søndag den 29. december 2013

Del 2. Uddrag fra Paulus brev til Galaterne:


                           

  s. 98 De messianske jøder kendte heller ikke til Paulus Skrifter på dette tidspunkt, for de var ikke skrevet endnu... Den blev udviklet af Paulus og apostlene og profeterne i den kristne menighed.
  s. 101 Det som bl.a. skiller den messianske jødedom fra den kristne lære er det forhold at den daglige synd måtte sones med daglige offer. Grunden til det er at den jødiske Torah fortsat var intakt i den messianske periode.
  Jesus har sonet al synd, men til trods for det, så måtte den daglige synd
sones ved et offer. Dette kan ses på som en inkonsekvens, i og med at Jesus har sonet al verden synd, men både Tanach og de messianske Skrifter siger os at således var det.
  Citat fra Jacob Jocs bog: Kristne og Jøder, s.66:
  Jøderne har ikke behov for frelse. Han står og falder med sine egne gerninger.
  Han er ingen ”elendig synder” som lutheraneren.
  Han er heller ikke ”fuldkommen fordærvet” som calvinisten.
  Han er en person som er skabt i Guds billede
  vel vidende om sin    værdighed og stolt over sin arv.
  (Synagogens liturgi begynder ikke med synds-erkendelse, men med lovsang. Jer.31,31-.)
  Det kristne syndebegreb som en tilstand mennesker er født ind i, er fuldstændig fremmed for synagogen.
  Når rabbinerne taler om synd, mener han blot syndige enkelthandlinger.
  Den kristne menighed er ikke tilsluttet ”Den nye pagt i Jesu blod”.
  Det er en pagt med jøderne som er oprettet med jøderne, men som ikke fungerede i indeværende tidshusholdning.
  Vi er knyttet til Jesu forsoning, Den Hellige Ånde som vejleder og frelsespant og de paulinske hemmeligheder: Ef.2,13.
  Det forhold at den kristne menighed ikke er knyttet til Den nye pagt i Jesu blod, er vanskelig at forstå for de fleste, men således er det.
  s. 106 1.Kor.12,12: Dette ”noget” er synden, vi skal ikke lade synden herske i vore liv. Dette betyder at den ikke skal have kontrollen i vore liv. 1. Kor.5,1-7.Den paulinske forkyndelse giver os denne frihed, men udøvelsen af synd giver os ikke del i friheden. Den giver os del i ufriheden Gal.5,1v.13
  Den, som bruger denne store frihed, som vi har, til at synde, har ikke forstået at vi ikke har denne frihed til at synde, men til at afstå fra synden.
  Dette har store dele af kristenheden misforstået op gennem hele frelseshistorien. Dette har været til stor skade for dem selv og for de verdslige. Det har holdt kristen-folket nede i en stor uvidenhed om den paulinske lære, og det har givet de u-frelste et forkert billede på hvad kristendom går ud på.
  s.107 Kristen-folket har betragtet kristendommen som en række regler og bud, som man måtte holde, og dersom man ikke formåede art holde dem, så stod man i færd med at falde ud af retfærdiggørelsen og frelsen.
  Dette er ikke kristendom, men det er snarere et udtryk for jødedommen – både den farisæiske jødedom og den messianske jødedom.
  Store dele af kristen-folket holder fast på denne av-art af kristendom, og man diskuterer fortsat hvilke synder man kan begå for ikke at falde ud af retfærdiggørelsen, og hvilke synder man gør således at frelsen mistes.
  Før gik grænsen ved gengifte. Nu går grænsen ved homofil.
  Kristen-folket har glemt at Jesus har sonet al verdens synd, og at Gud ikke længere kræver, at vi skal leve et perfekt liv uden synd.
  Man vil have et tillæg til forsoningen, og det er vore gode gerninger.
  Man ved ikke at i Jesus Kristus er vi både ”en ny skabning” 2.Kor.5,17, og at vi er i Jesus Kristus. Den nye skabning er uden synd. Det er denne ”nye skabning” som er frelst.
  Kødet, som fortsat er i vore legemer, er ikke frelst. Det kan heller ikke blive det.
  Det skal formindskes ved at det skal dø og korsfæstes hele tiden ved Den Hellige Ånds hjælp.
  Den som er ”i Jesus Kristus” er sikret frelsen, for vedkommende er allerede her og nu indsat i himmelen sammen med Jesus. Ef.1,4.
  Hverken Paulus, Barnabas eller Titus gav efter for judaistisk krav.
  Dersom de havde gjort det , ville det have gået ud over Evangeliets sandhed og frihed.
  I og med at de ikke gav efter, så står det paulinske evangelium fast i sin oprindelige udformning: Gal.2,5.
  s.110 På græsk står der flg. om disse to evangelier i Gal.2,7.: ”to evangelion tes akrobystia” og (to evangelion) tes peritomes.
  Den samme grammatikalske konstruktion kommer også til udtryk i ”evangeliet om Riget” Matt.24,14. På græsk er dette: ”to evangeliopn tes basileias”.
