Temaer i Bibelsk profeti. Ole Kristan Indergaard 1

Temaer i Bibelsk profeti, del 3. Distriktsveterinær Ole Kristian Indergaard, 6630 Tingvoll, Norge

INDLEDNING

Kristen Bokproduksjon udgiver bøger om Israel og det profetiske. Dette er et meget aktuel tema for os som lever nu i endetiden, lige før Jesu komme for den kristne menighed. Det profetiske ord er et lys for os som skinner på et mørkt sted. DET PROFETISKE ORD ER VEJLEDNING I EN MØRK ENDETID.

Det er derfor med tak til Gud og mennesker, som støtter mig i bøn og med økonomiske midler, at jeg kan register det arbejde som jeg driver, med at udgive bøger om Israel og endetiden, kan fortsætte. Og jeg ser tydelig at det er Gud som står bag og fremmer det hele. Han skal have æren. Selv er vi bare tjenere, som ikke har gjort andet end vor pligt.

Denne gang er jeg så heldig at kunne udgive: TEMAER I BIBELSK PROFETI.DEL 3, af O.K.Indergaard. Dette er sidste del af de artikler som O.K.Indergaard skrev i Karmel bladet, "Israel nyt", fra år 1966. Disse bøger angår særlig forskellige temaer i Johs. Åbenbaring. I den nye bog bliver flg.temaer behandlet:

1. Dommen over de levende nationer.
2. Den syvende og sidste vredesskål, Åb.16,17-21.
3. De tre specielle og ulige kald fra Gud.
4. Dommen over Babylon, den store skøge.
5. De fire Halleluja i himmelen, Åb.19,1-9.
6. Lammets bryllup.
7. Herlighedstronen i Mat.25,31.
8. De otte Guds pagter.
9. De syn tidshusholdninger.
10. Hvor længe varer 1000 års-riget ?.

De 3 sidste temaer er ikke udgivet i Karmel blad tidligere. Det er derfor nye ting. Grunden til at de ikke er kommet med der, er at O.K.Indergaard måtte afbryde sin artikelserie i dette blad på grund af sygdom, men til trods for dette, så arbejdede han med dette stof lige til sin død. Han var med andre ord trofast i den opgave som Gud havde sat ham til.

Det er derfor med en blanding af vedmod og tak jeg læser igennem hans sidste bog, i det jeg husker hvor ofte han stred med sin sygdom i denne tid, men Herren gav ham kræfter til at nå målet.

Ellers så må jeg få lov at give udtryk for den store beundring som jeg fortsat har for min far, og det arbejde som han fik lov til at nedlægge i studiet af det profetiske ord. Her er gedigen kundskab forenet med en ydmyg ånd, og læserne kan gennem disse 3 bøger, som Kristen Bokproduksjon har udgivet , ved selvsyn kunnet sætte sig ind i de tanker som O.K.Indergaard havde angående eskatologiske problemstillinger og det profetiske ord.

Jeg håber og beder til Gud om at mange må købe disse bøger, som giver sund bibelsk vejledning i disse ting i en vanskelig endetid, hvor store dele af teologien har svigtet det jødiske akset ved Bibelen. Vider håber jeg at mange vil være med til at støtte mig i dette vigtige arbejde med at udgive litteratur om Israel og det profetiske ord. Vi må huske på at DEN SOM VELSIGNER ISRAEL, DEN VIL GUD VELSIGNE. Vi har brug for al den velsignelse som vi kan få.

Tingvoll den 8. Februar 1987 Deres i tjenesten, Oskar Edin Indergaard.

Artikel nr. 231, (side 85.) LAMMETS BRYLLUP:

I forrige art., nr. 230, omtalte vi kort Åb. 19,7-9., hvorfra vi nu skal gentage vers 7: LAD OS GLÆDE OG FRYDE OS OG GIVE GUD ÆREN ! FOR LAMMETS BRYLLUP ER KOMMET, OG HANS HUSTRU HAR GJORT SIG REDE –"

Dette giver os anledning til nærmere at omtale LAMMETS BRYLLUP og HANS HUSTRU, hvilke to begreber det for set først er af den største vigtighed og for det andet at det bliver opfattet så højest forskellig, tildels helt forskellig.

