onsdag den 10. april 2013

Christian Hedegaard: herligheds teologi: Budskab nr 4. 2005


                                                         Artikel fra Budskabet (4) 2005
HEDEGAARDS HERLIGHED
En kritisk vurdering af Christian Hedegaards teologi:
Christian Hedegaard, der ynder at betegne sig evangelist, er stærk påvirket af fremgangsteologien eller trosbevægelsen. Hedegaard har fået sin skoling fra et bibelskoleophold på Københavns Bibetræningscenter (KBC) der er en ”filial” af Rhema Bible Traning Center, som blev grundlagt af Kenneth E.Haign i Oklahoma, og som siden har oprettet ”filialer” i en række andre lande. Hedegaard har efterfølgende selv undervist på KBC, og forbindelsen til trosbevægelsen er helt åbenlys.
Hedegaard blev for alvor kendt i.f.m. samarbejdet med den katolske præst Martin Bergsøe, der blev afskediget af sin biskop som følge af påvirkningen af Hedegaard og fremgangsteologien.
I år 2000 grundlagde Hedegaard den tværkirkelige organisation Evangelist, beliggende i Gørløse – og inspireret af Theresa Wairimu, grundlægger og leder af Faith Evangelistic Ministries, der karrekteristisk nok har et tæt samarbejde med fremgangsteologer – også KBC.
Det vigtigste aktiv i Evangelist er utvivlsomt oprettelsen af en bibelskole i 2004: Powerskolen, der låner lokaler af Apostolsk kirke i Hillerød. Allerede det første år har Powerskolen modtaget 41 elever, selv om skolen kun kan tilbyde undervisning om formiddagen – og hverken kost eller logi.
Evangelist er blevet kritiseret for ikke at opbygge en selvstændig menighed i Gørløse, men derimod at hverve støtte og partnere fra andre kirkelige og folkelige menigheder. Hedegaard har cpesialiseret sig i emnet dæmoni, og sammen med sit team sætter han ofte netop dette emne på dagsorden, når han turnerer rundt i hele landet og gerne også i udlandet – helst med brohoved i veletablerede menigheder. Som regel lykkes det for tilhængerne af Hedegaard at få arrangeret ”foredrag” eller ”koncerter” med ham, selvom betænkelighederne i menighedernes ledelse er voksende på grund af det efterfølgende oprydningsarbejde.. På Grønland er det ligefrem lykkedes Hedegaard at overtage en kirke ved at indsætte sine egne ledere for menigheden!
I dag er Evangelist den stærkeste udbreder af fremgangsteologi i Danmark.

Guddommelig autoritet ! ?
Christian Hedegaards bog: ”Sejer over dæmoner”, der udkom på eget forlag i 1999, viser tydeligt, hvilken ekstremisme han repreæsenterer.
Budskaber er, at Gud har skabt mennesket til at herske. Jesus har frelst mennesket, for at det skal herske. I Jesu navn må de kristne udøve autoritet og herske over Djævelen. Med Guds ord fra Powerbogen (Bibelen) i din mund giver Gud dig ”myndighed over enhver fjende, ikke bare de små dæmoner, men også de store fyrster” (s.42-43.) Dersom du ikke bruger din autoritet, bliver du et offer for Djævelens snigløb.
Mennesker er iflg. Hedegaard skabt til at have guddommelig autoritet, men dersom den ikke benyttes, mistes den. Derfor er Hedegaard selv i overensstemmelse med Guds vilje, medens kristne der ikke fortager eksorcisme, står Guds vilje imod..
Hedegaard argumenter for, at alle kristne skal tale i tunger, uddrive dæmoner og helbrede syge, hvilket er i direkte modstrid med Det Nye Testamnte (se f.eks. 1.Kor.12) .Hedegaard mener , at han med Powerbogen (Bibelen) i hånden i løbet af et øjeblik, kan gøre hvem som helst til mirakelmager ! Der er mange, der kan fortælle, hvordan de overfor Hedegaard har udtrykt ønske om nådegaver, typisk nådegaver til at tale i tunger eller helbrede. ”Det får du !” siger Hedegaard, lægger hænderne på den pågældende og beder: ”Nu taler du i tunger!” ”Nu har du helbredelsens nådegave!”
Det er tydeligt at mennesket ligefrem guddommeliggøres og får guddommelig autoritet. En sådan opfattelse er særdeles farlig. Magtbeføjelserne vil nemt komme til at afspejle sig organisatorisk, hvilket er meget usundt. At modsætte sig og modsige Hedegaard, vil være at stå Gud selv imod. At sætte spørgsmålstegn ved Hedegaards tolkning, vil være at modsætte sig Guds klare tale.
Desuden sker der en over demissionering af dæmoni. Man skal ikke blot uddrive dæmoner af andre, men også af sig selv! Der er ikke blot tale om en enkelt, men om flere dæmoner, der oven i købet må uddrives over flere tempi. Årsagen til synd, lidelse og sygdom er dæmonisk aktivitet. Følgelig bliver en kristens vigtigste funktion at fortage eksorcisme !.