  Der skulle ikke være nogen grund til at oversætte disse udtryk på den samme måde i vers 7 som det er gjort i Matt.24,14., Men det er tydelig at de, som oversætter vers 7 galt, har gjort det i den hensigt at svække det forhold at vi har 2 forskellig Evangelier, som er beskrevet i N.T.
  De som har oversat dette galt, har erstattet en genitiv-konstruktion men en dativ-konstruktion. Dette er en gal oversættelse, og det er gjort i den hensigt at skjule at vi har to evangelier som er beskrevet i N.T.
  s. 112 Medens både Peter og Jakob talte om forholdet mellem jøder og hedninger i Rigets tid Ap. Gr.7 v.14-18, talte Paulus og Barnabas om den nye tid. Dette viser at de messianske jøder endnu ikke forstod Paulus han budskab fuldt ud.
  Fra at forkynde evangeliet om Riget for alle folkeslag (Matt.28,18-20.) blev apostlenes tjeneste reduceret til blot at gælde jøderne i Israel.
  Det var Paulus og hans medarbejdere som fik til opgave at forkynde for folkeslagene.
  Dette var en stor forandring, og apostlene var enige i det,men til trods for det så indrømmede Peter at der var ”meget i Paulus Skrifter, som han ikke forstod, og som de u-lærde og u-befæstede tyder galt til egen undergang: 2.Pet.3,15-16.
  s.116 Paulus fik Peter til at indse at hans opførsel hverken var ret eller logisk, når Peter kunne tillade sig at leve som en hedning, hvordan kunne han så kræve at hedninger skulle leve som jøder v.14 Dette var en u-mulighed.
  Men det er ikke bare Peter som gør denne store fejl, at de ønsker ”at Judaisering” den kristne menighed. Det gøres næsten i alle menigheder.
  Forkyndere og teologen tager dele af den messianske jødedom og pladsseer den ind i den paulinske lære, hvor den på ingen måde hører hjemme.
  Flg., nævnte er ”tyverier”  a) Vanddåben b) Nøglemagten c) De store tegn og undergerninger d) Blanding af Torah og nåde e) Omskærelse f) Evangeliet om ”Riget for Israel” g) De jødiske fester og højtidsdage.
  Dersom det ikke er det paulinske evangelium som vi forkynder, så er det ikke evangeliet for indeværende tidshusholdning som vi forkynder. Så alvorlig er denne sag.
  De allerfleste forkynder et blandingsevangelium som ikke hører hjemme i den kristne menighed.
  Kristen-folket bliver draget hid og did efter ”ethvert lærdoms vejr” som måtte dukke op.
  Dersom vi havde forstået og forkyndt det paulinske evangeliet på en ret måde, havde vi undgået dette, men således som situationen er kristen-folket som en flok uden hyrde.
  Det betyder ikke at kristen-folket ikke er genfødt og ikke har Den Hellige Ånd i sit hjerte som indsegl og pant til forløsningens dag, men det betyder at de er meget forvirret på det teologiske område – de ved ikke hvad de skal lære og tro.
  s.119    Der er flg., aspekter ved retfærdiggørelsen, og det er:
  a)   Selve kilden er Gud selv. Rom.8,30 v.33 og Ap. gr.13,39.
  b)   Hovedelementet er Guds nåde. Rom.3,24 og Titus 3,7.
  1. Selve grundlaget er Jesu blod. Rom.5,9.
  2. Midlet er tro. Rom.5,1. Gal.2,16. 3,24.
  3. Brugen eller anvendelsen er ved Den Hellige Ånd. 1.Kor.6,11.
  4. Den giver os fred og frelse. Rom.5,1. 1.Kor.7,15.
  5. Den giver os en god samvittighed med Gud. 1.Tim.3,9.
  6. Den giver os del i guddommelig natur. 2.Pet.1,4.
  7. Den giver os tidsallerlig liv. Rom.6,22. 2.Kor.4,10.
  8. Den giver os del i bortrykkelsen. 1.Kor.15,51-52. 1.Tess.4,14-18.
  9. Den giver os adgang til himmelen. Ef.2,6.

  s.122 I den nye tidsperiode har Jesus afskaffet den jødiske Torah med sine mange bud og forordninger i forhold til retfærdiggørelsen: Ef.2,15., og vi ved at der hvor der ikke er nogen jødisk Torah, der er der heller ingen fordømmelse: Rom.5,13.
  Matt.5,17-19 må får os til at forstå at vi har to læresystemer i N.T., hvor den ene tager sigte på at oprette ”Riget for Israel” og den anden tager sigte på at oprette den kristne menighed.
  s.123 Den som er en genfødt person, er blevet en ny skabning i Jesus Kristus. Det er ”Kristus i os, håbet om herlighed.”Kolos. 1,27.
  Det er derfor ikke ret det som lutheranerne hævder, at vi både er retfærdiggjorte og syndere samtidig.
