Temaer i Bibelsk Profeti, 3. (4.) Artikkel nr.244., side 117. LAMMETS BRYLLUP:
Når høsten, gr. therismos, EFTER menighedens oprykkelse, er kommet, skal englene, som er høstfolkene, adskille ugræsset, som er den ondes børn, fra den gode sæd, som er Rigets børn: Matt.13,30 og 36-43.
Når høsttiden derfor er kommet, skal Jesus sige til englene: Sank FØRST ugræsset sammen og bind det i bundter for at brænde det op, men saml hveden i min lade, v.30. Ligesom da ugræsset samles op og brændes med ild, således skal det gå ved TIDSALDERENS ENDE, GR. SYNTELEIA TOY AIONOS. Menneskesønnen skal udsende sine engle, og de skal samle UD AF HANS RIGE alt det som volder anstød og dem som gør uret, og de skal kastes i ildovnen, der skal der være gråd og tænders gnidsel. Da skal de retfærdige skinne som solen i deres Faders rige. Den som har øre, han høre ! v.40-43.
Dette "sin Faders rige" er så klart Sønnens rige, Messias-riget på denne jord, Riget for Israel, om hvilket Jesus lærte sine jødiske dispiler, i himlenes riges konstitution i Matt.,kap.5-7, at bede "komme dit rige", altså Fadeens rige skulle komme på jorden, og at Guds vilje skulle ske på jorden som den sker i himmelen, 6,10.
Videre fremgår at den gode sæd, Rigets Børn, må først og fremmest være israelere. Når derfor Jesus ved sin genkomst, d.e. epifani`en af hans paroysia, "skal udsende sine engle med basunens vældige røst, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra himmelbryn til himmelbryn", Matt.24,31, så skal altså FØRST de ondes børn (menneskerne) af englene samles UD AF HANS RIGE: Matt.13,30 og 40-42. Og da skal altså de tilbageværende retfærdige stråle som solen i deres Faders Rige, v. 43.
Dette omtales ligeledes i Matt.24,37-41 og Luk.17,26-37: Ligesom på vandflodens tid i Noahs dage, og under ilddommen på Lots tid, skal englene her fjerne de onde ved dom og ødelæggelse, men de retfærdige skal lades tilbage i Messias-riget på denne jord.
Det er fejltolkning her at mene at dette angår oprykkelsen af menigheden, som ikke omtales i de synoptiske (samsynige) evangelier (Matt. Mark, og Luk.) Nej, det angår den forfærdelige dom ved Jesu genkomst til vor jord i de første tolv bælgmørke timer af dobbeltdagen: Sak.14,7. Åb.14,17-20. 19,11-21, hvis forbillede er omtalt i Josv.12,12-14
Omtrent det samme siger Jesus i lignelsen om noten: Matt.13,47-50. Her er himlenes riges hemmelighedsform lignet med en not som er kastet i havet og samler fisk af alle slags, når den er blevet fyldt, drager de den på land og sætter sig ned og samler de gode sammen i kar, men de rådne kaster de bort. Således skal det gå ved TIDSALDERENS ENDE: Englene skal gå ud og SKILLE ONDE FRA DE RETFÆRDIGE og kaste dem i ildovnen, der skal der være gråd og tænders gnidsel.
Vi har her særlig omtalt høsten ,som englenes adskillelse mellem den ondes børn og Rigets børn og dommen over den ondes børn. Men der er også mange andre aspekter (udsigter) som hører til høsten og som fremgå af andre profetier, særlig omtalt i GT og i Åbenbaringsbogen, hvilke vi ikke nærmere her kan give plads til omtale.
Af det foranstående fremgår at OPRYKKELSEN AF MENIGHEDEN, SOM GÅR FORUD FOR HØSTEN, MÅ SÅ AFGJORT SKILLES FRA HØSTEN, hvorved forståelsen af disse to afsnit af den eskatalogiske profeti bliver meget enklere at forstå. Høsten som opfyldes i den sidste og 70. Åruge for Israel og Jerusalem: Dan.9,27, samt i den meget korte tid mellem afslutningen af den store trængsel og Jesu genkomst til vor jord til Herrens Dags forfærdelige aspekt og Israels genoprettelse, er en domstid fra Gud over en intetanende verden og hvorved den ondes børn fjernes fra jorden.
