Guds Riget i Israel 1.doc

Guds Riget i Israel 1. doc

Eget forlag: Oskar Edin Indergaard, Tingvoll

referat v. Egon L. Kristensen, Herning.

s. 9 Grunden til at Gud giver mennesker etiske principper er at han vil at de skal komme til ham og få del i frelsen som Jesus tilvandt os alle sammen på Golgata.

Desuden , dersom mennesker ikke vil lyde principperne, så skal Gud bruge principperne til at dømme mennesker, for Gud er en retfærdig Gud.

Det som i udgangspunktet var et frelsestilbud, vil vise sig at være et tilbud til fortabelse. Mennesker vil igen møde frelsestilbudene på dommens dag.

Desuden vil Gud give mennesker disse etiske principper i fuldt mål, for han er en retfærdig Gud, og han vil give mennesker alle muligheder til at blive frelst. I sin visdom og almagt har han i de forskellige tidshusholdninger givet os alle tilbud og principper som det går an at give. Mennesker kan derfor ikke anklage Gud på dommens dag og sige at de ikke har fået alle muligheder til frelse af Gud. Det har de nemlig fået.

s. 10 Rom.5,18-19; I dette fald fra menneskers side blev også jorden og mennesker taget fra Jesus for en stund som hans retmæssige ejendom.

Satan og de onde ånder fik himmelrummet som deres opholdssted, og hersker over jorden og de fleste mennesker, som er blevet deres lydige undersåtter. Derfor er Satan også retmæssig blevet kaldt for ”denne tidsalders gud”; 2.Kor.4,4. Joh.12,31.

I faldet fik Satan også nøglerne til dødsriget, så ingen kunne forlade det efter sin død. Også de troendes sjæle blev holdt indespærret der.

Der skete også en forandring med dette efter at Jesus havde sonet al verdens synd og stået op fra de døde. Ved denne gerning gennembrød han dødsrigets sprængninger og fratog Satan nøglerne til dødsriget, således at han ved sin himmelfart kunne overføre de frelst sjæle i dødsriget til sin egen himmel – hvor de nu ærer Gud og venter på opstandelsen og forvandlingen af de andre troende døde; Åbenbaringen 1,18.

s. 14 Ved at Gud gik ind i menneskeslægten og udtog sig sin egen mand – Guds mand på jorden – og sit eget folk – Guds folk i verden, så er dette en redningsaktion til hele menneskeheden fra Guds side.

Dette er også skjult for de fleste mennesker i dag at jøderne er Guds udvalgte folk på en speciel måde, at Israel er Guds land, og at Jerusalem er Jesu hovedstad. Da de ikke ser dette, så forsøger de hellere at ødelægge for jøderne - bag anklagerne og beskyldningerne mod jøderne står Satan selv, og han bruger sine egen lejemordere foran sig for at begå vold mod Israel.

s. 15 Gud handler bestandig med levningen eller resten. Det gælder både blandt hedninger og jøder. Det er levningen som tæller for Gud. De andre er blot med i vandringen i kort tid. Levningen derimod, de som vil være lydige i tidshusholdningerne, de har blot pause hos faderen og venter på at han skal koble dem ind i styre-sammenhængen igen i Guds-riget, som vil komme i Israel.

s. 16 Vi ser frem til at den tid også kommer at han og de onde ånder skal kastes ud af lufthimmelen og ned på jorden; Åbenbaringen 20,2 v.7-9.

s. 18 Vi kan sige det således; At på grund af sin kærlighed til hedninge-folkene og sine løfter til dem, f. eks. Om frelsen som skulle komme, så ville han gennem jødefolket og Jesu fødsel sørge for at også hedninger fik del i frelsen. Udvælgelsen af jødefolket til sit eget folk, er derfor ikke en tilsidesættelse eller udelukkelse af hedninger, men den er derimod en frelse – og redningsaktion fra Guds side, også overfor hedninger. Ved at Gud udtog sit eget folk, så koblede han ind igen i frelses-sammenhæng. Gud ved hvad han gør. 5.Mos.7,6-8. 2.Mos.15,25-26.

s. 20 Loven peger også på lovgivningen og guds-tjenesten i 1000 års-rigets tid.