Det der i udgangspunktet må være fuld enighed om, er at Lammet er bnævnelsen på vor dyrebare Herre og Frelser Jesus Messias og at han er brudgommen.

I denne omtale af emnet som vi her vil foretage, vil vi ikke gøre det på bred teoretisk basis, selv om det foreliggende profetiske stof er omfattende, men vi vil så vidt mulig gøre det i centrale punkter som i sin blotte omtale åbenbarer væsentlige ting.

Vi vælger os som udgangspunkt LIGENLSEN OM KONGESØNNENS BRYLLUP, Matt. 22,1-14.

Denne lignelse deles i to hovedafsnit. Det første, v. 1-8, er egentlig let at begrænse kronologisk og må strække sig fra Jesu første komme, det er hans komme i kødet, og til Jerusalems og templets ødelæggelse ved romerne i år 70 e. Messias.

Det begynder således: "Himlenes rige, gr.basileia ton oyranon, er at ligne med en konge som gjorde bryllup for sin søn", v. 2. Kongen må være Gud Fader, og Hans søn må være Jesus Messias, for han har bare en`. Himlenes rige, denne benævnelse forekommer hos Matteus, betegner Jesus Messias`messianske herredømme over jorden som Davids himmelske Søn. 2.Sam.7,7-10. Luk.1,31-33. Det kaldes således fordi det er himlenes herredømme over jorden og vil af Gud blive oprettet på denne jord, efter at verdensrigerne er fuldstændig ødelagt ved Jesu genkomst til vor jord.

Dette himlenes rige har tre tilsynekomster:

1. Som VÆRENDE NÆR FOR ISRAEL, da det blev forkyndt af døberen Johannes, Jesus selv og hans disciple: Mat.3,1-12. 50.
2. Som HEMMELIGHEDSFORM, eftersat både himlenes rige og dets konge Jesu var blevet moralsk forkastet af Israels nation. Denne hemmelighedsform omtales i Mat.13,1-52 og de efterfølgende lignelser hos Mattæus som omhandler himlenes rige.
3. HIMLENES RIGE I FREMTIDIG OPRETTELSE ved Jesu synlige genkomst til vor jord i kraft og herlighed straks efter den store trængsel: Mat.24,29-30. Mark.13,24.

I henhold til dette er det indledningsvis indlysende at lignelsen om kongesønnens bryllup ALDRIG SKULLE BRUGES for at illustrere det evangelium som forkyndes i nådens nærværende tidshusholdning, også kaldet det paulinske evangelium, og hvorved NT-menigheden (kirken), som består af troende jøder og troende hedninger som Jesu mystiske legeme, bliver udkaldt. For ingen af nationerne er kaldt til brylluppet i nådens nærværende frelseshusholdning, da denne udkaldelse først vil finde sted efter menigheden oprykkedes. Udkaldelsen til det aktuelle bryllup vil først finde sted når himlenes rige i fremtidig oprettelse kommer, og til dette rige er NT-menigheden ikke indbudt. Dette fremgår også klart deraf at ingen som er blevet indbudt til at tage imod nådens evangelium af i dag og som også har taget imod det, kan senere blive forkastet på grund af UVÆRDIGHED, som det sker i lignelsen om kongesønnens bryllup, v.8.

Men udkaldelsen til dette bryllup er tilfældet med Israel som nation til hvem Jesu taler her, idet lignelsen omtaler flere forkyndelser om riget. Den første angår døberen Johannes og Jesu hans disciples forkyndelser da han endnu var hos dem, men som Israel allerede havde forkastet. Den anden skete efter hans død og opstandelse og himmelfart og Den Hellige Ånds komme. Men også den foragtede og forkastede Israel som nation.

Følgerne kender vi, nemlig Jerusalems og templets ødelæggelse og Israels landflygtighed blandt alle verdens lande og folk, men hvorfra vi nu ser at Gud genrejser Israel nationalt og fører det tilbage til Israels land.

