torsdag den 31. juli 2014

Helligåndens åbenbaring v. Paulus dos 5

Helligåndens åbenbaring v. Paulus dos 5
Paulus brev til Romerne; forfatter Oskar Edin Indergaard, Tingvoll

re Egon L. Kristensen, Herning.

s. 199 Paulus taler her til Efraim. Han var udsendt til dem og ikke til jøderne i Juda. I og med at han var hedning-apostel, så lovpriste han sit embede. Paulus største ønske var at han om mulig kunne vække jøderne af Juda stamme til nidkærhed for Jesus Messias, således at nogle af dem kunne blive frelst, for verden (Efraim stamme) er blevet forliget med Gud ved deres (Juda stamme) forkastelse af Jesus. Han mente at jødernes (Juda stamme) frelse ville blive et liv af døde for dem. Rom.11,13-15.

Romerbrevet blev skrevet til den kristne menighed i Roma, kap.11,13 står der at ikke at indholdet i Rom.11, gjaldt denne menighed, men der står at han talte til hedningerne, som er Efraim. Paulus kunne bruge sine breve til den kristne menighed til også at informere om andre forhold end de som gjaldt selve menigheden.
Vi ved af 2.Pet.3,15 at Paulus havde skrevet til jøderne om forskellige frelses-sandheder. ”og agt på vor Herres langmodighed for frelse, således som også vor elskede broder Paulus har skrevet til jer efter den visdom som er givet ham.” Det er mulig at det er Paulus som har skerevet Hebræerbrevet. Dette brev er skrevet til jøderne.

I Romerbrevet kap.9-11 har vi et eksempel på dette at Paulus skrev til jøderne. Han brugte disse kap. I Romerbrevet til at give vigtige informationer til jøderne om deres frelse. Han lovpriste det embede som han havde fået af Gud (v.13.) Gør vi det ? Er vi fornøjet med det arbejde som Gud har sat os til ? Eller skulle vi hellere ønske at vi havde et andet arbejde i Guds rige ? Sandheden er at der Gud har sat os, der er vor plads i legemet, for legemet er en åndelig enhed som ikke fungerer fuldt ud, uden at hvert lem fungerer. 1.Kor.12,12-31.