Vi ved at loven på ingen måde bortfalder, men at Jesus uddybede den i bjergprædikenen Matt.5-7.

I dette får vi en illustration på lovgivningen i Riget for Israel, hvor loven vil blive udvidet.

Templet skal genopbygges, og ofringerne vil komme tilbage.

Loven peger også på at jøderne skal være præster og et helligt folk. Dette skal ske fuldt ud i 1000 års-riget.

Da skal de sammen med andre troende være Guds præster, både i Israel og ud over hele verden, og undervise hedningefolkene om loven og påse at de følger den – enten ved frivillighed eller ved tvang.

I og med at der bliver et retfærdigt styre i 1000 års-riget, så skal kravene til mennesker, både de som tror og de vantro, sættes meget højere end i dag.

s. 23 Dersom; 2.Mos.15,26. 19,5 v.6. 23,20-22.

Dersom de hørte efter den engel som Gud sendte med dem, som var Jesus i sin præeksistens, så skulle det gå deres modstandere galt.

s. 31 1.Mos.3,15; Forsoningsværket er grundlaget for at Jesus kan være sejer-herre og styre verden i 1000 års-riget – ud fra Jerusalem.

s-38-39 Hvad som gælder kongeværdigheden, så er det let for jøderne at få tag i. Omtalt mange gange i G.T. Og det var også denne de religiøse ledere og så efter da Jesus var i Israel første gang for 2000 år siden.

Men vi må have begge sider for at få et helt billede af ham.

Først så kom lidelses-siden ved ham, og senere så kommer magt-siden ved ham. Før han kunne blive jødernes og verdens konge, så måtte han sone al verdens synd. Forsoningen er selve basis i Riget for Israel: Hebe. 1,6-9.

s. 40 I dag har der udviklet sig flere retninger indenfor jødedommen, som har forskellige syn både på Messias som forsoneren og som kongen.

Når vi undtager de messianske jøder, som ser at Jesus er jødernes Messias, så er det fælles både for de ortodokse og de liberale jøder, at de ikke ser at Jesus er jødernes Messias. De kan derfor heller ikke se forsoningssiden ved Jesus.

s. 41 Jesus skal føre sit folk tilbage til fædrenes land. I forbindelse dermed vil der også komme en vidunderlig forandring af naturen. Under alle omstændigheder vil Messias-riget være et rige af denne verden.

Allerede af den grund er en åndeliggjort kristen forestilling om det Messianske rige helt uantagelig for jøderne.

Vi vil i dag være nødt til at indrømme at de til dels har ret i det. Nemlig dersom vi kristne, idet vi følger den græske teologi og ør Riget fuldstændig åndelig derved skiller det sig fra sine hebraiske rødder, det vil sige fra forventningen om Riget hos Israels profeter.

s. 43 Der er flere ting at indvende mod det ortodokses syn på Messias. Men det er trods alt meget bedre end det liberale syn.

Hvad der gælder det ortodokse syn på Messias, så er det bygget på G.T., Talmud og Midrasch. Og de ortodokse jøder formår ikke at se at Jesus er deres Messias,før de anerkende N.T. Som ligeværdig med G.T.

Det vil også ske i slutfasen af den trængselstid som skal komme over jorden. Da vil de opdage dette som har været skjult for dem i alle disse år, at deres Messias kom for 2000 år siden, men de så ha,m ikke, bl.a. fordi deres Messias-billede var galt, og fordi de ventede et ydre Messias-rige og ikke et Messias-rige som var baseret på indre og åndelige værdier.

