Temaer i Bibesk Profet. 3. (3.) Artikkel nr. 240, side 106. LAMMETS BRYLLUP:
I tillæg til de foran omtalte måder den bibelske profeti har benyttet til at klarlægge kronologien fra skabelsen til oprettelsen af det messianske fredsrige på denne jord, skal vi kort afslutte med profetien om DE SYVTI ÅRUGER FOR ISRAEL OG JERUSALEM: Dan.9,24-27.
DENNE PROFETI ANGÅR ISRAEL OG JERUSALEM OG INGEN ANDEN, v. 24.
Ifølge. profetiens egen opdeling af de 70., åruger går de første 69., åruger fra udstedelsen af kong Artaxerxes 1.s, anden dekret: Nehemias 2, til Messias` fremstået for Israel og Jerusalem som Kongen, v. 25. Dette dekret ,er nemlig det eneste af de fire dekreter i Esras` og Nehemias` bog, som ANGÅR JERUSALEM. De tre andre dekreter angår templet.
Artaxerxes i, blev konge i 465 f. Messias., og hans tyvende regeringsår bliver derfor 445 f. Messias.
De 69 åruger udløber som følgende:
(69x7x360): 365, 2425) – 445)+ 1 = 32,06727 e. Messias, da Israels og Jerusalems Gud-salvede konge fremstod: Mat. 21,1-11. Es. 62,11. Sak. 9,9.
Efter de 7 plus 62, de. 69 åruger, v. 25-26, standser Israels profetiske klokke, og en to tusindårig, parentetisk tidsperiode begynder, som indledes med to vigtige begivenheder. Den første er Jesu korsdød, som ifølge. forbilledet i 2.Mos.12,3 og 6, indtrådte fire dage efter udløbet af de 69, og den anden, er Jerusalems og templets ødelæggelse ved romerne, som vi ved skete i år 70 e. Messias.
I parentesen mellem den 69. Og den 70. Åruge opfyldes de to evangeliske dage, hver på tusinde år, hvor NT-menigheden,ekklesia, den af troende jøder og troende hedninger ved nådens evangelium udkaldte forsamling bliver udkaldt, men for Israel som nation udgør de to tusinde år i landflygtigheden blandt folkene og som nu er ved at afslutte.
At den sidste og 70. Åruge, v.27, ikke opfyldes i forlængelse af den 69. Er tindrende klart af mange grunde, f.eks.:
- Jerusalems og templets ødelæggelse kom først i år 70 e. Messias.
- Endnu i dag, over 1900 år efter Jesu korsdød, er ingen af de seks vældige løfter i vers 24 opfyldt- som skal opfyldes for Israel og Jerusalem i den 70. Åruges tidsperiode.
- Den 70., åruges tidsopstilling i to lige store halvdele på 3½ år, danner den kronologiske ramme for opfyldelsen af Daniels bog og Åbenbaringsbogen i endens tid.
- Det samme er også tilfældet for Satans synlige rige på jorden ved Anti-Messias og den falske profet i endens tid.
- Flg. Kittels Biblia Hebraica er v. 27., det som
følger: "Og han gør pagten tung for mange, (norsk
oversættelse), een uge". Denne aktør som pronomenet han her
står for, er Anti-messias, som den vantro del af Israel i danittisk
intention, da gør en syvårs pagt med. En intrigerende del i denne
pagt er også de frafaldne israelers genoptagelse af mosaiske
ofringer i et af dem oprettet templet. Men i midten af årugen
bryder Anti-messias pagten, jf.: Mat.24,15-22. 2.Tess.2,3-4, og den
store trængsel, som særlig er rettet mod de hellige af Israel:
Åb.13,5-10, begynder sit rædselsfulde løb over hele verden:
1.Mos.49,17. Jerm.30,7. Dan.12,1.