s. 201 Paulus kaldte ikke medlemmerne af Efraim stamme kun for hedninger. I vers 15 kaldte han dem også for verden gr.kosmos. Grunden til det var at Efraim stamme var spredt rundt omkring i hele verden.
På grund af Juda stammes forkastelse af Jesus, er dele af Efraim blevet frelst ved dette – men engang i fremtiden når Juda bliver frelst, da vilderes omvendelse skabe ”liv af døde” - også for resten af verden. Rom.11,16-18.
s. 201 Men dersom førstegrøden af jøderne (en del af Juda stamme) er hellig (afsat til frelse), så er dejen det også (resten af Israel) hellig. Dersom roden (patriarkerne) er hellige, da er også grenene (hele Israel) det. Nogle af genene (Juda stamme) blev brudt af for at Efraim, som var en vild oliekvist, skulle blive indpodet i det gode jødiske olietræ (som er Juda) og ikke fik del sammen med dem i olietræets rod (patriarkerne) og fedme (frelsen). Når nu dette havde sket, og skal ske endda mere i fremtiden, da må Efraim ikke rose sig mod Juda, men hvis Efraim gør det, så må han huske på at det er ikke ham som bærer roden, men det er roden som bærer ham. v.16-18.
s. 203 Efraim, som var ”en vild oliekvist”, blev podet ind i det gode jødiske olietræ og fik del i frelsen.
Det var Juda stamme som holdt fast på dyrkelsen af Yhvh i Israel i gammel tid og tog vare på gudstjenesten i templet i Jerusalem.
Efraim stamme skilte sig ud fra Juda stamme og oprettede sin egen gudsdyrkelse i Samaria (Nordriget). Det var en falsk gudsdyrkelse. Det var en blanding af hedenskab og tilbedelse af Yhvh, men det går ikke, for Herren, Israels Gud, er en nidkær Gud, som ikke kan anerkende nogen anden gud ved sin side.
Det er således vi må se dette og ikke koble hedninge-nationer ind i det jødiske olietræ.
s. 204 Olietræet det er et billede på Israels åndelige liv og Israels frelse. Rom.11,17 v.24.
Figentræet er et billede på Israels nationale genrejsning. Mat.24,32.
Vintræet. Det er et billede på Israels nationale liv og på Kristus. Es.5,7.
Joh.15,1.
Tornebusken. Det er et billede på Antikrists styre over Israel i 7 år.
Den kristne menighed er ikke udtaget i forhold til pagter og løfter i gammeltestamentlig tid, men vi er udtaget i forhold til de paulinske hemmeligheder og de løfter som ligger i disse hemmeligheder. Ef.2,11-13.
De naturlige grene på det gode olietræ var Juda, men Efraim er også kaldt et olietræ. ”Jeg vil læge deres (Efraims) frafald. Jeg vil elske dem af hjertet, for min vrede har vendt sig fra dem. Jeg vil være som dug for Israel. Han skal blomstre som lilje, og han skal slå rødder som skoven på Libanon. Hans skud skal brede sig langt ud over, og hans løv skal skinne som olietræet, og dufte skal han som Libanon.” Hos. 14,5-7.
Det er grene fra dette olietræ, som blev podet i det gode jødiske olietræ Rom.11,17., men til trods for det så har Efraim bestandig vist en nedladende og misundelig holdning overfor Juda. Efraim bliver bedt om ikke at rose sig mod de oprindelige grene på olietræet, som er Juda, for Efraim må huske på at det ikke er Efraims stamme, som er roden på olietræet, men det er Abraham, Isak og Jakob. v.18.
s. 205 Grunden til at Efraim har været misundelig på Juda stamme, er det forhold at en del af Juda stamme kom tilbage til Israel efter det babyloniske fangenskab og rejste et nyt tempel og etablerede på ny gudstjenesten i templet, medens Efraims stamme fortsat måtte være ude i diasporaen, men der skal komme en tid da Efraims misundelse skal vige og Gud skal samle begge stammer til en enhed. Det sker ifm. Israels frelse i endens tid: Es.11,11-13. 27,12-. (Rom.11,19-22.)
s. 206 Efraim vil sige at en del af Juda stamme blev afbrudt af det gode jødiske olietræ, for at Efraim stamme skulle blive indpodet. Dette er ikke ret. De blev afbrudt pt. Af deres vantro, men Efraim blev podet ind på grund af deres tro på Jesus Messias. Vær ikke overmodig, men frygt Gud, for dersom Gud ikke sparede de naturlige grene (Juda), så vil han heller ikke spare Efraim; Rom.11,19-22.

Denne advarsel som står i vers 22, viser også at dette ikke er skrevet til den kristne menighed, for de som er kommet til tro på Jesus, kan ikke falde fra frelsen. Vi er allerede her og nu sat ind i himmelen sammen med Jesus Kristus; Ef.2,6.
Vi er heller ikke knyttet til det gode jødiske olietræ. Vi er knyttet til Jesu person. Han er hovedet for den kristne menighed, og hver enkelt af os er lemmerne på dette legeme.
I endens tid skal igen Juda blive koblet ind i sit eget olietræ v.23-24. Dette skal ske i endens tid efter at den kristne menighed er bortrykket til Gud. Rom.11,25-27.
s. 208 Men mange som er de første skal blive de sidste og de sidste de første. Her står noget af det samme som der står i Rom.11,25-26. De første som tog imod Jesus Messias i Israel, var Juda. Efraim derimod, som var ude i diasporaen, tog imod Jesus på et senere tidspunkt.
I Rigets tid derimod skal mange af de som tjente Jesus først, blive de sidste og mange af de sidste blive de første.

