Dåbens
betydning. av Oskar Edin Indergaard. Oversatt til dansk av Uffe
Nissen, Danmark.
Der
er igen blevet diskussion om dåbens betydning, og det er godt. Vi må
også håbe, at der kommer noget godt ud af en sådan diskussion, så
at man kan orientere sig påny og ikke gå tilbage til sine gamle
positioner og forblive der. Dåben er blevet en skyttegrav, hvor de
kristne har forskanset sig, så de ikke kan godkende hinanden.
Der
er ingenting i den kristne lære, der har splittet de kristne mere
end dåbssynet. Dåben er ikke blevet et samlende symbol, men et
symbol, som splitter. Der er fuld forvirring om dåbens betydning.
I
Norge er der 4 forskellige syn på dåben: Det katolske, det
lutherske, det metodistiske og det baptistiske. Jeg regner med at
alle véd hvad de går ud på, så jeg ikke behøver at repetere det
her.
Dåben
går tilbage til jødedommen og den har med renselse
at
gøre. Det gælder både de forskellige jødiske dåbsceremonier i
GT, Johannesdåben (Mat. 3:6), den dåb, som Jesus forordnede. (Mat.
28:18-20) og den dåb, som disciplene døbte med efter Jesu
opstandelse (Ap. Gr. 2:38.)
I
alle disse tildragelser var dåben obligatorisk
for
at syndernes forladelse (gr. Afesin,
som
betyder bortsendelse)
kunne finde sted. Vi lægger mærke til, at dåben ikke
betyder begravelse,
død og opstandelse, som den katolske og lutherske kirke lærer.
Dersom
vi vil forstå et forhold i Bibelen, må vi gå tilbage til de
jødiske tanker om dette. Vi må tilbage til vore rødder. (Se min
bog: Kristendommens Jødiske Rødder.)
Den
katolske og den lutherske lære bygger stort set deres vurdering af
dåben 7 udsagn i NT: Markus 16,15-18, Ap.gj.2,38, Dåbsbefalingen i
Mattæus 28:18-20, Johannes 3:5-6, Romerne 6:3-7, Filipenserne
2:11-12 og Titus 3:5.
Misionsbefalingen
i Mark.16,15-18 angår ikke den kristne menighets tid. Den er gitt
til den messianske menigheten og skal komme tilbake i Rigets tid. Den
sier at den som ”tror og blir døpt, skal bli frelst.” (v.16,16),
men i inneværende tidshusholdninger blir den som tror, frelst.
Dåpsbefalingen
i Ap.gj.2,38 er også en dåpsbefaling for Riget for Israel. Den som
omvendte seg (holdt Torahen) og ble døpt, skulle få Den Hellige
Ånd. I inneværende tidshusholdning får vi Den hellige Ånd uten å
holde den jødiske Torah og uten å være døpt på forhånd. Den
jødiske Torah angår ikke den kristne menigheten. Vi er DØD FOR og
FRA TORAHEN. (Torahen er ikke avskaffet eller død, men det er vi som
er død. Dette er en vesentlig forkjell.)
Dåbsbefalingen
i Mattæus 28:18-20er
ikke givet til den kristne menighed, men til jøderne og angår 1000
års-riget. Sammen med befalingen om at døbe sagde Jesus til
disciplene, at de skulle lære de døbte at holde alle hans bud og
forordninger. Når vi gransker dem, ser vi, at de er knyttet til Mose
Torah og Jesu undervisning.
Vi
behøver blot at referere nogle af Jesu bud for at forstå, at de
ikke gælder vor tidsperiode, som er den
frie nådes tidsperiode, men
at de angår en helt anden tidsperiode, riget
for Israel.
Jesus
lærte, at den som vil have del i Guds rige, måtte holde hans Torah,
han måtte have retfærdige gerninger, han måtte sælge det han
ejede og give det til de fattige, han måtte vise barmhjertighed og
tilgive andre. Den, som ikke viste barmhjertighed fik ikke del i Guds
Rige. (Se min bog "Jesu Genkomst".Bind 5, kapittel: Jesu
undervisning.)
I
vor tidsperiode er vi løst fra Torahen som forpligtigelse for at
komme ind i Guds rige, det blev bestemt på apostel-mødet i år 50
og hele Pauli undervisning går ud på dette.
I
Johannes 3:5-6
står
der: Jesus
svarede: Sandelig, sandelig siger jeg jer: Uden at nogen bliver født
af vand
og ånd,
kan han ikke komme ind i Guds Rige. Hvad der er født af kødet,
er kød og
hvad der er født af Ånden, er Ånd.
Den
konstruktion, som disse to Bibelvers er bygget på, er den såkaldte
parallellisme. Det betyder, at jøderne udtrykte de
samme tanker i
to sætninger, som stod ved siden af hinanden. De kunne bruge
forskellige ord på det, de sammenlignede.
I
dette tilfælde bliver ordet vand
sammenlignet
med ordet kød
og
ordet ånd
sammenlignet
med ordet Ånd.
Vi
ser da, at vandet er det samme som kødet - det er den menneskelige
natur efter fostervandet, der her er tale om. Det betyder, at det som
er født af mennesket, er menneske, og det som er født af Ånden, er
Ånd.