Videre fremgår det også af v. 26, at romerne som i år 70 e. Messias ødelagde templet, er den kommende fyrstes tolk. Dette har sin grund i at det var Nero Cæsar som på sin berømmelige sange – og væddeløbsfærd i Acaia i Hellas i år 66 e. Messias BEORDREDE sin berømte general Titus Flavius Vespasianus til at kue oprøret i Judæa, som i 66 var brudt ud på grund af romernes stadige overgreb mod jøderne. Først blev Judæa overvundet i 68, og Galilæa i 69, og endelig blev Jerusalem indtaget og ødelagt i år 70. Derfor var det Nero Cæsars folk som ødelagde Jerusalem og helligdommen. Vespasian, som i slutningen af 69, blev romersk kejser, var ikke med i Jerusalems og templets ødelæggelse, men befandt sig på den tid i Rom, og det var hans søn Titus som ledede ødelæggelsen. Endelig fremgår også af v. 26, at Anti. Messias i sin genkomst fra afgrunden i endens tid vil fremstå i den føderative, romerske statskonstellation EEC eller EF, som tog sin begyndelse ved undertegnelsen af Romtraktaten eller Traktat til oprettelse af Det Euroepiske Økonomiske Fællesskab, som blev undertegnet i Rom de 25, marts 1957 af repræsentanter fra Frankrig, Italien, Vest-Tyskland, Belgien, Nederland og Luxemburg og som trådte i kraft den 1.Januar 1958. Dette fremgår også klart af profetien: Daniel 2. 7. Åb.13,1-10. 17,12 og 16-17.
Men hvordan kunne Nero Cæsar i v. 26 benævnes DEN KOMMENDE ? Grunden til dette er at Nero Cæsar, som den 9, juni 68 blev dødssåret, men blev i live: Åb.13, v.3,v.12 og v.14,- blev overført til afgrunden, for derfra at komme tilbage til vor jord i endens tid som Anti-messias: Åb.11,7. 17,8 og 11. (jf. min bog: Antikrist kommer snart igen.)
Dette er en satanisk imitation af Guds Messias` genkomst.
Også alt dette viser tindrende klart at Daniel 9,27 opfyldes i endens tid.
Til slut skal anføres at PROFETIEN OM DE 70. ÅRUGER ER EN KARDINALPORFETI angående hvad som kronologisk skal ske med Israel og Jerusalem indtil oprettelsen af Riget for Israel på denne jord, i og med det 7., årtusinde efter skabelsen.
Artikel nr.241, side 109. LAMMETS BRYLLUP:
Af de mange bibelsk-profetiske indikationer (tilkendegivelser) som godtgør det foran omtalte tidesskifte, skal vi her også kort nævne nogle:
- Det hurtigt tiltagende FRAFALD FRA TROEN i kristenheden, som er NT-menighedens Gud-givne tegn på at deres oprykkelse er nær, baner vej for Anti-messias. Men først må menigheden oprykkes før Anti-messias kan åbenbares, og Anti-messias` åbenbarelse og virke, på denne jord må ske før Herrens dag,og Herrens genkomst til vor jord kan indtræde.
- Efter menighedens oprykkelse skal dens nådeløn saneres for Kristi domstol: 1.Kor.3,11-15. 2.Kor.5,10, og dens underfulde ligedannelse med Guds Søns billede skal fuldkommen, for at han skulle være den, gennem døden og opstandelsen forvandlede førstefødte bland mange brødre. Og disse brødre som Gud kendte forud, har han endvidere også kaldt og retfærdiggjort og tilslut herliggjort: Rom.8,28-30. 9,24. Fil.3,20-21. Kol.1,18. 1.Johs.3,2. At disse brødre og søstre, der i NT-menigheden, ikke går til bryllup i himmelen, hverken i konkret eller i åndelig mening, fremgår klart af Jesu ord: "For i opstandelsen hverken tager de til ægte eller giver til ægte, men de er som Guds engle i himmelen": Matt,22,30. Og videre: "Denne verdens børn tager til ægte og giver til ægte, men de som er agtet værdige til at få del i hin verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken tager til ægte eller giver til ægte, for de kan ikke mere dø, for de er englene lig og er Guds børn, idet de er opstandelsens børn": Luk.20,36. De er en underfuld guddommelig organisme, ligedannet med Guds Søns billede, Jesus Messias` mystiske legeme, hvor han er dette sit legemes hoved og vi er hans legemes lemmer, de som har fået del i den første opstandelse og forvandlingen og som er udvalgt FØR verdens grundvold blev lagt. Derfor er forkyndelsen af at NT-menigheden, ekklesia, den udkaldte forsamling af troende jøder og troende hedninger, udkaldt ved Guds nådes evangelium i den tid Israel som nation er sat til side af Gud, er Jesus Messias` himmelske brud, en klar anakronisme (fejlagtig tidsbestemmelse).