s. 209 Begrebet hedninge fylden har dermed ikke noget med hedningenationerne at gøre, men det omhandler Efraim. Det betyder at når Efraim omvender sig til Herren i endens tid, da skal resten af Juda også blive frelst. Citat: Ragnar Hastings kronik i avisen Dagen d.20-21/1. 2007 samt hvad Restoration Scripures skriver i gennemgang af 1.Mos.49,19 og
Romerbrevet 11,25.
Vi hedninger er ikke koblet ind i det gode jødiske olietræ, men vi er koblet ind i Jesu person og Jesu forsoning.
Vort forhold til Gud kommer til udtryk i Paulus breve til den kristne menighed. Det er der hemmelighederne med den kristne menighed er beskrevet.
I Romerbrevet 9.10 og 11 skrev Paulus ikke om den kristne menighed, men i disse 3 kapitler beskrev han Guds forhold til jøderne i fortid, samtid og fremtid.
Det som bl.a. sker i Israel i dag, er at stadig flere fra Efraim kommer tilbage til Israel fra diasporaen.
Det er i Israel jøderne skal blive frelst og ikke ude i diasporaen.
Dette skal ske efter den kristne menigheds bort-atomar til Herren: 1.Tess.4,14-18 og 1.Kor.15,51-52.

Et andet forhold som viser at begrebet hedninge fylden ikke kan gå på hedninge-nationerne, er det forhold at når Efraim bliver frelst, da er den kristne menighed ikke på jorden. Den er i himmelen sammen med Jesus.

s.211 I endens tid, efter den kristne menigheds bort-atomar, vil jøderne igen få tilbudet om at gå ind i den pagt som blev oprettet med dem for 2000 år siden.
Da vil de opdage at de har taget fejl mht. Jesus Messias, og de vil tage imod ham som rest og levning.
Efter den tid får vi oprettelsen af Riget for Israel. Det bliver en tid med fred og retfærdig styre over hele verden.
s. 212 De allerfleste kristne og kirken misforstår den nye pagt i Jesu blod
. De tror og lærer at vi er frelst i forhold til den, men det er ikke ret. Vi er frelst ved vor tro på Jesus.

s. 223 I og med ar det er Den Hellige Ånd som uddeler opgaverne, tjenesterne embederne og nådegaverne, skal vi ikke trænge os frem når det gælder dette. Vi skal vente på at Gud giver os dette. Dette har ingen ting med naturlige gaver eller uddannelse at gøre, men det har med Guds udvælgelse at gøre.
Dersom menighederne havde ladet Gud bestemme dette så havde der sket store forandringer i vor menigheder, men således som det er i dag, så er det ikke Den Hellige Ånd som fordeler opgaverne i menighederne, men det er udanelse og anciennitet som ligger til grund for uddelingen af opgaverne og embederne.
Dette er også en af grundene til at der er så lidt åndelig vækst, vækkelse, ret forståelse af Guds ord og helbredelser i vore menigheder.
Vi har ikke ventet på Gud, men vi har presset frem afgørelser som ikke er fra Gud, men som er fra mennesker.
s. 227 Vi må derfor bede Gud om at han oprejser prædikanter, profeter og lærer som kan lære ret.
Bibelens indhold skal ikke fortolkes, men det skal fordeles på en ret måde; 2.Kor.2,15-.
s. 230 Mat.28,21-22. Dette er ikke et udtryk for den frie nåde, men det er et udtryk for den betingede nåde som er baseret både på nåde og gerninger.
Således er det ikke i den paulinske kristendom. Der får den tilgivelse som tror på Jesus. Vi skal tilgive – ikke for dels at få tilgivelse – men vi skal tilgive som en følge af at Kristus har tilgivet os.
Det er af den største vigtighed at vi fordeler Guds ord på en ret måde, og at vi skiller mellem den messianske jødedom, som har med Riget for Israel at gøre, og den paulinske kristendom som har med den kristne menighed at gøre.
s. 232 De fleste vil hævde at vi, som er genfødt, kan falde ud af Guds frelsende og bevarende nåde, medens andre igen vil hævde det modsatte.
I den paulinske kristendomsforståelse kan den som er genfødt og frelst ikke falde ud af Guds frelsende og bevarende nåde, for vedkommende er indsat i himmelen før verdens grundvold blev lagt; Ef.1,4 og 2,6.
Han kan derimod falde ud af andre typer nåde.