  En sådan vurdering vil føre til åndelig frustration og åndelig skizofreni.
  I vort legeme bor den nye skabning og kødet, men vi er en ny skabning.
  Da vi blev frelst, fik vi en ny identitet og den nye identitet i os er ”Den Hellige Ånd eller Kristus i os”.
  s.124 Vi er både død og begravet og oprejst sammen med Jesus Kristus. Vi må lære os at den tidshusholdning, som vi lever i, er helt forskellig fra andre tidshusholdninger som vi har haft.
  I og med at den jødiske Torah er taget bort og Jesus har sonet al verdens synd, så er frelsen sikret for dem som er kommet til tro.
  s.126 Dette betyder ikke at vi ikke skal bekende vore synder i indeværende tidshusholdning, for det skal vi, men vi skal ikke bekende vore synder for at få syndernes forladelse, for den har vi allerede i troen på Jesus.
  Vi skal bekende vore synder for at Den Hellige Ånd skal herliggøre os i vandringe som troende.
  ”Synd til døden” var ikke nogen bestemt synd, men det var en kontinuerlig afvisning af Jesus og den jødiske Torah i vandringen som troende.
  Således er det ikke i den paulinske kristendom. I og med at den jødiske Torah er taget bort, så har vi automatisk syndernes forladelse for alle typer synd. Vi behøver ikke at bede om noget som vi allerede har.
  Den mærkeligste bøn som vi kan bede Gud om i indeværende tidshusholdning er bønne om syndernes forladelse.
  Det er en bortkastet bøn, og grunden til at mange kristne beder denne bøn, er at de ikke har forstået det paulinske frelse-system, der er vi frelst udelukkende ved troen på Jesus: Ef.2,8-9.
  Når de troende beder i Fadervor:”Forlad os vor skyld som også vi forlader vore synder.” Matt.6,12, så er det ingen ret bøn for indeværende tidshusholdning.
  I den messianske jødedom fik den ikke tilgivelse for sine synder, som ikke var villig til selv at tilgive.
  Dette er ikke den frie nåde, men det er den betingede nåde som kendertegner den messianske jødedom: Matt.6,14-15.
  Jeg kan ikke med min bedste vilje forstå at troende mennesker ikke ser forskellen  på den messianske jødedom og Paulus forkyndelse.
  I den paulinske forkyndelse behøver vi ikke at tilgive nogen for selv af få syndernes forladelse, for vi er allerede tilgivet alle vore synder i troen på Jesus: Ef.4,32.
  Når præsten efter nadveren siger, at nu har Gud ”gjort fyldest for alle vore synder”, så er dette et galt udsagn og et galt budskab, for det er ikke ved nadverbordet at vi får syndernes forladelse, men det var på Golgata at Jesus ”gjorde fyldest for alle vore synder.
  Nadveren har ingen ting med syndernes forladelse at gøre, men det er et fællesskab – og et minde-måltid over det som Jesus gjorde for os på Golgata og på hans komme for den kristne menighed.
  Det minder stærkt om det katolske syn på nadveren. Den bliver betragtet som en ublodig gentagelse af Jesu forsoning på Golgata.
  Selv om lutheranerne ikke mener det, så bliver resultatet af nadveren noget af det samme: Nemlig at Jesus hat tilgivet os vore synder i forbindelse med nadveren.
  s. 131 At Galaterne begyndte i Ånd, er let at forstå. De havde fået Den Hellige Ånd da de kom til tro på Jesus.
  Udtrykket ”at fuldende i kød” betyder ikke at de mistede deres retfærdiggørelse, for det er u-mulig i vor tidshusholdning, men det betyder at dersom de ikke brød med judaistisk lære, så kom de til at leve et kødeligt kristen-liv. De ville blive småbørn i Kristus gennem hele deres kristenliv.
  Dette angår helliggørelsen, vandringen som kristne og forståelse af de paulinske skrifter.
  Dersom de ikke ville lægge bort den judaistiske lære, så ville de tabe mange af de åndelige goder som de havde vundet ved deres omvendelse.
  s.132 Man kan undre sig over at genfødte kristne så let lader sig lede til at gå over til kirkens mange ceremonier og vranglære i stedet for at holde fast på Paulus enkle lære om Kristus og menigheden.
  Grunden til dette er det forhold at alt dette er ”en lettelse for kødet”. Kødet elsker ceremonier og forkert lære, men er vi ”afdød fra kødet med alle dets begæringer” ?
  s. 133 Det er godt med læresætninger og ceremonier, men de må være i overensstemmelse med Paulus hans lære.
  Dersom vi ikke forkynder det paulinske evangeliet i indeværende tidsperiode, så er det ikke evangeliet for denne tid vi forkynder.
