taget.
(I parentes gør vi opmærksom på at Scofield reference Bible ikke regner 1.2. og 3. Johannes brev med til de jødisk-kristne Skrifter. Disse bliver kaldt for almene Skrifter, side 1321.)
Jeg har flg. kommentar til dette citat:
Scofiels reference Bible skiller mellem de "jøde-kristne Skrifter" p.d.e.s. og Paulus` breve p.d.a.s. og hævder at de førstnævnte beskriver elementære sider ved frelsen, medens de paulinske breve beskriver kirkens hemmeligheder. De teologiske forskelle i de forskellige Skrifter skyldes derfor udvikling og udvidelse af frelsessandheder og ikke teologiske forskelle.
Frelseshistorien er i stadig udvikling, og de forskellige frelsessandheder bliver åbenbaret efterhånden som tiden går.
Jeg ser det også således at vi har en udvidelse af kundskaberne om frelsessandhederne og en udvikling af frelseshistorien, eftersom tiden går, men dette er på ingen måde forklaringen på ulighederne i de forskellige Skrifter i N.T.
Efter min vurdering skyldes forskellene det forhold at evangelierne og Jakobs brev tog sigte på at udtage en menighed for "riget for Israel", så sigter de paulinske breve og de andre breve på at udtage den kristne menighed.
De fleste teologer og Bibel-granskere betragter hele N.T. som en beskrivelse af den kristne menigheds tid, og de ser ikke at "riget for Israel" var det første tilbud som jøderne fik af Gud, det andet tilbud var den kristne menighed, som består både af frelste jøder og hedninger.
I rigets forkyndelse gælder lovens retfærdighed ved siden af nåden. I den kristne menigheds forkyndelse gælder bare den frie nåde som grundlag for frelsen. Efter den kristne menigheds bortrykkelse før trængselstiden kommer rigets forkyndelse tilbage igen.
Det er vigtigt at vi ikke sammenblander de forskellige tidsperioder og deres egenart, men det bliver der desværre gjort i meget stor grad i forkyndelsen i vor tid. De allerfleste teologer og forkyndere sammenblander "himmelens riget forkyndelse" med evangeliet om den frie nåde. Når de gør det, tilslører de Guds ordninger  både for sig selv og tilhørerne.
Hovedgrunden til at dette er sket, er det ulyksalige forhold at kirken har forkastet Guds planer med Israel og jøderne. Som en naturlig konsekvens af dette har kirken tilranet sig jødernes opgaver, kald, løfter og benævnelser. Denne teologi kalder vi for "erstatningsteologi", og den er ikke fra Gud, men den er derimod fra Satan, som er denne verdens fyrste og gud.
Evangeliet om den frie nåde er heller ikke forstået af de fleste af jøderne i dag. Mange jøder tror fortsat at de skal holde loven for at blive frelst. De er fjender af evangeliet om den frie nåde. Rom. 11,28.
Paulus, som var et udvalgt redskab af Gud til at forkynde evangeliet om den frie nåde, var naturligvis opmærksom på at der var flere evangelier i N.T., men i og med at frelseshistorien var kommet ind i en ny tidsperiode, så måtte også forkyndelsen blive tilpasset denne periode.
Paulus sagde at den som forkyndte et andet evangelium blandt hedningerne, end det som han forkyndte, skulle være forbandet af Gud: Gal. 1, 6-9.
J.R.Church og Gary Stemarmans vurdering af Skrifterne i det Nytestamentlig:
J.R.Church og Gary Stearman skriver i sin bog: The Mystery of the Menorah, at de 7 Skrifter mellem hebræerbrevet og Johannes åbenbaring på en speciel måde beskriver endens tid, således at:

1. Jakobs brev beskriver trængselstidens første år.
2. 1.Peters brev beskriver trængselstidens andet år.
3. 2,Peters brev beskriver trængselstiden tredie år.
4. 1.Johs, brev beskriver trængselstidens fjerde år.
5. 2.Johs. brev beskriver trængselstidens femte år.
6. 3.Johs. brev beskriver trængselstidens sjette år.
7. Judas brev beskriver trængselstidens syvende år.
   

Jeg citerer flg. fra deres bog: s.93-94: Bemærkelsesværdig så synes det at disse 7 breve giver en slag oversigt over tilstandene som vil være i den store trængsel. De synes at være bestem til at give retning, hjælp og trøst.