- På jorden skal den, af dette frafald fra troen i kristenheden, følgende og tiltagende SEKULARISERING (verdsliggørelse) af verdensmenneskeene, ledet af Satan og de onde ånder, hvorved synden og det ugudelige væsen tager overhånd, føre det til det moderne hedenskab med et socialt og verdslig evangelium.
- Guds hjemførelse af Israel til Israels land ved den moderne zionisme og staten Israels genoprettelse.
- Folkenes tiltagende fjendskab mod Israel.
- En nu omtrent fuldstændig samling af de nationer som skal være med Gog, bebuder Gogs snarlige overfald på Israel, som også fører til den tredie verdenskrig: Esek.38,1-39,16.
- Dannelsen af det føderative, romerske ti-magts-forbund, Dan.44,1. 7,7-8. Åb.13,1-8. 17,12., i hvilken statskonstellation Anti-messias skal åbenbares. Den syvårspagt han skal oprette med den vantro det af Israel i danittisk intention i begyndelsen af den 70. Åruge: Dan.9,27, skal han i midten af åruge bryde, og således iværksætte den store trængsel, som i 3½ profetisk år skal få sit rædselsfulde forløb over verden, særlig rettet mod de troende af Israel. Anti-messias skal mod slutningen af årugen føre folkenes hære mod Harmagedon for at søge bekæmpe og ødelægge Jesus Messias og de himmelske hære i hans genkomst til vor jord. Men da bliver Anti-messias og den falske profet kastet levende i ildsøen. Og folkenes hære bliver ødelagt: Åb.16,16. 19,11 og 21.
- Samlingen af kongerne fra Østen, som også skal føres til Harmagedon: Åb.16,12.
- Straks efter den store trængsel: Mat.24,29.
Mark.13,24, sker Jesu genkomst til vor jord i kraft og herlighed ved
epifani`en, fremstrålingen, af hans paroysia (komme) til dommen
over Anti-messias og den falske profet og slaget ved Harmagedon
(punkt 7.), til dommen over de levende nationer, til fuldendelsen af
den første opstandelse og til oprettelsen af Riget for Israel.
Dette messianske
fredsrige på denne jord hvor Jesus gennem det nye, frelste, jordiske
Israel i endens tid ifølge. profetien er Konge over hele jorden som
Davids himmelske Søn, er denne jords sabbatisske bryllupsperiode,
hvor profetiens beskrivelse af bryllup og brudgom og brud og hustru
og brudejomfruer får sin opfyldelse.
NT-menigheden derimod som
ifølge. profetien er Jesus Messias` mystiske legeme, gr.soma:
Rom.12,5. 1.Kor.12,12 og 27. Ef.1,22-23. 4,15-16. 5,22-23. Kol.1,18
og 24. 2,19, etc., er ifølge. Guds råd bestem til at nå et langt
højere åndeligt mål end det Israels levning og folkenes levninger
er bestemt til i Messias-riget på denne jord, nemlig at BLIVE
LIGEDANNET MED GUDS SØNS BILLEDE. (jf. punkt 2.). Men også
Messias-riget frembyder klimaks (toppen) af den velsignelse og
herlighed som nogen gang er blevet denne gamle jord til del.
I de steder i NT hvor
ordet brud, gr.nymfe forekommer; Johs.3,9. Åb.18,23. 21,2 og 9.
22,17, står overhovedet ikke at bruden er NT-menigheden, men dette
er en følge af menneskers meninger og fortolkninger. Ja, selv den
konkordtante version af NT, som ifølge. Codex Sinaiticus 3, har gr.
nymfe, i Åb.19,7, siger klart at denne brud angår Israel. Forøvrigt
har alle frem resterende versioner af Codex Sinaiticus ligesom Ciodex
Vaticanus og Codex Alexandrius, hustru, gr. gyne, i Åb.19,7.