  Det at være en kristen kan være ensbetydende med at lide. Der er mange som er imod os på det åndelige område, og det er satan, verden og vort eget kød, men Kristus har overvundet alt dette på korset: Ef.1,4.
  s.138 Den fuldkomne tro i den messianske jødedom er baseret på egne gerninger og tro på Gud (Jesus). Uden at de messianske jøder havde den fuldkomne tro, kunne de falde ud af retfærdiggørelsen. Det var først når de havde den fuldkomne tro, at Skriften (Tanach) blev opfyldt.
  I indeværende tidshusholdning får vi den fuldkomne tro udelukkende i troen på Jesu gerninger.
  Citat: J.R.Church og Gary Stearman:
  Når en begynder med Hebræerbrevet, så dukker en række mærkelige udsagn som har plaget kirken gennem århundrederne. Det er Hebe. 6, hvor kristn har været uenige om temaet ”at falde ud af nåden”. Der er Jakobs brev og hans påstand om ”tro uden gerninger”. Disse og andre mærkelige udtryksmåder har forvirret de hedninge-kristne siden Paulus talte om frelse ved tro alene som en gave fra Gud.
  Men dersom vi indser at disse 9 sidste Skrifter i N.T., har et specielt budskab til Israel, efter at kirken er bortrykket og trængselen har begyndt,så bliver udsagnene mere logiske.
  Se min bog: Jesu Genkomst bind 5, vurdering af Skrifterne i N.T.
  s. 141 Det var ikke noget nyt at Gud ville retfærdiggøre hedningerne ved tro, men det som er det nye i vor tidshusholdning, er at jøder og hedninger er stillet lige i et legeme, hvor Kristus er hovedet, og hver af os troende udgør Jesu lemmer. ”Denne hemmelighed er stor, men jeg tænker hermed på Kristus og på menigheden.” Ef.5,32.
  s.142 Efter den kristne menigheds bortrykkelse får vi igen jødernes tid. I løbet af den store trængsels vil jøderne som rest og levning tage imod Jesus som deres konge og frelse.
  Han vil komme tilbage og styre verden ud fra templet i Jerusalem. Troende jøder skal være konger og præster ud over hele jorden.
  Den kristne menighed skal også være med til at styre i Rigets tid.
  Vi skal have en himmelsk tilknytning til Riget og jøderne skal have en jordisk tilknytning til det.
  s.143 Gal.6,10: Dette betyder ikke at de går fortabt for Guds rige,men det betyder at de skal være under forbandelse ved Jesus domstol i himmelen.
  De skal blive dømt på grund af at de har holdt sig til den jødiske Torah og ikke til Paulus lære. 2.Tim.2,11-13.
  Jakob udfordrede jøderne til at holde Mose Torah, for hans forkyndelse gjaldt ”Riget for Israel”.
  Paulus advarede stærkt medlemmer af den kristne menighed til ikke at holde Mose Torah, for de var under en ny frelsesordning, og det var retfærdiggørelse ved tro uden gerninger.
  s.147 Løftet om Den Hellige Ånd var et løfte til jøderne, og det var knyttet til ”Den nye pagt i Jesu blod”. Dette løfte blev også naturligvis overført på hedninger.
  Den Hellige Ånd er selve frelsespantet som vi har. Det er beviset på at vi er Guds børn: Rom.8,9.
  Der er en meget nær sammenhæng mellem retfærdiggørelsen og Den Hellige Ånd.
  Det er først når vi har fået Den Hellige Ånd at vi er retfærdiggjort: 1.Kor.6,11.
  s.148 Selv om vi er retfærdiggjort ved Jesu blod og har Den Hellige Ånd som indsegl og pant til forløsningens dag, så lever vi ikke i dag i Den nye Pagt i Jesu blod. Det er en stor misforståelse at hævde det.
  Vi lever i Paulus hans forkyndelse og i de paulinske hemmeligheder, og den er en parentes i Guds plan med Israel og jøderne.
  Et af de store løfter til jøderne og Israel var at Gud ville give dem en ny pagt, som var meget bedre end Mose Torah.
  Den nye pagt i Jesu blod blev etableret på Golgata, men da jøderne ikke ville leve i den, blev den trukket tilbage for et tidsrum på 2000 år.
  I forbindelse med jødernes omvendelse ved slutningen af trængselstiden, skal den blive etableret igen på ny: Rom.11,27.
  I indeværende tidshusholdning har vi ingen pagt med Gud. Vor frelse er baseret på Jesu forsoning – Den Hellige Ånds komme og de paulinske hemmeligheder.
  s.151: Kolos.2,2. Den kristne menighed er den hemmelige perle i Guds krone. Vi finder den ikke beskrevet i de jødiske Skrifter i G.T eller N.T.
  Jøderne forstår ikke dette med hemmeligheden med Kristus og menigheden. De kunne ikke tænke sig den mulighed at Gud ville udsætte sine planer med jøderne i 2000 år og indføre en ny frelsesforsamling.
