Bibel-åbenbaring (6) Jøde-Kristen-Jesu-Paulus

                            Bibel-åbenbaring fra ”Kristen Bogproduktion” Tingvoll, Norge (6)

Gennemgang fra bogen: Jødedom & Kristendom, Jesus og Paulus af Oskar Edin Indergaard.

http://home.online.no/~oskaredi/index.htm

http://yeshuattsion.webbyen.dk

www.denpaulinskegruppe.blogspot.com

s 357 Da Paulus skrev Brevet til Galaterne i år 57, havde han fået et helt andet syn på helbredelsen: Gal.3,5.

I det messianske budskab blev denne type tro betragtet som en lovgerning, for den var afhængig af mennesket selv. Menneskene kunne selv bestemme om de ville have denne tro eller være vantro.

Denne forkyndelse om tro som en betingelse for helbredelse var ikke forenelig med det nådebudskab som Paulus forkyndte, og derfor måtte han forandre sin forkyndelse på dette punkt. Fokusset blev flyttet over fra mennesket tro og til Guds nåde.

Ellers er tro vigtig i alle sammenhænge i Guds rige: Hebr.11,6. Det er naturlig for en troende at have denne type tro, for den er nedlagt i selve frelsen. Den som, er frelst, den tror.

s.358 I forbindelse med helbredelse er tro og forventning vigtig også i dag, for uden tro kan en komme til at skade og modarbejde Guds helbredelse, men det som store dele af den karismatiske bevægelse har gjort, er at den har foretrukket et moment i helbredelsesmetoden og og lagt alt for stor vægt på det.

Mange karismatiske menigheder lærer at den som ikke har tro, kan ikke blive helbredt. Videre lærer de at en må holde fast på sin helbredelse. Dersom man ikke gør det, så kan satan tage den fra en igen.

Dette er galt. Det er ikke vor tro som ”helbreder” os i dag, men det er Guds nåde.

Satan kan heller ikke tage bort vor helbredelse. Dersom Gud har givet os noget, kan Satan ikke tage det fra os.

Gud helbreder også gennem bøn. Bibel-læsning, håndspålæggelse, helbredelsens nådegaver og brug af medicin og læger.

En må passe på ensidigheden i forkyndelsen af Guds ord.

Et andet eksempel, Paulus fik ikke hele hemmeligheden med det samme. Han fik det efterhånden som han forkyndte og praktiserede. Den paulinske lære var ikke helt færdig før ved hans 6. sidste brev. Dette betyder ikke at han ikke kendte til og forkyndte de aller fleste af del-hemmelighederne allerede fra begyndelsen af: Gal.1,15.

s.359 Dersom Paulus havde forkyndt den messianske jødedom, da var der ikke behov for at Herren måtte sende ham i eksil til Arabien i 3 år, for at omskole ham der. Da kunne han med det samme have meldt sig til tjeneste hos apostlene i Jerusalem og gået ind i tjenesten sammen med dem.

Da de græsk-talende jøder ville dræbe ham, så blev han sendt til sin hjemby Tarsus: Ap.-gr. 9.26-30 og Gal.1,16-21.

De messianske ledere i Jerusalem kunne heller ikke bruge Paulus i deres tjeneste, for han havde et andet budskab og en anden tjeneste end dem. Han skulle forkynde hemmelighederne til den kristne menighed, og det var noget helt andet end det apostlene forkyndte og som havde sin basis i Tanach.

Se brevet til Galaterne 1,23: Dette betyder ikke at han forkyndte den messianske jødedom, men det betyder at han forkyndte troen på Jesus som jødernes Messias.

Paulus forblev i Tarsus fra år 40-44. Ifm. Besøg i Jerusalem da var Paulus også i templet for at bede: Han fik se Jesus i et syn: Ap.-gr. 22,18-22.

s.360 Paulus havde et andet vidnesbyrd end det som de messianske jøder havde. Dette gjaldt mange forhold, men det som jøderne specielt agtede på, var det forhold at Gud havde ligestillet jøder og hedninger i et legeme. Dette kommer tydeligt frem ved Paulus besøg i Jerusalem i år 58.