Personlig har jeg ikke noget problem med at se at Jesus er jødernes Messias, at han er gjort lig med Gud, og at han i en og samme person forener både forsonings – og kongesiden. Når han udførte den første gerning på en så ypperlig måde, nemlig at sone al verdens synd, så vil han ikke have noget problem med at styre verden i Rigets tid.

Den første opgave var jo den vanskeligste, medens den anden opgave har sin basis i forsoningsværket og er en naturlig følge af denne.

Dette budskab om denne fredelige tid med Jesus som konge ud fra Israel og Jerusalem ser vore teologer og mange andre af vore forkyndere ikke.

De mener i fuldt alvor at da Jesus kom for 2000 år siden og forligede verden med sig selv, så blev disse profetier forandret og fik en anden betydning. På Golgata blev jødernes løfter forandret og blev overtaget af kirken og skal ikke betyde det som de står for.

Denne forandring kalder de for Kristus-transformationen.

Dette er vantroens og forvirringens udlæggelse og eksegese, og stemmer ikke med de faktiske forhold. Profetierne skal forstås således som de står og ikke omtolkes.

Teologerne og mange af forkynderne burde omskoles hvad dette angår, således at de kommer i overensstemmelse med det profetiske ord. Eftersom jeg ser det, så må der være noget i vejen med lærebøgerne og forelæserne op vore universiteter, missionshøjskolerne og mange af Bibel-skolerne. Dette er til stor skade for studenterne og det troende lægfolk.

Det er til stor skade for for en rigtig forståelse af forholdet mellem Israel på den ene side og den kristne menighed på den anden side.

Den som ikke ser sin egen egenart, kan heller ikke se det som Gud har lovet jøderne og Israel.

I læsningen af Guds ord må vi skille mellem det som Gud har sagt til og lovet jøderne på den ene side og det som Gud har sagt og lovet den kristne menighed på den anden side.

Vi kan ikke sige at den kristne menighed eller kirken har overtaget jødernes løfter, og at jøderne må gå vejen om ad den kristne kirke for at blive frelst eller får del i sine egne løfter. Dette er ikke vejen at gå. Dette er forvirringens og usandhedens vej. Og den fører kun til en urigtig forkyndelse af Guds ord, og i værste fald til frafald og fortabelse, både for forkyndere og tilhørerne.

Dersom vi skal forstå dette, må vi se hvad Bibelen siger om disse ting og ikke bryde os om teologerne og eksegesen (fortolkningen), men for at dette skal kunne ske, må vi selv vide hvad der står i Bibelen, som er vor egen bog. Mange troende i dag kender ikke til det som står i Bibelen, og derfor bliver de et let bytte for forkynderen og foredragsholderen. Den som ikke kender til Bibelens indhold, kender hverken til jødernes løfter eller sine egne løfter, og bliver et let bytte for vranglæren og erstatningsteologien.

Vi må være ligesom den kristne menighed i Berør var. Om dem står der at efter at Paulus havde forkyndt dem Guds ord, så gik de hjem og så i Skrifterne (Det gamle Testamente) og det forholdt sig således som der blev forkyndt: Ap. Gr.17,11.

Dette er den rette indstilling for en som ønsker at få mere at vide om Guds planer, både med jøderne og den kristne menighed.

Se mere om dette emne i min bog; ”Israel og den kristne menighed” s. 11-95.

s. 57 Vi ved at der er mange fællestræk mellem forkyndelsen til profeterne i gammeltestamentlig tid og Johannes.

Samtidig ved vi også at der var forskelligheder. Ved Døberen Johannes kom der en ny tid og en ny forkyndelse. Hans forkyndelse og virksomhed dannede indledningen til tilbudet om oprettelse af Guds Riget i Israel; Luk.16,16. Matt.11,12-13.

Dette betyder flg.:

1. Loven og profeterne havde deres tid indtil Johannes fremstod.
2. Efter at Johannes var kommet, så blev forkyndelsen forandret fra at være: At Guds-riget skulle komme, til at blive: at Guds-riget var 3 3. 3. Johannes skulle være Herrens medhjælper til at omvende hele folket, således at de kunne modtage Riget for Israel.