  Men dersom de havde villet anerkende Paulus Skrifter og hans budskab, da havde de kunne modtaget det.
  s.153 De løfter som Gud har givet den kristne menighed, er udelukkende himmelske løfter. I ”Rigets tid” skal vi styre sammen med Gud ud fra selve himmelen. Det vil være vort udgangspunkt for styret. Vi skal ikke styre over Israel eller verden, for det skal jøderne gøre, men vi skal styre over engle og resten af kosmos. Det skal blive spændende: 1.Kor.6,2-3.
  s.154 Kirken er ikke ”Det åndelige Israel”. Det er en tilsnigelse at kalde menigheden for ”Det åndelige Israel”, og det er et udtryk fra erstatningsteologien, som ikke er fra Gud, men den er fra satan, og den går ud på at fratage Israel og jøderne alle de løfter og opgaver som de har fået af Gud..
  ”det åndelige Israel” er og forbliver ”de messianske jøder”.
  Det er almindelig blandt kristne at de tager dele af Mose Torah og de jødiske Skrifter og overfører indholdet i dem på den kristne menighed.
  Det er blevet gjort og det gøres også i dag. Det var ikke blot på Paulus tid at judaister eksisterede. De har eksisteret hele tiden frem til i dag.
  Det er ikke Mose Torah og de messianske Skrifter som er vort åndelige grundlag, men det er Paulus hans lære.
  s.155 At vi skal stå sammen med jøderne og forsvare dem, det er en helt anden sag. Vi kan også deltage i deres fester, men mange af dem er ikke vore fester. Store dele af kirken svigter Israel, men det er ikke en lønsom indvestering af to grunde, og det er:
  Den som velsigner Israel, vil Gud velsigne.
  Den som forbander Israel, vil Gud forbande.
  Den kristne menighed er ikke under den jødiske Torah, men vi er under den paulinske nåde som er baseret på Guds løfter til Abraham: Rom.6,14.

  s.157 a) retfærdighed af tro og b) retfærdighed af Mose Torah. Det har vi ikke. Mose Torah havde ikke den funktion, men den blev ”lagt ved siden af løftet” og skulle blot fungere i 430 år: Gal.3,16-17.
  Det er umulig at blive retfærdiggjort ved loven. Derfor er alle, jøder som hedninger, under synd.
  Mennesker har op gennem historien forsøgt mange veje at komme ud af dette fængsel som Gud har indelukket hele menneskeheden ind i:
  a)   De har forsøgt at klatre over muren ved egne anstrengelser.
  b)   De har forsøgt at klatre under denne mur ved at under-minere den.
  1. De har forsøgt at flyve over denne mur ved højtflyvende ideer.
  2. De har forsøgt at undslippe den ved at de har lavet sig egne
        filosofiske systemer og andre religioner.

  Men der er kun en vej ud af dette fængsel – både for jøder og andre mennesker -, og det er retfærdiggørelsen af tro som er baseret på Jesu forsoning.
  s.160 Torahen var blevet en tugtemester for jøderne. Den skulle lede dem til Jesus Kristus – judaister ønsker forsat at Torah skulle lede både jøder og græker til Kristus.
  Således er det også fortsat i de lutherske kirker og i andre kirker.
  De mener at vi skal forkynde den jødiske Torah for de u-frelste, for at vække dem til syndenød.
  Dette er galt, for Torah fører blot til kundskab om synden: Rom.3,20., og desuden er den ophævet for snart 2000 år siden. De som mener det, er alt for dent ude. Dette synspunkt er forældet.
  Hvad skal vi forkynde for de u-frelste ? Vi skal forkynde:
  a)   At den som ikke kommer til tro på Jesus, får ikke del i -
        retfærdiggørelsen og frelsen. Vedkommende ender i fortabelsen.
  b)   At vi får del i dette ved troen alene.
  1. Guds kærlighed som han viste ved,m at han sendte Jesus til os.
  2. De paulinske hemmeligheder

  s.162 De som er døbt til (ind i) Kristus, Har iklædt sig Kristus.
  Det betyder at alle, som er kommet til tro på Jesus i indeværende tidshusholdning, er fuldvoksne sønner og døtre i Jesus Kristus.
  Vi har nået det højeste stade af frelsesmuligheder som deler af Jesu  Kristi legeme.
  Vi får denne nye identifikation og de nye privilegier ved troen på Jesus.
  
  Dette sker ved dåben ind i Jesus Kristus, som er det samme som ”i-klædningen” af Jesus Kristus: Gal.3,26-27.
  Den dåb som der her er tale om, er ikke vanddåben, for den giver ikke genfødelsen, men det er ”retfærdiggørelsens dåb”.
  Det er ved vor retfærdiggørelse af tro alene uden gerninger at vi bliver podet ind i Jesus Kristus.
  Lutheranerne og katolikkerne mener at vanddåben giver genfødselen.
  Dette er ikke ret. Vanddåben giver ingen ting i vort tidshusholdning undtaget stor forvirring på det teologiske område.
  Hvor står det i Skriften at vor genfødelse behøver at blive bekræftet fra vor side ?
