Jesu Genkomst bind 1: Gennemgang (2) Egon Ladegaard Kristensen

2. Gennemgang: Bind 1. "Jesu Genkomst" af: Bibelforkynder, Oskar Edin Indergaard, 6630 Tingvoll, Norge. www.home.no/oeindergaard www.yeshuattsion.webbyen.dk www.denpaulinskegruppe.blogspot.com

Kristen Bokproduksjon udgiver bøger om Israel og det profetiske ord. Denne gang er vi så heldige at kunne udgive bogen Jesu Genkomst, bind 1. Dette bliver en serie af flere bøger.

I og med at Jesu komme for den kristne menighed står foran sin nære opfyldelse, er det af den største vigtighed at kristen-folket får oplysninger om denne vigtige begivenhed. Jesus kan komme når som helst, for at hente den kristne menighed. De forskellige tegn som vi har i tiden, viser dette med al tydelig klarhed.

I denne første bog har vi skrevet om Jesu første komme og forkyndelse. Den angik først og fremmest jødefolket og riget for Israel. Da jøderne ikke ville tage imod deres egen Messias, fik vi Guds riges hemmelige sider, som er kirkens tid. Den har nu varet i snart 2000 år.

Efter at den kristne legeme er fuldt, kommer Jesus ned i lufthimmelen 1.Tess, 4,16 (den sidste basun), og kalder den kristne menighed til sig til himmelen. Den kristne menighed skal hverken gå ind i eller gennem trængselstiden på 7 år. Dette har vi forsøgt at gøre rede for i fremstillingen.

I forbindelse med opstandelsen og himmelfarten bliver iklædt det herligheds-legeme, som venter på os i himmelen. Det er et åndeligt lyslegeme. Det skal forenes med vort jordiske legeme. Vi er ikke helt frelst før også legemet har fået del i frelsen.

Efter at den kristne menighed er kommet til himmelen, skal vi alle sammen stilles frem for Jesu eller Guds domstol, som er i himmelen, for at vi skal få igen det som er sket ved legemet, enten det er godt eller ondt. Dersom vore gerninger viser sig at holde i dommen, skal vi få nådeløn for dette. Dersom vore gerninger ikke holder mål for Herren, vil de bortfalde. Nådelønnen vil blive forskellig, men selve frelsen vil blive den samme. 1.Kor. 3,10-15.

Den nådeløn som hver enkelt får, skal bl.a. danne grundlag for den gerning vedkommende skal have i riget for Israel, som er det samme som 1000 års-riget.

Videre har vi beskrevet nåde lønnens indhold og alle de løfter, som er lovet den kristne menighed.

I Johs. Åben. 4-5. Er den kristne menighed beskrevet som de 24 ældste. Disse skal ifølge. Textus Receptus, som er den korrekte grundtekst, være konger og præster på jorden i rigets tid. Åb. 5,9-10. Dette viser at den kristne forsamling ikke bare skal være i himmelen i rigets tid, men den skal også have opgaver på jorden.

Vi har også gennemgået de to græske ord "aion" og "aionios" og vist at de er altfor dårligt oversat i vore Bibler. Disse ord skal oversættes med "tidsalder" og "det som hører tidsalderen til". Frelsen betyder efter jødisk opfattelse at man får del i næste tidsalder, som er riget for Israel. Den kommende tidsalders kræfter er allerede til stede i verden i vor tidsperiode, men de kan ikke få sin fulde udfoldelse i vor tid.

Vi har videre taget for os tal symbolikken i Bibelen og beskrevet Bibelens matematiske mønster. I og med at både hebraisk og græsk har talværdier for bogstaverne i alfabetet, har de forskellige ord ikke bare en bestemt betydning, men de har også en talværdi. Det viser sig at de forskellige ord, udtryk, sætninger og længere afsnit i Bibelen, lader sig dele med 7-tallet, som er fuldendelsens tal. Det er dermed bevist at Bibelen er Guds ord til os mennesker.

I slutningen af bogen kommer vi ind på begrebene "hedningerne tider" og "Israels misgerningsår". Begge disse tids benævnelser begyndte i år 606 før Messias, og de varer ind i endetiden. Begrebet "Israels misgerningsår" slutter ved Gog angreb på Israel, medens begrebet "hedningerne tider" slutter ved Jesu genkomst og oprettelsen af riget for Israel.

Vi kommer også ind på de mange tegn, som vi har i tiden, og som viser at Jesu komme for den kristne menighed er nær forestående. Det største tegn som vi har, er jødernes hjemkomst til Israel og landets oprettelse i 1948.

Vi beskriver også det falske religiøse system som vi vil få i endetiden. Som den romerske kirke har med sine mange falske lærdomme og vil stå i centrum derfor. Centralt i den endetids religion, som vi vil få, bliver Marie-motivet med Jesus-barnet på sit favn. Jomfru Marie vil efter som tiden går, få udvidet sit magtområde til også at blive gjort delagtig i forsoningsværket. Det vil blive det næste dogme som kommer om hende.

Jøderne forbereder sig på Messias` komme. De kommer til at rejse trængselstidens tempel i Jerusalem. Det er dette tempel, som Antikrist vil sætte sig i efter 3,5 år af trængselstiden og kræve guddommelig tilbedelse af jøderne og andre nationer.

Efter at den store trængselstid er forbi, vil Jesus komme tilbage til Israel sammen med englene og de hellige, og ødelægge Antikrist og alle hans soldater ved Harmagedon. Antikrist og den falske profet vil blive fordrevet til ild-søen, medens Satan vil blive fængslet i 1000 år. I denne periode får vi 1000 års-riget, som er selve menneskernes, dyrenes og jordens hvileperiode, før vi går ind i selve evigheden, som er den nye himmel og den nye jord.