To vigtige og alvorlige sandheder fremgå af dette. For det første har Jesu frelste menighed INTET MED HØSTEN I ESKATALOGISK FORSTAND AT GØRE, da den er oprykket tidligere i ankomstfasen af Jesu paroysia FØR den 70. Åruge. For det andet kaldes vredens børn: Ef.2,3, her DEN ONDES BØRN, hvilket viser at ugudeligheden og ondskaben er modnet til fyldt høst: Joel 3,18. Åb.14,17-20, etc.
Der er særlig to AFGØRENDE FORSKELLE mellem Jesu komme for MENIGHEDEN og Jesu komme for Israel og nationerne:
- Ved Jesu komme for MENIGHEDEN er der INGEN DOM PÅ JORDEN. Men ved hans komme for ISRAEL OG NATIONERNE, d.e. hans genkomst, er der en FORFÆRDELIG GLOBAL DOM.
- Menigheden SKAL vente PÅ Guds Søn fra
himmelen: 1.Tess.1,10, og det i hele sin udkaldelsestid, som er over
1900 år. Derfor har menigheden bare fået ET TEGN for Jesu komme
for dem, nemlig FRAFALDET, gr.he apostasia: 2.Tess.2,3, som nu er
kommet meget langt, fordi dette tegn gælder menighedens og
kristenhedens egne indre forhold. Desto mere frafaldet tiltager,
desto nærmere er vi oprykkelsen. Menigheden behøver ingen andre
tegn, da den har pantet på oprykkelsen i sig, nemlig Guds Ånds
iboende. De fleste af menigheden møder ham dog igennem døden i
opstandelsen, men de som lever når han kommer, møder ham i
forvandlingen ved hans komme for menigheden.
Artikel nr.245, side 119. LAMMETS BRYLLUP:
Det fjerde skriftafsnit vi skal omtale, til belysning af Lammets bryllup, er LIGNELSEN OM JOMFRUERNE: Matt.25,1-13.
Denne lignelse har været og er meget forskellig udlagt. Da jeg vendte om til Gud, den 18 maj 1934, var den enerådende opfattelse af lignelsen i de kristne forsamlinger hvor jeg deltog, at de kloge jomfruer stod for oprykkelsen af NT-menigheden, Jesu legeme. Da var det helt naturlig at nyfrelste der sluttede sig til denne opfattelse.
Men efter vedvarende bøn over bibelordet og tiltagende bibelkundskab gennem årene har jeg omsider måttet forlade denne opfattelse.
Lignelsen står omtalt i Jesu afskedstale til sine dispiler på Oliebjerget, alle tiders største eskatologiske tale.
Lignelsen begynder med tidsverbet DA, gr.tote, lat, tune. Vi spørger da: NÅR er dette ? og vi svarer i nogle punkter:
- Lignelsen om de 10 jomfruer passer til HIMLENES RIGE på den tid som er angivet, nemlig VED HERRENS GENKOMST I HERLIGHED FOR AT INDGÅ PAGTSFORBUND MED ISRAEL VED BEGYNDELSEN AF HERRENS DAG. Da skal himlenes rige være at ligne med en BRYLLUPSFEST, således står det skrevet i Åb.19,7. At LAMMETS BRYLLUP ER KOMMET. Denne bryllupsfest forgår så klart PÅ DENNE JORD og symboliserer Messias-riget, Riget for Israel (tusindårsriget), hvor Jesus skal være konge over alle riger på jorden ved Israel.
- Himlenes rige er hverken NT-menigheden,
ekklesia, som på den tid forøvrigt er
oprykket, eller Guds universelle rige, men
betegner Jesus Messias` messianske rige på denne jord som Davids
himmelske Søn: 2.Sam.7,7-10. Luk.1,32-33. Det kaldes således fordi
det er himmelsk regering på jorden efter at Jesus Messias har knust
verdensrigerne ved sin genkomst i kraft og herlighed: Dan.2,34-36 og
44.