Hvad der gælder benævnelsen ”Israels børn”, så betyder det ikke ”det jødiske folk”, men det betyder enkeltindivider af jøder. Han udlagde ikke alle hemmelighederne med det samme for de jøder der var knyttet til synagogen, men han forkyndte i overensstemmelse med det som stod i Tanach. Der var flg. forhold han lagde vægt på, og det var:

1. Messias skulle lide og dø for folket. 2. Gud skulle rejse ham op fra døden, Ap.-gr.26,22-23. 3. Den Hellige Ånd skulle komme. Dette var det samme som Israels håb: Ap.-gr.26,6.

s.361 Ved siden af den mundtlige undervisning udlagde Paulus de forskellige hemmeligheder for de nye menigheder i sine breve ”Guds nådes evangelium” Ap.-gr.20,24.

1.Kor.10,16-17. 12,27. 2.kor.5,17. Gal.5,15. Ef.1,22-23. 2,15-16. 3,6. 5,30. Kolos.1,18. 3,15.

s.363 hemmelighed:Rom.16,25-26. 1.Kor.2,7. Ef.1,9. 3,3-4. 5,31-32. 6,19. Kolos.1,25-26.

s.364 Paulus lærte i sine tidlige og i sine senere breve at det kristne legeme var knyttet til en Ånd og en dåb. Dette var Den Hellige Ånd og det var genfødelsen, som døbte den troende ind i Jesu legeme: 1.Kor.12,13. Ef.4,4-5. Ef.2,16-18. 2.Kor.2,7. Ef.1,4.

s.365 Medens de messianske jøder var udtaget fra verdens grundvold blev lagt, og i og med at Riget var udtaget fra dette tidspunkt: Mat.25,34.

Var det kristne legeme udtaget fra før verdens grundvold blev til. Det måtte være således, for den messianske forsamling tilhører denne jord og skal sammen med Jesus styre den i 1000 år.

Den kristne menighed derimod tilhører himmelen, og den eksisterede længe før jorden blev skabt.

Den kristne menighed har ikke blot fået løfte om en opstandelse, men også om en bort-atomar af de troende. Den kristne menighed som er Jesu legeme, skal ikke gennem trængselstiden på 7 år, men Jesus skal komme ned i skyerne og hente den hjem til sig. Jesus kan ikke tillade at hans legeme, som er ham selv, bliver ødelagt i de forfærdelige endetids-begivenheder, som ligger foran.

Den græske præposition ”apo” betyder ”fra” og ikke ”ud fra” eller ”ud af”. Det betyder at den kristne menighed ikke skal hverken ind i eller gennem trængselstiden på 7 år.

Den kristne menigheds bortrykkelse er beskrevet allerede i han 2 første breve som er de to breve til Tessalonikerne. De blev skrevet i år 52. 1.Tess.4,16-18. 2.Tess.2,1.

s.366 Den kristne menigheds bortrykkelse er skrevet både som en hemmelighed og som selve håbet for den kristne menighed. Dersom den kristne menighed må igennem trængselstiden på 7 år, så kan bortrykkelsen ikke være noget håb for den, for håbet genspejler det forhold at den kristne menighed skal blive bjerget fra Antikrist: 1.Kor.15,51. Ef.4,4. Fil.3,10. Titus 2,13.

Den messianske opstandelse er en betinget opstandelse. Den er betinget af at jøderne tager imod Messias.

Den kristne menigheds bortrykkelse er ikke betinget. Jesu komme for den kristne menighed sker når det kristne legeme er fuldt, og det er bare Gud som ved det. Derfor kan vi også tale om at bortrykkelsen er immanent, som betyder ”overhængende”.

Umiddelbart efter den kristne menigheds bort-atomar skal vi frem for Jesu domstol i himmelen for at få igen det som er sket ved legemet – enten det er ondt eller godt: 1.Kor.3,10-15. Her er tale om ”nådeløn” og ikke selve ”frelsen” Frelsen er sikret for den kristne menighed, for den danner en åndelig enhed med Jesus. På samme måde som han er sat ind i himmelen, er vi det også.

s.367 Det bliver hævdet at medlemmerne i den kristne menighed ikke behøver at få nogen dom over deres liv, for de er både frelst og bevaret af nåde. Det sidste er ret, men det betyder ikke at vi ikke skal frem for Jesu domstol, for at få vores liv vurderet i denne dom. Den skal bl.a. være grundlaget for de gøremål og de opgaver vi skal have i den himmelske fase af ”1000 års-riget” og på den nye jord.