Vi er dermed kommet frem til at DE INDBUDNE som foragtede og forkastede indbydelsen til kongesønnens bryllup, var DET JORDISKE FRAFALDNE ISRAEL. For de profetiske skrifter i GT kalder Israel for Herrens ægtehustru, f.eks.: Es.54,5-10. Jem.3,14 og 31,32. (se norsk oversættelse) Hoseas 2,19, hvoraf mange faldt fra Herren, men i endens tid skal den hele tiloversbleven Israels levning blive frelst: Rom. 11,23-27, etc.

Artikel nr. 232. (Side 87.) LAMMETS BRYLLUP:

Det andet hovedafsnit om kongesønnens bryllup er Mat.22,9-14.

Her er det åbenbart at fortolkningen gennem århundreder næsten aldeles har forladt det israelske aspekt og næsten udelukkende anvender denne del af lignelsen på forkyndelsen af det nærværende nådens evangelium, altså det paulinske, hvis hensigt jo er at udkalde NT-menigheden, ekklesia, den udkaldte forsamling, fra alle verdens lande og folk. Grunden til dette er at man ikke forstår himlenes riges særart, ej heller de, i tid, to adskilte forkyndelser af himlenes riges evangelium.

Dette er jo en følge af BRUDDET mellem Israel og kirken og DEN ONDE UDARTNING af dette brud som fra kirkens side førte til den falske lære, at Israel for altid var forkastet af Gud og erstattet af kirken som det nye Israel. Endog den lutherske reformations-kirke fra 1500-tallet har være med til at befordre den over 1700 år lange teologiske indoktrinering af antimilitarisme (forkastelse af tusindårsriget), hvorved den sande, hebraiske og bibelske kjiliasme er blevet forkastet. Dette fremgår klart f.eks. af det lutherske bekendelsesskrift Augustana, art. 17, punkt 3. Sandheden er at de fleste teologer i den norske kirke i dag har den samme falske lære på dette punkt, men der er hæderlige undtagelser.

Men GUD HAR IKKE FORKASTET ISRAEL, for Israels forhærdelse er bare DELVIS og FORLØBIG, Rom.11,23-27.,ect. Og dette vil snart blive en ubehagelig overraskelse for mange med farlige konsekvenser på mange områder.

Men at den sidste og endnu fremtidige indbydelse, ved himlenes riges evangelium, som under ingen omstændigheder går ud til hedningerne, de ikke-israelere, endnu ikke er forkyndt for, men skal om ikke længe IGEN FORKYNDES FOR ISRAEL: Mat.10,23. 24,14. Åbenb.11.,ect, er der mange beviser for.

Himlenes riges evangelium er således det glade budskab om at Gud ved Jesus Messias som Davids himmelske Søn skal oprette et foreløbigt og indirekte Guds rige på denne jord, med det nye Israel i endens tid som dets særlige etniske bærere, bebudet ved Guds talrige profetier i GT og NT.

Men det nærværende nådens evangelium, det paulinske, er det glade budskab som udkalder jøder (israelere) og hedninger til at være Jesu mystiske legeme, LT-menigheden, i den tid Israel som nation er sat til side af Gud.. Denne himmelske organisme som begyndte med Den Hellige Ånds komme til vor jord på pinsefestens dag, Ap. Gr.2, og som afsluttes ved bortrykkelsen af menigheden ved ankomst-fasen af Jesu paroysia (komme), udkaldes i tidsintervallet mellem den 69 og den 70. Af Israels 70 åruger: Daniel 9,24-27, hvorpå Israels profetiske klokke atter begynder at gå, i den sidste og 70. Åruge: Dan.9,27, ved hvis ende Jesu herlige genkomst til vor jord sker.