Vi takker for den fine støtte, som vi har fået fra mange af vore læsere ifm. vort arbejde med at udgive bøger om "Israel og det Profetiske Ord". Vi vil fortsat bede om forbøn og økonomisk støtte til dette vigtige arbejde. Vi vil bede om at kristen-folket ser sit ansvar på dette område, således at i vil være med til at købe vore bøger og sprede dem til andre. Interessen for det profetiske ord er desværre altfor lille. Det er vigtig at vi får en ret forståelse af indholdet i Bibelen og Guds planer, både med den kristne menighed og med jødefolket.

Som forkyndelsen er i dag da bliver opgaverne og forpligtigelserne til de to guds folk blandet sammen. Den som ikke har noget forståelse for "Riget for Israel" i sit Bibel-studie – forstå heller ikke jøderne opgaver og engen art eller den kristne menigheds opgaver og egenart.

Vi ser gerne at i skriver til os, de som noget er uklart i bøgerne, eller noget som i vil drøfte nærmere. Vi vil minde hverandre om at den som velsigner Israel, den vil Gud velsigne. Vi har brug for al den velsignelse som vi kan få.

Tingvoll den 30/3. 1990. Deres i tjenesten, cand. philol. Oskar Edin Indergaard.

JESU FØRSTE KOMME.

Det er helt klart at Profeterne, mange af rabbinerne og de Skrift-lærde i G.T. tid så det tydeligt at Messias skulle komme to gange. Se kapitlerne: Messias kommer to gange – tidspunktet for Messias` første komme og : Rabbinerne vidste at Messias var kommet. I min bog: Jødernes Konge, bind 4.

Vi skal i det flg. medtage nogle få udsagn fra G.T., som viser at denne vurdering er rigtig.: Daniel 9,25-26. Salm. 118,22. Hoseas 5, 15-6,3. Hoseas 3, 4-5. Es. 7,14. Mika 5, 2. Sak. 11,7-11.

Profeterne og mange af rabbinerne og de Skriftlærde så ligeledes at Messias skulle lide og dø for jødernes synder, og at han skulle komme tilbage til Israel på et senere tidspunkt. Se kapitlerne: "Israel er Herrens lidende tjener og Messias er Herrens lidende tjener" i min bog: Jødernes Konge, bind 4.

Vi skal medtage nogle henvisninger fra G.T., som viser at dette er rigtigt.: Salm.22,15-19. Es. 53, 4-8.

Ifølge. de udregninger som de forskellige rabbi skoler foretog, skulle Messias komme efter at der var gået 2000 år af lovens tid.. Ifølge. Elia skolens tradition skulle verden bestå i 7000 år. I de første 2000 år var der kaos. De næste 2000 år var lovens tid. De sidste 2000 år var Messias` dage. De sidste 1000 år skulle være verdens hviledag eller den store verdens sabbat. Dette kommer til at blive jordens guldalder. I materiel henseende kommer jorden til at blive frugtbar som i Edens have. I åndelig henseende kommer store dele af menneskeheden til at tilbede Gud og jødernes konge, som er Jesus fra Nazaret.

Dette betyder at de første 2000 år var hedningerne tid. Lovens tid og jødernes tid begyndte med Abraham, og den strakte sig frem til Messias`første komme. Fra Abraham til Messias skulle være 2000 år. Messias skulle komme 2000 år efter Abraham, og det gjorde han også.

Bibel-tolkeren Rasji har sagt flg. om denne udredning: Ifølge. dette skulle Messias være kommet efter de 2000 år af lovens tid, den ødelagte konge skulle tilintetgøres (Jesu død på korset), og jødernes slaveri skulle ophøre.

Jødernes Messias, som er Jesus fra Nazaret, kom også 2000 år efter Abraham. De gamle havde forstået det rigtigt, men i og med at jødefolket ikke ville anerkende Jesus fra Nazaret som deres Messias, så kunne han ikke oprette riget for dem.

Mange jøder siger: At i og med at Jesus ikke oprettede riget for Israel og jøderne ved sit første komme, så kunne han ikke være jødernes Messias. Det er en altfor enkel måde at se dette på. Jesus kunne ikke oprette riget for dem, i og med at de ikke ville anerkende ham som deres Messias. Jesus venter fortsat på at jøderne skal anerkende ham. Når dette sker, vil han komme tilbage på (med) himmelens skyer og oprette riget for Israel. Jesus sagde.: Mat. 23,39. Dette skal ske i slutningen af den store trængsel, som skal komme over hele jorden, for at prøve dem som bor på jorden. (Åb. 9,21.)

Hovedgrunden til at jøderne ikke vil anerkende Jesus som deres Messias, var at de religiøse ledere i Israel ikke forstod forsoningssiden ved Messias. De mente at de ikke behøvede en som skulle forsone folkets synder. Det skulle de selv magte ved at gøre gode gerninger. Se kapitlet: Syndebegrebet i jødedommen, i min bog: Jødernes Konge, bind 4.

I den ortodokse jødedom er forsoningssiden ved Messias desværre faldet ud. Meget ag Guds dyrkelsen går på hvorvidt den enkelte magter at opfylde Sina loven og rabbinernes mange fortolkninger af den. De ortodokse jøder mener at det bare er de frem Mosebøger som er helt til at stole på i G.T., for de er Guds ord direkte til det jødiske folk gennem Moses, i og med at Gud talte direkte til Moses, åsyn til åsyn.

Hvad der gælder Profeterne og de mange problemstillinger som de beskrev i G.T., så er de mindre at stole på end Mosebøgerne, for de er ikke dikteret af Gud, men de er bare inspireret af Gud gennem Profeterne. Jo længere et Skrift er fra Sina, jo mindre er det at stole på, mener den ortodokse jødedom.