Dette
har den katolske kirke og den lutherske kirke ikke forstået, men
Nikodemus forstod det. Han spurgte, om et menneske da kunne komme ind
i moders liv og blive født to gange – med en almindelig fødsel
imellem. (Joh. 3;4)
Skriftstederne
fra Romerbrevet og Filipenserbrevet
angår
i det hele taget ikke vanddåben, men vedrører genfødelsens
dåb.
Det er ikke vanskeligt at se, at dette er korrekt, når man
undersøger, hvad der står.
I
Titus 3:5 står der rent ud, at han
frelste os ved badet til genfødelse og fornyelse ved Den Hellige
Ånd. Dette
er genfødelsens
dåb og
ikke vanddåben.
Både
katolikerne og lutheranerne tror, at genfødelsen ligger i dåbens
vand, men det er ikke rigtigt. Man bliver ikke et Guds barn i dåben
- man er et Guds barn allerede fra undfangelsen. Vi har heller ikke
noget Skriftsted, som fortæller os, at man får Den Hellige Ånd i
dåben.
Det
er en god handling at bære sine små børn frem for Gud, men man kan
ikke hvile i dåben. Dersom man ikke senere kommer til tro på Jesus,
går man fortabt for Guds rige.
I
en anden sammenhæng beder den lutherske kirke om, at de frafaldne må
komme tilbage til dåbens
nåde. Hvor
har de det fra, at der er nåde i dåben? Jeg tror, de frafaldne må
komme tilbage til en helt anden nåde, og det er Guds
nåde i troen på Jesus.
Dette
har både baptisterne og metodisterne forstået, medens katolikerne
og lutheranerne endnu ikke har forstået det.
Metodisterne
siger, at i og med, at barnet er Guds barn helt fra fødselen, kan de
døbes. Dette er en fin og logisk tanke, men den behøver ikke at
være rigtig af den grund.
Baptisterne
siger, at dåben skal være et gensvar på, at man er frelst, eller
den skal være en pagt mellem Gud og den enkelte. De bruger 1. Pet.
3:31 som bevis på, at voksendåb er det rigtige.
Til
dette vil jeg sige, at vi må være meget forsigtige med at bruge
Bibelvers fra de jødiske Skrifter, når vi skal vise, at noget er
rigtigt i vor tidsperiode. I mange tilfælde går det galt, når vi
gør det. Indholdet i disse breve angår Riget
for Israel og
ikke den kristne menighed, men vi kan naturligvis bruge den generelle
forkyndelse i disse breve.
Baptisterne
bruger også versene fra Romerbrevet 6:3-7 og Filipenserbrevet
2:11-12 i forbindelse med dåben. Dette viser, at de heller ikke
forstår det, som står her. Disse versene angår ikke vanndåp i det
hele tatt, men de angår vår korsfestelse, død og oppstandelse
sammen med Jesus. De angår det som Jesus gjorde for oss på Golgata.
Paulus,
som er vor lærer, døbte også mennesker i begyndelsen af sin
virksomhed, men fra året 61 (1. Kor. 1:17.) holdt han op med det,
til trods for, at Jesus havde sagt til sine disciple, at de skulle
døbe. Hvad var der sket med Paulus? Var han blevet ulydig mod sin
Herre og Mester?
Nej,
det var han ikke, men Mesteren havde vist ham, at dåben ikke var
aktuel længere i den tidsperiode vi har i dag, som vi kalder for den
frie nådes tidsperiode. Han
siger selv om dette: "Kristus
har ikke sendt mig for at døbe, men for at forkynde evangeliet, ikke
med vise ord, for at Kristi kors ikke skulle tabe sin kraft." (1.
Kor. 1,17JVanddåben
har ingen betydning i vor tidsperiode. Når et menneske bliver
frelst, bliver man døbt af Den Hellige Ånd med det samme ind i den
kristne forsamling. 1. Kor. 12:13.
Paulus
takket Gud fordi han ikke hadde døpt mange mennesker. Han begrunnet
det med at ingen da kunne si at de VAR DØPT TIL HANS NAVN.
(1.Kor.1,14-16.) Uttrykket ”å ære døpt til ens navn” betyr ”at
en er døpt inn i vedkommendes lære, kraft og autoritet”. Dette
betyr at VANNDÅPEN IKKE ANGÅR Paulus lære for den kristne
menighet.
I
Efeserbrevet 4:5 siger Paulus, at der kun er én
dåb.
Dette er hverken barnedåb eller voksendåb, men genfødelsens dåb.
Hvad
skal vi gøre for at få orden på dåbsspørgsmålet, således at vi
får det rigtigt? Vi må gøre det samme, som vi må gøre med alle
teologiske spørgsmål: Vi må fordele Guds Ord på en ret måde. (2.
Tim. 2:15.)
Hvordan
gør vi det? Vi må adskille Pauli hans forkyndelse i NT. Det
er den, som gælder for os.
Er
vi villige til at gøre dette? Jeg ved det ikke, men hvis vi gør
det, får vi et mere rigtigt syn på alle spørgsmål i NT – også
dåbsspørgsmålet, som der nu er fuld forvirring om