De Messiansk undergerninger. Jesu Genkomst 4

KRISTEN BOKPRODUKSJON Oskar Edin Indergaard, 6630 Tingvoll, Norge. Jesu Gjenkomst, bind 4, side 294.
DE MESSIANSKE UNDERGERNINGER.
Vi skiller mellem to typer undergerninger i jødedommen.

Vi har for det første DE GENNERELLE UNDERGERNINGER, som både Messias og andre gudfrygtige kunne gøre ved Den Hellige Ånds hjælp. Disse undergerninger:
Helbredels af lammelse. Helbredelse af døvhed. Op-vækning af døde. Uddrivelse af onde ånder

Jesus udførte disse en række gange i sin tjeneste for det jødiske folk ved sit første komme: Mat. 11,5-6 og 15,30.
I og med at der også var andre i Israel som ved Den Hellige Ånds hjælp kunne udføre disse undergerninger eller havde udført dem i tidligere tider, så var det ikke noget bevis for at Jesus fra Nazaret var jødernes Messias, når han udførte disse undergerninger.

1. Vi har for det andet DE MESSIANSKE UNDERE, som bar Messias kunne gøre.
   

Disse undergerninger var:
HELBREDELSE AF SPEDALSKHED. UDDRIVENSE AF ONDE ÅNDER I SITRUATIONER HVOR PERSONEN IKKE KUNNE TALE.
HELBREDELSE AF BLINDHED I SITRUATIONER HVOR PERSONEN VAR FØDT BLIND.
OPVÆKNING FRA DE DØDE I HVOR PERSONEN HAVDE VÆRET DØD MERE END 4 DAGE.
I tillæg til disse specielle messianske undergerninger kommer også en række under- og kraftgerninger, som bare Messias kunne gøre. Sådanne var:

1. Madundere: Joh. 6,1-15.
2. Kontrol med naturkræfter. Jesus stillede stormen, og han gik over vandet. Mark. 4,35-41 og Joh. 6,16-21.
   

Da Johannes døberen sad i fængsel, sendte han sine disciple til Jesus og spurgte ham: "Er du den som skal komme eller skal vi vente en anden." Mat. 11,3.
Jesus svarede ikke direkte på dette spørgsmål, men han henviste til de undergerninger som han gjorde: Mat. 11,5.
Vi skal i det flg. kommenterer de 4 messianske undergerninger, som BARE JESUS KUNNE UDFØRE.

1. Hvad som gælder HELBREDELSEN AF SPEDALSKHED, så havde INGEN JØDE blevet helbredt fra deres spedalskhed efter at Moseloven var blevet skrevet. Rabbinerne kunne ikke helbrede denne sygdom, og de kaldte den for "Guds finger", idet de mente at denne sygdom var en direkte straf fra Gud. De mente at det bare var Gud eller Messias som kunne helbrede fra denne sygdom. Tenach betragtede sygdommen som en direkte straf fra Gud på grund af synd. Til trods for at præsterne og rabbinerne ikke var istand til at helbrede fra denne sygdom, havde Moses alligevel givet dem instrukser i 3.Mos. 13 og 14 om hvad som skulle gøres med et menneske, dersom han blev renset fra sin spedalskhed. Ved siden at at personen måtte frembære et offer, blev der igangsat undersøgelser fra præsternes side. Der var flg. 3 forhold som måtte undersøges:
   

1. Havde denne person sygdommen fra begyndelsen af ?
2. Var vedkommende virkelig renset fra sin sygdom ?
3. Hvordan skete denne rensning? Hvem eller hvad havde forårsaget at dette skete ?
   

På grund af at rensningen af en spedalsk ikke havde sket over flere tusinde år blandt jøderne, mente de religiøse ledere at det bare var MESSIAS SOM KUNNE GØRE DENNE UNDERGERNING.
I og med at Jesus havde gjort dette, måtte han være Messias: Mat. 8,2-4.
Grunden til at Jesus sendte den spedalske til præsten, var at han ville UDFORDRE de religiøse ledere med henblik på sin Messianisme. Han ønskede at de skulle sætte i gang den undersøgelse som Moseloven krævede, når en spedalsk blev helbredt fra sin sygdom.
Ifølge lovene til Det Høje Råd (Sanhedrin) skulle alle messianske bevægelser eller personer blive undersøgt i to forskellige faser:

1. Den første fase var OBSERVATIONSFASEN. En delegation fra rådet blev sendt, for at observere den messianske bevægelse eller den person som mente at han var Messias. Denne delegation ville i sin tur tilbagemelde til Sanhedrinen om de vurderinger den var kommet frem til.
   