Men således er det naturligvis ikke. Det er først når jøderne forstår at de må tage hensyn til hele G.T., at de kan forstå at Jesus fra Nazaret er jødernes Messias og konge og at de behøver forsoningssiden ved ham, og at den jødiske Guds åbenbaring ikke bare er loven, men også nåden.

Ved Jesu første komme tilbød han jødefolket både det historiske rige for Israel og dets Åndelige indhold. I og med at jødefolket ikke ville tage imod tilbudet om oprettelsen af riget for Israel, så sagde Jesus klart fra og at Guds rige skulle tages fra de åndelige ledere i Israel og gives til et folk som bar dets frugter. Dette folk var apostlene og de troende i Israel. Mat. 21,43.

Jesus var fuldt ud klar over at jødefolket ikke ville tage imod hans tilbud om at oprette riget for Israel. dette kommer bl.a. helt tydelig frem i Mattæus evangeliet, som først og fremmest er en beskrivelse af Jesus som kongen i riget for Israel. Vi kan inddele Mattæus evangeliet i 3 dele, angående Jesu forkyndelse om Guds rige.

Som tilbudt kunne riget for Israel være blevet oprettet ved Jesu første komme, men som realitet og frelses historisk rige kan det ikke oprettes før ved Jesu genkomst, for det er afhængig af at den jødiske nation anerkender Jesus fra Nazaret som deres Messias og Konge.: Sak. 12, 10. Ap. Gr. 3,19-21.

HIMLENES RIGE ER KOMMET NÆR

Fra kap. 4 til og med kap. 12 talte Jesus rent ud til det jødiske folk at riget for Israel var nær for dem. Han tilbød dem riget for Israel på vilkårene at hele Israel ville omvende sig (holde Loven) og komme til en personlig tro på ham som jødernes Messias og Israels Frelser.: Mat. 4, 17.

Benævnelsen himmelens rige betyder her riget for Israel. Det var dette rige de Gammeltestamentlige Profeter havde omtalt. Det var også dette rige døberen Johannes havde forkyndt, idet han anmodede folket om at angre deres synder og komme til ham for at få del i dåben som Gud havde pålagt ham at døbe med. Det var en dåb som krævede omvendelse som forudsætning og som gav omvendelse som resultat.

Vi må være opmærksomme på det forhold at hovedbetydningen af begrebet Guds rige i Bibelen er riget for Israel. Dette betyder at den Treenige Gud skal styre hele verden udefra Jerusalem og Israel. Se min bog: Guds riget i Israel, hvor jeg gennemgår de forskellige benævnelser angående Guds riget.

I Bjergprædikenen og andre steder i evangelierne lagde Jesus frem den læremæssige basis for riget for Israel. Se min bøger: Jødernes Konge ,bind 3, side 190-280 samt Jødernes Konge ,bind 4 kap.: Forskellen på Jesu og Paulus` forkyndelser. Jødiske Bibel-forskeres syn på Jesus og Paulus og Den læremæssige basis i riget for Israel.

Jesu forkyndelse er både loven og nåden. Således skal det også blive i riget for Israel. Jesus skal styre hedningerne med autoritet, og det middel som bl.a. skal bruges, er loven. Guds Ord og Guds Lov skal udgå fra Jerusalem. Es. 2,3.

I sin forkyndelse ønskede Jesus ikke bare at den enkelte jødes frelse, men han ville at den hele nation skulle omvende sig og komme til tro på ham. Vi ved at det var store skarer som kom til tro på ham, men de fleste tog alligevel afstand fra ham. I Mat. 11,20-24 revsede Jesus hele byer, for at mennesker der ikke ville underkaste sig hans lære og komme til tro på ham.

Jesus revsede rabbinerne, de skriftlærde, farisæerne og saddukæerne fordi de ikke ville tro på ham, og fordi de mente at det var ved Satans hjælp han drev de onde ånder ud. Jesus udtalte flg. dom over dem: Mat. 12,24-37.

Jesus vidste at jøderne ikke ville modtage ham som jødernes Messias og verdens frelser, han svarede og sagde til dem : Mat.12, 39-45.

Vi bemærker at Jonas både er et forbillede på Jesus og på den jødiske nation. På flg. måder.

1. På samme måde som Jonas var 3 dage og 3 nætter i fiskens bug, var Jesus i jordens skød i det samme tidsrum. Jonas pegede derfor frem imod Jesus forsoning for al verdens synd.
2. På samme måde som Jonas var et tegn for folket i Nineve, på samme måde var Jesus et tegn for folket i Israel: Luk.11,30.

c. I og med at Jonas ikke var villig til forkynder-opgaven overfor Nineve og fremlægge frelsens og dommens muligheder frem for folket i Assyrien, men undlod dette, er han også et forbillede på det jødiske folk, som i stor udstrækning har unddraget sig Guds missionsopgave i verden. Jøderne har ment at de ikke behøver at drive hedningemission, for hedningerne har natur retten – eller de 7 Noah kittiske Bud. Dersom de holder dem får de del i frelsen.

Jøderne var heller ikke villige til at gå ud til hedningerne med rigets evangelium, som indeholder Jesu forkyndelse samt den gode nyhed om at Jesus fra Nazaret er død for alle menneskers synder. Synden er sonet og til og med sendt bort. Se min bog: Jødernes konge bind 4,kap. : Jesu forsonings død på korset.

