onsdag den 27. august 2014

www.israeltoday.no 2014 nr.7. Doc 1

www.israeltoday.no 2014 nr. 7, Doc 1
redaktør Aviel Schneider: Shalom Chaverim

koordinator E.L. Kristensen, Herning:

Kære Venner, hvem er vor næste ? I 3.Mos,19,18 står der:
Du må ikke hævne dig eller gemme på vrede mod dit folks børn,
du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren.

Hver eneste af jorden 7 milliarder indbyggere kunne være min næste. Men lad os være ærlige: Vi elsker ikke alle mennesker lige meget, ikke engang de i vor egen menighed, synagoge, by eller vort eget land.
Er de 4 syrer i Safet (se side 3) også min næste, selv om de tilhører en anden nation ?
Den hebraiske Bibel fortæller os at vor næste tilhører samme folk som os: 2.Mos.2,13. Dagen efter gik han ud igen. Da fik han se 2 hebræere som sloges. Han sagde til den som havde skylden: Hvorfor slår du din næste ?
Det bibelske udtryk for næste reah betyder ven eller kammerat.
Ordet re`ut, som betyder fællesskab eller venskab, kommer af samme rod.
Jesu lignelse om den barmhjertige samaritan viser hvordan mennesker som åbenbart er vor næste (præsten og levitten), ofte ikke opfører sig således. Nogle gange er det lettere at vise kærlighed overfor en udlænding end ens nabo. Ortodokse og sekulære jøder er vor næste og tilhører samme folk, men alligevel ryger de en gang imellem i totterne på hverandre. Det samme er tilfældet i den kristne verden.
Israel holder til i en region hvor der stadig er krig. Men alligevel opfører den jødiske nation sig som den barmhjertige samaritan. Israel forbinder sin e fjenders sår, føler omsorg for den palæstinensiske befolkning og sender nødhjælp til katastrofeområder. Men udenlands presse fremstiller næsten altid Israel i et negativt lys. Er de blinde, eller vil de ganske enkelt ikke se hvad som der egentlig sker ? Jøderne bliver ofte anklaget for at være blinde fordi de ikke ser at Jesus er Messias. Men verden er på samme måde blind når det gælder Israel. Den ser blot det den ønsker at se.
En ven af mig, som tilfældigvis er rabbi, sagde det således: Ved du hvad ? Jøderne er de bedste kristne.

www.israeltoay.no 7 2014. Doc 2 Aviel Schenider:
Messianske jøder i nyhederne

En ledende rabbi støtter en troende soldat i Det israelske forsvar.
Under et interview på den israelske radiostation Galei Israel blev sagen om en ortodoks soldat som blev udvist fra militærakademiet til det israelske forsvar (IDF) fordi han nægtede at deltage på en forelæsning som blev holdt af en messiansk jøde og en kadet, som fortalte om Det ny Testamente og sin tro på Yeshua (Jesus). Chefen på befalingsmandsskolen forsvarede at soldaten var blevet udvist på flg., måde :- som fremtidig officer er du pligtig til at stå sammen med alle dine soldater, uanset religion eller etnicitet. Det gælder til og med når deres tro er i konflikt med din egen.
Galei Israel spurgte tidligere chefs-rabbi i IDF. Avichai Rontzki, om han mente at udvisningen af soldaten var rigtig.
  • Jeg forstår at de befalings-havende i deres afdelinger ikke vil have religiøse soldater som er intolerante overfor mennesker med en anden tro, sagde rabbineren. - Jeg er enig med disse officer. Når religiøse soldater er respektløse og u-høflige, irriterer de deres befalings-havende.
Programlederen spurgte rabbi Rontzki hvordan han ville have reageret dersom en messiansk jøde havde delt sin tro på Yeshua medens han fik sin oplæring på militær-akademiet-
  • Jeg ville ikke have forladt rummet, sagde han. - Hvorfor skulle jeg det ? Fordi han mulig ville have overbevist mig om sin tro ? Nej ! Jeg er altid nysgerrig på hvordan det går med min næste som jeg skal kæmpe ved siden af i den næste krig.
Rabbi Rontzki roste til og med Gil for hans mod og måden han havde optrådt på. - Han sendte først bud efter rabbien ved yeshiva (seminariet), og derefter faderen til den udviste soldat. Han informerede dem om grunden til at han havde taget sin beslutning, forklarede han.
- Det er, kort sagt, nødvendig at religiøse soldater er mere tolerante end dette. Da Israel Tody på vor webside skrev om generalen som forsvarede den messianske soldat, fik vi stor respons. Mange var overrasket fordi de troede at messianske soldater i Israel er forfulgte. Men der er mange soldater som tror på Yeshua, som nu gør tjeneste i hæren, og de får ros som gode borgere. Det gør at den israelske holdning til troende i Israel bliver mere og mere positiv.
www.israeltoday.no. 7. 2014. Doc 3
Ryan Jones: Ny synagoge ”jødefiserer” Jerusalem.