Kan kristne besættes ?
Den mest grundlæggende kritik vil jeg rette mod den opfattelse, der gennemgående kendetegner hele bogen ”Sejer over dæmoner”. Her skelnes mellem tre grader af dæmonisk aktivitet: ”dæmonisering i sindet, undertrykkelse af kroppen og besættelse af ånd, sjæl og legeme på en gang” (s.7.) Opdeling af mennesket i tre ceperate dele: ånd, sind og krop – giver forudsætningerne for, at også kristne kan blive dæmoniseret. Det betyder iflg. Hedegaard, at dæmonerne ikke findes i den kristnes ånd, men derimod i hans sind (dæmonisering) og krop (undertrykkelse).
Problemet i Hedegaards lære er, at når et menneske kommer til tro på Gud, vedrører det kun menneskets ånd. Den bibelske og hebraiske tankegang er derimod, at tilhører et menneske Gud, tilhører det Gud med hele sin personlighed: ånd, sjæl og legeme, hvorfor der i det dobbelte kærlighedsbud bl.a. tales om at elske Herren med hele sit hjerte, hele sin sjæl og hele sit sind (Mat.22,37.) Når hjertet, der betegner personlighedens centrum, tilegner sig troen på Gud, tilhører hele mennesket ham . I øvrigt anvendes krop og legeme synonymt i NT. Eftersom legemet er en bolig eller et tempel for Helligånden (1.Kor.6,19-20.), kan dæmonerne ikke tage plads i en kristens krop. Den bibelske helhedsforståelse er vigtig. Mennesker, der er bolig for Gud, kan ikke samtidig være bolig for dæmoner. Huset må være tomt, hvis dæmonerne skal kunne tage bolig i det (jvf.Mat.12,43-)
Der må således tages afstand fra den kunstige opdeling af mennesket – med mulighed for, at en del af mennesket kan være dæmoniseret. Det er udtryk for en sammenblanding af græsk tankegods og fremgangsteologi, som der ikke er noget bibelsk grundlag for.

Sygdom dæmoniseres
Almindelige sygdomme, synd og almen menneskelige problemer tilskrives i fremgangsteologien næsten altid dæmonernes aktivitet. Hvad er så konsekvenserne for en syg, der ikke bliver helbredt ?
Lad mig give et eksempel. Efter et mirakel fremstød i Hillerød udtalte sognepræst Thyge Enevoldsen til kristeligt Dagblad (KD.20.03. 2004), at det virkede, som om Ndifon, Hedegaard og deres team var helt ”fastlåst i forventningen om mirakler. Og når Gud så ikke ville lave miraklerne, så prøvede de at lade som om, de skete alligevel. Det oplevedes pinligt – og smerteligt, når man på storskærmene så udtrykket i ansigtet på flere af de mennesker, som var under behandling, siger han.”
Nogle sidder tilbage med den opfattelse, at det blot gælder om at tro, at de er helbredt. At det blot gælder om vedholdende at bekende, at de er raske. Fremgangsteologien lægger stor vægt på proklamationen, der kan binde og løse i den åndelige verden. Man forventer, at det der bekendes, også vil ske. Derfor vil negative udsagn som f.eks. ”Jeg er syg” – medvirke til at fastholde i sygdom og lidelser. Det er naturligvis en stor psykisk belastning, at det, man skal tro, står i skrigende modsætning til de faktiske kendsgerninger: de fortsatte symptomer på sygdommen. Det er at leve på en ynkelig illusion.
For andre er sygdommens fortsatte tilstedeværelse og helbredelsens udeblivelse så åbenlys, at de er nødt til at indse det. De forsøgte vitterligt at rejse sig fra kørestolen, smide krykkerne, osv., men i stedet for helbredelsen oplevede de et frit fald, hvor de blev forslået på legeme og sjæl og havnede i den dybeste desillusion. Hvem samler dem op ? Hvem trøster dem ?