På samme måde som Jonas forsøgte at flygte fra Gud og unddrage sig de forpligtigelser som Gud pålagde ham, på samme måde har jødefolket også gjort det i 4000 år. Vi ved at Abraham pagten, som også gælder os hedninger, har indirekte appel til det jødiske folk om at drive mission blandt hedningerne. I 1.Mos.12,3 bliver det sagt at gennem Abrahams slægt eller æt skulle alle jordens slægter blive velsignet. Abrahams æt er både jødefolket og Jesus. Jøderne burde derfor gå ud med dette evangelium til hedningerne om at de skulle få del i jødefolkets og Messias` hans velsignelser. Og endnu mere burde de gå ud med evangeliet efter at Messias var kommet og forkyndt verden dette gode budskab om at verdens frelser var kommet.

3. På samme måde som Jonas omvendte sig og udførte Herrens gerning med missionsopgaven, skal jødefolket gøre i forbindelse med rigets evangelium. De skal da medvirke til at store skarer af hedninger bliver vundet for Guds rige. Dette gælder de 144000 beseglede af Israels 12 stammer og hertil fra alle æter, stammer, folk og tunger, som ingen kunne tælle: Åb.7.

I 1000 års-riget vil jøderne også være det ledende missionsfolk i verden. I vor tid vindes enkeltindivider for Guds rige. I rigets tid skal folkeslagene blive vundet for Guds rige. Da først kommer missionsbefalingen i Mat.28,18-20., til sin virkelige udfoldelse og fulde ret. Den går ud på at apostlene skulle gå ud i al verden og gøre alle folkeslagene til Jesus disciple, idet de skulle døbe dem og kræve at de holdt alle de bud og forordninger som Jesus krævede.

I Mat.23 kom Jesus med en sidste advarsel til de skriftlærde og farisæerne. Han kom med de voldsomste udfald mod dem, fordi han anså dem for at være hans hovedmodstandere og hovedansvarlige for hans korsfæstelse og død. Som en konsekvens og logisk følge af at farisæerne og de skriftlærde havde forkastet Jesus gennem de 3 år som hans virksomhed varede, så forkastede de ham også officielt og juridisk ved at de sammen med romerne dømte ham til døden og hængte ham op på korset: Mat. 26,65-66. Mat. 27,22. Ap. Gr. 4,26-28.

HIMLENES RIGES HEMMELIGHEDER.

I Matt.13 fortalte Jesus sine apostle og jødefolket om Guds rigets hemmeligheder. Disse hemmeligheder gik ud på at Guds riget ikke skulle etableres i Israel ved Jesu første komme, på grund af at jøderne ikke ville tage imod Jesus fra Nazaret som deres Messias. Det konkrete og historiske Guds rige skulle blive udsat til et senere tidspunkt.

Matt.13 består af flg. 7 lignelser, som fortæller os en del om Guds riget, fra jødernes forkastelse af det og indtil dommen over hedningerne og Jesu genkomst.:

1. Lignelse nr.1. Matt.13,3-23 fortæller os om Jesu forkyndelse af Guds riget i Israel ifm. sin første tilstedeværelse i Israel. Han såede Guds ord i Israel i 3 år. Noget af det faldt ved vejen, noget på stengrunden, noget faldt blandt torne, og noget faldt i god jord. Det som blev sået i den gode jord, var de mange jøder som forstod Jesu forkyndelse og riget og tog imod ham som deres personlige Frelser. Disse blev frelst og fik del i riget.
2. Lignelse nr.2. Matt.13,24-30 og 36-43, fortæller os om den kristne forkyndelse gennem kirkens tid og lige til Jesu genkomst og dommen over folkeslagene. Jøderne skal hentes tilbage til Israel ved englenes hjælp i endens tid. De retfærdige skal skinne som solen i riget for Israel.
3. Lignelse nr. 3. Matt.13,31-32., fortæller os om Guds rigets ekspansion indtil Jesu genkomst. Det skal blive som et stort træ, således at himmelens fugle skal komme og bygge reder i dets grene. - Denne lignelse fortæller os om kirkens unormale store vækst og ekspansion i endens tid. Den skal omfatte hele verden, således at alle religion systemer skal søge ly i kirke træets grene. Denne lignelse fortæller os om den falske kirke i endetiden, som skal inkludere de fremmede og falske religioner. Dette er skøge-kirken i endens tid. Centrum i skøge-kirken er den katolske kirke og dens vranglære. Se kapitlet "Den store skøge" – Det er først i rigets tid at Guds riget skal få den ekspansion som der her er tale om. Guds riget skal da blive så stort at det omfatter hele jorden. Centrum i Guds riget vil være Israel og Jerusalem . Jesus vil komme tilbage og styre hele verden. Da skal alle hedningenationer søge til Messias-riget.
4. Lignelse nr. 4. Matt.13,33.,fortæller os om den falske lære som skøge-kirken vil have i endetiden. – Surdejen er gennem hele Skriften et billede på det som er ondt og på falsk lære. Kvinden er her et billede på skøge-kirken i endens tid. Ifølge. Moseloven var det forbudt at blande surdej i mel offeret. På samme måde som hele mad offeret blev gennem syret af surdejen, skal skøge-kirkens lære gennemsyre det religiøse system, som vi vil få i endens tid. Det kommer til at bestå både af jødiske, kristne og hedenske elementer.
5. Lignelse nr. 5. Matt. 13,44. fortæller os om en skat som var gemt i en ager, og som en mand fandt og skjulte. I sin glæde gik han bort og solgte alt det han havde og købte hele ageren. – Den mand som der her er tale om, er Jesus. Skatten, som var gemt i ageren, er jødefolket. Agrene er et billede på hele verden. Jesus gav sit liv for hele verdens synd. Han gemte skatten i ageren. Jødefolket har været gemt i verden i snart 2000 år.
6. Lignelse nr. 6. Matt.13,45-46., fortæller os om en købmand som søgte efter gode perler. Dan han fandt een kostbar perle, gik han bort og solgte alt hvad han ejede og købte perlen. Købmanden er her Jesus. Han søgte efter gode perler blandt jøderne og blandt hedningerne. Den perle, som han fandt, var det kristne legeme, som består af både troende jøder og hedninger. Han gav sit liv for dem og købte dem tilbage til Gud.
7. Lignelse nr. 7. Matt. 13,47-50, fortæller os om Jesu genkomst og dommen over nationerne i endes tid. Fra Matt. 4 og til og med 12 talte Jesu ret ud til det jødiske folk om Guds rige og sig selv som jødernes konge og Messias. Da jøderne som folk og nation ikke ville tage imod ham, så begyndte han fra Matt. 13 og gennem resten af hans forkyndelse at tale i lignelser til folket. Når han talte til folket, talte han bare i lignelser, men for apostlene og disciplene udlagde han lignelserne, når de var alene sammen med Jesus. Dette forhold at Jesus bare talte i lignelser til folket, gav også udtryk for at jøderne ikke kom til at tage imod hans budskab. Det forhold at Jesus talte i lignelser til folket, gav udtryk for at folket var under dommen. Matt. 13,10-16.