Og efter menighedens
oprykkelse, som sker FØR den 70. Åruge for Israel og Jerusalem:
Dan. 9,27, vil derfor himlenes riges evangelium, som blev forkyndt
første gang i Jesu køds dage,for anden gang
blive forkyndt ved troende jøder som et vidnesbyrd, d.e, i hast,
for Israel og alle nationer: Mat.10,23. 24,14.
Når vi tidligere har
sagt; at den anden forkyndelse af himlenes riges evangelium angår
udelukkende Israel, så gælder dette, for så vidt det er et GUDS
ULTIMATIUM til enhver israeler, om enten at tage imod Riget, eller
blive udryddet. Men dette er fuldt ud forenelig med at folkene også
skal få fuld besked om hvad som skal ske også med dem i og med
Israels genoprettelse. Og al aktuel profeti i denne sag viser at
Israels genoprettelse og åndelige genfødelse, fører med sig en
ikke tidligere kendt, så gennemgribende Guds velsignelse over den
tiloversblevne hedningeverden, efter den dom som også her skal
indtræde.
- Vi må også her mærke os at det er JESU GENKOMST I KRAFT OG HERLIGHED, som der sigtes til i lignelserne om jomfruerne, fordi det er MENNESKESØNNEN som her kommer. Jesus betegner sig selv 79 gange som Menneskesønnen og det i forskellige vigtige forbindelser, blandt andet – således som her – I SIN GENKOMST: Matt.10.23., v. 24.27.30.37.44.. 25,31. 26,64, etc. Og det er MENNESKESØNNEN som også her er BRUDGOMMEN i denne millenniets bryllupsfest og som tillige er KONGEN i Messias-riget på denne jord: Matt.25,31,40, den messianske sabbatsperiode på denne jord, Hebr.4,9.
- Angående symbolerne LAMPE og OLIE på lampen
,så er disse ikke udelukkende at forbinde med NT-menigheden, men er
både almenmenneskelige og israelske symboler. Vi nævner således
Ord, 20,27: "Mennesket ånd er en Herrens lampe, den ransager
alle lønkamrene i hans indre". Lampen er altså et billede på
mennesket ånd som ved Guds Ånds ovenlys (olien) oplyser mennesket.
Og i Israels helligdom skulle de med olie fyldte lamper på
lysestagen lyse fra aften til morgen ved en evig gylden vedtægt:
2.Mos.27,20-21.
Artikel nr. 246. Side 121. LAMMETS BRYLLUP:
MEN HVEM ER SÅ BRUDEN I DENNE GUDS SØNS CELEBRE BRYLLUPSFEST PÅ DENNE JORD ?
Ja, der står lige så lidt i denne lignelse, som i lignelsen om kongesønnens bryllup: Matt. 22,1-14. Men hun står omtalt ifm. annonceringen om, LAMMETS BRYLLUP ER KOMMET OG HANS HUSTR HAR GJORT SIG REDE: Åb.19,7-9. Dette sker lige før Jesus Messias, som rytter på hvide heste, åbenbares fra himmelen for at invadere jorden til slaget ved Harmagedon og den efterfølgende dom over de levende nationer. Lammets hustru har nu gjort sig rede.
Under temaet "de tre specielle og ulige kald fra Gud" i art. 215 til 221, hvor jeg nokså udførligt har redegjort for hvem som er "bruden" og hvem som er "Jesu mystiske legeme" og hvem som er "hustruen", fremgår at det rigtige, i denne sags aktuelle, græske ord i Åb.19,7-9, er "gyne", som betyder KVINDE eller HUSTRU, og som jeg kalder HUSTRU-BRUDEN PÅ NY i Lammets bryllup, det nye, frelste, jordiske Israel i endens tid. Derved får jeg frem den genetiske sammenhæng mellem det nye, frelste, jordiske Israel i endens tid og Herrens jordiske ægtehustru i den gamle pagt, det troende GT-Israel: Es.54,5-10. Jerm.3,14. 31,32. Hos.2,19, etc., som på grund af frafaldet blev forstødt af Herren for en lang tid, men som "det hele Israel", skal blive omvendt og frelst i endens tid: Rom.11,23-27, etc. Det er altså DEN HELLIGE TILOVERSBLEVNE, FRELSTE, ISRAELS LEVNING I ENDENS TID SOM HER STÅR HUSTRU-BRUD I LAMMETS BRYLLUP.