Men årsagen til den
foran nævnte anakronisme, nemlig at NT-menigheden er Kristi brud, er
den samme som årsagen til den store skøges og hendes døtres
forkastelse af den sande, bibelske og hebraiske kjilliasme
(forkastelse af tusindårsriget) ved de over 1700 år lange
teologiske indoktrinering af antikjiliasme, som er kirkens onde arv
gennem århundrederne. Og hverken Luther eller den lutherske
reformationskirke på 1500 tallet gik til kamp mod denne vranglære i
kirken og har heller ikke senere gjort det. Derfor er de aller fleste
af de ledende teologer i den norske kirke i dag ANTIKJILIASTER som
forkaster tusindårsriget, og nogle af dem er såkaldte UEGENTLIGE
KJILIASTER som tolker tusindårsriget som en åndelig opblomstring i
en eller anden kirkes periode, men kun en lille, hæderlig del af dem
er VIRKELIGE KJILIASTER overensstemmende med den bibelske profeti i
GT og NT. Derfor er også antikjiliasmen anerkendt i Den lutherske
Kirkes bekendelsesskrift, jf. Confessio Augustana, art. 17, punkt 3.
Sandheden er at når
Bibelens profetier angående Messias-riget på denne jord, RIGET for
ISRAEL (tusindårsriget) bliver fjernet, er det åbenbart at disse
bliver overført på kirken som det nye Israel, hvorved den
eskatologiske profeti bliver forvrænget og umuliggjort. Derfor må
vi, som nu snart har hele kirkens historie klart foran os, tage vort
udgangspunkt og vor kundskab angående RIGET FOR ISRAEL i det
GL-profeterne og vor dyrebare Frelser Jesus Messias og hans apostle
har lært om disse ting.
Og videre må vi forkaste
al den falske lære som den store romerske skøge og hendes døtre:
Åb.17,5, har fremsat siden apostelkirken og fortsat endnu skal
fremsætte en kort tid.
Artikel nr.242. (side 112.) LAMMETS BRYLLUP:
Det tredie afsnit vi skal
omtale, til belysning af Lammets bryllup, er de to himlenes riges
hemmeligheder, nemlig lignelsen om ugræsset blandt hveden, særlig
Jesu tydning af denne: Mat.13,24-30 og 36-43 og lignelsen om noten ,
v.47-50.
Mattæus` evangelium, er
det af de fire evangelier som svarer til det af de fire ansigter på
keruberne som repræsenterede løven, løven af Juda stamme, Israels
konge, Jesus Messias, og derfor også særlig omtaler det fremtidige
Messias-rige på denne jord, Riget for Israel (tusindårsriget).
Derfor er Mattæus` evangelium særlig evangeliet for Israel. Her må
en også mærke sig at lignelsen om ugræsset blandt hveden og
lignelsen om noten kun omtalt hos Mattæus og angår derfor VÆSENTLIG
DET KOMMENDE HIMLENES RIGE PÅ DENNE JORD. Her er de derfor indtrådt
i hjemmelighedsformen af himlenes rige, som består af himlenes riges
7 hemmeligheder (lignelser) i Matt.13., gr.mysteria tes basilikas ton
oyranon, og de efterfølgende lignelser hos Mattæus som omhandler
himlenes rige.
Vi skal først gennemgå
Jesu tydning af lignelsen om ugræsset blandt hveden i Matt.13, da en
rigtig oversættelse af hans tydning og en fastholde af sandheden i
denne tydning giver os lys til at opklare og forstå to meget
vigtige-men på grund af menneskelige fejltolkninger forvirrede
områder af den eskatologiske profeti, hvilke vi skal fremsætte i to
punkter:
- OPKLARINGEN AF DET FØRSTE FORVIRREDE OMRÅDE:
"Den som sår den
gode sæd, er Menneskesønnen",v.37. "Ageren er verden,
gr.kosmos, den gode sæd, det er rigets børn, men ugræsset er den
ondes børn", v.38, "fjenden som såede det, er djævelen,
HØSTEN ER TIDSALDERENS ENDE, høstfolkene er englene",v.39.
Her må vi anføre at det
græske ord AION betyder ALDER eller TIDSALDER. Når aion, på dette
sted og ligeså i Matt.13,40 og 49. 24,3 og 28,20 både i
bibeloversættelserne af 1930 og 1978, er oversat med VERDEN, er
denne oversættelse URIGTIG og MISVISENDE. Den urigtige oversættelse
af aion, med verden på de fem foran nævnte steder fremgå klart af
Hebr. 9,26, hvor den samme oversættelse ville føre til at verden
måtte ende ved Jesu korsdød, men således skete det ikke. Verden
har i tillæg snart bestået i to tusinde år under NT-menighedens
udkaldelsestid og skal iflg. profetien endvidere bestå i
Messias-riget på denne jord, Riget for Israel.