"Himlenes rige" skal oprettes ved Jesu genkomst.

Fra Matt. 13 og evangeliet ud talte Jesus om forskellige sider ved Guds riget. Se min bog: Gudsriget i Israel, hvor jeg skriver meget om dette. I denne forkyndelse kommer det tydeligt frem at han ikke ville oprette riget for Israel, før end på et senere tidspunkt.. Dette skal ske ved hans genkomst.: Matt.10,22-23. Matt.23,38-39. Matt.24,3. Matt.24,14. Matt. 24,27. Matt.24,30. Matt.24,37-39. Matt.24,5-6. Matt.25,10. Matt.25,19. Matt.25,31. Luk.12,40. Luk.23,42. Luk.24,26. Joh.7,33-34. Joh.12,32. Joh.14,2-3. Joh.16,7. Joh.16,28.

Jesus gjorde det dermed klart for sin apostle og disciple at han ikke kom for at oprette riget for Israel ifm. sit første komme. På grund af at det jødiske folk ikke ville tage imod ham, så var det en umulighed. Riget for Israel blev dermed udsat og vi fik den kristne menigheds tidsperiode, som nu har varet i snart 2000 år. Når det kristne legeme som består af både troede jøder og hedninger, er fuldt, kommer Jesus ned i lufthimmelen og tager de troende til sig. Efter den tid får vi de 7 år som mangler i Daniels 70 åruger, som er 490 år.

Efter den tid kommer Jesus tilbage til jorden og opretter riget for Israel. Om de 70 åruger se da mine bøger: Israel og den kristne menighed samt: Jødernes Konge, bind 4.

Vedrørende den kristne menighed og dens mange hemmeligheder, så er dette ikke omtalt i evangelierne ! Det var Paulus som fik denne opgave af Herren at fortælle om dette. Det kommer godt til udtryk i mange af hans breve til de forskellige menigheder. I evangelierne er den kristne menighed bare antydet nogle få gange.: Matt.17,18. Joh.10,16. Joh.17,20-21.

Jesu forkyndelse gælder ikke primært den kristne forsamling, men det jødiske folk. Jesu forkyndelse og hans lære gælder riget for Israel. Vi kan ikke uden videre sætte lighedstegn mellem det som Jesus sagde i evangelierne og det som Paulus sagde i sine breve. Se mine bøger: Jødernes Konge, bind 1,2,3 og 4.

Jesu komme for den kristne menighed.

Vi skiller mellem Jesu komme for den kristne menighed p.d.e.s. og Jesu komme for jøderne og verden p.d.a.s. Den første begivenhed vil ske ca. 7 år før den anden. Jesu komme for menigheden var en hemmelighed, som ikke var åbenbaret i G.T. Heller ikke evangelisterne vidste om dette. Evangelisterne byggede deres fremstillinger på det som Jesus havde sagt. Hans budskab gjaldt først og fremmest jøderne og forskellige forhold ved riget for Israel.

Hverken Jesus eller evangelisterne omtalte den kristne menighed. De omtalte derimod den opstandelse som skulle ske på den sidste dag. Det var det samme som opstandelsen af de troende i Gammeltestamentlig tid (som skal ske i 1000 års-riget Joh.5,28-29. Joh.6,40. Joh.11,23-24.

Det var Paulus som fik åbenbaringerne om den kristne menighed og om det forhold at Jesus skulle komme ned i lufthimmelen og hente de troende til sig før trængselstiden, eller vredens tid. Det forhold at de troende jøder skulle opstå på den sidste dag, var godt kendt i G.T., men det forhold at Messias skulle komme ned i lufthimmelen og hente de troende til sig, det var ikke kendt. Det var en hemmelighed: 1.Kor.15,51-52. 1.Tess. 4,13-18.

Den kristne menigheds bortrykkelse er det kristne legemes specielle håb og løfte. Mange Bibel-forskere tror at borttykkelsen af den kristne menighed er det samme som den Gammeltestamentlige opstandelse. Jeg for min del tror at denne borttykkelse gælder bare den kristne menighed og ikke de troende fra Gammeltestamentlig tid.

Jeg skiller altså mellem borttykkelsen for den kristne menighed p.d.e.s. og den generele opstandelse af de andre troende, som vi får ved dagenes ende Daniel 12,13. Eller ved livets opstandelse Joh.5,29., eller ved opstandelsen på den sidste dag. Joh.11,24. Se mine bøger: "Den kristne menigheds bortrykkelse" og "Israel og den kristne menighed".