Vi ved at der er flere måder at bruge Guds nåde på, og det er ikke alle som er lige rigtige. Der er vort liv i nåden som skal vurderes foran Jesu domstol i himmelen.

Paulus fortæller os at vi både er koblet ind i en del af Abrahams løfter om Kristus, ind i den nye pagt i Jesus blod, og ind i det himmelske Jerusalem: Rom.4,16. Gal.3,7-8 v.16 og 28-29. Ef.2,12-13.

Ef.2,20. 3,6. Gal.3,16.

Vi er koblet ind sammen med jøderne, ikke i stedet for dem, som ”erstatningsteologien” hævder.

Vi har ikke overtaget jødernes løfter og Guds planer med jøderne, men vi har ved Guds nåde fået del i en del af løfterne.

Der er forskel på det kald og den opgave som jøderne har fået, og det kald og den opgave som den kristne menighed har fået. Jøderne har fået et jordisk kald, medens den kristne menighed har fået et himmelsk kald. Dette betyder at ikke at alle Guds løfter til jøderne angår den kristne menighed. Der er en del aspekter ved Abrahams pagten som ikke angår den kristne menighed: eks. Landområderne.

s.368 og det gælder jødernes velsignelser i det kommende Rige. 2.Sam.7,8-17. 2.Mos.28-29.

Dette gælder også Guds løfter til jøderne om at de skal være konger og præster i ”1000 års-riget” 2.Mos.19,5-6. Se artiklerne: Det er jøderne som er Herrens konger og præster. Del 1-2.

s.369 Vi er forpligtet på Paulus hans lære og de forordninger som han fremlagde for den kristne menighed.

Vi er ikke koblet ind i det gode jødiske olietræ,for dette træ symboliserer Israels frelse. ”Olien” er et billede på ”Den Hellige Ånd”: Rom.11.

Alle træer i Bibelen symboliserer Israels forskellige åndelige tilstande op gennem deres historie.

Tornebusken symboliserer Israels fornedrelse ude blandt hedningerne. Myrten symboliserer Israel i landflygtighed, figentræet symboliserer Israels genoprettelse og Israels frafald. Vintræet symboliserer det frelste Israel i Rigets tid. Se min bog: Jesu Genkomst, bind 1,kap Figentræets tegn.

Vi er også koblet ind i det nye Jerusalem:Gal.4,22-31. Det nye Jerusalem er selve himmelen, som er Guds bolig. Vi skal bo der i ”1000 års-Rigets” periode. Det er først på den nye jord at det nye Jerusalem skal komme ned på den nye jord: Joh. Åb.21-22.

De troende i G.T så frem til så både frem til ”Riget for Israel” (Hebr.11,16) og til ”det himmelske Jerusalem” (Hebr.11,10.)

s.370 Hvad som gælder den nye pagt i Jesu blod, så er den ikke oprettet med den kristne menighed, men den er oprettet med Israel, men i og med at jøderne ikke ville gå ind i denne pagt, så administrerer den kristne menighed dele af denne pagt i vor tidsperiode: 2.Kor.3,6.

a. Vi har fået Den Hellige Ånd som pant og indsegl til forløsningens dag.

b. Vi har fået del i frelsen og forsoningen gennem Jesu blod.

100. Vi har fået del i løftet om Den Hellige Ånd.

500. Vi har fået ”forligelsens tjeneste”. Den går ud på at vi skal forkynde til verden, at Gud ikke længere tilregner verden deres synd og overtrædelser. Vi skal bede verden om at den må lade sig forlige med Gud: 2.Kor.5,18-20.
     s.374 Efter at Paulus havde dannet en ny forsamling, som bestod af både jøder og hedninger, underviste han om hemmeligheden: Ef.6,19-20. Kolos.4,3.
     Paulus kendte til ”Krist hemmeligheder” helt fra år 37. Han var den første som blev frelst ind i den nye menighed: 1.Tim.1,15-16.

s.378 Der er forskel på Jesu Krist Dag og Herrens dag. Den første dag er den dag da Jesus kommer ned i lufthimmelen og henter de troende til sig. Det er bortrykkelsens dag.