I denne fase var der ikke lov til at stille spørgsmål eller komme med nogen indvendinger mod det eller den som blev undersøgt: Luk. 5,17-20.

Disse religiøse ledere var udsendt fra Sahedrin i Jerusalem, og de vidste allerede at han havde udført de MESSIANSKE UNDER at helbrede en spedalsk. Dette er omtalt i Mat. 8,2-4.

Jesus helbredte ikke den værkbrudne med det samme, men han tilgav den syge hans synder på grundlag af hans tro og tillid til Jesus. Ved at han gjorde dette, UDFORDREDE han de religiøse ledere på ENDNU ET PUNKT i deres læresystem. De mente at det bare var Gud som kunne tilgive synder, men i og med at Jesus er Gud, så kan også han gøre det.

Efter at de religiøse ledere havde observeret Jesus, gav de deres vurderinger videre til Sanhedrin om hvorvidt de mente at Jesus kunne være Messias. De gav en positiv melding til Sanhedrin, hvad som gjaldt Jesu messianisme. Og Sanhedrin bestemte sig for at gå over til den anden fase som var:

2. UNDERSØGELSESFASEN. Efter at denne fase blev indledt, blev Jesus gang på gang UDSPURGT af de religiøse ledere om sin kraft, autoritet og messianisme. Dette førte frem til de mange forhør i forbindelse med påskefejringen, hvor Sanhedrin endelig benægtede Jesu messianisme og overgav ham til de romerske magthavere, således at de kunne korsfæste Jesus.
   

1. Den anden messianske undergerning, som vi skal omtale er Jesu helbredelse af en STUM MAND som var BESAT AF EN OND ÅND: Mat. 12,22.
   

Som vi ved kunne de religiøse ledere i Israel også uddrive dæmoner af mennesker. I nogle tilfælder benyttede de sig af flg. fremgangsmåder:

1. Først måtte de få kontakt med dæmonen.
2. Derefter måtte de vide navnet til dæmonen.
3. Til slut kunne de uddrive dæmonen ved at bruge hans navn. Jesus benyttede sig også af denne fremgangsmåde ved fler anledninger: Mark. 5,9. (en legion består af 6000)
   

Da Jesus helbredte den mand, som både var besat og stum, var dette en undergerning som de religiøse ledere ikke kunne gøre, for de var afhængige af at komme i kontakte med den dæmon som de skulle uddrive. I dette tilfælde var det ikke mulig at komme i kontakt med dæmonen, for manden var stum, men til trods for det, så helbredte Jesus alligevel manden.
Det jødiske folk, som ventede på Messias, spurgte de religiøse ledere om dette ikke var Messias, siden han havde udført TO MESSIANSKE UNDERGERNINGER. Dette skulle tilsige at han var Messias: Mat. 12,23.
Til trods for at de religiøse ledere mente at det bare var Messias som kunne uddrive denne type af dæmoner, så nægtede de at anerkende Jesu messianisme. Dersom de anerkendte ham som Messias, måtte de afgive deres lære og autoritet til ham, for det er helt tydeligt at Jesus ikke lærte i samsvar med den rabbinske tradition.
Farisæerne sagde at det var ved Satans magt og kraft at Jesus havde uddrevet denne dæmon. I stedet for at anerkende Jesus som Messias, hævdede de at han stod i forbindelse med Satan og samarbejdede med ham. De vildledte både sig selv og store dele af det jødiske folk: Mat. 12,24.
Jesu havde fire indvendinger på farisæernes konklution:

1. Dersom Satan uddriver Satan, da er han kommet i strid med sig selv, og hans rige kan ikke blive stående, v. 26.
2. Dersom Jesus uddrev dæmonerne ved hjælp af Satan, ved hvilken hjælp var det da de jødiske eksorister uddrev de onde ånder ? v. 27.
3. Dersom det var ved Guds Ånd (hebr. Ruach Ha Kodesh) at Jesus uddrev de onde ånder, da var GUDS RIGE kommet til jøderne, v. 28.
4. I og med at Jesus kunne gøre dette, så havde han først bundet Satans og hans magt, v. 29.
   