Hustru-bruden i Lammets bryllup: Åb.19,7, anskueliggøres symbolsk og forbilledligt ved Abrahams ægteskab med Keture (røgelse) som Abraham indgik efter Saras død og begravelse: 1.Mos.25.1-4. Således skal det nye, frelste, jordiske Israel i Messiasriget på denne jord blive en velbehagelig duft for Gud, når det vandrer i en evig retfærdighed i den nye pagt som Herren har oprettet med Israel: Jerm.31,31-34. Dan.9,24 IV. Es.60,21, etc.
Dette er selvsagt i den jordiske fase af Messias-riget. Men der er i den samme tid også en himmelsk fase af riget, og på grund af profetierne om den NÆRE og den ÅBNE himmel i Messias-riget kan de to faser både være sammen og adskilt eftersom det ønskes og kræves. Og i den himmelske fase er DEN EGENTLIGE BRUD det HIMMELSKE ISRAEL i det himmelske Jerusalem, de frelste af Israel i den gamle pagt: Hebr.11.,etc. Dette er den åndelige og endelige Rebekka, den himmelske Isaks brud, som i det jordiske billede var jomfru, hebr. almah, af Abrahams eget hebraiske folk: 1.Mos24,43, men som i det åndelige modbillede er dronningen, hebr. shegal: salm.45,10. II, NÅR GUD ATTER FØRER DEN FØRSTEFØDTE IND I VERDEN: Hebr.1,6-8, i Jesu Messias` herlighedsrige på denne jord: Salm.2,6. 110,1-2. Matt.25,31.,etc.
Vi har nu givet svar på hvad som er BRYLLUPET og hvem som er BRUDGOMMEN og hvem som er BRUDEN og hvem som er HUSTRUEN. Der tilbagestå da et spørgsmål i denne sammenhæng: Hvem er jomfruerne ?
Vi skal først vise hvem JOMFRUERNE IKKE KAN VÆRE. Jomfruerne, hebr. bethula, gr. parthenos, lat. Virgo, kan ikke være NT-menigheden, ekklesia, som består af troende af Israel og troende af hedningefolkene, udkaldt ved Guds nådes evangelium, det paulinske, i den nærværende frelseshusholdning. For NT-menigheden oprykkes ved ankomst-fasen af Jesu paroysia (komme), FØR 70. Åruge for Israel og Jerusalem: Dan.9,27, da den intet har at gøre med Israels og Jerusalems 70. Åruge: Dan.9,24-27. Og med oprykkelsen er NT-menigheden som frelsehusholdning afsluttet. Men jomfruerne går ud for at møde brudgommen ved epifanièn (fremstrålingen) af Jesu paroysia (komme), da han åbenbares i kraft og herlighed fra himmelen ved begyndelsen af Herrens Dag for at indgå pagtsforbund med det nye, frelste, jordiske Israel EFTER den 70. Åruge. Og vi ved også iflg. Matt.29-30 og Mark.13,24 og 26, at epifanièn skal indtræde EFTER den store trængsel, som er den sidste halvdel af den 70. Åruge. Desuden er der ingen opstandelse af døde og frelste, eller forvandling af levende frelste, eller oprykkelse af dem begge sammen; omtalt i Matt.25,1-13, som det er ved menighedens oprykkelse: 1.Tess.4,13-17. 1.Kor.15,51-52.
Artikel nr. 247. Side 123. LAMMETS BRYLLUP:
Men før vi giver svar på hvem jomfruerne i Matt.25,1-13 er, skal vi også give en kort, fremadskridende, frelseshistorisk oversigt over menneskeslægten i bibelsk-profetisk belysning, som følger.