Den anden dag er den dag da Gud vil dømme verden. Den kan betyde både selve trængselstiden på 7 år, og den kan betyde dagen da Jesus kommer tilbage til jøderne – både for at dømme dem og for at frelse dem: 1.Kor.1,8 og Fil.1,6. 2.Kor.5,8.

s.384 Ved den kristne menigheds bort-atomar, skal alle nådegaverne og alle embederne falde bort, men kærligheden skal bestå: 1.Kor.13.

Ved bort-atomar går vi over fra barnestadiet og til at blive voksne i åndelig forstand. Da skal vi eje al kundskab og forstå alle ting, v.11-12.

Alle nådegaverne og alle embederne skal falde bort, men det som bliver stående for altid er: tro, håb og kærlighed, for de er fuldkomne, men størst af dem er kærligheden, for den genspejler Guds væsen.

s.385 Hvad som gælder missionsbefalingen, så gælder den ikke for menighedens tid, men den gælder for ”Riget for Israel”

s.396 Nådegaverne og embederne er givet til alle troende. Dette kan ikke stærkt nok blive understreget – når den del ”karismatiske” prædikanter tagfer sig selv tilrette med overdreven og forkert brug af nådegaverne, så øver de vold mod Guds ord.

Jeg er helt sikker på at der havde sket flere helbredelser og fremkommet fler rigtige profetier, dersom kristen-folket havde lyttet Åndens tale i stedet for at underlægge sig disse prædikanters mange mærkelige påfund.

Vi må huske på at vi også har en nådegave, som går ud på at vi skal prøve ånderne- om de er fra Gud eller ikke: 1.Kor.12,10.

s.397 Endvidere må vi understrege at pastoren ikke skal være nogen enehersker i menigheden: Ef.5,21.

Der er ingen modsætninger mellem den frie nåde og rigtig brug af nådegaverne og embederne. Den Hellige Ånd kan enten virke gennem nådegaverne og embederne. Eller Han kan virke direkte uden at gå vejen om af disse. Han kan virke direkte gennem nåden. Det er Han selv som bestemmer hvilken måde Han vil hjælpe på.

s.403 De allerfleste kristne ser ikke at vi må skille mellem Jesu og Paulus lære på en række punkter. De som ikke gør det, har ikke opdaget Nådens store betydning og virksomhed: Se bladet Evangelisten fra 1/12-04, hvor der bliver givet et korrekt billede af forholdet mellem nåden- loven.

s.405 Jesu forsoning er en fortsættelse og videreføring af Guds skabelse af hele universet og alt som er i det. Det er et udtryk for at Gud fortsat vedkender sig sit skaberværk og ønsker at holde det oppe mod kaoskræfterne, som bliver ledet af Satan. Gud er bare god. Satan er bare ond.

Jesu forsoning angår ikke blot denne jord og det univers som er nu, men den angår også den jord og de universer, som har været før, og den jord og de universer som skal blive. ”I begyndelsen (for længe siden) skabte Gud himmelen og jorden, og jorden blev øde og tom” 1.Mos.1,1-2. 2.Pet.3,13.

Jesu forsoning gælder ikke blot menneskerne. Den gælder også dyrene og hele skaberværket, men den gælder ikke de engle som er faldet. De er allerede fortabt for Guds rige. ”For engle tager han (Gud) sig jo ikke af, men Abrahams æt tager han sig af.” Hebræer 2,16.

Jesus døde på Golgata for snart 2000 år siden, men Jesu forsoning gælder fra før verdens grundvold blev lagt... endda gerningerne (Jesu forsoning) var fuldført før verdens grundvold blev lagt. Hebræer 4,3.

s.406 Gud opererer i to dimensioner. Han opererer både i tiden og udenom tiden.

Hver begivenhed på vor tids-linje forholder sig derfor til enhver begivenhed som angår samme sag, som om de var samtidige, for evigheds - dimensionen regner ikke med tiden. Dette gælder ud fra Guds position. Det gælder også de forskellige forhold som gælder frelsen.