Derimod oversætter de to
engelske oversættelser Concordant Version og Revised Version,aion
rigtig med tidsalder. Ligeså den norske NT-oversættelse af 1973,
som her vejledende og endnu bedre oversætter med DENNE TIDSALDER.
Altså i v. 39, skal det
midterste led være: "HØSTEN", gr. Therismos, ER
TIDSALDERENS ENDE", gr. synteleia toy aionos. HØSTEN ER DERFOR
IKKE ,VERDENS ENDE, MEN TIDSALDERENS ENDE, og hvilken tidsalder ? Det
er så klart HEDNINGERNES TIDER, gr. kairoi ethnon, Luk.21,24, eller
VERDENSRIGERNES TID, som begyndte med det ny-babylonske rige 606, f.
Messias, og slutter med Jesu genkomst i kraft og herlighed til
Messias-rigets oprettelse på denne jord.
Det er naturlig at antage
at oversættelsen af gr. SYNTELEIA TOY AIONOS med "VERDENS ENDE"
er en følge af kirkens antikjiliasme (forkastelse af Riget for
Israel), som har været og er en af de største hindringer for en ret
forståelse af de eskatologiske profetier i Bibelen.
Vi gentager at vor kirke
har, ifølge sin egen fortolkning og ifølge sine egne
bekendelsesskrifter, se særlig Confessio Augustana art. 17, led 3,
forkastet det messianske freds-rige på denne jord, Riget for Israel
– som har mange Skrift vidnesbyrd både i GT og NT.,vidnerne har
vor kirke af samme grund måtte samle sammen dommen over de frelste
og u-frelste og dommen over de levende og døde til en fællesdom til
en og samme tid og til et og samme sted, nemlig til dommen for den
store hvide trone: Åb.20,11-15, hvilket ikke stemmer med
NT-profetierne. For selv om kirken vil holde fast ved en fællesdom,
den såkaldte endelige dom, for alle mennesker ved verdensfornyelsen,
så må den lige fuldt anerkende og omtale de forskellige
disciplinære (opdragende) og korrektiv (straffende) dommer som
profetien omtaler, både før og efter Messias-riget, og derfor kan
kirken heller ikke af den grund forkaste Messias-riget, -som er lige
virkelige som disse domme.
Artikel nr. 243. (side 114.) LAMMETS BRYLLUP:
2. OPKLARING AF DET ANDET
FORVIRRENDE OMRÅDE. "Høsten er tidsalderens ende, høstfolkene
er englene"" v.39.
Her kommer forvirringen
af at OPRYKKELSEN AF MENIGHEDEN OG HØSTEN IKKE HOLDES ADSKILT I TID
OG BEGIVENHEDER, MEN ER SAMMENBLANDET. Vi skal nærmere forklare
dette:
Udkaldelsen af
NT-menigheden som er Jesu mystiske legeme og som består af troende
jøder og troende hedninger i den nærværende nådens
frelseshusholdning, se særlig Ef. brevet og Kol. Brevet, etc.,
begynder med Den Hellige Ånds komme til vor jord på pinsefestens
dag, Ap. Gr.2., og ender med oprykkelsen af menigheden ved
ankomst-fasen af Jesu paroysia (komme) FØR begyndelsen af den 70.
Åruge for Israel og Jerusalem eller endens tid: Dan.9,27. Altså
begynder høsten som er tidsalderens ende, med alt hvad den 70.åruge
indbefatter, altså EFTER OPRYKKELSEN. Og dermed er det klart at
OPRYKKELSEN AF MENIGHEDEN OG HØSTEN MÅ HOLDES FRA HVERANDRE BÅDE I
TID OG I BEGIVENHEDER. Dersom een da holder Skriftens beretning om
høsten fra hverandre, da ville dette vanskelige og højest
forskellig opfattelses område, i profetien blive væsentlig enklere
at forstå. For høsten, gr. therismos, i eskatologisk forstand er da
også et meget vel afgrænset og kendt område i profetien. Men
forvirringen på dette område gælder ikke bare alle dem som har
kirkens antikjiliasme, men også mange, måske de fleste, som
anerkender Messias-riget på denne jord men alligevel sammenblander
oprykkelsen og høsten.