Den kristne menighed er en helt anden frelsesforsamling end de Gammeltestamentlig troende. Den kristne menighed er det samme som det kristne legeme. Det er forenet med Kristus på en helt speciel måde. Han er hovedet for menigheden, og hver enkelt af de troende er lemmer på dette legeme. Det er et Åndeligt legeme som består af både troende jøder og hedninger, og det bliver taget ud i tidsintervallet mellem Pinsefestendags og Jesu komme for den kristne menighed.

Der er 3 opfattelser angående tidspunktet for den kristne menigheds bortrykkelse i forhold til endetiden. Disse er flg..

1. Den kristne menighed skal bortrykkes for den sidste og 70., åruge for Israel.
2. Den kristne menighed skal bortrykkes i midten af årugen, altså efter 3,5 år.
3. Den kristne menighed skal bortrykkes efter den 70., åruge, i forbindelse med Jesus genkomst. (Jeg har gjort rede for disse 3 forskellige syn i min bog: Den kristne menigheds bortrykkelse.

De troende har haft forskellige vurderinger angående tidspunktet for den kristne menigheds bortrykkelse. De har begrundet deres forskellige vurderinger ud fra Guds ord og ud fra fortolkninger. Jeg baserer mit syn ud fra flg. vurderinger af Bibelens ord.:

1. For det første angår den sidste og 70. , åruge ikke den kristne menighed, men derimod Israel og verden. Det er en domstid for verden. Verden skal saneres for onde mennesker før Jesus kommer tilbage for at oprette riget for Israel. det skal have sit udgangspunkt og centrum i Israel, men det skal strække sig over hele verden. Tilbage mangler endnu en uge som er 7 år af de 70 åruger som blev profeteret ved Daniel, denne sidste uge hører endetiden til, og den begynder at forløbe ved den kristne menigheds bortrykkelse..

Alle begivenheder i Åbenbaringsbogen, fra kap.6 til og med kap. 19 skal finde sted indenfor et tidsrum

På 7 år. Når vi er kommet til Åbenbaringen kap. 11, er vi kommet til midt i ugen.

2. For det andet har vi klare Bibelord som fortæller os at den kristne menighed ikke skal gennem Trængselen, men at den skal blive frelst fra den og fra vreden (gr.apo, som betyder fra) (vreden er hele trængselstiden på 7 år) 1.Tess.1,10. 1.Tess.5,9. Rom.5,9. (gr.ek, som betyder fra) Åb.3,10. Vi må gøre opmærksom på at mange Bibel-oversættelser af Åb.3,10 er forkert. De oversætter det græske pre positionen "ek" med "i" eller "gennem". Dette gælder f.eks. både Bibel-oversættelsen fra 1978 og Studiebibelens ord til ord oversættelse. "Fordi du har taget vare på mit ord om at holde ud, vil jeg bevare dig gennem den tid af prøvelser som skal komme over hele verden, for at prøve dem som bor på jorden." (1978) "fordi du tog vare på mit ord om tålmodighed, og jeg skal tage vare på i prøvelsens time...(Studiebibelen, bind 4.,s.768.) Til dette er at sige, at her har oversætterne ikke oversat teksten således som der står, men de har oversat den i henhold til deres forståelse af den. De fleste teologer i Norge mener at den kristne menighed skal gennem trængselstiden på 7 år. Hvad angår betydningen af pre positionere "apo" og "ek", så betyder de fra, og ikke "gennem" eller "i". Når det græske sprog skal udtrykke "gennem" da bruges "dia", og når man skal udtrykke "i"!, så bruger man "en". Dette er sagt til Filadelfia menigheden, som er den ene at de to endetids menigheder. På grund af at den "har taget vare på mit (Jesu) ord og ikke fornægtet mit navn" Åb.3,8., så skal Jesus fri den fra trængselstiden. Laodikea menigheden derimod går ind i trængselstiden, for den er ikke Guds sande menighed. Denne menighed vil udvikle sig til Antikristens menighed. En del af medlemmerne i denne menighed vil bryde ud og få del i frelsen. De fleste af dem vil måtte give deres liv for troen på Jesus. Vi ved at de som ikke vil tilbede Antikrist og hans billede, de må dø. Åb.13,15. De allerfleste troende i trængselstiden må besegle deres tro igennem martyriet.
3. Medens anden og tredie kapitel i Åbenbaringsbogen behandler de 7 Lilleasiatiske menigheder, som bl.a., repræsenterer den kristne menighed op gennem frelseshistorien, så finder vi ikke ordet menighed brugt før end vi kommer frem til Åben.22,16. Dette viser også at menigheden er bortrykket til Herren før trængselstiden.
4. For det fjerde er den kristne menighed ikke omtalt som en jordisk frelsesforsamling efter kap. 3. I Johs. Åbenbaring. Vi møder den derimod igen i himmelen i egenskab af de 24 ældste, som sad omkring Guds trone. De var klædt i hvide klæder og havde guldkroner på deres hoveder: Å.4,4. Disse 24 ældste repræsenterer den kristne forsamling, som er bortrykket til Gud før trængselstiden. De hvide klæder og guldkronerne symboliserer at de har været for Guds eller Jesu domstol i himmelen og har fået deres kristenliv vurderet der. 12 af dem er jøder og 12 er hedninger. Se kap. : "De 24 Ældste" (i parentes gør vi opmærksom på at vi har beskrivelser af flere forskellige jordiske frelses forsamlinger udover disse i Åbenbaringsbogen, men disse andre gælder ikke den kristne forsamling.)
5. For det femte står der i Å.13,6, at Antikrist spotter Gud, Guds navn og Hans bolig, dem som bor i Himmelen. Vi ved at den kristne forsamling bliver kaldt for Guds bolig, Guds hus eller Guds tempel.: 1.Kor.3,16-17 Hebe.3,6. 1.Pet.2,5.
6. For det sjette står det i 2.Tess.2., at den kristne menighed holder igen for Antikrist, således at han ikke kan Åbenbares før den er bortrykket til Herren. Det er Den Hellige Ånd i menigheden som holder igen for Antikrist.: 2.Tess.2,6-7.
7. For det syvende står der flere steder i N.T. at når Jesus kommer tilbage til Israel, så skal han komme sammen med englene og de hellige. Vi skal åbenbares sammen med ham i herlighed. De hellige som kommer sammen med Jesus, er den kristne menighed samt de som stod op ifm. Jesu død og opstandelse. Mat.27,52 og Elias og Moses. (De Gammeltestamentlige troende og martyrerne fra trængselstiden er også med, men de har ikke fået deres opstandelses-legemer endnu. Rom.8,18. Kol.3,4. 1.Tess.3,13. Tit.2,13. Hebr.9,28. 1.Joh.3,2. Judas 14. Åb.14,17. Åb.19,14.
8. For det ottende bliver det sagt i Hebr.11,40 at Gud havde bestem noget bedre for os (den kristne menighed , således at de troende i Gammeltestamentlig tid ikke skulle nå fuldendelsen riget for Israel uden os. Dette betyder at medens den kristne menighed bliver bortrykket til Gud før trængselstiden, så venter de Gammeltestamentlige troende på en bedre opstandelse.: Hebe.11,39-40.
9. For det niende må det være helt klart at dersom vi ikke får bortrykkelsen af den kristne menighed før Trængselstiden, så vil der ikke blive nogen bortrykkelse, for Antikrist og den falske profet vil dræbe de troende, både i første og anden halvdel af trængselstiden.: Åb.6,9 og 11. Åb.13,10. Åb.14,13. Åb.13,15.