Psykisk syge
Særlig slemt bliver det, dersom det drejer sig om mennesker, der i forvejen har psykiske problemer eller lavt selvværd. De bliver lettere ofre for manipulationen. På Hedegaards rehabiliteringscenter behandles psykisk syge, ved at de ”afleverer al deres medicin ved indgangen, og så længe de er hos os, tager de ingen medicin overhovedet. Medens de er her, er Jesus medicinen” (KD 20.10.2004.)
Det betænkelige er, at Hedegaard slet ikke har kompetence til at tage medicinen fra psykisk syge eller den nødvendige kapacitet til at behandle. Dersom en psykisk syg skal ud af sin medicinforbrug, må der ske en vis gradvis nedtrapning i samråd med en læge. At holde op med at tage den slags medicin fra den ene dag til den anden, kan bringe en psykisk syg i en hel uoverskuelig citruation – med fare for vedkommendes liv.
Selv mener Hedegaard at ”Powerbogen” har lært ham mere om psykiske syge, end man kan få gennem seks års uddannelse til psykriater på universiteter. ”Selvom de er på stærk antipsykoisk medicin, så lægger de den væk. Så har vi tre døgn, hvor to mennesker sidder ved deres seng og beder for dem. Tre døgns faste, hvor de ikke spiser noget, men kun får vand og juice” (KD 20.10.2004)

Misbrug af bibelcitater
Begrundelsen for denne behandlingsform finder Hedegaard i Hos.6,2, hvor der står: ”Han giver os liv efter to dage, rejser os op på den tredie dag, og vi skal leve for Guds ansigt.” Det pågældende skriftsted har intet med behandling af psykisk syge at gøre. Det er udtryk for en fuldstændig vilkårlig bibelbrug, hvad der desværre ofte kendetegner Hedegaards måde at citere Bibelen på – det er simpelt hen misbrug af værste skuffe.
Det påfaldende er, at Jesus ofte bad de helbredte om ikke at fortælle det til nogen (Mark.1,44. 5,43. 7,36.), hvilket står i skærende kontrast til, hvordan Hedegaard haler mennesker frem i rampelyset og udbasunerer deres helbredelse både på sin hjemmeside og i sit tidsskrift. Han truer ligefrem mennesker med, at hvis de ikke fortæller om deres helbredelse, risikerer de at miste den igen: ”Mange mennesker tør ikke fortælle offentligt, at de er blevet helbredt og holder det for sig selv. Vi ser mange gange, at især de mennesker mister deres helbredelse” (Bevar din helbredelse). Påstanden underbygges igen ved at misbruge skriftcitat: ”De har besejret ham (Satan) ved lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord”(Åb.12,11.). I sammenhængen tales der ikke om, at man kan miste sin helbredelse ved ikke at fortælle om den, men derimod om, at menigheden besejrer Satan med Jesu blod, altså i kraft af Jesu død, og med vidnesbyrdet – altså om Jesus. Midt i deres matyrium holder de fast ved sandheden og vidner om Jesus! – De er parat til at gå i døden for deres tros skyld !

Manipulation
Hedegaard kommer selv med en afslørende bemærkning om sin evne til at manipuliere: ”Jeg kunne fuldstændig manipulere med mennesker til min egen fordel og kendte ikke til begrebet hensyn. Jeg gjorde, hvad jeg havde lyst til, og troede ikke, det kunne være anderledes” (Sejer over dæmoner,s.15.) Og desværre er mange mennesker genstand for enormt stærk manipulation både skriftelig og mundtligt fra Hedegaards side.
Når mennesker får en religiøs oplevelse, er de ofte ikke selv klar over, hvad der sker. Det kan ytre sig på mange forskellige måde. Eksempelvis falder folk om under forbøn og mærker en varme strømme igennem sig. Men de er ikke klar over, hvad der sker. Men oplevelsen tolkes for dem af Hedegaard. Han fortæller, hvad det er, de oplever. Ofte fortæller han, at det drejer sig om et bestemt antal dæmoner, der bliver uddrevet. De pågældende , der ikke selv er klar over , hvad der sker, tror på budskabet. Underligt nok tror mange blindt på, hvad Hedegaard siger, selv om de ikke har nogent som helst mulighed for at vierfisere det. Hvis de får at vide, at det drejer sig om dæmonuddrivelse, så er det en dæmonuddrivelse. Når de efterfølgende aflægger deres vidnesbyrd, videregiver de Hedegaards tolkning. Det er total manipulation.