EVANGELIETS FIRE FORMER, Evangeliet er det glade budskab, men det har FIRE FORMER:

1. HIMLENES RIGES EVANGELIUM med to forkyndelser. Den første forkyndelse i Jesu køds dager: Mat.3,2 og 4,17, den anden forkyndelse i den store trængsel lige før Jesu genkomst: Mat.10,23 og 24,14. Det angår Jesu messianske herredømme på denne jord som Davids himmelske Søn gennem det nye, frelst Israel under himlenes riges retfærdighed: Jem.31,31-34.
2. Guds nådes evangelium. Det kundgør Jesu død for verdens synd, idet han udstod straflidelsen for synden, hans opstandelse fra de døde og alle som tror på ham, bliver retfærdiggjort til et evigt opstandelseliv: Rom.1,1.
3. Det evige evangelium. Det forkyndes i afslutningen af den store trængsel foran dommen over de levende nationer. Da er trængselen for de hellige så stor at kun Guds dom over de ugudelige kan være evangelium: Åben.14,6.
4. Det paulinske evangelium. Dette er Guds nådes evangelium i sin videste konsekvens: Rom.2,16.

Den bibelske profeti lærer klart at evangeliet har fire former, men vor kirke lærer kun om èn form, nemlig evangeliet om frelsen i Jesus Messias for alle som tror. Dette er selvfølgelig helt rigtigt at frelsen sker i Jesus Messias. Men Gud har flere frelseshensigter i en fremadskridende frelseåbenbaring som profetien klart omtaler. Og disse bliver da simpelt hen sjaltet (omgået) ude i vor kirke.

Dette er en konsekvens af den antikjiliasme (forkastelse af tusindårsriget) som kirken har lært i over 1700 år. Sagen er at dersom en forkaster det Messianske fredsrige ved Israel på denne jord, har en heller ikke brug for noget andet end en universaludgave af evangeliet. Derfor må vi bede for vor kirke at den ved Guds nåde måtte løsne sig fra antikjiliasmens onde arv gennem århunderne.

Artikel nr. 233. (side 90.) LAMMETS BRYLLUP:

Nu over til omtalen af det andet hovedafsnit af lignelsen om kongesønnens bryllup: Mat.22,8-14.

Det begynder således: "Derefter, gr.tote, lat. Tune, siger han (kongen) til sine tjenere", v.8. NÅR SKER DETTE ?

Mange fortolker lignelsen således at dette "derefter" indtræder LIGE EFTER Jerusalems og templets ødelæggelse ved romerne i år 70.,e..Messias. Og således udlægger også alle dem, dette sted, som har forkastet det messianske fredsrige på denne jord (tusindårsriget). Men dette "derefter" i DENNE LGINELSE sker først i endes tid og angår tydeligt den anden forkyndelse af himlenes riges evangelium til Israel.

For at holde os til omtrentlig tidsangivelse døde Jesu på korset for verdens synd ca. år 30 e. Messias. På den tredie dag opstod han fra de døde som syndens tilintetgører og dødens overvinder. 40 dage derefter for han op til himmelen, og ti dage derefter, på den 50. Dag efter opstandelsen, sendte han Den Hellige Ånd til vor jord på pinsefestens dag, Ap. Gr.2, for at begynde udkaldelsen af NT-menigheden, ekklesia, den udkaldte forsamling, som består af troende israelere og troende hedninger i den nærværende nådens frelsehusholdning VED NÅDENS EVANGELIUM. Denne udkaldelse pågår indtil oprykkelsen af NT-menigheden ved ankomst-fasen af Jesu paroysia (komme) FØR begyndelsen af den 70., åruge for Israel og Jerusalem, eller endens tid. Dan.9,27.

