APOSTELMØDET
I JERUSALEM :
Tryg
3. (4.)
”Jesu
Genkomst” bind 5 side 490-.
Paulus
fik bl.a. den opgave af Jesus at han skulle forkynde de LOVFRIE
EVANGELIUM til både jøder og hedninger, men mange jøder ville ikke
acceptere at der var kommet en NY TID og et NYT EVANGELIUM, for det
stemte ikke overens med rigets evangelium eller med judaismen, som
blev forkyndt i de jødiske synagoger.
Efter
at der var indløbet mange klager til de ældste i den jødiske
forsamling i Jerusalem på Pauluses nye budskab til hedningerne, blev
der indkaldt til et apostel-møde (det er galt at bruge ordet
"kirkemøde") i Jerusalem i året 49-50. Det var LÆREN OM
DEN FRIE NÅDE som skulle debatteres.
Til
stede var der følgende 4 grupperinger. De havde delvis hver deres
vurderinger af den frie nåde og det evangelium som Paulus forkyndte:
1.
Det var FARISÆERNES PARTI. De havde modtaget troen på Jesus, og de
mente at også hedningerne skulle OMSKÆRES og HOLDE MOSELOVEN, for
at blive frelst. Ap. Gr.15,5.
2.
Peter mente at hedningerne ikke skulle omskæres og ikke holde
Moseloven, for den havde ikke engang jøderne magtet at holde.
Han
mente videre at JØDER og HEDNINGER BLEV FRELST PÅ SAMME MÅDE. Det
var TROEN PÅ JESUS som gav frelsen. "Og Gud som kender
hjerterne, gav dem (hedningerne) vidnesbyrdet, idet han gav dem
ligesom os Den Hellige Ånd, og han gjorde INGEN FORSKEL mellem os og
dem, idet han VED TROEN RENSEDE DERES HJERTER. Hvorfor frister i
(judaisterne) Gud ved at lægge et åg på disciplenes nakke, som
hverken vore fædre eller i var i stand til at bære ? Men ved den
Herre Jesu nåde tror vi at VI (JØDERNE) BLIVER FRELST PÅ SAMME
MÅDE SOM DEM". Ap. Gr.15,8-11.
Peter
kendte til budskabet om den frie nåde for hedningerne allerede 14 år
før dette møde, og han havde godkendt det på et tidligere
tidspunkt. Efter Paulus treårige ophold i Arabien, opsøgte han
Peter og Jakob i Jerusalem og fremlagde for dem det nye budskab, som
han forkyndte for hedningerne. "Siden, 3 år efter drog jeg op
til Jerusalem for at blive kendt med Kefas (Peter) og jeg blev 15
dage hos ham, men nogen andre af apostlene så jeg ikke, uden Jakob,
Herrens bror." Gal.1,18-19.
Peter
godtog dette budskab for hedningerne, og benyttede sig dermed af
nøgle-magten, som han havde fået af Jesus til at være med på at
løse hedningerne fra Moseloven. Denne nøglemagt havde både han og
de andre apostle fået. "Og jeg vil give dig nøglerne til
himlenes rige, og det du binder (forbyder) på jorden (i Israel),
skal være bundet i himmelen, og det du løser (tillader) på jorden
(i Israel), skal være løst i himmelen." Mat.16,19.
"Sandelig
siger jeg jer: hvad i binder (forbyder) på jorden (i Israel), det
skal være bundet i himmelen, og hvad du løser (tillader) på jorden
(i Israel), det skal være løst i himmelen. Mat.18,18.
3.
Paulus
og Barnabas fortalte om hvor store tegn og undergerninger Gud havde
gjort blandt hedningerne ved deres virksomhed. Ap. Gr.15,12.
Jakob
udtalte sig om det tidsmæssige aspekt for den kristne menigheds tid
og jødernes genoprettelse og frelse i endens tid. "Simon har
fortalt hvorledes Gud fra først af (først) drog omsorg for at få
et folk af hedningerne for sit navn. Og dermed stemmer profeternes
ord overens, således som det er skrevet: Derefter vil jeg (Jesus)
vende tilbage og igen opbygge Davids faldne ( hytte), og det
nedbrudte af den vil jeg igen opbygge, og jeg vil igen oprejse den,
for at de tiloversblevne (resten) af menneskerne (jøderne) skal søge
Herren, ja alle hedningefolkene, som mit navn er blevet nævnt over,
siger herren, som gør dette, som er kendt af ham fra tidsalderen af"
Ap. Gr.15,14-18.
På
samme måde som Peter benyttede sig af løse-magten på
apostel-mødet, benyttede Jakob sig også af binde-magten i forhold
til de hedninge troende måtte afholde sig fra 4 ting i vandringen
som kristne, og det var:
a.