4. Der skulle en aktiv indsats fra folket side for at de kunne få del i Guds-riget. Vi lægger mærke til at gernings-aspektet er fremtrædende i de synoptiske evangelier. (Se kap. Hvad er ”jødekristendom”)

s. 60 Det er sandsynlig at disse nye åbenbaringer om Guds-riget hemmeligheder kom som en stor overraskelse for apostlene/disciplene, for det var ufattelig for dem at Riget for Israel ikke skulle oprettes, når Messias var kommet.

Derimod for folket og for de religiøse ledere så kom dette ikke som nogen overraskelse, for de forstod hverken Jesus direkte tale om tilbudet om Riget eller Jesu lignelser.

I og med at folket ikke forstod lignelserne, så betyder dette at de nye oplysninger om at Riget skulle gå ind i sin hemmelighed og ikke oprettes før Jesus ko tilbage, ikke kom til at svække det første tilbud som jøderne fik, nemlig oprettelsen af Riget for Israel.

Dersom Jesus havde talt ret ud til folket om dette, så havde han selv ved sin forkyndelse afskåret dem fra at vælge frit, om de ville omvende sig og få Riget eller om de ville forkaste det.

De måtte selv stå frit, og det var grunden til at Jesus talte i lignelser til dem.

Hvad som gjaldt apostlene/disciplene, så forklarede han lignelserne til dem, men det er heller ikke sikkert, at de forstod alle hemmelighederne med det samme. Matt.13,10-16. Mark.4,33-34.

Selv om Jesus udlagde alle lignelserne om Guds-rigets hemmeligheder for sine apostle/disciple, så må vi alligevel være opmærksomme på at de ikke fik alle hemmelighederne af Jesus.

Hemmeligheden om ekklesia, den udkaldte forsamling, fik de f.eks. ikke oplysning om. Det var først Paulus som skulle forkynde denne hemmelighed; Rom.16,25.

s. 63 Angående Guds-rigets hemmeligheder, således som de kommer til udtryk i de 7 lignelser i Matt.13, så er det her 4 hemmeligheder som her er fremlagt, og som var ukendt både for døberen Johannes, apostlene og disciplene og folket.

Grunden til at dette var ukendt for det jødiske folk, var at det ikke var omtalt i G.T.

Det var jo en helt umulig og ufattelig tanke for dem at de skulle forkaste Messias og Riget for Israel når det engang kom, og at Riget skulle gå over til andre frelses-kategorier end det jødiske folk, og at de selv skulle ud i en landflygtighed som nu har varet i 2000 år.

De 4 hemmeligheder som er fremlagt i Matt.13,3-52, angående forståelsen af Guds-riget, er følgende:

1. kap.13,3-8. 2. kap.13,43. 3. kap.13,45-46. 4. kap.13,44.

Ved siden af de 7 lignelser i Matt.13,3-52, så har vi flg. Lignelser i Matt evangeliet, som angår Guds-rigets hemmeligheder:

1. Matt.18,21-35. 2. Matt.20,1-16. 3 Matt.21,33-44. 4. Matt.22,1-14. 5.Matt.25,1-13. 6. Matt.25,14-30.

Evangelisten Markus har flg. Lignelser angående Guds-rigets hemmeligheder:

1. Mark.4,1-20. 2. 4,21-25. 3. 4,26-29. 4. 4,30-34. 5. 12,1-12.

Evangelisten Lukas har flg. Lignelser som angår Guds-rigets hemmeligheder:

Luk.5,36-39. 8,4-18. 10,25-37. 12,35-53. 13,6-9 v.18-19. 20-21. 14,15-24. 15,11-32. 18,1-8. 19,11-27. 20,9-19. 21,29-31.