Fra Adam til Abraham var det ÈN SLAGS MENNESKER: og hele jorden havde et tungemål og ens tale, og de var ett folk; 1.Mos.11,1 og 6.
Fra Adam til Messias`første komme var der TO SLAGS MENNESKER, nemlig israelitter (jøder) og hedninger, d.e. ikke jøder: 4.Mos.23,9.
Fra Guds Ånds komme til vor jord for at udkalde NT-menigheden og til menighedens oprykkelse er der TRE SLAGS MENNESKER, nemlig israeler (jøder) og hedninger (grækerne) og Guds menighed: 1.Kor.10,23.
Efter menighedens oprykkelse, som sker FØR den 70. Åruge for Israel og Jerusalem, og gennem den 70. Åruge og Messias-riget indtil verdensfornyelsen, er der atter TO SLAGS MENNESKER, nemlig israelere (jøder) og hedningefolkene (folkeslagene), f.eks.: Åb,7,1-17. Åb.20,3.
Dette viser at efter bortrykkelsen af menigheden har vi på jorden kun med JØDER OG HEDNINGER, (d.e.ikke-jøder) at gøre, og dette er da situationen når lignelsen om jomfruerne opfyldes ved Jesu genkomst til vor jord. Heraf følger at JOMFRUERNE I MATT.25,1-13 må være AF HEDNINGEÆT, altså IKKE-ISRAELERE.
Vi har tidligere i art. 222 til 229, omtalt og vi gentager her at dommen over den store, romerske skøge og hendes døtre: Åb,17,5, som er den fra Gud og Jesus Messias frafaldne verdenskirke under ledelse af pavekirken, vil finde sted i den første halvdel af den 70. Åruge, fordi antikirken (anti-kvinden) er en hindring for Anti-messias (anti-manden for at få verdens magten, hvilket han må have i den store trængsel, som opfyldes i den anden halvdel af den 70. Åruge. Derfor må skøgen ødelægges af de ti horn og dyret, den føderative, romerske statskonstellation EEC eller EF i endens tid, men som er Guds dom over hende: Åb.17,12 og 16-17. Og dermed er den store kirke-skøge dømt, som er DEN FØRSTE KARDINALDOM i endens tid: Åb.19,1-3.
Angående jomfruernes udgang for at møde brudgommen, som altså sker på jorden, skal vi her først gøre opmærksom på at de græske håndskrifter: Codex Bezae og Codex Koridethi, og ligeså Vulgata, i Matt.25,1, siger om jomfruerne at "DE GIK UD FOR AT MØDE BRUDGOMMEN OG BRUDEN".
Sigtes der her til "DEN HIMMELSKE BRUD", DET HIMMELSKE GT-ISRAEL, som jo kommer med Jesus til jorden, ved hans genkomst og af hvem de da vil få herlighedslegemer: 1.Kor.15,23 II ? Eller sigtes der til "HUSTRUEN", det nye frelste, jødiske Israel i endens tid: Rom.11,25. Åb.19,7 ? For jomfruerne skal iflg. disse tekster møde både brudgommen og bruden. Der er al grund til at tro at der sigtes til de første, altså den himmelske brud af GT-Israel, fordi den græske tekst i de to håndskrifter i Matt.25,1, bruger "nymfe" (brud) og ikke "gyne" (hustru), og den latinske tekst i Matt.25,1, bruger "sponsa" (brud) og ikke "uxor" (hustru), hvorimod alle tre tekster i Åb.19,7, har henholdsvis gr. "gyne" og lat. "uxor".
Dette er også yderligere et bevis for at jomfruerne som iflg. disse tekster skal møde både brudgommen og bruden, ikke selv kan være bruden, da de umulig kan gå ud for at møde brudgommen og sig selv, men jomfruerne må være Israels brudejomfruer af hedningeæt i Lammets bryllupsfest i det messianske fredsrige på denne jord.