  Vi er frelst af nåde ved tro uden nogen som helst gerning som for eksempel vanddåb.
  s.168 Evangeliet om den frie nåde, da var den først til jøderne, men som vi ved, så forkastede store dele af det jødiske folk både deres Messias og tilbudet om syndernes forladelse. De tabte derfor den særstilling som de havde haft som Guds børn, o i indeværende tidshusholdning er der åndelige ligestilling mellem jøder og hedninger i et legeme.
  Hedninger er i flertal i dette legeme, men der skal komme en tid efter den kristne menigheds bortrykkelse at jøderne igen skal få forretten i Guds rige.
  Da er vi kommet ind i ”Riget for Israel” som var kommet i sin spredte begyndelse ved Jesu første komme. , men et stort tab for jøderne,Disse 2000 år som er gået siden det første tilbud om ”Riget” og frem til i dag, har været en berigelse for hedninger, men et stort tab for jøderne, men når de igen vender sig til Herren, skal Gud frelse dem og oprette Riget for dem. Rom.11,15.
  Rom.9-11 er ikke skrevet til den kristne menighed, men disse kapitler er skrevet til Juda., de 2 stammer og Efraim de 10 stammer.
  Efter den kristne menigheds bort-atomar bliver den kristne menigheds lære trukket tilbage.
  Jesu og apostlenes forkyndelse kommer tilbage igen som den er nedskrevet i de 4 evangelier og de jødiske breve i N.T., og således som det lød i den første tid.
  Den kristne menigheds tid hører ikke med til den nye pagt i Jesu blod.
  Den er en parentes i Guds løfter og planer med jøderne.
  Den er baseret på flg. Forhold, og det er:
  Jesu forsoning. Den Hellige Ånds komme som frelsespant. Retfærdiggørelsen af troen alene uden gerninger. De paulinske hemmeligheder. Fuld åndelig ligestilling mellem jøder og hedninger i et legeme. Den kristne menigheds bort-atomar før trængselstiden på 7 år.
  s.176 Vi (medlemmer i den kristne menighed) er ikke længere trælle, men vi er sønner og Guds arvinger: Gal.4,7. Dette er er først og fremmest sagt til menigheden i Gallatien.
  Judaister havde fortalt dem at de fremdeles var under Mose Torah, men det var ikke ret.
  Hvad der gælder de hedninger, som var medlemmer i disse menigheder, havde de aldrig været under Mose Torah.
  De jøder derimod, som var blevet medlemmer i den kristne menighed, var ikke længere under den jødiske Torah, selv om de stod frit til at holde en del af budene i den.
  Det er i det hele taget mærkelig at lægge mærke til hvordan en del af kristen-folket i vor tid drages mod den jødiske Torah, endda de ved at de er frelst af nåde ved tro uden gerninger: Ef.2,8-9.
  Lutheranerne hævder fortsat at retfærdiggørelsen ligger i barnedåben, og baptisterne tror at vanddåben giver en god samvittighed overfor Gud ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.
  Det som giver en god samvittighed, er ikke vanddåben, men det er troen på Jesus.
   Selvom vi havde styrke til at fjerne vanddåben i vor tid, havde vi kommet i overensstemmelse både med Guds ord for vor tid og i overensstemmelse med hverandre.
  s.179 For os kristne skal vi fejre både påske og pinsefesten. Vi skal også fejre Jesu fødsel, men det skete ikke i december. Den skete i oktober/november i forbindelse med jødernes Yom Kippur.-forsoningsdag.
  Det var den katolske kirke som på 300-tallet bestemte, at Jesu fødsel var den 24 december.
  Dette gjorde den for at denne dato skulle falde sammen med de mange hedenske festdage, som var ifm. vintersolhverv, således at de kunne vinde hedninger over til ”kristendommen”. Se min bog: Jesu Genkomst.,bind 3.
  Løvhytte-festen kan vi også fejre, for den peger fremover mod jødernes frelse - jødernes og hedninger- fællesskab i ”Riget for Israel”.(Sak.14,16-
  s 180 Den kristne menighed består Guds rige af genfødte troende.
  Vi regner ikke med dem som har sluttet sig til kristendommen uden at være genfødt. De hører ikke med til den kristne menighed.
  s.19o I dag tilhører det himmelske Jerusalem selve himmelen.
  I trængselstiden vil denne by blive skilt ud fra selve himmelen, og den vil svæve over det jordiske Jerusalem. Den vil da være bindeledet mellem himmelen og jorden. Både det himmelske Jerusalem og det jordiske Jerusalem vil i ”Rigets tid” være centrum for Jesus og de messianske jøder.
  Medlemmerne af den kristne menighed vil også have adgang til denne by, men deres opholdssted er selve himmelen. Se min bog ”Jesu - Genkomst” bind 3., kap: Det himmelske Jerusalem.
  s.196 De som ønskede at blive retfærdiggjort ved den jødiske Torah, er skilt fra Kristus og faldet ud af nåden: Gal.5,4.