Vi har også andre lignelser i de synoptiske evangelier, som ikke angår Guds-rigets hemmeligheder, vi nævner:

Matt.15,10-20. 21,28-32. Luk.15,1-7 v.8-10. 16,1-13 v.14-31. 18,9-14.

I Johannes evangeliet, da er der gengivet 3 lignelser:

Joh.10,1-28. 15,1-27. 16,1-33.

Den første lignelse angår ikke Guds-rigets hemmeligheder. Den omhandler Jesu kærlighed både til jøderne og hedninger.

Hvad som gælder de to andre lignelser, så angår de Guds-rigets hemmeligheder, og vi ser at Jesus udlagde dem for sine apostle, som ikke forstod dem med det samme, endda han havde fortalt dem flere gange om sin bortgang og Den Hellige Ånds komme.

For det tredje har vi det fremtidige aspekt af Guds-riget. Dette skal oprettes når Jesus kommer tilbage igen. Denne forkyndelse finde vi f.eks. i Matt.24,14-25,46.

Når begrebet ”Guds-rige” er brugt i de synoptiske evangelier, så må vi være opmærksomme på at det har 3 brugsområder eller aspekter. Det er:

1. Guds-riget er nær. 2. Guds-rigets hemmeligheder. Disse kommer til udtryk i lignelser. 3. Guds-riget skal oprettes i forbindelse med Jesu genkomst.

s. 69 Til trods for at Jesus også omtalte Guds-rigets hemmeligheder for sine apostle/disciple, så var det alligevel væsentligst Guds-riget i Israel han talte om.

Det var ikke Jesu opgave at omtale den kristne menigheds tid og dets hemmeligheder. Det var Paulus som fik denne opgave.

s. 82 De allerfleste teologer og Bibel-forskere i Norge i dag ser ikke at Jesus kom med et første tilbud til jøderne om at oprette Riget for dem.

Årsagen til at de ikke ser og forstår dette, er at de har tolket jødernes løfter og Guds planer med Israel til at gælde den kristne menighed.

Mange mener i fuldt alvor at da Jesus kom som en soning for al synd, da gennemgik løfterne til jøderne en dybt-gribende forandring. Denne forandring kalder de for Kristus-transformation, og den teologi som de står for kalder de erstatningsteologi.

Denne teologi står ikke i sandheden, og den må vi bekæmpe hvor vi end møder den.

s. 83. Når vi læser evangelierne i Nye Testamente, så må vi være opmærksomme på det jødiske aspekt ved dem.

I udgangspunktet beskriver alle 4 evangelier Guds tilbud til jøderne om forsoningen for deres synder, oprettelsen af den nye pagt i Jesu blod, frelse for den som tror på Jesus og tilbudet om oprettelsen af Riget for dem. Ligeså må vi skille mellem de 3 første og det sidste. Medens de 3 første på en speciel måde beskriver jødernes situation, så åbner Johannes evangeliet vejen for den nye tid som skulle komme, og peger i mange af sine udsagn på den kristne menigheds tidsperiode.

Vi har fået som opgave at tolke tilbage til jøderne udsagnene i Bibelen som tilhører dem, og som vore teologer og mange af forkynderne uretmæssigt har taget fra jøderne.

Denne opgave har vi fået, og det forsøger vi at give udtryk for i vore bøger som vi udgiver. Må Gud vejlede os i dette arbejde, således at det som kommer frem må være rigtig.

s. 85 I sine mange lignelser i de synoptiske evangelier sagde Jesus også at Guds-riget for jøderne skulle udsættes, og han skulle oprette riget for dem på et senere tidspunkt. Dette betyder imidlertid ikke at han udtalte sig om den nye tid som skulle komme. ”Endnu har jeg meget at sige jer (apostlene/disciplene), men i kan ikke bære (forstå) det nu, men når han sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden, for han skal ikke tale af sig selv, men det som han hører, skal han tale, og de tilkommende ting skal han forkynde jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde jer; Joh.16,13-14.

s. 86 Efter sin opstandelse fra de døde, ved vi at Jesus underviste apostlene om det som hører Guds-rige til i 40 dag. Dette var en mægtig repetition for dem. I 40 dage udlagde han på ny for dem alt det som han havde fortalt dem i evangelierne, således at de skulle forstå det bedre. Hvad som gjaldt Guds-rigets hemmeligheder, så var det blot apostlene/disciplene som kendte til dette.