Da både jødernes religiøse ledere og store dele af folket ikke ville tro på Jesus som jødernes Messias, udtalte han en FORBANDELSE OVER DENNE GENERATION: Mat. 12,31.
Den UTILGIVELIGE SYND er IKKE først og fremmest en UTILGIVELIG SYND, SELV OM DEN OGSÅ KAN VÆRE DET, MEN DEN GÆLDER NATIONEN Israel, og den gjald en bestemt GENERATION. Dommen for denne synd kom 40 år senere ved at Jerusalem og templet blev ødelagt, og jøderne måtte ud i den STORE LANDFLYGTIGHED til alle verdens lande. Jøderne fik en frist på 40 år til at omvende sig fra deres synder og anerkende Jesus fra Nazaret som deres Messias. Da denne nådetid var udløbet uden at dette var sket, så kom dommen over DENNE GENERATION.
Men denne dom over jødefolket er IKKE ENDELIG. Så snart som jøderne som nation anerkender Jesus som sin Messias, skal han komme igen og oprette riget for Israel for dem. Den generation som lever i trængselstiden, skal påny få tilbudet om oprettelsen af riget for Israel, som var NÆR ved at blive oprettet ved Jesu første komme: Mat. 23,39.

1. Den tredie messianske undergerning, som vi skal omtale er tilfældet der hvor Jesus HELBREDER ET MENNESKE SOM VAR FØDT BLIND. De religiøse ledere i Israel kunne også helbrede et menneske som var blevet blind, men et menneske som var blind fra fødselen af, kunne de ikke helbrede: Joh. 9,1-3.
   

Ud fra jødisk tankegang kunne der være to grunde til at denne mand var blindfødt:

1. For det første var det hans forældre som havde syndet, og denne synd var blevet overført til manden. I 2.Mos. 34,7 står det at Gud"...,hjemsøger fædrenes synder på børn og børnebørn, på dem i tredie og på dem i fjerde led".
2. Den farisæiske judaisme lærte videre at til og med fosteret havde to tilbøjeligheder, en ond (Yezer-ha-ra) og en god (Yezer-ha-tob) tilbøjelighed. Den onde kraft kunne få et foster til at synde, således at fosteret kunne få en fysisk defekt.
   

Jesus derimod, gik mod den rabbinske tankegang, idet han forklarede den virkelige grund til at dette barn var blindfødt. Det var sket fordi Gud skulle blive herliggjort gennem den helbredelse som Jesus udførte.

Jesus lavede endvidere dej af ler, som han smurte på mandens øjne. Han bad ham gå til Siloa dam, for at vaske sig i den. Han gjorde det som Jesus sagde, og fik synet tilbage: v,6-7.

Der var to grunde til at Jesus sendte manden til Siloa dam.

1. For det første skete det på Løvhytte. Der var samlet mange mennesker ved dammen denne dag. De kunne derfor være vidne til JESU STORHED.
2. For det andet var dammen et BILLEDE PÅ MESSIAS, og vandet i den var et billede på DEN HELLIGE ÅND. Selve ordet Siloa betyder "udsendt"
   