Flg. Af kirkens læresætninger er ikke korrekte:
  1. Det er ikke kirken som er Herrens brud. Det er Israel.
  2. Det er ikke i himmelen at kongesønnens bryllup skal fejres, men på jorden.
  3. Riget for Israel er ikke det samme som kirkens periode.
  4. De 4 evangelier og de jødiske Skrifter beskriver ikke kirkens periode. De beskriver Riget periode.
  5. Himlenes rige” eller ”Guds rige” i Evangelierne er Riget for Israel.
  6. Mose Torah er ikke ophævet i Rigets forkyndelse. Den er opjusteret og uddybet af Jesus: Matt.5,17-19 og Hebræerne 5,12.
  7. Jesu og apostlenes forkyndelse angår ikke kirken, men den angår jøderne og Riget for Israel.
  8. De messianske jøder blev frelst både på grund af Guds nåde og gode gerninger. De gode gerninger kunne ofte være en forudsætning for retfærdiggørelsen, men ikke bestandig.
  9. Der er ikke genfødelse i dåbens vand. Der er bare vand.
  10. Der er ikke syndernes forladelse i nadveren.

s. 233 Rom.12,12; Vi skal være glade i håbet, tålmodige i trængselen og vedholdende i bønnen. Det er Kristus som er vort salige håb. ”Paulus, Jesu Kristi apostel efter befaling fra Gud, vor frelser og Kristus Jesus, vort håb” 1.Tim.1,1. I skal glæde os over Jesus store forsoner-gerning for hele verden og inderlig længes efter hans komme for menigheden; Tit.2,13.
Medens vi venter på Jesu komme for menigheden, som er menighedens store håb, har vi trængsel i verden, men Jesus siger til os: ”Vær ikke bekymret. Jeg har overvundet verden. Joh.16,33.

s. 244 I Rom.13,8-9 er det ikke Mose Torah der bliver refereret til, men Paulus egne regler for den troendes vandring, i hans breve findes der ca. 1030 lover og regler for en troendes vandring.
I Mose Torah findes der 613 bud og love.
En del af de love og regler som Paulus lagde ind i sin lære, sammenfalder naturligvis med en del af de love og regler som vi finder i Mose Torah. De er et udtryk for det som Paulus lærte af den opstandne Kristus om menighedens lære.

s. 245 Rom.13,11-14: Vi må vandre i kærlighed af to grunde:
  1. Kærligheden er opfyldelsen af Paulus hans torah.
  2. Frelsen er os nærmere end da vi kom til troen, v.11.

Hvad som gælder vor frelse, så kan det ses både i tidsaspektet og i evighedsaspektet.
Vi er frelst allerede her og nu, men vi venter på Jesu komme for menigheden. Det er afslutningen på vor frelse. Det er det som er menighedens store håb. Der står at vi skal trøste hverandre med Jesu møde med menigheden. ”Trøst hverandre med disse ord” 1.Tess.4,18. Gør vi det ?
s. 246 Verdensrigerne bliver beskrevet som ”natten” v.12. Der ligger et åndeligt mørke over hele verden , det er Satan som er ”denne tidsalders gud: 2.Kor.4,4, og de aller fleste politiske ledere i verden i dag er hans lydige redskaber.
Men denne tilstande skal ikke vare altid. En dag skal der ikke mere være tid: Åbenbaringen.10,6.
Det betyder at der skal komme en dag, da Gud stopper mørkets tid.
Da vi dommen over satan, Antikrist, den falske profet og verdensrigerne komme, og Guds rige vil blive etableret på brandtomterne af verdensrigerne, som har vist sig at være en katastrofe for folkene.