Folket og de religiøse ledere på Jesu tid var helt ukendt med det forhold at jøderne skulle forkaste deres egen Messias, og at Riget for Israel skulle gå over i en andenfase af Guds-riget, nemlig den kristne menighed, hvoraf de første bestod af jøder.

Det var en ukendt tanke for dem at jøderne kom til at forkaste Messias når han kom; Joh.1,10-11. 12,34.

s. 87 I og med at apostlene/disciplene ikke vidste hvor længe Guds-riget i Israel skulle udsættes, forkyndte de også Riget for Israel i den første tid efter Jesu himmelfart.

Peter, som den ledende i den første tid efter Jesu himmelfart sagde; Ap. Gr.2,38.

Apostlenes forkyndelse den første tid efter Jesu himmelfart tog dermed sigte på at jøderne skulle omvende sig som folk og nation, således at Jesus kunne komme tilbage og oprette Riget for Israel.

Både Guds-riget og den religiøse ledelse af Israel skulle tages fra de religiøse ledere på Jesus tid og gives til apostlene/disciplene: Matt.16,19. 18,18. 19,28. 21,38-46. Luk.12,32. 22,29-30.

Disse udsagn angår ikke den kristne menighed, men de angår apostlenes opgaver, således som de skal udøve dem efter at Jesus er kommet tilbage.

I Riget for Israel skal apostlene være de ledende, for Jesus har overladt ledelsen til dem. De skal både udøve nøglemagten og dømme Israels 12 stammer.

s. 92 Vi kan ikke i vor tidshusholdning formå at gøre alle folkeslag til Jesu disciple. Hertil har vi for få resurser, og desuden gør Satan og de onde ånder alt hvad de kan for at forhindre dette.

Anderledes bliver det i Rigets tid, for da skal Satan fængsles for 1000 år, og de onde ånder skal stænges inde i afgrunden.

I Rigets tid skal folkeslagene blive Jesus disciple og bøje sig for hans styre ud fra Jerusalem og Israel.

Den kristne menighed har ikke fået verdens-missionsopgaven. Vor opgave hedder ”forligelsens tjeneste” og den tager sigte på at udtage det kristne legeme – ikke at gøre alle folkeslagene til Jesu disciple; 2.Kor.5,20.

For det andet kan vi se at den missions-aktivitet som der er tale om i missionsbefalingen, skal udgå og ledes fra Jerusalem, og det skal være et todelt engagement, både i Israel og i hele verden. Dette kan vi ikke sige om missionssituationen i dag.

Jøderne deltager i det hele taget ikke i udbredelsen af evangeliet i vor tid. På grund af at de forkastede deres egen Messias, så måtte Gud sætte dem til side. Dette gælder også deres kald og opgaver.

Efter at den kristne menighed er bort-atomar til himmelen til Gud, da vil toroende jøder udbrede evangeliet om Riget og evangeliet om Jesus både til jøderne i Israel og til hele verden; Matt.1o,22-23. 24,14.

s. 100 Guds-riget er ikke blot en ydre dimension, som alle mennesker kan se med deres øjne, men det er i udgangspunktet et åndeligt rige, hvor alle medlemmerne er genfødte mennesker. Det var denne basis Jesus lagde for jøderne ved sin forsonings-død. Ved at han skaffede til veje Rigets åndelige basis og dimension,så ville han at folket skulle benytte sig af dette, således at han kunne oprette det konkrete og historiske Riget for dem. Forsoningsværket er den åndelige basis både for Riget for Israel og for den kristne menighed.