På grund af at dette var en MESSIANSK UNDERGERNING, blev denne mand bragt til farisæerne. Han fortalte dem det som var sket, v,15.
Da farisæerne som skulle vurdere dette under, delte de sig i to grupper. Den ene gruppe mente at Jesus ikke var kommet fra Gud, siden han helbredte på en sabbat.
Den anden gruppe mente at han måtte være sendt fra Gud, for en syndig mand kunne ikke udføre sådanne undergerninger. De mente at han måtte være Messias, i og med at han havde udført en messiansk undergerning: v,16.
Farisæerne gik først til manden og spurgte om det som var sket, og hvad han mente om Jesus. Han fortalte det og mente at Jesus var en PROFET, v. 15-17
Farisæerne gik derefter til forældrene og spurgte om deres søn havde været blind fra fødselen af og hvorledes det var gået til at han var blevet helbredt, v. 19-21.
Forældrene svarede bekræftende på det første spørgsmål, men de turde ikke svare på det andet spørgsmål, for de religiøse ledere havde bestemt at den som bekendte at Jesus var Messias, skulle udstødes af synagogen. Dette vil sige at de blev udstødt af det jødiske samfund. De sagde til farisæerne at de skulle spørge sønnen selv. Han var gammel nok til at svare for sig, v. 22-23.
Farisæerne spurgte manden nok engang om det som var hændt og han fortalte dem endda engang til dem. De bad ham om at han skulle give Gud æren for det der var sket med ham. Det var ikke Jesus som havde udført underet, for han var en syndig mand, og syndere kunne Gud ikke høre.
Manden svarede at han vidste ikke om Jesus var en synder eller ikke, men han vidste at han som før var blind, havde fået sit syn, v. 24-26.
Han spurgte dem videre om de også ville blive hans disciple, men de sagde at de var Mose disciple. De vidste med sikkerhed at Gud havde talt til Moses, men de vidste ikke hvor Jesus kom fra, v.28-29.
Manden svarede dem at det var da underligt at de ikke vidste hvor Jesus kom fra, for han havde givet ham synet, og det var et bevis på at Jesus ikke var en synder, men derimod en RETFÆRDIG MAND. Så længe som verden havde stået, så havde det aldrig før sket at nogen havde helbredt et menneske som var blindfødt. Jesus måtte derfor være Messias, v. 30-33.
Efter at manden havde bekendt sin tro på Jesus som jødernes Messias, blev han kastet ud af synagogen, v.34. Dette vil sige at han blev udelukket fra det jødiske religiøse samfund.

1. Den fjerde messianske undergerning, som vi skal omhandle, er Jesu OPVÆKKELSE AF LASRUS EFTER AT HAN HAVDE LIGGET 4 DAGE I GRAVEN. Joh. 11,1-48.
   

Efter at Jesus havde fået melding om at Lasarus var død, ventede han i 4 dage, før han kom til Betania. Grunden til det var at underet, som han skulle udføre, skulle være endda en messiansk undergerning.
Da han kom til Bethania sagde han til Marie at Lazarus skulle stå op igen, v.23.
Marie, som tiltalte Jesus som Messias, Guds søn, v. 27., var klar over at Lasarus skulle opstå i de retfærdiges opstandelse på den sidste dag, v. 24. (Se kapitlet: De retfærdiges og de uretfærdiges opstandelse.)
Til trods for at Lasarus havde ligget i graven i 4 dage, og til trods for at hans legeme var ved at gå i opløsning, bad Jesus om at jøderne skulle tage stenen bort, som lå foran graven, for Jesus ønskede at opvække Lasarus fra de døde i den tilstand som han befandt sig i. Ingenting er umulig for den som tror og for Herren, v. 39-40.
Jesus opløftede sine øjne mod Gud og takkede Ham fordi han ALTID HØRTE HAM og bød Lasarus om at komme ud af graven, og Lasarus kom ud af graven, v.41-44.
Rabbinerne lærte at efter at et menneske var død, så svævede hans sjæl over legemet i 3 dage. I løbet af denne tid var det derfor en mulighed for at mennesket kunne få livet tilbage og stå op igen. Efter at der havde gået 4 dage, var dette ikke muligt længere, for da var sjælen gået til dødsriget.
Jesus havde MED HENSIGT ventet 4 dage før han opvakte Lasarus fra de døde. De religiøse ledere kunne derfor ikke bortforklare dette messianske under med at der var en naturlig forklaring på at Lasarus havde opstået.
Efter at Jesus havde gjort sit 4 undere var der MANGE JØDER SOM KOM TIL TRO PÅ HAM,v.45. Det jødiske råd kom sammen igen en gang, for at diskutere hvad de skulle gøre med Jesus og hans messianisme, v.47. Medlemmerne af rådet kom frem til følgende konklution:

1. Dersom de satte en stopper for Jesus, ville hele folket komme til tro på ham. De religiøse ledere ville dermed miste deres magt og autoritet.
2. Dersom de ikke stoppede Jesu virksomhed, ville romerne tage både det jødiske folk og templet. I det sidste tilfælde ville også de religiøse ledere miste deres politiske og religiøse magt og indflydelse, v.48.
   