Somvi tidligere har forklaret i art. 215 til 221 er der sandsynlig grund til at det græske ord nymfe, d.e. brud, er kommet ind i Åb.19,7., den at det forekommer i Codex Sinaiticus 3, hvorimod de fem resterende Codices Sinaitici og Codex Vaticanus og Codex Alexandrinus alle har gr. gyne, d.e. hustru, på dette sted.
Her skal vi atter henvise til et interessant forhold. Det gælder den Corcordante Versjion af NT som i Åb.19,7, har gr. nymfe, d.e. brud, i henhold til Codex Sinaiticus 3. Men Corcordantèn fortolker alligevel ikke gr. nymfe, d.e. brud, til at være NT-menigheden som skal oprykkes til et Lammets bryllup i himmelen, slik den vanlige antikjiliastiske fortolkning her lyder. Nej, til trods for at Corcordantèn har brud, eng. bride, i Åb.19,7, fortolker den alligevel denne brud til at være det GENLØSTE ISRAEL. (Eng. "The Lambkin is the Bridegroom, redeemed Israel is the Bride", d.e. på norsk: "Lammet er brudgommen, det genløste Israel er bruden".)
VI GENTAGER ATTER VOR OPFATTELSE:
- Jesus Messias er BRUDGOMMEN, hebr. chathan, gr. nymfios, lat., sponsus: Matt.22,2. 25,1 og 10. Åb.19,7.
- Det frelste GT-Israel, som er det himmelske Israel, er BRUDEN, hebr. kallah, gr.nymfe, lat., sponsa: Johs.3,29. Hebr.11. Åb.22,17.
- Det nye, frelste, jordiske Israel i endens tid
er HUSTRUEN, hebr..ishshah, gr. gyne, lat., uxor:Esek.16,60-63.
Jerm.31,31-34. Hos.2,14-23. 6,2. Rom.11,23-27. Åb.19,7-8.
Når menigheden er rykket op til at møde Jesus i lufthimmelen, hvilket sker i ankomst-fasen af Jesu paroysia FØR den 70. Åruge for Israel og Jerusalem: Dan.9,27, går den profetiske opfyldelse ind i HØSTEN, gr.therimos, som opfyldes i den 70. Åruge og den meget korte tid mellem denne og Jesu genkomst til vor jord.
Høsten, som er tidsalderens ende, gr. synteleia toy aionos, Matt.13.39 II har mange aspekter, men vi har her kun taget plads til at omtale ENGLENES HØSTARBEJDE med at fjerne den ondes børn ud af himlenes rige og kaste dem i ildovnen, hvor der skal være gråd og tænders gnidsel, medens rigets børn skal blive tilbage og stråle som solen i sin Faders rige, v.40-43, v.49-50. 24,37-42.
Med hensyn til Jesu paroysia (komme) må den deles i tre efter hverandre følgende dele:
- Ankomst-fasen af Jesu paroysia, da menigheden i skyer rykkes op i luften for at møde Herren og så for altid være sammen med ham: 1.Tess.4,13-17.
- Nærværelsen af Jesu paroysia, hvor Jesus er usynlig til stede nær jorden , og som er en domstid over en intetanende verden ved de apokalyptiske straffedomme: Åb.6, til 18. Dette sker i den 70. Åruge, og også derfor står der i Matt.24,37, at Menneskesønnens komme skal være som i Noahs dage, altså vare over en tid.
- Jesu epfaneia (fremstrålingen af Jesu
paroysia), som er Jesu herligheds åbenbarelse og genkomst til vor
jord til dommen over de levende nationer, til fuldførelsen af den
første opstandelse og til oprettelsen af Riget for Israel:
Mat.24.29-30. Åb.19,11-21. Epifanièn skal iflg. Matt.24,29-30 og
Mark.13,24, indtræde STRAKS EFTER den store trængsel, som opfyldes
i den anden halvdel af den 70. Åruge. Men Herrens Dag ved hans
epifaeia skal komme som en tyv om natten. Når de siger: Fred og
ingen fare ! da kommer en brat undergang over dem, ligesom veer over
den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undfly: 1.Tess.5,3. Dette
er den frygtelige aspekt som Herrens Dag i udvidet forstand indledes
med, og denne fortsætter så i det messianske freds-og
herlighedsrige under jødernes Konge Jesus Messias som Davids
himmelske Søn.