Jesus pegede på den åndelig side ved Guds-riget ved en række anledninger, men folket og de religiøse ledere var blot optaget af den ydre og historiske side ved Riget. Da folket så de tegn som Jesus gjorde, ville de til og med gøre ham til konge med magt, men Jesus vidste at forsonings-siden ved Riget måtte komme først, og derfor gik han fra folket og op i fjeldet, for at tale med Gud; Joh.6,14-15. Luk.17,20-21.

Denne falske og ukorrekte forestilling om at Guds-riget i Israel kunne komme før forsoningen havde fundet sted, nåede sit højdepunkt på palmesøndag, da han red ind i Jerusalem.

Da var store dele af folket overbevist om at Jesus var Messias, og at Riget for Israel ville komme; Matt.21,8-11. Mark.11,8-10. Luk.19,37-38. Joh.12,12-13.

Jesu indtog på palmesøndag dannede højdepunktet for folkets Messias-forventning, og i disse udsagn fra de fire evangelister, så kommer det frem at folket mente flg.,om Jesus; 1.; Han var den profet som skulle komme, og som Moses omtalte på flg., måde; 5.Mos.18,18-19. 2.; Han ville oprette Davids Rige, som er det samme som Riget for Israel. 3.; Han skulle være kongen i dette Rige.

Folket var imidlertid ikke opmærksom på ledelses-siden ved Messias, at Jesus først måtte sone al verdens synd, før han kunne oprette Riget.

Det gjaldt imidlertid ikke alle. Vi har en kategori som vi kalder ”de stille i landet” eller de virkelig troende i Israel. De så klart at Jesus først måtte sone synden. Derefter kunne han oprette Riget; Luk.1,68-75. 2.29-35 v.38.

Joh.1,29 v.35-36.

s. 103 Både Josef og Marie var opmærksomme på forsoningssiden ved Jesus, og det er interessant at lægge mærke til at meden Josef fik direkte oplysning om denne side ved Jesus virksomhed, så fik Marie oplysningen om at Jesus skulle være konge i Riget for Israel: Matt.1,20-21. Mark 1,30-33.

Da Jesus i sin vandring sammen med apostle/disciple var kommet til Cæsarea Filippi, åbenbarede han også forsonings-siden ved sig selv for dem; Matt.16,21 v.23. Mark.15,42-43. Luk.23, 50-51.

s. 105 1. Jesus tog dem med op på et højt fjeld. Dette fjeld symboliserer Sion, der skal 1000 års-rigets tempel genopbygges, efter at Jesus er kommet tilbage. Sion skal være det største fjeld i Rigets tid: Es.2,1-2.

2. I Rigets tid skal Jesus være forklaret for de troende, således at vi skal se ham som han virkelig er.

Vi ved at han bad Gud om at han måtte få igen den som han havde hos Faderen, før verdens grundvold blev lagt, og det var denne herlighed de 3 apostle fik at se. De fik se det som vi kalder for ”Herrens herlighed” og de fik se den stråleglans som Jesus vil omgive sig med i Rigets tid; Åbenbaringen 1,12-16.

2. Både Elias og Moses var sammen med Jesus på fjeldet og talte med ham. Disse to står som repræsentanter for de troende i gammel-testamentes tid, og viser at de skal også få del i styret i Rigets tid.
3. De 3 apostle står i dette tilfælde som repræsentanter for både de troende i Israel og de troende af hedningeæt, som senere blev medlemmer i Jesu mystiske legeme. Vi skal alle sammen få vore opgaver i 1000 års-riget i henhold til de nådegaver vi har fået og i henhold til den nådeløn vi har oparbejdet i vort jordeliv.
4. Gud åbenbarede sig også for dem i en sky (Guds herligheds sky), og de hørte hans røst ud fra skyen. Dette viser den himmelske fase af det fremtidige Guds-rige i Israel. I denne tid vil både selve himmelen, som er Guds bolig, være meget nærmere jorden end nu, og der vil være nær kontakt mellem himmelen og jorden i Rigets tid.