Dette gælder også for menneskerne. Vi er bundet af tiden i forhold til vort legeme, men i vort hjerte og i vore tanker, lever vi i to dimensioner. Vi lever både i tiden og evigheden,

Evigheds-dimensionen operere blot med en tid, og det er nutid. Den bare er. På samme måde som Gud er, så er også denne dimension evig eksisterede.

2.Kor.4,3-4 – det store flertal af mennesker er bundet. De er ikke istand til at søge Gud og få del i sine rettigheder. Den største rettighed som menneskerne har, er syndernes forladelse.

s. 407 Det er ikke vanskelig at blive frelst. Det er bare at sige ja til Guds kald, men til trods for dette går de fleste mennesker fortabt for Guds rige: Rom.10,13. Joh.3,36.

s.408 Det var blot halvdelen af det som satan sagde, som var ret. De blev ikke lig Gud, men deres samvittighed blev vækket, således at de kom til at kende forskellen mellem ondt og godt. Følgen af dette blev at de blev kastet ud af Edens have.

Når Jesus blev kaldt for ”det andet menneske”, så betyder det at der begyndte en ny mennesketype med Jesus. Det var det løskøbte menneske eller det frelste menneske. Den som tror på Jesus har del i alt det som den sidste Adam repræsenterer, og er blevet et nyt menneske i Jesus Kristus.

Det var ikke bare synden som blev sonet på Golgata, men også alle syndens konsekvenser. Dette gælder både døden, sorg, plager, al lidelse, sygdom, uretfærdig styringer, krig og ulykke, negativ økonomisk forhold, negative økologiske forhold og undertrykkelse, udbytningen af mennesker, dyr og naturen.

Alt dette skal genoprettes ved Jesu genkomst og Jesu 1000 års styre på jorden: 1.Kor.15,25-26. Åbenbar. 21,4. Forbandelsen som ligger over skaberværket skal fjernes helt engang.

s.410 Mange troende mennesker har af en eller anden grund fået indsat en teologisk støjsender i sine hjerner og i deres hjerter i forståelsen af Guds ord, således at de tør ikke gå udenom den gængse teologi og den almindelige opfattelse af teologiske spørgsmål.

s.411 Mange af Guds børn er ikke så enkle at have med at gøre. Vi får trøste os med at vi er frelst af nåde ved tro uden gerninger: Ef.2,8-9.

Til de u-frelste vil jeg sige: Søg Guds rige og hans retfærdighed, før det er for sent. Undersøg det åndelige fundament som du har bygget dit liv på og se om det holder i mødet med Gud. Han godkender kun en ting, og det er en levende tro på Jesus.

Den fjerde etape i genoprettelsen er Jesu af oprettelsen af ”Riget for Israel” eller ”1000 års-riget”. Denne periode vil teologerne og mange forkyndere ikke medtage i deres prædikener,

Jesus skal komme tilbage til verden til Israel og Jerusalem og oprette et 1000-års styre der. Det skal blive et verdensvidt styre, og han skal herske med ret og retfærdighed.

Vi burde alle arbejde for at dette styre kan blive etableret, og at det kan blive kendt, men det gør vi ikke. Teologerne forstå det ikke. Størstedelen af læg-folket er lunkne til det, og verden modarbejder det, i og med at de modarbejder jøderne og Israel, som er Guds folk.

s.412 I verden er der mange ting som er kaotisk i dag. Vi lever i slutningen af den frie nådes tidsperiode. Den har varet i snart 2000 år. I dag tilbyder Gud verden den frie nåde på grundlag af Jesu forsoning. Men denne tid er ved at ebbe ud. Dette tilbud fra Gud er det bedste frelsestilbud som Gud nogensinde har givet menneskerne, men de fleste har ignoreret tilbudet og må naturligvis tage konsekvensen af det.

Nu arbejder Gud med at etablere et strengere regime. Det er ”Riget for Israel” Mat.24,6-7.

s.413 Men i alt dette er et ikke til ende med Guds nåde, kærlighed og barmhjertighed. Han udrækker endnu sin frelserhånd mod det enkelte menneske og ønsker at frelse det ind i sit rige: Es.1,18.

s.419 Men de triste nyheder er at de fleste mennesker ikke har fået del i frelsen og i Krist- opstandelse. De ønsker hellere at leve i synden end det at få syndernes forladelse. Alle mennesker er død sammen med Jesus, men det er ikke alle som er opstået fra de døde og lever. De lever ikke alle i syndernes forladelse: 2.Kor.5,15.