Salomons Højsang, som er en ophøjet profeti, angående den frelste, israelske GT-menighed på jorden, som bliver det himmelske Israel i himmelen, Jesu himmelske brud: Hebr.11. Åb.22,17, etc. Men Salomos højsang angår også hustruen, det nye, frelste jordiske Israel i endens tid og i det messianske herlighedsrige på denne jord, da både "bruden" og "hustruen" begge er af Israel. Men Jerusalems døtre i Højsangen og i Salme 45.15 II kaldes "jomfruer". Hebr. bethula, gr. parthenos, lat.,virgo. Og dersom vi skal føre profetien i Højsangen frem til den aktuelle tid da jomfruerne i Matt.25,1-13 tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen, så må DE KLOGE JOMFRUER VÆRE ISRAELS BRUDEJOMFRUER AF HEDNINGEÆT som- da brudgommen kom – gik ind med ham til brylluppet, og døren blev lukket. (Jf. også her Roma og den romerske skøges døtre: Åb.17,5, som kontrast til Jerusalem og Jerusalems døtre i Højsangen.)
Med oprykkelsen af NT-menigheden, ekklesia, den udkaldte forsamling (kirken), hvis udkaldelse foregår i tidsintervallet mellem den 69. Og 70. Åruge for Israel og Jerusalem, Dan.9,24-27, som nu har forløbet i over 1900 år, er denne frelseshusholdnings udkallelsestid definitivt slut. For denne parantetiske frelsehusholdning som udkalder NT-menigheden, Jesu mystiske legeme, varer fra Den Hellige Ånds komme til vor jord på pinsefestens dag, for at begynde udkallelsen af ekklesia: Ap.Gr.2, til oprykkelsen af menigheden og som svarer til den tid Israel som nation er sat til side af Gud i landflygtigheden blandt folkene. Men oprykkelsen af menigheden sker FØR den 70. Åruge, og allerede i den første halvdel af den 70. Åruge kommer dommen over den romerske skøge og hendes døtre: Åb.17,5, v.12 og 16-17, som er den fra Gud og Jesus Messias frafaldne, nominelle verdenskirke i endens tid under ledelse af pavekirken. Og i den 70. Åruges anden halvdel går mod den store trængsel, med sit rædselsfulde forløb over verden, som særlig er rettet mod de hellige i Israel, en trængselstid for Jakob: Jerm.30,7. Dan.12,1. DEN STORE TRÆNGSELS MARTYR-HØST I ISRAEL: Åb.6,9-11. 12,17-13,10 14,12-16. 15,2-4, 20,4 og 6.
Forøvrigt er at sige, angående ordet kirke, at det græske ord kyriakos hvoraf kirken er afledet, ikke forekommer i NT, hvorimod det græske ord ekklesia, d.e. det som er udkaldt, forkommer 109 gange i NT. Men kyriakos betyder: Af eller tilhørende Herren.
Noget af det mest tragiske for kirken er dog at den har FORKASTET RIGET FOR ISRAEL, ved en over 1700 år lang teologisk indoktrinering af antikjiliasme (forkastelse af tusindårsriget), hvorved kirken overhovedet ikke kan fortolke ret den eskatalogiske profeti. Jf. her f.eks. Confessio Augustana, art. 17, punkt 3. Derfor må vi bede for vor kirke, at den ved Guds nåde måtte blive løst fra antikjiliasmens onde arv gennem århundrede.
Vi er dog vel vidende om at et mindre antal af vor kirkes teologer er virkelige kjiliaster som tror Bibelens profetier om Riget for Israel, men kun få af dem tør stå offentlig frem og vedkende sig dette i deres forkyndelse
ref. Egon Ladegaard Kristensen: yeshuatt@mail.dk www.denpaulinskegruppe.blogspot.com
www.yeshuattsion.webbyen.dk