1. Jakob beskriver handlingen hændelser som starter trængselstiden.
2. 1.Peters brev forbereder jøderne til lidelserne.
3. 2.Peters brev forbereder jøderne til lidelserne.
4. 1.Johs.-sentreret i lyset af Hannuka lysestagen siger: "Og dette er det budskab som vi har hørt af ham, at Gud er lys, og der er intet mørke i ham" 1.Joh. 1,5.
   

Hans små børn bliver inderlig bedt om at vandre i lyset og kæmpe effektivt mod Antikrists vilje.
e & f. Johannes brev giver et budskab om trøst og håb, først til jøderne derefter til hedningerne under
trængselstiden.

1. Og til slut annoncerer Judas brev Kristi andet komme, for at dømme de ugudelige og etablere sit kongedømme.
   

Denne gennerele oversigt over trængselstiden er bemærkelsesværdig på grund af det klare udsyn som den giver over det åndelige landskab, som vil udfolde sig i trængselstidens periode.
Igen må vi understrege at den praktiske brug af disse breve er ment for alle troende. Men for en utrolig profetisk oversigt som de også giver af trængselstidens periode. De synes at være en introduktion til den følgende bog – Jesu Kristi Åbenbaring. Det hele budskab i åbenbaringsbogen drejer sig om en domstid på 7 år. Den afsluttes ved Jesu genkomst.
Gary Stearman skriver flg. om dette i "Prophecy in the News, s.9. Marts 1996, hvor der står: Den afsluttende 9. bog afdeling Hebræerbrevet til og med Johs. Åben., er endnu engang rettet til jøderne. Jøder underviser andre jøder om at de må følge Kristus fuldt ud. Han er deres Ypperstepræst.
Åbenbaringsbogen er historien om jødernes samling ved afslutningen af kirkens periode. Medens verden bliver dømt, bliver de udvalgte fra de 12 stammer til slut ført ind i det gamle løfte fra Abraham-pagten.
Mellem dem (Hebræerbrevet og Åbenbaringsbogen) ligger de 7 Skrifter, fra Jakobs brev til Judas brev. Vi har allerede peget på at de er profetisk forhåndstegn på den store trængsel. De peger på lidelserne og triumferne som følger genindsamlingen af Israel.
Disse to Bibel-granskere hævder videre at de 27 Skrifter i N.T. skal opdeles i 3 afdelinger som består af 9 Skrifter hver. De har flg. opdeling:

1. Evangelierne (fortællingerne) efter Mattæus, Markus, Lukas, Johannes, Apostlenes gerninger, Romerbrevet, 1. & 2. Korintherbrev og Galaterbrevet hører med til den første afdeling. De er jødiske Skrifter i natur og udsyn.
2. Efeserbrevet, Filipenser brevet, Kolossenser brevet, 1.& 2. Thessalonikerbrev brev, 1.& 2.Timoteus brev, Titus brev og brevet til Filemon hører med til anden afdeling. Det er Skrifterne som angår hedningerne og kirkens tid.
3. Hebræerbrevet, Jakobs brev, 1.& 2. Peters brev, 1.2 & 3.Johannes brev, Judas brev og Johannes Åbenbaring hører med til den tredie afdeling. De er jødiske af karakter.
   