Fra Den Hellige Ånds komme til vor jord på pinsefestens dag til oprykkelsen af menigheden er der ifølge. Guds frelsesråd IKKE TALE OM NOGEN ANDEN ELLER NY FRELSESFORKYNDELSE end nådens evangelium. (Vi ser da bort fra den korte, Petriske forkyndelse for jøderne i det tidsforløb som svarer til de ni første kapitler af Ap. Gr..) Ca. 40 år efter Jesu sejersdød på Golgata var allerede dette Guds nådes evangelium forkyndt i øst og vest, i nord og syd, i det romerske verdensrige. Ja, i ca. år 37, altså 33 år før Jerusalems ødelæggelse var endog Matteus`evangelium, hvorfra vi har hentet teksten, skrevet. Og i dag over 1900 år senere, forkyndes fremdeles Guds nådes evangelium til frelse for syndere over hele jorden. Det er derfor tindrende klart at endog i dag kan den anden forkyndelse af himlenes riges evangelium for Israel heller ikke forkyndes, fordi det er en anden evangeliernes og IKKE KAN FORKYNDES FOR ISRAEL før efter oprykkelsen af NT-menigheden.

Første i den store trængsel og i den meget korte tid mellem den store trængsel og Jesu genkomst til vor jord kan den anden forkyndelse af himlenes riges evangelium finde sted. Den sker ved israelske vidnere og som et vidnesbyrd, de. i hast: Mat.24,14. Åben.11,1-14. Denne vidnetjeneste har Jesus omtalt i Mat.10,23: "Men når de forfølger jer i den ene by, da fly til den anden ! for sandelig siger jeg jer: I skal ikke komme til ende med Israels byer før Menneskesønnen kommer".

Da jøderne befinder sig blandt alle nationer, og kan tale alle verdens sprog, må dette evangelium om himlenes rige også forkyndes blandt alle nationer, som derved også får at høre denne forkyndelse, men det er kun jøderne denne udkaldelse gælder. Om denne i højeste grad risikable vidnertjeneste berettes ellers hos: Mat.10,16-42 og 24,9-13.

Der tilbagestår endnu at omtale flere forhold i lignelsen om kongesønnens bryllup hos Mattæus:

1. Brylluppet var færdig første gang ved den første forkyndelse af evangeliet om himlenes rige, vers 1, men de indbundne var det ikke værd, således at det måtte udsættes og Israel som nation måtte sættes tilside indtil Jesu genkomst til vor jord. Derfor var det i Guds råd besluttet at den parentetiske NT- menighed skulle udkaldes i mellemtiden, det er i tidsperioden mellem den 69, og 70, åruge for Israel og Jerusalem, Dan.9,24-27.
2. Men i endens tid, efter menighedens oprykkelse, bekendtgøres brylluppet atter, at være færdig: Åb.19,7-9., og den anden forkyndelse af evangeliet om himlenes rige udgår til Israel: Mat.10,23 og 24,14., og denne gang skal bryllupshuset blive fyldt.
3. Men her kaldes de indbudte GÆSTER, gr. anakeimenos. Hvilken vældig stor forskel er der ikke mellem disse her mere tilfældige indbudte gæster, og det både onde og gode, og HUSTRUEN, gr. gyne, i : Åb.19,7, SOM HAR GJORT SIG REDE til brylluppet og som er klædt i retfærdighed, ved den nye pagt som Herren har oprettet med Israel. Jem.31,31-34. Dette er vanskeligt at forstå – som kun Guds Ånd kan oplyse os om.

Sagen er at de som her i lignelsen hos Mattæus modtager indbydelsen til himlenes rige er kun gæster. Den israelske hustru-brud på ny i Lammets bryllup, forekommer ikke i billedet her ( Åb.19,7-9), men bare et bryllupshus fyldt af gæster, som rigtignok er lovlig indbudt. Sandheden er at den anden forkyndelse af evangeliet om himlenes rige i endens tid er FØRST OG FREMMEST EN FORFÆDELIG GUDS DOM OVER ISRAEL, men på samme tid også en indbydelse til Lammets bryllup. Ingen af Israel kan da lade være med at komme. DE MÅ KOMME og gøre rede for deres forhold overfor Gud. Et nærmere slægtsforhold er derfor her ikke antydet, men bare at de er indbudte gæster, som vel er kaldt, men derfor ikke nødvendigvis udvalgt, v.14. Det er her først og fremmest et spørgsmål OM DOM mere end om kærlighed, og derfor passer hustru-bruden ikke ind i billedet på ny, og derfor er hun udeladt i Mattæus. Gud tvinger her Israel til at komme, fordi dette opgør nu MÅ KOMME. Vi må her være klar over at ingen israeler vil opleve denne Guds dom uden de som erkender og angrer deres forkastelse af Jesus fra Nazaret og som modtager ham som Frelser og Messias: Hos.5,15. Sak.12,10. Mat.23,39. Kun frelste, retfærdiggjorte israeler overlever denne Guds dom, medens samtlige vantro, frafaldne og u-bodfærdige israelere bliver udryddet: Ap.Gr.3,23.