Alle mennesker er derfor halvfrelst, men det er ikke alle mennesker som er kommet til tro på Jesus.

Synden er ikke længere det som spærrer mellem Gud og mennesker, for den er sonet, men det er det forhold at menneskerne ikke vil tage imod det fine tilbud fra Guds side: 1.Kor.15,45.

s.420 Det græske ord for ny er her ”kainos”. Det betyder ”ny af kvalitet” Det er kommet noget nyt ind i menneskernes liv efter Golgata. Det er det forhold at Den Hellige Ånd har taget bolig i alle som er frelst.

s.421 Vi skal ikke smelte sammen med Jesus. Vi skal ikke blive helt lig med Jesus, men vi skal få fuldt ud hans åndelige kendetegn og egenskaber. Som er sandhed, renhed, godhed og kærlighed.

1.Kor.15,50: Dette er alvorlige ord. Den som ikke er ”født på ny”, ”født ovenfra” ”født af Gud” eller ”født af Ånden”, hører ikke Jesus til.

s.429 Teologerne har også en tendens til at skille døberen Johannes fra Jesus. Man siger at døberen Johannes hører med til den gamle pagt, men Jesus hører med til den nye pagt. Dette bliver også galt, for de samarbejder og stod for det samme program. De forkyndte ”Riget for Israel”. Jesus forkyndte ikke den frie nåde. Han forkyndte den betingede nåde.

s.431 5.Mos.28,1-14. Israel har fået jordiske løfter, men den kristne menighed har fået himmelske løfter: Rom.10,5.

s.431 Perioden for Rigets nærhed blev desværre afbrudt. Den blev bolt en udfordring til jøderne. Den varede fra Johannes døber og til Paulus.

Denne periode blev helt overset i de lutherske teologi. Dette gælder også mange andre af de andre kirkesamfund. Det kalder vi for ”erstatningsteologien”: Luk.16,16.

s.433 Vi har ingen pagt for denne tidsperiode. Den er baseret på hemmeligheder og på Guds nåde. Vi er koblet ind i den nye pagt i Jesu blod sammen med jøderne: Ef.2,12-13.

Den nye tidsperiode kom som en stor overraskelse for jøderne: Apostle. Gr.13,46-48.

Der er et bestemt antal hedninger og jøder der skal tages ud som Jesu legeme. Når antallet er fuldt, får vi den kristne menigheds bortrykkelse. Derefter kommer jøderne ind igen og fortsætter der hvor de svigtede for snart 2000 år siden: Rom.11,25-26.

s.434 Det triste er at der i mange forkyndelser i vor tid sammenblander både Sina-lovens forkyndelse og Jesu forkyndelse- ind i den paulinske lære om den frie nåde – dette virker ikke frigørende, folk bliver usikre om de er frelst: Hebræerne.11,1.

Dommen i denne tidsperiode, er at den kristne menighed bliver bortrykket til Gud, og der bliver en forfærdelig domstid over både jøder og hedninger i trængselstiden på 7 år.

s.439 Ved Jesu forsoning kom der en ny mennesketype. Det var det genfødte menneske som havde Guds Ånd i sit hjerte.

Hvad der gælder Guds nåde, så er det noget som ligger helt udenfor menneskets rækkevide. Det er noget som vi ikke magter at opnå ved egne gerninger. Det er heller ikke noget som vi har fortjent, men det er en gunst som Gud viser os i sin kærlighed. Den er uforskyldt.

s.442 En af grundene til at vi som tilhører den kristne menighed, ikke har et forhold til Guds betingede nåde, er det forhold at vi ikke har indgået nogen pagt med Gud. Israel har pagter og løfter.(Rom.9,4.) Vi har hemmeligheder og Guds frie nåde. Vi er på en måde en fritstående menighed. - Gud ser til hjerterne. Se artiklen: Den frie nåde, om de forskellige typer nåde som vi har.