s. 247 Både i Rom.13,11 og 1.Tess.5,6 bliver vi troende opfordret til ikke at sove. Der er megen åndelig søvn i menigheden i dag, der er fortsat mange ”småbørn i Kristus” i menigheden. Dette gælder ikke blot kundskaber i Guds ord, men det gælder helliggørelse og udførelse af de opgaver og nådegaver som Gud har givet den enkelte.
Vi kan ikke falde ud af Guds frelsende og bevarende nåde ved vor åndelige søvn, men vi kan falde ud af andre typer nåde. ”Derfor er der mange syge og skrøbelige blandt jer, og mange sover ind ”åndelig søvn”: 1.Kor.11,30. For at vi skal formå at stå imod mørkets gerninger fuldt ud, må vi iklæde os Guds fulde rustning, således som den er beskrevet i Ef.6,10-18.
s. 248 Vi skal ikke blot ”iklæde os lysets våben” v12. Vi skal også iklæde os Kristus v.14. Det vil sige at vi skal iklæde os Jesu Kristi forsoning, og det er nok for os.
Dette sker ved genfødelsen og ikke i dåbens vand som kirken og de lutherske organisationer lærer.
Der er ingen genfødelse eller frelse i dåben. Det er naivt og u-bibelsk at tro og lære dette.
Denne tanke om at der er genfødelse i dåbens vand, går tilbage til gammel hedensk religion i Babylon.
Denne tanke blev videreført til den katolske kirke som igen overførte den til Luther og de lutherske kirkesamfund. Se min bog: ”Jesu Genkomst, bind 3.,s.128.
Det er i troen på Jesus at genfødelsen eller retfærdiggørelsen skar og ikke i dåbens vand.
Når kirken og de lutherske organisationer lærer dette, så fører de folket bag lyset. De lover dem frelse i dåbens vand, men der er der ingen frelse. Der er der bare vand.
Jeg for min del forstår ikke at de lutherske teologer og forkyndere tør hævde dette af to grunde, og det er:
  1. For det første er det galt.
  2. For det andet fører de mennesker ind i fortabelse ved at lære således.

Den som ”har iklædt sig Kristus” v.14, har ”korsfæstet kødet med dets lyst og begæringer” Gal.5,24. Vedkommende kan ved hjælp af Den Hellige Ånd og et helliggjort liv afvise kødets gerninger som fortsat er i os. Vi skal ikke have omsorg for kødet v.14. Det skal isoleres i vore liv, ved:
  1. Bibellæsning og bøn.
  2. Samfund med andre troende.
  3. En ret forståelse af Guds ord.
  4. Nadveren som både er et fællesmåltid, et styrkemåltid og et minde- måltid om Jesu komme for menigheden.

s. 249 Den som er svag i troen kap.14,1., er her den som ikke har fået fat i eller ikke forstår den paulinske lære fuldt ud. Dette gælder de allerfleste kristne som lever i dag. De har en eller anden begrænsning i deres forståelse a f Guds ord.
De skiller ikke mellem Rigets forkyndelse og den kristne menigheds forkyndelse.
De skiller heller ikke mellem retfærdiggørelsen og helliggørelsen, og mener at den som lever et dårligt kristenliv, kan falde ud af Guds frelsende og bevarende nåde. De ved ikke dette at vi er fuldkomne i Kristus. ”og i er fyldt i ham,som er hovedet for al magt og myndighed.” Kolos.2,10.
s. 250 Troen v.1 er i denne sammenhæng ”den læreform som Paulus fik af den opstandne Kristus”. ”Men han som er mægtig til at styrke jer efter mit evangelium og Jesu Kristi forkyndelse, efter åbenbaring af den hemmelighed som har været fortiet i tidsalder tider, men nu er kommet for lyset ved profetiske Skrifter og efter Gus befaling kundgjort for alle folk til at virke troens lydighed. Rom.16,25-26.
Det er ikke vor opgave at dømme nogen v.1. Det er Jesus som har fået den opgave, for han er Menneskesøn, og han er prøvet i al lighed med os uden synd. Joh.5,27.

s. 252 Tidspunkterne for de jødiske højtider er forandret i den ”kristner kalender”. Dette blev gjort af kejser Julian og den romerske kirke for at både staten og kirken skulle distangeres sig fra jødedommen, og for at de skulle tilpasse sig de hedens højtider i Babylon. Se min bøger: ”Jødernes Konge, bind 4., kap: Tidspunkter for Messias første komme og ”Jesu Genkomst” bind 3. kap: Den 4 basun.