AFGUDERNES URENHED. Det er urent offer kød.
b.
HOR, Det kan i dette tilfælde være sakral prostitution.
c.
DET SOM ER KVALT, for blodet var i dette kød.
d.
BLOD, for livet (sjælen) er i blodet. Ap. Gr.15,19-20.
Disse
4 påbud har ikke noget med selve frelses grundlaget at gøre, men
det skulle være et TEGN både overfor jøderne og hedningerne at de
som fulgt disse krav, tilhørte Herren og var medlemmer af den
Nytestamentlige forsamling.
På
samme måde som jøderne fik omskærelsens tegn, fik de hedninge
troende DISSE 4 TEGN som bevis på at de tilhørte den kristne
forsamling,
Vi
gør opmærksom på at disse 4 påbud er en del af de 7 Noa
kisstiske bud, som er givet til hedningerne. De hedninge troende er
fortsat bundet til disse 7 bud, medens jøderne er bundet til 613 bud
(hebr. mizvot) i Moseloven. Det er forsat forskelligheden på jøder
og hedninger.
Det
blev krævet at de hedninge troende skulle efterleve disse 4 påbud.
"Efter som de nu drog fra by til by, PÅLAGDE de brødrene at
holde de bud som var vedtaget af apostle og de ældste i Jerusalem."
Ap. Gr.16,4.
Jakob
accepterede
den frie nåde for de hedninge troende som det eneste grundlag for
frelsen.
Han
mente videre at de jøde troende
skulle holde dele af Moseloven i vandringen som troende. Han henviste
jøderne til de jødiske synagoger i de forskellige byer, hvor
Moseloven blev læst i forbindelse med synagoge-læsningen. "For
Moses har fra gammel tid af i hver by som forkynder ham, idet han
hver sabbat oplæses i synagogerne." Ap. Gr.15,21.
Apostel-mødet
var EN FULDSTÆNDIG SEJER FOR DEN FRIE NÅDE og det budskab som
Paulus og Barnabas forkyndte for hedningerne.
Det
var TOTALT NEDERLAG for farisæernes parti, som mente at hedningerne
måtte omskæres og holde Moseloven.
Endvidere
blev det bestem at Paulus og Barnabas skulle gå til hedningerne med
evangeliet om den frie nåde og Jakob, Peter og Johannes skulle gå
til jøderne i Israel med det samme budskab. og de fik vide om den
nåde som var mig givet, da gav Jakob og Kefas og Johannes, de som
gjaldt for at være støtterne (i den messianske synagoge i
Jerusalem), mig og Barnabas samfunds-hånd (højrehånd), at vi
skulle gå til hedningerne, men de til de omskårne." Gal.2,9.
I
tillæg til dette blev Paulus og Barnabas bedt om at indsamle penge
fra hedninge troende forsamlinger til menigheden i Jerusalem. "bare
at vi skulle komme de fattige i hu, og det har jeg netop lagt vind på
at gøre." Gal.2,10.
Det
forhold at jøderne fortsat skulle holde dele af Moseloven som
forpligtigelse i vandringen som troende, blev også bekræftet på et
senere tidspunkt af de ældste i Jerusalem. " Da de (de ældste)
hørte det priste de Gud, og så sagde de til ham (Paulus): Du ser,
bror, hvor mange titusinder der er blandt jøderne som har modtaget
troen, og ALLE ER DE NIDKÆRE FOR LOVEN. " Ap. Gr.21,20.
"...
så vil alle skønne at der ikke er noget i det som de har hørt sige
om dig, men at du (Paulus) også vandrer således at DU HOLDER
LOVEN." Ap. Gr..21,24.
Moseloven
er ikke givet til hedninge troende, og den skal heller ikke holdes af
dem. "Men om de hedninger som har modtaget troen, har vi sendt
brev og vedtaget at de IKKE SKAL HOLDE NOGET SÅDDANT (MOSELOVEN),
men bare vogte sig fro afgudsoffer og blod og det som er kvalt og
hor." Ap. Gr.21,25.
"for
dem (de hedninge troende) som er UDEN LOV( MOSELOVEN), er jeg blevet
som en som er uden lov om jeg end ikke er lovløs for Gud, men
lovbundet overfor Kristus for at vinde dem som er uden lov."
1.Kor.9,21.
Spørgsmål
og opgaver.
1. Hvornår
var apostel-mødet i Jerusalem ?
2. Hvad blev der
diskuteret på dette møde ?
3.
4. Hvad mente
farisæernes parti om den frie nåde ?
5. Hvad mente Peter ?
Forkynder:
Oskar Edin Indergaard, KRISTEN BOKPRODUKSJON ,Tingvoll 1997,:
fra
hans bog: "Jesu Genkomst". Bind 5. Side 499-.
PÅ
GENSYN !