I den forbindelse kom ypperstepræsten Kajfas med et profetisk udsagn, som viste sig at være rigtig: Det var bedre at Jesus døde for hele folket, end at folket selv gik tilgrunde, v. 50.
Til trods for Jesu mange undergerninger og de 4 specielle messianske undergerninger, som han havde gjort, så bestemte Sandrine at de ville aflive Jesus, v. 53.
Dette blev udført allerede ved påsken, som nærmede sig.
(Se mere om dette i Jack. J. Sternbergs bog: Christianity: Its Jewish Roots, s. 112-118 og s. 65-82

JESU YPPERSTEPRÆSTLIGE LINIE..
Af Israels 12 stammer blev LEVI STAMME udskilt til at tage sig af Guds-tjenesten i tabernaklet. Medens det bare var efterkommere af Arons æt som kunne være præster, var hele Levi stamme udtaget til at være medhjælpere ved tabernaklet: 2.Mos. 28,1 4.Mos. 3,6-7.
Til trods for dette hører vi om en ANDEN YPPERSTEPRÆST som, ikke er kommet fra Levi stamme, og det er Messias eller Jesus fra Nazaret.
Hans ypperstepræstelige tjeneste er i Tanach fremstillet på flg. måde: Salm. 110,1-4.
I denne Salme kommer der frem følgende forhold:

1. Herren talte til Messias, som efter sin himmelfart satte sig ved Faderens højre hånd i himmelen.
2. Gud lovede at han skulle lægge alle Messias fjender til skammel for hans fødder. Dette er en af Guds opgaver i
   

Dag.

3. Messias skal få et verdensomspændende kongedømme. Dette skal ske i 1000 års-riget.
4. Efter at jøderne havde omvendt sig til Messias, skal hele folket komme til ham. Dette gælder både de unge og gamle.
5. Efter Messias`forsoning skulle han være nye ypperstepræst i himmelen både for jøder og hedninger.
   

Denne ypperstepræstelige line går tilbage til MELKISEDEK. Selve navnet betyder "Retfærdighedens konge." : 1.Mos. 14,18-20.
Vi har flg. oplysninger om Melkisedek:

1. Han var både præst og konge i Jerusalem allerede før Abraham kom dertil. Til trods for at det senere blev forbudt i Israel at indehave både konge og præstembederne. Det samme er også tilfældet med Messias.
2. Han var præst for den højeste Gud, og det var Gud som havde indsat ham i hans funktion.
3. Han velsignede Abraham på vegne af Gud.
4. Abraham anerkendte ham som præst og konge for den højeste Gud og gav ham tiende af det han ejede.
   

Meskisedek var et forbillede på Messias som vor Ypperstepræst overfor Gud.
Han er også et forbillede på Messias som jødernes konge i Riget for Israel.
Der er flg. forskelle på Jesu ypperstepræstelige line og den Aronitiske line.:

1. Jesu ypperstepræstelige line begyndte LÆNGE FØR den Aronitiske line, for den forener både kongedømmet og ypperstepræstens funktioner.
2. Den baserer sig på JESU FORSONINGSVÆRK.
3. Den har ingen ting med slægtsskab at gøre, men den baserer sig på UDVÆLGELSE.
4. Den har bare 3 LED, og det er Meskisedek, Moses og Messias.
5. Alle disse 3 var YPPERSTEPRÆSTER, medens den Aronitiske line indeholdt både præster og ypperstepræster.
6. Den måtte være ANDERLEDES end den Aronitiske line, for den tog sigte på at forsone al verdens synd og ikke bare lægge et dække over synden, således som de gammel-gammeltestamentlige ofringer gjorde
   

(Se min bog: Jesu Genkomst, bind 2, kapitel: Jesus som konge og ypperstepræst, hvor jeg opsætter 24 punkter for det som kendetegner Jesu ypperstepræstelige embede i dag.)

Den næste præst i Jesu ypperstepræstelige line var Moses. Vi ved at både hans Mor og Far hørte med til Levis slægt, men de hørte ikke med til Arons line. Ud derfra kunne Moses ikke blive ypperstepræst.

Der står heller ingen steder i Tenach at Moses var præst, men hans gerninger og hans position overfor Gud vidner om at han var YPPERSTEPRÆST. Han var ypperstepræst efter en anden line end den Aronittiske line, og sine kald og nådegaver angrer Herren ikke på.