Der har været rasende reaktioner i arabiske medier på grund af Israels planer om at genopbygge en vigtig synagoge i Gamle-byen i Jerusalem.
Synagogen blev ødelagt af arabiske styrker under uafhængigheds-krigen i 1948.
Det som araberne er specielt bekymret for, er at Tiferet Israel (Israels herlighed) – synagogen, når den er helt genopbygget, vil blive højere end Al Aqsa-moskeen, islams tredje helligste sted, som befinder sig på tempelhøjen, kun et lille stykke derfra.
Den jordanske minister fir islam-ske spørgsmål, Haiyel Adulhafez, udtalte til det jordanske ugeblad Assabeel at det at genopbygge synagogen var endnu et forsøg fra Israels side på at ”jødifisere” byen, og han udsendte en ”bekymringsmeldeling” til hele den muslimske verden.
Al Watan Voice er enig, og skriver på lederplads at genopbygningen af synagogen vil være et forsøg på at ødelægge byens skyline som fremhæver den unike Al Aqsamoskeen og ikke mindst den gyldne kuppel på Klippemoskeen.
Den vil også trække til sig millioner af besøgende, såvel jøder som udenlandske turister, og folk vil få et fejlagtigt (jødisk) indtryk af byen.
- - - - - - - - - - - - - -
A Ludwig Schneider: KADOSH

Hellig, hellig, hellig, Herren Gud almægtig.
Hellig, hellig, hellig, tilbedt overalt !

Han som er uden begyndelse, han den evige,
hersker og regerer for altid over alt under Solen.

Magt og kærlighed omgiver hans troen.
Pris ham ! Hellig, hellig,, livets eneste Herre.

