LØVHYTTEHØJTIDEN
”Jesu Genkomst” bind 4. Oskar Edin Indergaard, Tingvoll.
(15. dag i den 7. måned., Doc.)
Den sidste og syvende af de jødiske højtider er LØVHYTTEFESTEN eller LØVSALENES HØJTID. Den skal fejres den 15. DAG I MÅNEDEN TISHRI. Det vil sige 5 Dage efter at den store forsoningsdag er afsluttet . Den skal vare i 7 dage:
3.Mos. 23,34-36.
Denne fest bliver også kaldt for FESTEN FOR INDHØSTNINGEN AF HØSTENS AFGRØDER, INDSAMLINGENS HØJTID, FESTEN FOR FRUGTHØSTEN, GLÆDESFESTEN OVER LOVEN, FESTEN eller JAHVEHS FEST.
Denne fest skal være en GLÆDESFEST og en TAKKEFEST for jøderne, og den skal symbolisere følgende indhold:
- For det første skal det være en MINDEFEST over vandringen i ørkenen i 40 år. På samme måde som jøderne boede i provisoriske hus og hytter i ørkenen i 40 år, skal jøderne bo i løvhytter i de dage som festen varer: 3.Mos. 23,42-43.
Under festen gik hele folket også en gang hver dag rundt brænd- offeralteret i templet med kvaster af palmegrene og grene af myrter og palmer. Denne buket blev kaldt for ”lulav”. Det samme gjorde også præsterne. De bar med sig grene, som de anbragte ved alteret. På den syvende dag gik de 7 gange rundt alteret, idet de mindedes hvordan Jerikos mure var faldet ned foran jødefolket, efter at folket havde gået 7 gange rundt omkring byen på den 7. dag.
Denne ceremoni skulle også symbolisere det forhold at engang i fremtiden skulle hedenskabet underkaste sig Jahves autoritet. Dette skulle ske i riget for Israel.
Da Jesus red ind i Jerusalem på palmesøndagen, lagde folket også palmegrene på vejen foran Jesus. De sagde både at GUDS RIGE ville komme, at Jesus var den DAVIDS SØN, som skulle oprette riget, og at Jesus var KONGEN i dette rige: Matt.21,24. Mark. 11,10. Luk.19,38.
2.) For det andet skulle festen være en TRAKKEFEST over den indsamlede høst
3.Mos. 23,39.
Jøderne beder også om REGN på denne fest, for det er OM HØSTEN AT DE SÅR DET KORN SOM SKAL INDHØSTES NÆSTE FORÅR, og kornet er afhængig af regn og fint vejr.
På samme måde som svinge korn brødet og de to svinge kornnegs højtid er indhøstnings fester, således er også denne højtid det. Om foråret bliver byggen og hveden indsamlet. Om høsten bliver de øvrige afgrøder indhøstet. Det gælder både det som vokser i jorden og de forskellige urter.
Disse tre fester har videre perspektiver end blot det som gælder indhøstningen af både jøder og hedninger ind i Guds rige.
Ved den 4. højtid, som er det samme som pinsen, blev et stort antal af jøderne høstet ind i Guds rige. Denne indhøstning er fortsat nu i ca. 2000 år, og den angår først og fremmest hedningerne, for det store flertal af jøderne har desværre sig bort fra Jesus fra Nazaret, som er deres Messias.
I eskatologisk betydning er vi kommet LANGT IND I HØSTTIDEN. I dag indhøstes der store mængder mennesker ind i Guds rige. Jo længere vi er kommet ind i endetiden, JO STØRRE VIL INDHØSTNINGEN BLIVE. Selve hovedhensigten med endens tid er det forhold: At Gud vil prøve dem som bor på jorden, om de vil tilhøre Messias eller Satan, om de ønsker at blive medlem i riget for Israel, eller om de ønsker at få del i ”søen som brænder med ild og svovl”.
I løbet af denne tid vil Israel blive frelst som folk og levning. I 1000 års-riget, som løvsalenes fest er et billede på, skal jøderne tjene Gud efter Guds planer og det kald Gud har for dem.
1000 års-riget vil være den VIRKELIGE STORE INDHØSTNINGSTID for Guds rige. Da skal Gud indbyde alle folkeslagene til et stort gæstebud i Israel. Gæstebud er et billede på riget for Israel: Es. 25,6-7.
- For det tredje skal denne højtid være en takkefest for at Gud har givet jøderne LOVEN. På denne højtid bliver læsningen af loven eller de 5 Mosebøger afsluttet. I løbet af det foregående år har jøderne læst hele loven. De opdeler den i 52 lektioner og læser en sektion hver uge.
Efter at jøderne er færdig med læsningen af loven, begynder de igen på ny, således at de kan afslutte læsningen ved næste løvhyttefest.
De ortodokse jøder sætter loven HØJEST af alle Skrifterne i Tenach, for den er givet direkte af Gud til Moses, og ikke gennem en mellemmand. Den LOVISKE TRADITION er stærkere i jødedommen end den PROFETISKE TRADITION. Det som de forskellige profeter skrev, må ses i sammenhæng med det som loven siger. De øvrige profeter må underordne sig Moses.
Vi ser at både Moseloven og profeternes Skrifter er fra Gud. Alle Skrifterne i Tenach er lige meget Gud-inspireret. Denne tradition, so har udviklet sig i jødedommen er derfor MEGET UHELDIG, for den skygger fo Messias som er Herrens lidende tjener og det Guds lam som bar bort al verdens synd. Det er en af grundene til at mange af de jødiske rabbinere ikke forstod forsoningssiden ved deres egen Messias.