s. 254 Ifm. Jesu komme for den kristne menighed, skal medlemmerne stilles frem for Jesu domstol i himmelen, for at få igen det som er sket med legemet – enten det som er godt, eller det som er ondt. De dårlige gerninger skal brænde op, men de gode og rigtige gerninger skal få løn. Alle som kommer fem for denne domstol er frelst. 1.Kor.3,10-15.
Det er vore gerninger som skal dømmes foran denne domstol. Det er ikke de troende synder. De blev dømt på Golgata. Jesus tog på sig al verdens synd og dømte den på Golgata, og da han udbrød: ”Det er fuldbragt” gr. tetelesti, da var synds spørgsmålet løst en gang for alle mennesker.
En del af de ældre manuskripter har ”Kristi domstol” i stedet for ”Guds domstol”. Jeg tror at ”Kristi domstol” er det rigtige, for Gud skal ikke dømme ved denne domstol. Han skal derimod dømme ved en anden domstol, og det er Guds domstol i himmelrummet hvor alle u-frelste skal dømmes efter Rigets tid: Åbenbaringen 20,11-15.
Enhver af os skal gøre regnskab for os selv ved Jesu domstol v.12. Det er en alvorlig sag. Da skal alle ting komme frem for lyset – både vore gerninger, vore tanker, vore indstillinger, vore domme og vore motiver. Der er ingen som kan undfly denne dom. Det vil blive en retfærdig dom, og den skal danne grundlag for hvilke opgaver vi skal have i Rigets tid. Den som har fået en god bedømmelse af Kristus, skal får større opgaver i Rigets tid end den som har fået en dårlig bedømmelse.
s. 255 Guds rige er bygget på over – og underordning. Det er ikke noget demokrati, men det er et hierarki hvor Den treenige Gud er på toppen, og vi mennesker længere nede på rangstigen.
s. 263 ”For Gud gav os ikke modløsheds Ånd, men kraft, kærlighed og sindigheds Ånd” 2.Tim.1,7. Disse egenskaber hører med til Guds væsen.
At have et sind” betyder ikke at man ”ser ens på alle ting”. Det betyder at vi skal have det samme sind som Jesus havde, når det gælder at tjene andre. Jesus sad ikke selv i centrum. Han var ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv til løsepenge for alle mennesker. 1.Tim.2,6. Han gav os et billede af Gud. Således som Sønnen er , således er også Faderen. Rom.15,7.
s. 265 Efter den kristne menigheds bort-atomar, vil det profetiske program for Israel komme tilbage igen i endens tid, oh både jøder og hedninger skal blive frelst ind i Riget for Israel.
Paulus hans forkyndelse, som vi finder i hans brevet til hedninger, er en parentes i Guds profetiske program med jøderne. Efter den kristne menigheds bort-atomar før trængselstiden på 7 år, vil den messianske forkyndelse komme tilbage igen. Da vil igen jøder og hedninger indsamles i det profetiske program. Riget for Israel vil blive oprettet igen. Ap, gr.1,6
og Jesus skal være konge ud fra det nyopbyggede tempel i Jerusalem.
s. 270 Rom.15,15: Til trods for at denne menighed var en moden menighed, skrev Paulus alligevel noget djærvt til den, for at minde den om de kristne sandheder efter den nåde han havde fået af Gud, og i og med at dette var en moden menighed, kunne han tillade sig at skrive brevet således som han gjorde. Det var ikke det at medlemmerne i denne menighed ikke kendte de paulinske hemmeligheder, men det var for at minde dem om disse herlige sandheder som det paulinske evangelium har.
Der skulle djærvhed til at minde dem om dette, og der er også en mangelvare blandt præster og prædikanter. Man har så alt for let ved at tilpasse forkyndelsen til det som tilhørerne foretrækker at høre.
Mange præster placerer deres tilhørere ind i Guds rige blot pt. Af at de er døbt, og tør ikke at forkynde ordentlig om frelsen og fortabelsen.
Mange prædikanter har også tilpasset deres forkyndelse efter de synspunkter som de forskellige kristelige organisationer har, og det til trods for at de inderst inde ved at deres budskab ikke er helt korrekt, så fortsætter de med at forkynde det.
Der er ikke noget som heder ”næsten korrekt” i forkyndelsen. Det som ikke er korrekt er galt.
s. 271 Det er ikke den frie nåde som bliver forkyndt i mange kristne forsamlinger, men det er den betingede nåde.
Nåden gælder ikke blot retfærdiggørelsen. Den gælder også helliggørelsen og herliggørelsen. Alt dette er frit i den frie nådens tidsperiode.
I og med at man blander ind den messianske jødedom i Paulus hans frie evangelium, så bliver nåden ikke længere fri, men den bliver betinget.
Paulus beskrev sig selv som en offerpræst for hedninger. Han havde fået denne opgave af Jesus selv, og Paulus lagde hedningerne frem som et offer for Gud. Han kom med dem og lagde dem ned på Herrens alter i himmelen. De hedninger som var genfødt, var helliget ved Den Hellige Ånd v.16.
s. 274 Det er ikke helbredelser, undere og tegn som skal være centrum i vor tid, men det er det lovfri evangelium.
s. 278 I indeværende tidsperiode er der forskel på jøderne og den kristne menighed.
I Rigets tid vil igen de messianske jøder og den messianske jødedom blive den styrende. Kirkens tid er en parentes i Guds planer med Israel og jøderne.
s. 279 De fleste forkyndere i dag formår ikke at forkynde Guds ord på en ordentlig måde, for de blander Paulus hans forkyndelse ind i den messianske jødedom.
Dersom de er genfødt ved Den Hellige Ånd, så fører dette ikke til fortabelse for dem, for vi er frelst af nåde ved tro uden gerninger, men de vil tabe meget nådeløn på grund af at de ikke fordeler Guds ord på en ret måde. 1.Tim.2,15.