  Disse mennesker blev i sin tid retfærdiggjort ved troen på Kristus. De stod fortsat i denne nåde, og de kunne ikke komme ud af den, men dersom de nu begyndte at tvivle på deres frelse, så var de skilt fra Kristus i den forstand at Kristus ikke længere kunne vejlede og hjælpe dem på det teologiske område.
  De allerfleste troende er i denne situation. De er retfærdiggjort ved troen på Jesus Kristus, men de kan ikke komme videre hverken på det kundskab-mæssige område eller på helliggørelsens område at den grund at de ikke forstår Paulus ufattelige store nådelære.
  s.198 I Jesus Kristus er omskærelsen og Mose Torah ikke vigtige længere, men det som det drejer sig om er ”tro, virksom i kærlighed” 5,6.
  I den messianske jødedom måtte troen blive stadfæstet ved gode og oprigtige gerninger.
  I den paulinske kristendom er gode og rigtige gerninger en naturlig følge af troen. Når vi sammenligner de messianske skrifter med Paulus hans skrifter, så ser vi at dette er ret.
  s.207 Når jeg er til stede i en luthersk gudstjeneste, og der forrettes dåb der, så føler jeg ingen enhed ned det som bliver sagt i forhold til dåben.
  Jeg føler derimod det modsatte. Jeg føler afsky for vildfarelsen om vanddåben og barnedåben.
  Der er ikke noget galt i at mennesker ønsker at Gud må velsigne deres barn i kirken, men det som er galt er både dåben i sig selv, for den hører ikke med til indeværende tidshusholdning, samt den forkerte teologi som bliver udtrykt i forbindelse med dåben.
  Hvordan kan teologer og andre sige at der er genfødelse og frelse i dåben, når barnet allerede, før det blev døbt, er et Guds barn.
  Vi bærer ikke vore børn frem for Gud for at de skal blive frelst, for det er de allerede, men vi bærer dem frem som tak til Gud som gav livet, og vi ønsker at Gud skal velsigne barnet.
  Dette gælder også en del af forkyndelserne i frimenighederne. Den finder ingen genklang i det som jeg står for.
  s.208 Jeg synes i det hele taget at forkyndelsen er meget dårlig både i kirken, i frimenighederne og de forskellige kristne organisationer.
              Hvad er det som er galt med forkyndelsen ?

  Der er ikke genfødelse i dåbens vand.
  Vi får ikke syndernes forladelse ifm. nadveren.
  Kirken eller menigheden begyndte ikke ved Pinsefestens dag, men den begyndte med Paulus hans forkyndelse.
  Den jødiske Torah og al anden Torah angår ikke indeværende tidshusholdning som grundlag for frelse og bevarelse.
  Det er nåden der råder i dag.
  De mange helbredelser, som vi havde på Jesu tid, angår ikke den indeværende tidshusholdning, men de angår ”Riget for Israel” og skal komme tilbag i Rigets tid.
  Det rige, som Jesus og apostlene forkyndte, var et delt rige for noget var godt og noget var galt.
  I indeværende tidshusholdning har vi ikke et delt rige, men vi har et herligt rige som er i himmelen.
  Bjergprædikenen og Jesu taler er ikke fundamentet for kirken, men det er Paulus- hans forkyndelse.
  Saligprisningerne, som indeholder både krav og nåde, angår ikke indeværende tidshusholdning. I vor tid har vi blot en saligprisning, og det er: salige er de som kommer til tro på Jesus.
  Jesus er hovedet for menigheden som er hans legeme.
  I indeværende tidshusholdning skal vi ikke bede om syndernes forladelse, for den har vi i og med, at vi er kommet til tro på Jesus, men vi skal takke for at vore synder er os tilgivet i troen på Jesus.
  I den messianske jødedom derimod måtte jøderne bede om tilgivelse for de daglige synder.
  Grunden til det var at Torah fortsat eksisterede og krævede dette: 1.Johs.1,8-10. I den messianske jødedom fik den ikke tilgivelse som ikke selv tilgav, syndernes forladelse: Matt.6,14.
  Vi har al tilgivelse i troen på Jesus: Ef.4,32.
  s.209 Når jeg kritiserer kirken og de forskellige organisationer så meget som jeg gør, så er det ikke af den grund at jeg er en dømmesyg person, men det er på grund af at jeg ser, at forkyndelsen er forkert.
  Vi som har i nåden, er blevet skyldige overalt i forkyndelsen.
  Den kunne have været perfekt, men vi må lægge bort det forkerte og forældede synsmåder og doktriner.
  Vi trænger i sandhed en ny reformation indenfor teologien.
  Man kan også føle åndelig enhed med et menneske selv om en ikke er enig i alle teologiske spørgsmål.
  Enhed er at man underlægger tanken og teologien under Den Hellige Ånds indflydelse.
  Alt dette må vi leve med indtil den kristne menighed bort-atomar og Jesus sætter alt i sin rette skik for Jesu herligheds-trone i himmelen.