Jeg vil også citere fra en artikel: Esajas Minetyr Bibel. Af: J.R.Church og Gary Stearman. "Propehcy in the News" Marts 1996., side 27:
Når man begynder med Hebræerbrevet, så dukker frem en række mærkelige udsagn som har plaget kirken gennem en række århundrede. Der er Hebræerbrevet kap. 6, hvor kristne har været uenige om temaet, at falde ud af nåden. Der er Jakobs brev og hans påstand mod tro uden gerninger. Disse og andre mærkelige udtryksmåder har forvirret de hedninge-kristne, særlig siden Paulus` tale om frelse ved tro alene som en gave fra Gud. Men der som vi indser at disse 9 sidste Skrifter i N.T. har et specielt budskab til Israel, efter at kirken er bortrykket og trængslerne begynder, så bliver udsagnene mere logiske.
Jeg vil også citer fra en artikel af Gary Stearman: Philemon a Picture of Rapture. "Propecy in the News". April 1996: De første 9 Skrifter, Mattæus til og med Galaterbrevet er jødiske i natur og udsyn. De beskriver Jesus som konge, beskriver Den Hellige Ånds komme ved begyndelsen af kirkens periode og behandler spørgsmål som bliver rejst i den tidligere hebraisk-kristne kirke.
De næste 9 Skrifter, Efeserne til og med Filemon, er rettet mod hedningerne. De er skrevet af Paulus, som hedningenes apostel. De giver detaljer om temaer om Sønnen, så vel som kirkens teologi og eskatologi.
De sidste 9 Skrifter, Hebræerne til og med Judas brev, bliver endnu engang jødiske i sin karakter. De præsenterer Faderen, afslutningen af kirkens tidsperiode og genindsættelsen af jøderne under de oprindelige løfter i Abraham pagten.
Det kan derfor siges at det Ny Testamente har en stor trinvis opbygning. Dets udformning er profetisk i sin natur, og det behandler det mangesidige forhold mellem jøderne, Messias og kirken.
(J.R.Church og Gary Stearman udgiver et månedligt tidsskrift: "Prophecy in the News". Det indeholder værdifuldt stof. Adressen er: P.O.Box 7000. Oklahoma City, OK 73153. U.S.A.
Jeg har flg. kommentarer af disse citater:

1. Jeg er enig i at de 7 Skrifter mellem Hebræerbrevet og Johannes Åbenbaring har dobbelt sigtemål med forkyndelses budskabet. De forkynder både den frie nåde og de Nytestamentlige hemmeligheder. De angår derfor den kristne menighed.. På den anden side adskiller en del af indholdet i disse Skrifter sig fra de paulinske Skrifter i og med at de angår troende jøder. De peger i større grad end de paulinske Skrifter på Guds løfter til jøderne. De har også flere Gl.Testamentlige henvisninger.
2. Det er ikke rigtigt at hævde at disse 7 Skrifter behandler hver sit år af trængselstiden. At de beskriver endetiden, det er rigtigt, men de beskriver i meget større grad den kristne menigheds tidsperiode. Dersom de udelukkende havde beskrevet endens tid, havde de ikke hørt med til Jesu anden forkyndelse.
3. Det er ikke rigtigt at disse 7 Skrifter giver en speciel introduktion til Åbenbaringsbogen.
4. Det er efter min vurdering urigtigt at dele de 27 Skrifter i N.T. op i 3 grupper på 9 Skrifter hver, og hævde at den første og den sidste gruppe har en jødisk karakter og særpræg , medens den mindste gruppe har et hedningekristens præg. Dette er altfor grov og unøjagtig inddeling.
   

Man må hellere behandle hvert Skrift for sig og se hvad det indeholder. Et Skrift kan indeholde mange problemstillinger. Det er den Hellige Ånd som har bestemt indholdet i de forskellige Skrifter. : 2.Tim. 3,16-17.
Jeg for min del vil inddele Skrifterne i N.T. i flg. 3 grupper:

1. De 4 evangelier, Apostlenes gerninger 1,1-11.26, Jakobs brev og Johannes Åbenbaring 4-20 hører med til "rigets" forkyndelse.
2. Apostlenes gerninger 11,27-28.31. Romerbrevet. 1.&2. Korinter breve, Galater brevet, Filipenser brevet, Kolossenserbrevet breve. 1.&2.Timotheusbrev, Titus brev og brevet til Filemon, hører med til den frie nådes forkyndelse. De er skrevet til den hedninge-kristne del af den kristne menighed.
3. Hebræerbrevet, 1.&2.Peters brev, 1.2.&3. Johannes brev og Judas brev hører med til den frie nådes tidsperiode. De er skrevet til den jøde-kristne del af den kristne menighed.
   

Angående Hebræerbrevet, så er det skrevet til de første jøde-kristne , efter at den frie nåde var blevet gjort kendt. Hovedhensigten med dette brev er at vise at den Gl. Testamentlige offertjeneste er tilsidesat i den frie nådes tidsperiode. Det er Kristi offer på Golgata som har gjort det mulig. Hans offer gjaldt en total renselse af mennesket: Hebe. 10,22.
Der er meget der tyder på at det er Paulus der har skrevet brevet



ref. Egon Ladegaard Kristensen: yeshuatt@mail.dk www.yeshuattsion.webbyen.dk



www.denpaulinskegruppe.blogspot.com