Gendåb

Hedegaard praktiserer gendåb og foragter dermed Guds løfter i dåben. Han udviser imidlertid ikke bare total nådemiddelforagt, men han tillader sig endda at anvende dåben blot som en test på, om mennesker vil være hans disciple – ikke Jesu disciple. Mange oplever et stærkt pres fra Hedegaard om at lade sig gendøbe.
På spørgsmålet om, hvorfor en pige med solid folkekirkelig baggrund skulle gendøbes efter blot to dage på Powerskolen, svarer Hedegaard: ”Dåben var derfor en test på, hvor alvorligt han mente det.” Hvad skulle testen bevise ? ”At hun var seriøs med at komme og arbejde her”. (KD 20.10.2004.)

Sekterisme
Det er påfaldende, at Hedegaards foredrag er en stor isenesættelse af ham selv. Det er ham selv og hans egne bedrifter, der hele tiden sættes fokus på. I stedet for at gøre mennesker til Jesu disciple, gør han dem til sine egne disciple: 70 mennesker, hvoraf mange har sagt deres arbejde op, solgt deres huse og er flyttet til Gørløse. Det er et typisk sekterisk træk, der i sig selv bør få alarmklokkerne til at ringe.
Desuden er det bemærkelsesværdigt, at eleverne på Powerskolen åbenlyst isoleres fra deres netværk i en sådan grad, at de ikke engang må benytte deres mobiltelefoner i de tre måneder de går på ”bibelskolen”. Herom udtaler Hedegaard: ”Når de unge kommer her er de et produkt af deres opvækst. De er helt smadrede. I den bedste mening forsøger deres forældre eller andre at få kontakt med dem, men hver gang de ringer, får de afleveret et eller andet budskab af frygt, som er nok til at ødelægge det pocetive, som sker med Guds ord her. Derfor siger vi til de unge, at de skal slukke deres mobiltelefoner i tre måneder” (KD 20.10.2004.)

Fremgangsteologien – vejen til rigdom og magt

”Jeg har i et syn set et slot og et fly, som landede ved siden af. Det betyder for mig, at alle vi medarbejdere snart kommer til at flytte til et slot, hvor vi får hovedkontor. Det var på grund af dette syn, at jeg begyndte at tage flycertifikat, for vi skal også have vort eget fly”, udtaler Hedegaard (KD 20.10.2004.)
Fremgangsteologer lader sig tydeligvis styre af deres egne drømme om lykke og succes. Deres egne drømme og fantasier forveksles med syner og åbenbaringer fra Herren. Når de tror at det er fra Herren, så er det fra Herren. De forestiller sig, at hvis de bare tror pocetivt, vil det også blive opfyldt. Når det kommer fra Herren, er der ingen, der kan stille spørgsmålstegn ved det. Sådan stiver fremgangsteologer deres egen autoritet af ved Guds egen autoritet.
Typisk for fremgangsteologien er forstilling om stor rigdom. Det er en lykkereligion. Hvis du ikke kører i en Jaguar og har eget privatfly, er det ifølge fremgangsteologien din egen skyld. Gud ejer hele herligheden og vil give dig alt. Du skal blot tro det. Hvis du altså ikke er rig, skyldes det manglende tro i dit liv.

Virkelighed og illusion
Der er forskel på tro, at Gud kan helbrede, og at han helbreder hver eneste gang, der bliver bedt for en syg.
Der er forskel på at betragte sygdom som et vilkår af menneskelivet, og at bestrakte sygdom som udslag af dæmoni.
Der er forskel på at bede for en syg, og at fortage eksoricisme på den syge.
Der er forskel på at tro, at man er helbredt og virkelig at være helbredt.
Der er forskel på, om Guds ånd uddeler nådegaver og på, at fremgangsteologer skaber mirakelmagere.
Der er forskel på at tro, at man har fået en nådegave, og virkelig at have fået den.
Der er forskel på at forvente en herlighed i det kommende gudsrige, og på at agere som om herligheden allerede
begynder her.
Der er forskel på sund teologi og usund fremgangsteologi.

Cand.theol. 1989. Sognepræst i Maarum og Græsted, Roar Lavik