Artikel nr.234: (side 92.) LAMMETS BRYLLUP.

Men før Lammets bryllup kan holdes, må bl.a. dommen over de levende nationer finde sted. Vi nævner først DOMMEN OVER ISRAEL I ENDENS TID.

Som Israels tolvstamme-folks patriarkalske overhoved Jakob, ved Jabboks vadested måtte møde sit Pnuel, d.e. Guds åsyn, for at vinde Guds velsignelse, i kamp med Gud og hvor Gud forandrede hans navn fra Jakob, d.e. fortrænger, til Israel, d.e. en som kæmper med Gud, således må også Jakobs folk i endens tid frem for Guds dom, hvor det skal redegøre for sit forhold overfor Gud. Og ligesom Jakob, da han var kommet forbi Pnuel, så solen oprinde, således skal også de af Israel som overlever denne dom. få opleve at retfærdighedens sol skal gå op med lægedom under sine vinger i tusindårsrigets gyldne tid på denne jord. Men som Jakob efter sit Pnuel haltede på sin hofte, som tegn på at hans naturlige kraft var brudt, således skal Israel for altid følge Gud i lydighed og retfærdighed i den nye pagt: 1.Mos.32. Jerm.31,31-34. Malakias 4,2.

Der er mange domsord i Skriften som angår dommen over Israel i endens tid, men HOVEDDOMSORDET er: Esekiel 20,32-38. (Se iøvrigt hele Esekiel 20.) Esekiel er den profet-ved siden af profeterne Daniel og Sakarias-som Gud særlig har brugt til at klargøre GENOPRETTELSEN FOR ISRAEL i endens tid. Derfor ser vi også at Åbenbaringsbogen for en stor del omhandler genoptagelsen og fuldendelsen af Daniels, Sakarias` og Esekiels profetier.

Men før vi omtaler dommen over Israel, skal vi først give et blik ind i Guds Faderhjerte som slår varmt for Israel: Esekiel 18,31-32.

Vi skal nu kort gennemgå Esekiel 20,32-38 med henblik på Guds dom over Israel i endens tid:

"Og aldrig skal det ske det som kommer fra jer (israelerne) i sinde, når i siger: Vi vil være som hedningerne, som folkene i landene rundt omkring, vi vil dyrke træ og sten. Så sandt jeg lever , siger Herren, Israels Gud, jeg vil regre over jer MED STÆRK HÅND og MED UDSTRAKT ARM og MED UDØST HARME", v.32-33. Nu MÅ Israel frem til opgør med sin Gud.

"Og jeg vil føre jer ud fra de folk og samle jer fra de lande som i nu er spredt i, MED STÆRK HÅND og med udstrakt arm OG med udøst harme",,v.34. Alvoren fra Guds side er her gentaget.

Men før vi kan omtale v . 35-36 må vi afgøre om der skal stå: "folkets" ,eller "folkenes" ørken., f.eks. har den hebraiske bibel Tenach her ental , som også The Authotized King James Version. Men f.eks, Septuaginta og Vulgata har flertal. Jeg holder mig til Tenach, da jeg kun ved denne gengivelse får overensstemmelse med det profetiske forbillede i den gamle pagt.

"Jeg vil føre dem til FOLKETS ørken, og der vil jeg gå i rette med jer, åsyn til åsyn, ligesom jeg gik i rette med jeres fædre i ørkenen ved Ægyptens land, således vil jeg gå i rette med jer, siger Herren, Israels Gud" v. .35-34 & 4.Mos.14,21-45.