s. 282 Jeg tror ikke at Guds ord åbner for kvindelige ledere i kirken, men således som tiden er blevet, har kirken selv og staten åbnet op for for kvinden i alle embeder i kirken.
Dette er imod Guds ordninger om forholdet mellem manden og kvinden.
Guds rige er opbygget som et hierarki der går ud på over og underordning: 1.Kor11,3. Jeg har ikke imod kvinden som sådan. Jeg er vældig for kvinden, men jeg respekterer Gus ord højere end det som er forkert eksegese og tidsånden siger om Guds ordninger.
s. 285 Rom.16,8-15, alle disse nævnte er ukendte personer i Guds rige. De deler skæbne med de mange millioner af troende som de har været op gennem frelseshistorien. Vi kender ikke til dem. De er lemmer på det kristne legeme, og det vigtigste af alt er at Herren kender os.
Vi skal engang møder i skyen på vej mod det himmelske Jerusalem. Der skal Jesus Kristus dømme os for de gerninger som vi har udført. Vi skal få uddelt nådeløn foran Jesu domstol i himmelen; Rom.14,10 og får tildelt de opgaver som vi skal have i Rigets tid.
Vi ved at medens de troende skal styre hele verden ud fra Jerusalem i Rigets tid, da skal vi styre både over engel og over hele skaberværket i Rigets tid. 1.Kor.6,2-3.

s. 286 Paulus lære gik ud på flg.:

  1. Vi er retfærdiggjort af nåde ved tro uden gerninger.
  2. Vi er helliggjort af nåde ved tro uden gerninger. Det er Den Hellige Ånd som helliggør os.
  3. Vi er herliggjort af nåde ved tro uden gerninger. 1.Kor.1,30.
  4. Den som en gang er kommet til tro på Jesus, kan ikke falde ud af Guds bevarende nåde.
  5. Vi er allerede her og nu indsat i himmelen i Jesus Kristus; Ef.1,3. 2,6
  6. Jøder og hedninger er sat på lige line i den kristne menighed.
  7. Vi er ikke under Mose eller Jesu Torah, men vi er under nåden, som er det samme som Paulus lære. Rom.6,14.
  8. Vi skal rykkes op i luften sammen med alle andre medlemmer af den kristne forsamling før trængselstiden på 7 år. 1.Kor.15,51-52 og 1.Tess. 4,14-18.
  9. Vi skal være sammen med Jesus når han kommer tilbage til jorden sammen med de andre troende og sine engle, for at holde dom over verden. 2.Tess.1,7-11. Vort hjem er i himmelen i Rigets tid:
Fil.3,20. Kolos.1,5.
Vi skal være med til at styre verden i Rigets tid ud fra det himmelske Jerusalem.
Efter at Rigets tid er forløbet, skal Jesus underlægge sig Gud og den Treenige Gud skal ”være alt i alle” 1. Kor.15,28. Det betyder at han skal overføre alle de hellige ting (gr. pante) til alle troende. Vi skal da alle sammen stilles på lige line i Den Treenige Gud.
Vi skal også forsøge at danne rene paulinske grupper eller menigheder hvor dette er mulig. Det kan blive en menighed i dit hud dersom der er interesse for det. Den behøver ikke at være så stor. Der kan i glæde jer med det paulinske evangelium og kende frelsens sikkerhed og tryghed.
Vi skal derimod holde os borte fra de liberale menigheder som har fornægtet de bibelske sandheder om Jesu forsoning, Den Treenige Gud, Guds dom over mennesker og de u-frelstes evige adskillelse fra Gud.
De falske forkyndere tjenete ikke Jesus med deres falske budskab, men de tjente deres egen mage. De bedrog deres enfoldige tilhørere med deres søde tale og falske ord v.18. Ordet ”mage” betyder oprindelig ”hulrum”. Der er tale om det hulrum i vor mave som vi fylder med mad når vi er sultne. I overført betydning betyder dette derfor at disse falske tjenere forkyndte deres budskab, for at have personlig vinding af det. De tildækker deres forkyndelse med sød tale og fagre ord som de enfoldige tilhørere ønsker at høre. Paulus havde mødt disse falske prædikanter overalt hvor han færdes, og nu var han bange for at de skulle infiltrere menigheden i Roma; Fil.3,18-19.
s. 290 I og med at der var kommet en ny tidsperiode, hvor de troende var frelst af nåde ved tro uden gerninger, så var dåben ikke længere nødvendig. Paulus sagde flg., om dåben; 1.Kor.1,17. 2,2.
Både den katolske og den lutherske kirke og de lutherske frimenigheder af forskellige slags anser vanddåben for at være vigtig.
Den katolske og den lutherske kirke mener at man får retfærdighed ifm. dåben. De har dermed opgraderet vanddåben fra at være ”en ydre renselse” af synden til at blive et middel til at blive frelst, men dette kan ikke være rigtig, for de fleste mennesker, som i dag kommer til tro på Jesus, bliver frelst uden at de tager vanddåben.


Pinsevenner og baptister mener at dåben er en god samvittigheds pagt med Gud. 1.Pet.3,21, men det kan den umulig være, for det som giver mennesker en ”god samvittighed” er troen på Jesus og retfærdiggørelsen som en gave. Hebræer 9,12.
  1. Men ham som er mægtig til at styrke jer efter mit evangelium og Jesu Kristi forkyndelse, efter åbenbaringen af den hemmelighed som har været fortiet i tidsalders tider,
  2. men nu er kommet for lyset ved profetiske Skrifter efter den tidsalders Guds befaling kundgjort for alle folk for at virke troens lydighed,
  3. ham, den ene vise Gud ved Jesus Kristus, være ære i tidsalders tidsaldre ! Amen.

s. 291 Gud var mægtig til at styrke menigheden i Roma efter Paulus hans evangelium og Jesu Kristi forkyndelse til Paulus.
Dette var en åbenbaring af en hemmelighed som havde været skjult i alle tidsaldre, men som nu var blevet åbenbaret gennem profetiske Skrifter efter Guds befaling, for at virke troslydighed for alle hedninger gr, ethanols. Gud skal have æren for det ved Jesus Kristus i alle tidsaldre. Rom.16,25-27.
Ordet hemmelighed er på græsk ”mysterien”. Det betyder noget som ikke har været åbenbaret før.
s. 292 Bibelen operer ikke med tiden i forhold til evigheden, men den operer med tiden i forhold til tidsaldrene. Når en tidsalder er afsluttet, kommer en ny tidsalder.
Ordet ”evig” forekommer også i Bibelen, men det er et belastet ord da græsk religion så på tiden som noget negativt, medens de så på evigheden som noget positivt. Livet var noget negativt, for mennesket var i fangenskab i legemet i livet. Det var først efter døden at frelsen indtrådte.
Hebræerne så dette på en helt anden måde. Selve livet var en del af frelsen. Det var i livet at mennesker skulle lægge grundlaget for sin frelse.
Den eneste vise Gud ved Jesus Kristus skal have al ære i alle tids-aldrene for at han introducerede den frie nådes tidsperiode og inviterede os hedninger til at blive Guds folk på en speciel måde, ikke i stedet for jøderne, men sammen med dem; Ef.2,13. Citat slut.

Kristen Bogproduktion Oskar Edin Indergaard, 6630 Tingvoll