onsdag den 13. marts 2013

Tidsperioderne i Ny-testamente Oskar E. Indergaard


                                                Tidsperioderne i N.T.

Robert Solvang har en artikel: ”Dispensationalismens tidsperioder og evangelier” i ”Dagen” den 5/1. Det er et modindlæg mod det som jeg står for angående dette, og som kommer til udtryk både i mine mange artikler og bøger. (Jeg burde have en fast spalte i avisen hvor jeg kunne svare på alle de modindlæg, som jeg får for at besvare alle problemerne på en fyldigere måde end det som jeg får gjort i en kort artikel)
Det som R.S. Skriver om disse ting i sin artikel, er i overensstemmelse med det som den allerstørste del af kristenheden står for, men det behøver ikke at være korrekt af den grund. Sandheden er at det næsten aldrig har været flertallet for dem som har fornægtet sandheden på det teologiske område, men derimod mindretal.
Din omtale af min teologi på dette område er korrekt. Jeg opdeler indholdet i N.T. I 2 afdelinger hvor den ene angår Riget for Israel, og den anden del angår den kristne menighed. Adskillelsen går ved Paulus.
Evangeliet om Riget for Israel (Mat.24,14 og Ap.gr.1,6.) er ikke det samme som evangeliet til den kristne menighed. Begge evangelier bygger på Jesu forsoning, men evangeliet om Riget bygger på de profetiske udsagn i Tanach.
Paulus evangelium til den kristne menighed bygger på NY TEOLOGI og HEMMELIGHEDERNE som Paulus fik af den opstandne Jesus Kristus.
Evangeliet om Riget for Israel har JORDISKE LØFTER, medens Paulus hans evangelium har HIMMELSKE LØFTER. Det første evangelium er knyttet til Guds nåde og Paulus nye Torah, som vi finder i hans breve.
Det første evangelium siger at dersom vi vil arve Guds rige, må vi sælge alt det som vi ejer og give det til de fattige (Luk.6,20 og 12,33.)
Paulus siger i sit evangelium at vi er frelst af nåde ved tro uden gerninger. (Ef.2,8-9.) (Har du R.S og ligesindede solgt alt det som i ejer og givet det til de fattige?)
Det første evangelium siger at den som ikke tilgiver sine medlevende, får ikke selv tilgivelse for sine synder. (Mat.6,14-15.)
Paulus siger at vi er tilgivet på grund af Jesu forsoning. (Ef.4,32.) Jeg kunne have medtaget mange flere eksempler på forskellen mellem disse to evangelier, men dette må være nok i en kort artikel.
R.S. Hævder at det blot er et evangelium som er omtalt i N.T. Dette er MEGET GALT. Der kan være både 8 og 9 evangelier som er omtalt i N.T. Se efter om dette ikke stemmer.
Når Paulus skrev i Gal.1,6-7 at der blot er ET EVANGELIUM, så mente han at det var kun et evangelium som skulle forkyndes for den kristne menighed, og det var hans evangelium i modsætning til judaisternes evangelium.
Når Paulus skrev at evangeliet var ”for jøder først og derefter for græker” (Rom.1,16.), så omtalte han de jøder som var i den kristne menighed. Jøderne skulle først have evangeliet, og af den grund gik Paulus først til jødiske synagoger med budskabet om Jesu forsoning.
Den fejl som du og mange andre gør, er at de ikke skiller mellem de jøder som tilhørte den messianske jødedom og de jøder som tilhørte/tilhører den kristne menighed.
Hovedårsagen at kirken er kommet ud i dette uføre på det teologiske område, er det forhold at den gennem en periode på snart 2000 år har fornægtet Riget for Israel og Guds løfter og planer med Israel. Kirken mener – stort set – at løfterne er overtaget af kirken, og de videreføres på en ny måde i indeværende tidsperiode.
Mange siger at de ikke er erstatningens ”teologer”, men til trods for at de hævder det, så er de det alligevel. Den som ikke ser, at Jesus kom med tilbudet; oprettelsen af Riget til det jødiske folk, og at der er forskel på Jesu og Apostlenes forkyndelse og Paulus` forkyndelse, er med til at svække Guds løfter til og Guds planer med det jødiske folk. Vedkommende får et galt syn på forholdet mellem Israel og kirken. Oskar Edin Indergaard, 6630 Tingvoll oskaredi@online.no


TIDSPERIODERNE I N.T. (1.)

Den 15/11 havde Hans Kvamme er artikel: Hindringer for Kristi evangelium? I avisen. Det var et svar på artikler som undertegnede har skrevet den 13/7, 9/8 og 26/10.
H.K. Er imod at vi inddeler Skrifterne i tidsperioder eller tidshusholdninger. Han ser på hele Bibelen som EN HELHEDS ÅBENBARING. Han skriver: ”Spørgsmålet bliver da: Hvordan forholder denne bibeltolkning sig til hele den bibelske åbenbaring, sola scriptura, bare Bibelen.”
Jeg er helt uenig i denne vurdering af Bibelens indhold. Jeg mener at det er HELT NØDVENDIG for en ret forståelse af Bibelen, at vi opdeler den i forskellige tidsperioder. Jeg for min del opdeler indholdet i N.T. I følgende tidshusholdninger:
a) Moshe Torahs tidsperiode, Den varede fra Moses frem til Golgata.
b) Riget for Israels tidsperiode. Den varede fra døberen Johannes og frem til år 70.
  1. Den kristne menigheds tidsperiode. Den varer fra omvendelsen af Paulus og frem til den kristne menigheds bortrykkelse. Denne tidsperiode er en parentes i Guds planer med Israel og jøderne. Når denne tidsperiode er slut, kommer Rigets tidsperiode tilbage igen.

Det teologiske indhold i disse perioder vil både have ligheder og forskelle. Både Jesus og Paulus regnede med tidsperioderne. Jesu sagde: ”I har hørt at der er sagt: Du skal ikke bedrive hor. Men jeg siger jer at hver den som ser på en kvinde for at begære hende, har bedrevet hor med hende i sit hjerte.” Mat.5,27-28.

Paulus skrev: ”Derfor bøjer jeg mine knæ, jeg Paulus, Kristi fange for jeres skyld, i hedninger, om i ellers har hørt om HUSHOLDNINGEN MED DEN GUDS NÅDE, som er givet mig for jer.” Ef.3,1-2.

At der er et stort frafald fra troen og den paulinske lære blandt mange kristne i vor tid, det er en anden sag. Guds ord står fast og det forandrer sig ikke i takt med frafaldet.

Tingvoll den 21/11. 2011.