  Ved siden af at vi får vore liv bedømt der, vil vi også få en opdatering af den kristne lære og af den messianske lære
   Det er Bibelen som må danne grundlaget for både enighed og enheden.
  s.210 Af og til skal vi ”sidde,stå eller løbe” i det kristne liv men her skal vi vandre. Paulus siger flg. Om det at vandre:
  Vi skal vandre i et nyt liv. Rom.6,4.
  Vi skal vandre sømmelig. Rom.13,13.
  Vi skal vandre i tro. Rom.5,7.
  Vi skal vandre i Ånden. Gal.5,16.
  Vi skal vandre i gode gerninger. Ef.2,10.
  Vi skal vandre værdig for det kald som vi blev kaldet med. Ef.4,1.
  Vi skal vandre i kærlighed. Ef.5,2.
  Vi skal vandre som lysets børn. Ef.5,5 v.8.
  Vi skal vandre varlig. Ef.5,15.
  Vi skal vandre værdig for Herren. Kolos.1,10.
  Vi skal vandre i visdom. Kolos.4,8.
  Vi skal vandre således at vi tækkes Gud. 1.Tess.4,1.
  Vi skal vandre i ham. Kolos.2,9.
  Vi skal vandre i legemet og stride på åndelig vis. 2.Kor.10,3.
  Vi skal vandre således som vore forbilleder vandrer/vandrede. Fil.3,17.

                               Vi skal ikke vandre på flg., måder:
  Vi skal ikke vandre efter kødet, men efter Ånden. Rom.8,4.
  Vi skal ikke vandre således at vor bror tager anstød - - Rom.14,15.
  Vi skal ikke vandre på kødelig vis. 1.Kor.3,3.
  Vi skal ikke vandre i skammelig adfærd. 2.Kor.4,2.
  Vi skal ikke vandre efter denne verdens tidsånd. Ef.2,2.
  Vi skal ikke vandre som de der er fjender af Jesu kors. Fil.3,18.
  Vi skal ikke vandre utilbørlig, men efter læredom som vi fik af Paulus.
   2.Tess.3,6. Den som lader sig drive af Ånden, er ikke under Torah
  Alle som lader sig drive af Ånden, er Guds børn. Rom.8,4.
  Den som lader sig drive af Den Hellige Ånd, skal ikke lade sig drive af
  Torah, for det fører til trældom, nederlag og forbandelse. Rom 8,3.
  s.215 Vi som er kommet til tro på Jesus, har korsfæstet kødet med alle dets lyster og begæringer. Gal.5,24. Vi blev ” en ny skabning i Jesus”. 2.Kor.5,17. En ny identitet. Kolos.1,27. Rom.7,18.
  s.217 Kødet skal være udsat for kontinuerlig overgivelse til Gud.
  Dersom Ånden råder i vore liv, har vi ikke længere lyst til ”tom ære”
  s.222 Den kristne menighed hævder at Jesu undervisning i evangelierne er til os. men det er ikke ret. Den er til jøderne.
  Hvilken alvorlig fejltagelse! Erstatningsteologien er de forblindedes teologi.
  s.228 På apostel-mødet i Jerusalem blev det bestemt at de kristne menigheder skulle støtte de messianske menigheder økonomisk.
  Vi ved at de messianske menigheder solgte alt det som de ejede og havde fælles. Det var i overensstemmelse med Jesu bud,men i og med at jøderne som sådan ikke ville tage imod ”Riget for Israel” - hverken før  eller efter Jesu død og opstandelse -så blev dette tilbud svækket for jøderne.
  Rigets love blev tilsidesat, og de fik økonomiske problemer af den grund.
  En tidsperiode fungerer kun indenfor de rammer som er givet for denne tidsperiode.
  s.233 Der er desværre mange troende som ikke fuldt ud forstår, hvad det vil sige at være i Jesus. De tror: At dersom de synder tilstrækkelig, så falder de ud af retfærdiggørelsens nåde, og de må tage sig sammen og holde læren, for at finde tilbage til Gud igen. O at de må bede om syndernes tilgivelse, for at blive dem tilgivet- Helt galt:
  En som er genfødt og frelst, kan ikke miste sin retfærdiggørelse, for han er altid i Jesus. Dersom Gud vil kaste os ud af himmelen, må han også kaste Jesus ud, for vi danner en åndelig enhed med ham. 1.Kor.1,30.
  Vi skal ikke bede om syndernes forladelse, for at blive tilgivet vore synder, for det har vi allerede i troen på Jesus.
  Vi skal derimod bekende synden, for at vi skal får del i helliggørelsen. 1.Joh.1,9. I indeværende tidshusholdning behøver vi ikke at bekende vore synder, for at få syndernes forladelse. Vi får heller ikke syndernes forladelse i nadveren. Det er et fælle-måltid for de troende og et minde-måltid både over det som Jesus gjorde for os på Golgata og over hans komme for den kristne menighed

                       www.denpaulinskegruppe.blogspot.com