DET ER DEN HELLIGE ÅND SOM GØR LEVENDE.

Det er Den Hellige ånd, som bor i vore hjerter, som gør det muligt for os at få del i bortrykkelsen. Den er vor indsegl og pant til forløsningens dag. På samme måde som Den hellige ånd opvakte Jesus fra de døde, skal Han også levendegøre vore dødelige legemer og opvække os fra de døde, således at vi kan møde Herren i skyen (skyerne) når Han kommer. Den som har Herrens Ånd, han hører Herren til. Den som ikke har Ånden, han har hverken Faderen eller Sønnen. Den Hellige Ånd som er i os, er selve hovedbeviset på at vi skal få del i bortrykkelsen.: Rom.8,10-11. Rom.6,5-10. 1.Kor.6,14. 1.Kor.4,14. Ef.1,19-21. Fil.1,19-21. Fil.3,20-21. 1.Pet.3,18.

UDTRYK SOM ANGÅR JESU KOMME FOR DEN KRISTNE MENIGHED.

For at vi lettere kan skille mellem Jesu komme for den kristne menighed og Jesu genkomst til Israel, så anvender N.T. forskellige udtryk på disse to begivenheder. Vi skal nævne 5 udtryk som går på Jesu komme for den kristne menighed.

1. "Kristi Dag" eller "Herre Jesu Kristi Dag" eller "Herre Jesu Dag" eller "Vor Herre Jesu Kristi komme" 1.Kor.1,8. 1.Kor.5,5. Fil.1,6. Fil.1,10. Fil.2,16. 2.Tess.2,1.
2. Udtrykket "forløsningens dag" går også på Jesu komme for den kristne menighed. Ef.4,30.
3. Udtrykket "dagen" kan både gå på Jesu komme for den kristne menighed og Jesu genkomst til Israel. Det er sammenhængen, som udtrykket er brugt i, som må bestemme hvad udtrykket betyder. De eksempler som vi har citeret nedenfor angår Jesu komme for den kristne menighed. : 1.Tess.5,8. Hebe.10,25. 2.Pet.1,19. 2.Tess.1,10. 2.Tess.2,2.

JESU GENKOMST SKER I- ETAPPER..

Jesu genkomst og forskellige begivenheder som har sammenhæng med dette, er omtalt 319 gange i N.T. Dette vil sige at gennemsnitlig bliver Jesu genkomst omtalt for hvert 25. Vers. Som så mange andre begivenheder i Bibelen, så foregår Jesu genkomst i etaper. Vi har flg. 3 etaper:

1. Jesus vil komme ned i luft himmelen og tage den kristne menighed til sig. Dette er et hemmeligt og usynligt komme. Det vil ske pludselig.: 1.Kor.15,51-52. 1.Tess.4,16-17. Det som kendetegner Jesu komme for den kristne menighed, er fl 7 forhold:

1. Jesus vil komme ned i lufthimmelen.
2. Jesus vil tage den kristne menighed til sig.
3. Det er et hemmelig og usynligt komme.
4. Det vil ske pludselig.
5. Det vil ske ved den sidste basun.
6. Jesus kommer alene.
7. Jesus vil komme for at frelse dem som tror på ham.