"OG JEG VIL LADE JER GÅ FORBI UNDER HYRDESTAVEN, OG JEG VIL FØRE JER IND I PAGTENS BÅND, OG JEG VIL SKILLE UD FRA JER DE GENSTRIDIGE OG DEM SOM ER FALDET FRA MIG, FRA DERES UDLÆNDIGHEDS LAND VIL JEG FØRE DEM UD, MEN TIL ISRAELS LAND SKAL INGEN AF DEM KOMME OG I SKAL KENDE AT JEG ER HERREN" v. 37-38. 3.Mos.27,32. 5.Mos.29 og 30.

Men det er ikke nok med at Gud vil udskille fra Israel de genstridige og de frafaldne, men han skal RENSE DEM SOM BLIVER LEVENDE TILBAGE.

"Og i hele landet, siger Herren, skal to trediedel udryddes og omkomme, bare en tredjedel skal levnes der. Og denne tredjedel vil jeg LADE GÅ GENNEM ILDEN OG RENSE DEN, som en renser sølv og prøve den, som en renser guld. De skal påkalde mit navn, og jeg vil bønhøre dem, jeg vil sige: De er mit folk, og de skal sige: Herren er min Gud", Sak. 13,8-9.

Om denne renselse siger videre Ezekiel: "Derfor siger Herren, Israels Gud, således: Fordi de alle er blevet til slagger, se, derfor vil jeg samle jer i Jerusalem. Ligesom en samler sølv og kobber og jern og bly og tin i en ovn og blæser ild på det for at smelte det, således vil jeg samle jer i min vrede og min harme og lægge jer i ovnen og smelte jer. Ja, jeg vil samle jer og blæse på jer med min VREDES ILD, og i skal smeltes i den, som sølv smeltes i en ovn, således skal i smeltes i den, og i skal kende at jeg, Herren, har udøst min harme over jer", Ezekiel 2,19-22.

Og ved Malakias: "Se, jeg sender mit bud, og han skal rydde vejen for mit åsyn, og brat skal han komme til sit tempel, Herren som i søger, pagtens engel som i venter efter, se, han kommer, siger Herren, hærskarernes Gud. Men hvem kan udholde den dag han kommer, og hvem kan blive stående når han lader sig se ? For han er som en SMELTERS ILD og som en TVÆTTERS LUD. Og han skal sidde og smelte og rense sølvet, og han skal rense Levis børn og gøre dem rene som guld og sølv, og de skal frembære Herren offergaver i retfærdighed, Judas og Jerusalems offergaver skal behage Herren, som i gamle dage, som i fordums år", Malakias 3,1-4.

Og ved Esajas: "På den dag skal Herrens spire være til pryd og herlighed, og landets frugt til stolthed og pryd for de undkomne af Israel. Og det skal ske: Den som bliver igen på Sion og levnes i Jerusalem, skal kaldes hellig, hver den som er indskrevet til livet i Jerusalem – når Herren får AFTVÆTTET SIONS DØTRES URENHED OG FÅR VASKET JERUSALEMS BLODSKYLD BORT FRA DENS MIDTE VED DOMS ÅND OG RENSELSES ÅND", Esajas 4,2-4.

Ja, da er Israels frelste, troende levning, hustru-bruden på ny i Lammets bryllup blevet renset og ren og vandrer i en evig retfærdighed, Esajas 60,20. Daniel 9,24-.(IV). Åb.19,7-9, i den nye pagt som Herren har oprettet med Israel, Jer.31,31-34. For ingen af dem kan være i sin egen retfærdighed, men i den retfærdighedsklædning som Gud har gjort færdig til dem i sin Søn, Jesus Messias, og som bryllupsklædningen i det gamle Israel var et forbillede på: Mat.22,11-12

ref. Egon Ladegaard Kristensen: yeshuatt@mail.dk www.denpaulinskegruppe.blogspot.com

www.yeshuattsion.webbvyen.dk