Den som er kommet til en levende tro på Jesus, kommer ikke til dom, men er gået over fra døden til livet.

s.447 Det som frelser et menneske , er Guds retfærdighed. Vi må skille mellem Guds retfærdighed og mennesket egen retfærdighed. Guds retfærdighed har som sigtemål at frelse menneskene, medens menneskets egen retfærdighed enten giver til kende at di vil have fat i frelsen, eller der kommer til udtryk i vandringen som et genfødt troende menneske.

Vi må bestandig spørge: Til hvem er dette skrevet, og for hvilken tidsperiode gælder dette: 2.Tim.2,15.Dersom vi ikke gør dette, så blander vi sammen Guds ord, og det mister sin kraft, og vi får forkert forståelse af det.

s.455 Vi må skelne mellem den messianske menighed og den kristne m,enighed. Medens den kristne menighed bliver frelst af nåde og opretholdes ved bare nåde, så blev den messianske menighed frelst ved tro på Jesus, men i vandringen så kræves det at den vandrer efter loven eller Jesu uddybning af den. Medens den kristne menighed søger den perfekte nåde, så søgte den messianske menighed både nåden og gerningerne. Den blev testet på sine gerninger i vandringen.

Vi må lære at skille mellem disse to menighedstyper, som er beskrevet i N.T. Dersom vi ikke gør det, så bliver hele vort Bibel-studium et eneste rod. Vort kristenliv vil lide skade, for vi ser ikke den store frihed som vi har i Jesu forsoning: Gal.5,1 og 16-26.

I den lutherske lære bliver der lagt altfor lidt vægt på at en som tror på Jesus, har fået et nyt liv. Det gamle er borte. Der er kommet noget nyt i stedet: 2.Kor.5,17.

Se artiklen: En vurdering af det teologiske indhold i kirkens ”syndsbekendelse”

s.460 Rom.3,4-6. Har ikke noget med vanddåben at gøre, men det angår genfødelses dåb. Når vi blev frelst, blev vi døbt (koblet til) Jesu død og opstandelse.

s.462 Både katolikkerne og lutheranerne tror at genfødelsen ligger i dåbens vand, men det er ikke ret. Man bliver ikke et Guds barn i dåben. Man er et Guds barn allerede fra undfangelsen af. Vi har heller ikke noget Skrift-sted som fortæller os , at vi får den Hellige Ånd i dåben.

Det er en fin handling at bære sine børn frem for Gud, men en kan ikke tro at der er genfødelse i dåbens vand, for vandet giver ikke genfødelse. Vandet giver ingen ting uden forkert lære. Dersom en ikke kommer til tro på Jesus, så går en fortabt for Guds rige. Ud med vandet og ind med den frie nåde.

I en anden sammenhæng beder den lutherske kirke om at de frafaldne må komme tilbage til ”dåbens nåde”. Hvor i N.T. Stå, at der er nåde i dåben? Jeg tror at de ikke- troende må komme til en helt anden nåde, og det er Guds nåde i troen på Jesus.

s.463 Fra år 51 sluttede Paulus med at døbe. Gud havde vist ham at det budskab som han forkyndte var den frie nåde og den var uforenelig med vanddåben:1.Kor.2,2.

Vanddåben har ingen betydning i vor tidsperiode. Når en bliver frelst, bliver en dødt i Den Hellige Ånd ind i den kristne forsamling, som er Jesu legeme. 1.Kor.12,13.

I Efeserbrevet 4,5 siger Paulus også at der er bare en dåb. Dette er hverken barnedåb eller voksendåb, men det er ”genfødelsens dåb”. I forlængelsen af denne ligger også Ånds-dåben.

Den som døber et menneske i vor tidsperiode, er med på at føre dem ind i Mose-loven.

s.466 Der er ikke noget galt idet at forældrene vil overlade deres børn til Gud, og man kan heller ikke vente at forældrene er inde i alle de ukorrekte teologiske vurderinger som vanddåben er ---.

s.466 Jeg anklager ikke forældrene for dette, men jeg anklager teologerne og præsterne som lærer galt i forbindelse med barnedåben.

Vanddåben er ikke til skade for barnet, men den er til skade for en ret forståelse af Guds ord.