Jeg taler af egen
erfaring angående dette vanskelige område og har i over 45 år i
bøn og betragtning af de aktuelle profetier kommet til en forståelse
som jeg skal fremsætte i nogle punkter:
- Profetien om Israels og Jerusalems 70. Åruge: Dan.9,24-27, viser at JESU KORSDØD kommer lige efter de første 69 åruger, at NT-menigheden, Jesu mystiske legeme, UDKALDES i parantesen mellem den 69. Og den 70. Åruge og derfor nu har forløbet i over 1900 år, og at HØSTEN først kan begynde efter oprykkelsen af menigheden når den 70. Åruge begynder at forløbe.
- Oprykkelsen af menigheden OMTALES IKKE i de synoptiske (samsynige) evangelier (Matt. Mark. og Luk.) Det vil praktisk sige at man i spørgsmålet om menigheden oprykkelse kan se bort fra Matt.24 og 25. Mark. 13 og Luk.,kap.17 og 21, hvilket betyder en vældig forenkling af spørgsmålet. Menighedens oprykkelse omtales derimod i Johs.14,1-3, idet Johannesevangelium på en særlig måde er himmel-evangliet som omtaler himmel-Sønnen. Men det var Paulus som først fik åbenbaring om oprykkelsen af menigheden: 1.Tess.4,15-17. 1.Kor.15,51-52., ect.
- NT-menigheden, Jesu mystiske legeme, som består alle dem som FØR verdens grundvold blev lagt, af Gud er forud bestemt til at blive ligedannet med Guds Søns billede og dermed herliggjort: Rom,8,29-30., skal som fremmede og udlændinge på jorden TJENE GUD OG VENTE PÅ GUDS SØNS KOMME for at hente dem, enten det sker gennem døden, i opstandelsen, eller i forvandlingen ved Jesu komme i skyen. Den har fået BARE ET TEGN på Jesu komme for at tage den til sig, nemlig FRAFALDET FRA DEN KRISTNE TRO i kirken og kristenheden, gr. he apostasia. 2.Tess.2,3. Desto mere frafaldet tiltager, desto nærmere er den oprykkelsen. En helt anden ting er at vi er kommet så nær oprykkelsen at de mange tegn som er givet Israel som tegn på Jesu genkomst til vor jord, allerede er begyndt at lyse på tidens himmel som indirekte og yderligere tegn for os på at Jesu komme for menigheden er endnu nærmere. Menigheden skal IKKE VÅGE for oprykkelsen,som de der senere under høsten, skal våge for Jesu genkomst til vor jord for Rigets oprettelse. Nej, den skal KUN VENTE, hvilket den nu også har gjort i over 1900 år: 1.Tess.1,9-10. For denne oprykkelse er vis, da de frelse har pantet på oprykkelsen i deres hjerter, nemlig Den Hellige Ånds iboen. Ingen som tilhører Jesu legeme, skal fordømmes for den som er i Messias Jesus: Rom.8,1. Absolut ingen, uanset hvor ringe og syndige vi ofte synes vi er. Men vort levned og vore gerninger derimod skal efter oprykkelsen prøves for Messias` domstol angående spørgsmålet om nådeløn: 2.Kor.5,10. 1.Kor.3,11-15. Der er her ikke tale om frelse eller fortabelse, men kun om at få eller tabe nådelønnen. Men skal menigheden ikke også våge ? Jo, den skal våge og bede FOR IKKE AT KOMME I FRISTELSE: Matt.26,41. Men når det gælder Jesu komme for menigheden, skal den BARE VENTE. For komme skal han, det har han lovet, og de frelste ved at han taler sandt.
- Men for dem som EFTER menighedens oprykkelse
kommer IND I HØSTEN, er Matt.24 og 25. Mark.13 og Luk.17 og 21. I
HØJESTE GRAD AKTUELLE OG ALVORLIGE SKRIFTSTEDER. Israel og
nationerne skal komme ind i den antimessianske trængselstid, og
verden som helhed ,skal få opleve at Satan skal tillades at oprette
sit synlige og forfærdelige ondskabens rige ved sine to
satanistiske, menneskelige redskaber Anti-messias og den falske
profet. Det Jesus har forudsagt angående høsten i HIMELENES RIGES
HEMMELIGHEDER: Matt.13,1-52, og videre i SIN STORE ESKATALOGISKE
TALE PÅ OLIEBJERGET: Matt.24 og 25. Altså: Ved oprykkelsen slutter
NT-menighedens frelseshusholdning og den profetiske opfyldelse går
dermed ind i HØSTEN med sine forskellige aspekter (udsyn)