Sanctus fra Tysk messe af Franz Schubert og Johann Philipp Neumann,
som oprindelig blev skrevet på tysk i 1827, er en af verdens mest inspirerende hymner, og den vil sandsynligvis blive sunget i himmelen.
Der vil Gud blive ophøjet på alle verdens sprog (Es.45,23. Rom.14,11.)
Det samme gælder Herrens bøn (Fadervor) som Jesus lærte os. En af bønnerne der er: ”Helliget være dit navn !” ”Kadosh” er det hebraiske ord for hellig, og grundbetydningen er at blive ”sat til side”.
Ar være hellig eller sat til side vil sige at alt som en er og har er indviet til Gud og sat til side til tjeneste for ham. Dette omfatter steder som tabernaklet eller templet, og i vore dage synagoger, kirker eller forsamlingslokaler som er indviet til Gud, så vel som vore liv og vore legemer.
Også redskaberne i hans helligdom og klæder vi har på os under gudstjenesten skal også være ”helliget Herren”. Fordi ”kadosh” - hellig betyder ”sat til side” og ”være anderledes”, betyder det også at vi bør klæde os pænere når vi tilbeder og ærer Gud, end når vi udfører vore daglige gøremål. Det er vigtig at det kan ses at vi er sat til side for at tjene Gud.
Det ydre er selvsagt ikke alt, men det er et signal om at vi går ind på et område som er helliget Herren. Det betyder at vi gør det klart for vor omgivelser at vi tilhører Gud og ønsker at ære ham.
I dag har jeg indtryk af at kristne ikke ønsker at skille sig ud fra verden omkring sig. Dermed vil andre kunne tro at deres gudfrygtighed blot er overfladiske. Det kan føre til at de kaster ungen ud med badevandet, for dersom vi ikke lever et liv som er anderledes end verden omkring os, vil vi ikke leve et liv som som er til behag for Gud.
Rom.12,1-2: Så formaner jeg da, brødre ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse.
Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så i må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode,velbehagelige og fuldkomne. Her understeger Paulus at vi ikke bare skal have det i munden, men at vi skal leve et helligt liv sammen med Gud. Vor vandring må afspejle at hellighed betyder at være sat til side i vor tjeneste og overgivelse til Gud.
Vi må ikke være bange for at være anderledes end andre. Det som trods alt betyder noget er ikke hvordan vi ser ud i andres øjne, men hvordan Gud ser på os. Gud kræver både af sit folk Israel og af de kristne at de ”skal være hellige, for jeg, Herren deres Gud, er hellig” 3.Mos.19,2. 1.Pet.1,15.
Vi kan bare opnå en således hellighed når vi lever nær den tre gange hellige Gud – så langt det er muligt for et dødelig menneske at komme. Først da vil vi blive i stand til at genspejle hans hellighed overfor verden.
Men til trods for alle vore forsøg på at være gudfrygtige, virker det som om vi har tabt af syne det Jesus siger i Herrens bøn: ”Helliget vorde dit navn !” Guds hellighed er ikke længere lige så betydningsfuldt for os som den en gang var. Men således må det ikke være.
I vor tid må alt være verdslig, som om vi skulle tro at det er den bedst måde at vinde folk for Jesus på.
Det er på høje tid at vi vender om og igen begynder at tilbede vor himmelske Far i hellighed: ”Hellig, hellig, hellig, Herre Gud almægtig!”

Side 17: Jødisk leksikon. Er det sandt ?

Vi har hørt at David-stjernen egentlig er et okkult frimurersymbol.

Det er en gammel påstand som har blevet brugt som argument for anti-zionisme. Den såkaldte ”Davidsstjerne” er på hebraisk kendt som Magen David ”Davids skjold”. Da David skulle finde et symbol til Israels rigsvåben, tog han to trekanter og placerede dem over hverandre.
Denne stjerne repræsenterer opfyldelsen af Bileams profeti: ”En stjerne stiger op fra Jakob, en kongestav løfter sig fra Israel” 4.Mos.24,17. Davidsstjernen er derfor også kendt som ”Messias-stjernen” fordi Messias var af Davids hus. De to trekanter peger opover og nedover for at vise at Gud har kommet til sit folk fra himmelen, og han skal tage dem med op der hvor han bor.
Den ældste omtale af Davids-stjernen er fra det 9. århundrede f.Kr., og i det sidste århundrede før Kristus var der mange bygninger som blev udstyret med det symbol. Synagogen i Kapernaum er dekoreret både med Davids-stjernen. Pagtens ark og den 7 armes lysestage. Den gang var Davids-stjernen ikke noget hellig, jødisk symbol, ligesom lysestagen var det. Den var ganske enkelt et udtryk for håbet om at Messias skulle komme. De skriftlærde på den tid så også på de 6 små trekanter i Davids-stjernen som symboler på ugens 6 arbejdsdage eller de 6 tusinde år som skulle gå før den messianske tidsalder. I midten så de sabbatten, den syvende dag eller det syvende årtusinde, fredens tidsalder.
Det var først efter 1776 at Davids-stjernen at den blev opfattet som et okkult symbol, på samme måde som korsets tegn.
Dersom Davids-stjernen ikke var blevet set på som et symbol på det dæmoniske, så ville folk antagelig ikke være så ufølsomme når det gjaldt dem som blev tvunget til at gå med den gule stjerne under 2 verdenskrig.
I dag er Davids-stjernen det centrale symbol i Israels flag, stjernen som annoncerer Messias` komme: Matt.2,10.

Kontaktinformation i Norge:
Israel Today, Boks 2394 Solheimsviken, 5824 Bergen. Tlf: 47461888