Vi skal i det flg. referer en del hændelser, hvor Moses optrådte som ypperstepræst for folket overfor Gud.:

1. Han var MELLEMMAND mellem Gud og jøderne da de fik loven ved Sina, og jødefolket indgik en pagt med Herren: 2.Mose. 24,2-3.
2. Ifm. loven var det også Moses som SPRÆNGTE BLODET, både på alteret og på folket: 2.Mos. 24,6-8.
3. Da folket havde lavet guldkalven og gjort en stor synd mod Herren, foreslog Gud overfor Moses at han skulle udslette folket og danne sig et nyt folk ved Moses. Moses bad Herren om at dette ikke måtte ske, og at han måtte tilgive folket deres store synd: 2.Mos. 32,9-10 og 14.
   

"Da sagde Herren: Jeg har tilgivet dem efter dit ord." 4,Mos. 14,20.

4. Moses handlede som en ypperstepræst da han INDSATTE ARON OG HANS SØNNER TIL PRÆSTER og INDVIEDE TABERNAKLET og GAV LOVE FOR PRÆSTEINDVIELSE: 3.Mos. 8,10 og 12-13.
   

I Talmud i Zebhaim 101 står flg. om Moses: MOSES VAR EN YPPERSTEPRÆST.
I Midrash står det at Moses var en GENLØSER. "Således som det var med den første Genløser, således vil det også blive med den sidste Genløser (Messias). Den første genløser var Moses.
Ved siden af at Moses var ypperstepræst, mellemmand og genløser mellem Gud og folket ved en række anledninger, var han også et FORBILLEDE PÅ JESUS:

1. Han var en PROFET. Herren sagde flg. til Moses om det profetiske aspekt ved hans tjeneste: 5.Mos. 18,18-19
2. Han FØRTE FOLKET UD AF ÆGYPTENS LAND og IND I DET LOVEDE LAND. Når Messias kommer, skal han føre den del af jødefolket, som fortsat er ude i diasporaen, hjem til Israel. Han skal gøre det ved to forskellige aktioner, enten selv eller ved hjælp af engle:
   

1. "Se han lader det lyde til jordens ende: Sig til Sions datter: Se, din Yeshua (Jesus) kommer, se hans løn (de troende) er med ham, og hans gengældelse går foran ham." Es. 62,11. Esek. 20,42.
   

"Så siger Herren: Det folk som undslap sværdet, har fundet nåde i ørkenen. JEG VIL GÅ og FØRE ISRAEL TIL RO: Jerm. 31,2 og 50,19. Mika 2,12-13.

Der er to opfattelser indenfor jødedommen hvem denne vejbryder kan være:

1. Den ene fraktion mener at det er ELIAS som er vejbryderen, som skal bane vejen for Messias. Rabbi David Kimchi har sagt at vejbryderen er Elias, og at deres konge betyder "rodskuddet, Davids Søn". Skriftet Metsudat David siger at vejbryderen er Elias, og at kongen er Messias. "Profeten Elias skal komme før forløsningen, for at gøre vejen ret, og for at vende fædrenes hjerter til sønnerne og sønnernes til fædrene (Mal. 4,5-6.) og Israels hjerter til den himmelske Fader, for at være en herold for frelsen."
2. Rabbi Salomon Ben Isak, (1040-1105) menter derimod at vejbryderen er "MESSIAS PORETS", som nedbryder skillemuren. Med skillemuren forstod rabbinerne loven med dens forskrifter.
   

1. Esajas 27,13. Mat. 24,31. Efter at Jesus er kommet tilbage til jorden, vil han fortsætte sin ypperstepræstelige tjeneste udefra templet i Jerusalem i 1000 års-riget. Han vil både være konge og ypperstepræst i en og samme person, akkurat som Melkisedek var det i gammel tid: Sak. 6,13.
   

(Om Jesu ypperstepræstelige gerning i 1000 års-riget, se min bøger: Guds riget i Israel, kap.: Jesus som ypperstepræst og som konge. Og Jødernes Konge, bind 4, kap: Den læremæssige basis i riget for Israel.)

.