Den lutherske kirke hævder at barnet bliver frelst i forbindelse med dåben. Dette er ikke korrekt. Barnet er allerede frelst fra undfangelsen af.

En kan ikke blive noget som man allerede er.

Barnet forbliver at være et Guds barn helt til det bevidst fornægter Jesus på et senere tidspunkt: Mat.19,14.

Alle børn uanset hvor i verden de bor, er en del af Guds rige, for det er Gud som har givet dem livet. Han har også en plan med hver enkelts liv.

Hensigten med konfirmationen er at barnet skal gå over fra et uforpligtet forhold til et forpligtet forhold .

Den jødiske konfirmation fandt sted når pigerne var 13 år, og drengene var 14 år. Da blev de forpligtet på Mose-loven. De blev en ”Lovens datter” eller en ”Lovens søn”. Hvilket betyder at de havde et forpligtet forhold til loven.

Således er det også i vor tradition. Ved konfirmationerne skal drengene og pigerne selv bestemme om de fortsat vil høre Jesus til eller ikke.

s.477 Jesu legeme har betydning i forsoningen. Hans legeme blev nedbrudt eller ødelagt på korset, men på grund af blodets renhed, så blev Jesu legeme genoprejst på den tredje dag. På grund af Jesu opstandelse skal også vi som tror, opstå i bortrykkelsen af den kristne menighed og få nye legemer. De skal være lige med Jesus opstandelses-legeme.

Der var en mulighed for at Jesus ikke skulle magte forsoningen, men på grund af at han ikke havde synd i sit liv, kunne han sejre over den synd som han havde påtaget sig. Se min bog: Mattæus Evangeliet. Jesu liv og lære.

Det liv som Jesus lever i dag er garanti for at vi, som tror på ham, skal blive frelst: Rom.5,9-10.

s.478 Hvad der vedrører helbredelse af sygdom, så skal vi ikke forholde os til det som evangelierne skriver om dette, for de Bibel-steder som omtaler dette, gælder ”Riget for Israel”, men vi skal bruge og praktisere det som Paulus skrev om dette. Det er hans Skrifter som er retningsgivende for os.

s.479 Både Jesus og apostlene helbredte en række jøder. Det lå i apostlenes mandat at de skulle helbrede al sygdom: Mark.16,17-18 og Luk.10,9.

Vi kan ikke uden videre anvende det som står i evangelierne, på vor tid.. De angår ”Riget for Israel” og ikke den kristne menighed.

s.485 Det teologiske indhold i kirkens syndsbekendelse er ikke korrekt, og det er en syndsbekendelse en genfødt kristen ikke kan slutte sig til. Den er ikke i overensstemmelse med hvad det vil sige at være en kristen. Den fokuser i alt for stor grad på det gamle liv eller på kødet.

Når et menneske r blevet en kristen, så får det et nyt liv: 2.Kor.2,17.

Den nye skabning har ikke synd. Den er perfekt, for den hviler i Jesu forsoning. På samme måde som Jesus døde og opstod for vore synder, så er også den nye skabning død fra synden og opstået til et nyt liv. Han lever for Gud på en perfekt måde. Gud anerkender den nye skabning på samme måde som han anerkender Jesu forsoning, og det gør han gennem et langt liv.

En genfødt kristen kan heller ikke bede Gud om at han måtte have langmodighed med ham og tilgive ham alle hans synder. Denne bøn stemmer ikke med en genfødt kristens situation og stilling. Gud elsker ham lige meget som han elsker Jesus, og Gud har tilgivet ham alle hans synder på Golgata for 2000 år siden.

s.486 Kødet, som er den indgangsport, som satan bruger for at forpurre Guds planer med og i vore liv, skal afvises ved nådens og Den Hellige Ånds gerning i vore liv.. Satan gør alt hvad han kan for at vinde tilbage et menneske til sig selv, for oprindelig var også vi som er genfødte kristne, satans ejendom.

s.487 Ved siden af at kirkens ”syndsbekendelse” ikke er korrekt i forhold til en som er en genfødt kristen, i og med at den skjuler det faktum, at vi har et perfekt liv uden synd, så giver en genfødt kristen et galt billede ad sig selv. En genfødt kristen har et liv som er uden synd. Det er det som –.