2. Efter at Satan og de onde ånder er kastet ud af lufthimmelen, hvor de nu har deres opholdssted, og ned på jorden Å.12,7-9., er der meget som tyder på at det himmelske Jerusalem, som er selve himmelen, bliver flyttet nærmere jorden end det er i dag. Gud indtager den plads hvor Satan og de onde ånder har haft som deres opholdssted. Vi har flere Bibelord som viser at menneskerne i den store trængsel er opmærksomme på Guds og Jesus nærvær i det himmelske Jerusalem. De kan både se og høre at den Treenige Gud er til stede sammen med englene og de hellige. Det himmelske Jerusalem vil være omgivet af Guds herligheds sky eller Sheckina herligheden.: Sal.2,1-6. Matt.24,30. Matt.26,64. Åb.1,7. Åb.11,12. Åb.13,6.
3. Efter at den store trængsel er ovre, kommer Jesus sammen med englene og de troende ned på jorden. Hans fødder skal stå på Oliebjerget. Dette er et komme, som er synlig for alle. Desuden er det et komme til dom for Satan, Antikrist, den falske profet og de vantro. Det er videre et komme til oprettelse af riget for Israel. Jesu genkomst til Oliebjerget vil blive ledsaget af store naturkatastrofer og kosmiske ødelæggelser. Det som kendetegner Jesu genkomst til Israel, er flg. 8 forhold:

1. Jesus kommer sammen med englene og de troende.
2. Jesus kommer ned på jorden.
3. Jesu komme er synlig for alle.
4. Det er et komme til dom.
5. Det er et komme til oprettelse af riget for Israel.
6. Jesu genkomst vil blive ledsaget af store naturkatastrofer og kosmiske ødelæggelser.
7. Jesu genkomst vil ske efter at den store trængsel er ovre. (Når vi sammenligner udsagn som angår Jesu komme for den kristne menighed med udsagn som angår Jesu komme til Oliebjerget, ser vi at dette er to forskellige begivenheder. Dette skal få os til at forstå at vi ikke må sammenblande disse to begivenheder. Mellem disse to begivenheder ligger helle trængselstiden på 7 år.) Sak.14,4-5. Matt.16,27. Matt.24,29-30. Mark.13,24-26. 1.Tess,3,13. 2.Tess.1,10. Åb.17,14. Åb.19,14.

Der er brugt 3 forskellige ord om Jesu genkomst. Disse er:

1. Parusia. Det er brugt 24 gange i N.T. Det betyder både ankomst, personlig nærvær og komme. Dette ord bliver brugt om Jesu komme for den kristne menighed og om Jesu genkomst til Israel. Vi skal i det flg. give 4 eksempler på brugen af dette ord. De to første eksempler angår Jesu komme for menigheden, medens de to sidste angår Jesu komme til Israel.: 1.Tess.4,15. 2.Tess.2,1. Matt.24,3. Matt.24,38.
2. Epifaniea. Det er brugt 6 gange i N.T. Det betyder åbenbarelse, fremstråling og synlig fremtræden. Dette ord bliver brugt både om Jesu komme for den kristne menighed og Jesu komme til Israel. Vi skal i det flg. medtage 4 eksempler på brugen af dette ord. De to første angår Jesu komme for den kristne menighed, medens de to sidste angår Jesu komme til Israel.: 1.Tim. 6,14. Tit. 2,13. 2.Tess.2,8. 2.Tim.4,1.
3. Apokalypses. Dette ord er brugt om Jesu komme for menigheden og Jesu genkomst til Israel. Vi skal i det flg. medtage 4 eksempler på brugen af dette ord. De to første angår Jesu komme for den kristne menighed, medens de to sidste angår Jesu komme til Israel. 1.Kor. 1,7. 1.Pet. 1,13. 2.Tess. 1,7.

Som vi har set ovenfor bliver disse 3 ord brugt både om Jesu komme for den kristne menighed og for Jesu komme til Israel. Det er derfor den sammenhæng som de står i, som må vise os hvilken betydning ordene skal have. Jeg vil i den forbindelse gerne citere Illustreret Bibelleksikon ,bind 3, side 196 – siger om brugen af disse ord: "Disse tre termer karakteriserer Jesu komme fra tre forskellige synspunkter, men de synes ikke at antyde noget tidsmæssigt skille eller ulige faser af denne begivenhed. En indgående undersøgelse af denne sag viser f.eks. at ordet parousia ikke kan betegnes til udelukkende at betegne Jesu komme til sin kristne menighed, eller epifaneia en nedstigning efter trængselstiden, specielt for Israel".

Jesu genkomst sker i etaper. At dette er tilfældet ses også af 2.Tess. 2, 8. Her er både ordet "parusia" og "epifaneia" brugt i den samme sammenhæng. "og da skal den lovløse åbenbares, han som den Herre Jesus skal fortære med sin munds ånde og gøre til intet ved genkomstens åbenbarelse "epifania tes parusias avtu". Dette betyder at Jesus skal ødelægge Antikrist når han åbenbarer sin genkomst. Det vil igen sige at han skal ødelægge Antikrist når han kommer i synlig skikkelse.

Jeg vil også citere fra Studiebibelen, bind 5.,side 785-787: "Dette paradicale billede som Skriften tegner af Kristi komme, synes at vise at genkomsten ikke skal opfattes som en enkel stående begivenhed, men hellere som en serie af begivenheder, noget som udfoldes etabevis. Bortrykkelsen vil ske i et nu og et øjeblik 1.Kor. 15,52. Men parusien indebærer både Herrens ankomst og Hans nærvær og kulminerer til sidst i det som betegnes med det ejendommelige udtryk "åbenbaringen af Hans komme", epifaneia parusias, 2.Tess. 2, 8. Her tales både om Menneskesønnens dager (flertal): Luk.17,26 og Menneskesønnens dag: Luk, 17,30.

Efter dette syn indledes parusien, eller genkomsten, med at Herren før trængselstiden stiger ned i lufthimmelen og tager sin menighed til sig ved bortrykkelsen: 1.Tess. 4,16 flg. Medens genkomsten afsluttes med at Herren efter trængselstiden åbenbares fra himmelen med sine hellige i en vældig manifestation: Åb., 19,11 flg. Imidlertid må dette ikke forstås som to genkomster. Gældende er hele tiden det ene og samme komme i forskellige åbenbarings trin. Således må man forklare og forene de kontraster som møder os i Skriftens fremstilling af genkomsten.