- For det fjerde skal denne fest være en GLÆDEFEST over at dommen er taget bort fra jødefolket, ved at de har overlevet Guds dom på Yom Kippur. Beviset på at folkets synder er blevet tilgivet, er det forhold at de kan deltage i løvsalenes fest.
Denne fest peger fremover mod jødernes stilling overfor Gud i 1000 års-riget. Efter at Gud har prøvet og testet den jødiske nation i løbet af trængselstiden på 7 år, skal de sammen med de øvrige nationer leve i fred i 1000 år.
1000 års-riget er den store HVILE- eller SABBATSPERIODEN for hele verden. Efter at mennesker har levet i strid med hverandre i snart 6000 år, vil Gud indføre en SABBATSHVILE for sit folk: Hebr. 4,9-10.
Det er ikke blot mennesker som skal få deltage i denne hvile. Den gælder HELE SKABERVÆRKET. Hele skabningen sukker og er i smerte indtil nu, og den ser frem til den tid da menneskerne skal blive frigjort fra forgængeligheden. Dyrene og hele skaberværket er også genstand for Jesu forsoner gerning: Rom. 8,19-21.
Der er to grunde til at vi får denne gyldner periode efter de mange krige og lidelser:
a) For det første er Jesus blevet konge. Han skal syre hele verden ud fra sit tempel i Jerusalem.
b) For det andet er Satan sammen med de onde ånder bundet i 1000 år. De kan ikke længere forføre mennesker, således som de har gjort det i de 6000 år.
Denne fest peger fremover mod 1000 års-riget og oprettelsen af DAVIDS FALDNE HYTTE som er betegnelsen på at Davids kongedømme skal oprettes igen og vare i 1000 år: Amos 9,11.
På samme måde som Jesus drog toil himmelen for ca. 2000 år siden, på samme måde vil han komme tilbage igen. Han som for op fra Oliebjerget i Jerusalem, er den samme som vil komme tilbage til Oliebjerget: Ap.gr. 1,10-11.
- For det femte peger denne fest på DEN HELLIGE ÅNDS KOMME og UDGYDELSEN over det jødiske folk. Hver dag i løbet af denne fest henter præster VABND fra Siloas dam og bar det i mægtige processioner til templet, hvor de tømte det over i et kar foran alteret i templet. Under denne ceremoni jublede hele folket.
Denne ceremoni skulle minde jøderne om at Gud havde givet jøderne vand, da han bad Moses om at han skulle slå på klippen i ørkenen: 2.Mos. 17,6.
Denne vand ceremoni skulle ligeledes minde jøderne om vandkilden som engang skulle vælde frem fra templet og både gå ud til Middelhavet i vest og Dødehavet i øst: Sak. 14,8.
Dette vand fra denne kilde er et billede på tre forhold, som skal ske i 1000 års-riget:
a) Det er et billede på DEN HELLIGE ÅND, som skal udgydes over alle typer mennesker. Denne Ånds-udgydelse skal begynde i Israel og sprede sig ud over hele verden.
b) Det er et billede på ALMINDELIG VAND, som skal give liv til både ørkenen, som skal blomstre som Edens have, og til Dødehavet, hvor der igen skal være liv.
- Det er et billede på jødernes frelse engang i fremtiden: Esek. 36,24-25.
Vi hører om at Jesus deltog i løvsalene fest. På den sidste dag i denne store højtid, idet vandet fra Siloa- dammen blev tømt over i et større kar i templet, stor Jesus frem i templet og sagde (råbte)til folket: Joh. 7,37-39.
Rabbinerne mente desuden at SILOAS VAND VAR ET BILLEDE PÅ MESSIAS. I og med at det både var et billede på Den Hellige Ånd og Messias, peger vandet rå to af personerne i Treenigheden.
Under denne højtid blev også de fire store lysestager i kvindernes forgård tændt hver aften, således at hele tempel pladsen var oplyst. I tillæg til disse lys var der også en mængde andre lys i templet. Rabbinerne sagde at lyset fra templet disse dage var så stærkt at der ikke var noget hus i Jerusalem som ikke blev oplyst ad dette lys.
Dette lys skulle minde jøderne om Guds herligheds sky eller Shekina- herligheden, som var et udtryk for Gud selv. Denne lysende sky var det som ledte jødefolket i 40 år i ørkenen efter mørkets frembrud. Efter jødisk tradition kom denne sky til syne for første gang den 15. tishri.
I løbet af festen stod Jesus også frem og sagde (råbte): At han var VERDENS LYS. Den som troende på ham, skulle have dette lys og behøvede ikke at vandre i mørket: Joh. 8,12.
Jesus er dette lys for verden som Gud har udsendt. Han er både verdens lys og den SYNLIGE MANIFESTATION AF Guds Shekina- herlighed.
I løbet af denne fest blev der slagtet 70 OKSER. Disse okser skulle symbolisere HEDNINGE NATIONERNE. Jøderne regnede med at der var 70 hedningenationer. Ofringen af disse 70 okser symboliserer den tid da også hedningerne skulle underkaste sig Israels konge og Israels love og komme til Israel for at ofre der. Vi ved fra Tenach at dersom hedningerne ikke kommer til løvsalenes fest, skal Herren ikke sende dem regn i det kommende år.
Vi ser at 1000 års-riget ikke skal tilrettelægges blot på FRIVILLIG UNDERKASTELSE, men også på LOV og TVANG: Sak. 14,16-17.
I Israels historie har følgende hændelser sket den 15. nisan:
Salomons tempel blev indviet på denne dag. 1.Kong. 8,1-2.
Se også: Basunklangdagens højtid: ”1.dag i den 7.måned. Doc.”
Den store forsoningsdag : ”10. dag i den 7. måned. Doc.”