Gud vil styre verden ud fra sit tempel i himmelen, og Jesus vil styre verden ud fra sit tempel på Sion.

Alle mennesker som har fået opstandelse-legemer, vil både kunne være med til at styre ud fra den himmelske og den jordiske fase af Guds-riget.

De andre troende mennesker, både af jøder og hedninger, som har gennemlevet den store trængsel på 7 år, og som ved Jesu forskellige domssener er fundet værdige til at gå ind i Riget, skal være med til at styre Riget i dets jordiske fase.

s. 112 Guds-riget i Israel, som skal følge efter den kristne menigheds tidsperiode.

I teologien er desværre Guds-riget blevet nogen fjernt og abstrakt, som vi skal få del i efter vor død.

Efter teologernes vurdering er Guds-riget ensbetydende med et liv i himmelen, men således er det ikke. Guds-riget har mange faser og afdelinger, og nu står vi foran den fase at Jesus skal komme tilbage med de hellige og engle og oprette Riget for Israel.

Store deler af lægfolkene tror derimod at det er tilfældet at Jesus vil komme tilbage og oprette Riget for Israel, men i og med at teologerne i den grad er imod denne forkyndelse og betragter den som den største vranglære, så står lægfolkene rådvilde mellem deres solidaritet overfor teologerne og deres solidaritet overfor Guds ord.

Og desværre er det ofte således at også lægfolkene hellere vil have æren af mennesker end af Gud.

De fleste teologer og mange forkyndere som har lære – og hyrdeansvar i vore menigheder, ser ikke den nye tid og den nye frelses-husholdning som ligger foran vore øjne i Israel i dag.

De ved ikke hvad det indebærer at Jesus kommer tilbage. På grund af forældede og misvisende teologiske systemer, så har de overset en periode på 1000 år, hvor Jesus skal styre verden ud fra Jerusalem og Israel.

s. 113 Guds retfærdighed, som han har vist alle mennesker ved at sende Jesus til os som en forsoner for al synd, fører til syndsforladelse og retfærdiggørelse overfor Gud.

Gud har ved Jesu forsoner-gerning fået det offer, en gang for alle mennesker, som han krævede, og han kræver det ikke igen. Gud er meget godt fornøjet med det som Jesus gjorde, og derfor så tilgiver han mennesker deres synder når de kommer til ham med et angrende og bedende hjerte. Gud tilgiver den ydmyge, men den stolte står han imod.

s. 114 Ved at Jesus brugte benævnelsen ”jeg er” (gr. ego eimi) på sig selv, så er det klart at Jesu med dette ville sige at han er Gud, og at han er udsendt fra Gud.

Jøderne derimod mente at Gud ikke kunne komme til dem på denne måde, i en persons skikkelse. Gud kunne ikke ”nedværdige” sig til at komme i et menneskes skikkelse. Han var for ophøjet til det.

Til dette syn på guddommen er der flg. At sige; for det første er ingen ting umulig for Gud.

For det andet havde Gud sagt til jøderne i G.T., at han ville åbenbare sig på denne måde, som et barn som et menneske, altså som en menneskesøn; Es.9,6.

Et eksempel på at jøderne ikke tog tilstrækkelig hensyn til udsagnene i G.T., hvad der gjaldt oplysninger som er givet angående Messias-skikkelsen.

Hvad som gælder betegnelsen ”ego eimi” Så brugte Jesus den om sig selv en række gange. Når dette forhold ikke fremkommer tydeligt i vore i vore Bibel-oversættelser, og det er ikke godt,

I Joh,78,58 er dette udtryk ret oversat i 2 Bibel-oversættelser. ”Jesus sagde til dem: Sandelig, sandelig siger jeg jer: Før Abraham blev til, er jeg.

Forsøger fortsættelse i 2. doc.