tirsdag den 8. april 2014

Helligåndens åbenbaring v. Paulus 1 doc

Helligåndens åbenbaring ved Paulus, 1 dos.
Belyst ved forfatter, cand. fiol Oskar E. Indergaard.
Kristen Bogproduktion, Tingvoll
re. Egon L. Kristensen, Herning

Brevet til Romerne blev skrevet af Paulus i året 58. Det blev skrevet i Korinth Rom.16,23, hvor Paulus opholdt sig i over 2 år. Det blev sandsynligt sendt med Føbe til menigheden i Roma. Hun var menighedstjenerinde i Krekreæ. Rom.16,1.
Han ville styrke menigheden således at den stod fast i den paulinske forkyndelse og i de kristne grundsandheder, for der var mange – både religiøse og filosofiske retninger – som modarbejdede det paulinske evangelium. Således er det også i vor tid.
s. 10 Brevet til Romerne er et af de vigtigste breve som Paulus skrev. Det beskriver på indgående måde grundsandhederne i den paulinske lære.
1. Vi er retfærdiggjort af tro på Jesus uden gerninger. Rom.4,3. 5,1.
  1. Vi er helliggjorte i Jesus Kristus. 1.Kor.1,30.
  2. Vi er herliggjorte i Jesus Kristus uden gerninger. Rom.8,30.
  3. Frelsen er sikret for den som er kommet til tro på Jesus. Vore gerninger kan ikke frarøve os retfærdiggørelsen. Vore gerninger angår helliggørelsen. Rom.5,9-10. 8,1-2.
  4. Vi er ikke under den jødiske Torah, men vi er under den frie nåde. Rom.3,28. 6,14.
  5. Jøder og hedninger er ligestillet i Jesu Kristi legeme som er den kristne menighed. Gal.3,28. Ef.2,10-19.
  6. Den kristne menighed er en himmelsk forsamling. Den skal ikke ind i trængselstiden på 7 år. Jesus vil selv komme ned i lufthimmelen og tage os til sig, og da skal vi være sammen med herren for bestandig. 1.Kor.15,51-52. 1.Tess.4,13-18.
I det ny Testamente er der to forkyndelser:
  1. Den messianske forkyndelse. Den ko,m,mer til udtryk i de 4 evangelier, i første halvdel af Ap. Gr., kap.1-10 og i de jødiske skrifter i N.T. Disse Skrifter beskriver det teologiske indhold i Riget for Israel, som var nær på Jesu tid og tiden efter. Jesus og de 12 apostle forkyndte ikke den paulinske kristendom, men de forkyndte Rigets evangelium. Matt.24,14. Ap.Gr.1,6.
  2. Den paulinske forkyndelse. Den kommer tiludtryk i de 13 breve som Paulus skrev og i Ap. Gr., kap.11-28. Det er af den største betydning at vi fordeler indholdet i N.T. På en ret måde. 2.Tim.2,15.Skrifte skal ikke fortolkes, for Skriften er sin egen fortolker, men den skal fordeles på en ret måde. Desværre så sker dette ikke. De allerfleste bibel-lærer, teologer og prædikanter inkluderer de messianske Skrifter i de paulinske breve og omvendt. Dette fører til gal forkyndelse og gal forståelse af indholdet i N.T., og det fører ikke kristendommen ind i den store frihed og glæde som vi har i Jesu forsoning. Til frihed har Kristus frigjort os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter liggeunder trældoms åg: (Mose Torah og Jesus udvidelse af den.) Matt.5-7.
  3. Den paulinske forkyndelse var en hemmelighed som ikke var åbenbaret før Paulus fik åbenbaringen om dette af den opstandene Jesus. Rom.16,25-27. Ef.2,3.
  4. Den messianske forkyndelse, som angår Riget for Israel, har sin teologiske basis i Tanach . Den er ingen hemmelighed, men den viderefører det profetiske ord som er nedlagt i G.T. 2.Pet.1,19-21.
Begge disse trosformer bygger på Jesu forsoning som grundlag for retfærdiggørelsen og frelsen.
Men i den messianske jødedom er den messianske Torah fortsat til stede som krav til de messianske jøder, for at de både skal få del i retfærdiggørelsen, i helliggørelsen og i bevarelsen som troende. Matt.5,17-20. 19,16-22.
    1. I den paulinske kristendom er derimod den jødiske Torah taget bort som en forudsætning for både at få tag i troen og blive bevaret i troen. Vi er frelst af nåde ved tro uden gerninger Ef.2,8-9 I vandringen som troende skal vi ikke efterfølge den messianske Torah, men vi skal efterfølge Paulus nye Torah. Gal.3,21. 6,2.

Dette betyder ikke at vi ikke kan bruge tekster fra de messianske Skrifter i vor tidsperiode, men det betyder at vi må passe på, at vi ikke blander den messianske jødedom ind i den paulinske kristendom og omvendt.
Desværre bliver det gjort i forkyndelsen.
Når vi sammenblander disse to forkyndelser, så mister Guds ord sin kraft (gr.dynamis) og styrke. Jesus sagde flg. til farisæerne og de skriftlærde på hans tid: ”... Er det ikke derfor i farer vild, fordi i ikke kender Skrifterne og heller ikke Guds kraft” Markus 12,24.
Disse forhold er det vi peger på i de bøger som vi udgiver, i de artikler som vi skriver og i de taler og foredrag som vi holder.
På samme måde som der var stor modstand mod den paulinske forkyndelse på Paulinske tid, således er det også i vor tid: 1.Kor.16,8-9.
  1. Store dele af læg-folket mangler bibelske kundskaber. De kender kun lidt til de forskellige frelsessandheder. De bliver derfor et let bytte for det som bliver forkyndt.
  2. Der er stor ligegyldighed blandt de troende for teologiske spørgsmål. Mange troende læser hellere verdslige bøger end de læser Bibelen.
  3. Kirken og de kristelige organisationer har sin lære og sin fasttømrede teologiske basis. De ønsker ikke at gå udenom det som de tror er den rette lære. Dersom nogen går udenom det som er defineret som ret lære, bliver vedkommende stemplet som vranglærer og bliver tilsidesat.
  4. Satan ønsker heller ikke at kristen-folket modtager hvile i den rette paulinske lære.

Til trods for den store modstand som der er mod den paulinske lære, er der stadig nogle som modtager det paulinske evangelium og kan glæde sig over den store frihed som vi har i Jesus Kristus.
Dette er ikke nogen frihed til at synde men det er en frihed til glæde og til tjeneste.
Min bøn til Gud er at denne kommentar af Paulus brev til Romerne vil blive læst af mange og at den vil åbne øjnene på mange troende således at så mange som mulig kan blive styrket og glæde sig over den store frelse som vi har i den rene paulinske forkyndelse: Ef.3,16-19