ESAJAS BESKREV MESSIAS SOM HERRENS LIDENDE TJENER.
Bind. 4, s. 312-.
I Tenach har vi to BILLEDER ELLER to beskrivelser af Messias. Det er for det første Messias som HERRENS LIDENDE TJENER, som skal blive ydmyget og forsone folket synder, og for det andet MESSIAS SOM KONGEN, som skal befri og styre udefra Jerusalem.
Det første Messias-billede kommer tydelig frem en række steder i Tenach. Vi skal først nævne de 4 sange om Herrens lidende tjener, som er beskrevet hos profeten Esajas. De står i Esajas 42,1-7. 49, 1-9. 50,4-11. & 52,13-53,12.
I og med at Jesu genkomst har sin basis i Jesu lidelser og forsonergerning, vil vi i det flg. beskrive Jesus som Herrens lidende tjener i Tenach. Han vil FØRST fremstå som FORSONEREN, som måtte lide og dø for al verdens synd. DEREFTER kommer han tilbage som Israels og al verdens konge i Riget for Israel. Jeg vil i det flg. opsummere det som står i disse 4 sange, idet jeg sammenligner dette med det som er sagt om Jesus i N.T

1. I den første sang i Es. 42,1-7 om Herrens lidende tjener står der flg. om Messias og hans opgaver:
   

1. Gud har selv udvalgt Messias til denne gerning., v.1. "Kom til ham, den levende sten, som vel blev forkastet af mennesker, men er UDVALGT og kostelig for Gud.": 1.Pet. 2,4.
2. Gud skal støtte Messias, v.1. "for du skal ikke forlade min sjæl i dødsriget, ej heller skal du overgive din Hellige til at se tilintetgørelse".: Ap. Gr. 2,26
3. Messias skal få Den Hellige Ånd i hele sin fylde, v.1. "Se, min tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, som min sjæl har velbehag i, jeg vil lægge MIN ÅND på ham, og han skal forkynde ret for hedningerne." : Mat. 12,18.
4. Messias skal arbejde i det stille, v.2. "Han skal ej kives eller råbe, og ingen skal høre hans røst på gaderne.": Mat. 12,19.
5. Messias skal føre Guds lov ud til hedningerne, v.3. "...,og han skal forkynde ret (dom) for hedningerne.": Mat. 12,18.
6. Messias skal ikke blive træt, v.4. "Og en engel fra himmelen åbenbarede sig for ham og styrkede ham." : Luk. 22,43.
7. Messias skal støtte den som er svag, v 3. "han skal ikke knuse et knækket rør og ikke slukke en rygende tande, før han får retten frem til sejer.": Mat. 12,20.
8. Gud vi gøre Messias til en pagt for jødefolket, v.6. "For dette er mit blod, den nye pagts blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse.": Mat. 26,28.
9. Messias skal blive et lys for hedningerne, v. 6. "et lys til åbenbarelse for hedningerne.": Luk. 2,32.
10. Messias skal åbne de blindes øjne og føre de fangen ud af deres åndelige fængsel, v 7. "Herrens ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde evangeliet for de fattige (både de åndelige fattige og de mennesker som var fattig på rigdom), han har udsendt mig til at forkynde for fanger at de skal få frihed, og blinde at de skal få syn, for at sætte undertrykte i frihed,": Luk. 4,18.
    

1. I den anden sang i Esajas 49,1-9 om Herrens lidende tjener står der flg. om Messias og hans opgaver:
   

1. Gud har kaldt Messias allerede fra mors liv af, v.1. "Og engelen sagde til hende: Frygt ikke, Marie ! for du har fundet nåde hos Gud, og se, du skal blive frugtsommelig og føde en søn, og du skal kalde ham Jesus.": Luk. 1,30-31.
2. Gud har udrustet Messias med uvanlige gode talegaver, v. 2. "Tjenerne svarede: Aldrig har noget menneske talt således som denne mand.": Joh. 7,46.
3. Gud gjorde Messias til en blank pil, som han har gemt i sit kogger, v. 2. "For Faderen dømmer heller ikke nogen, men har givet Sønnen hele dommen.": Joh. 5,22.
4. Messias` ret og hans løn er hos Herren, v.4. "Alle de som Faderen giver mig, kommer til mig, og den som kommer til mig, vil jeg ingenlunde støde ud.": Joh. 6,37 og 17,6.
5. Messias vil åbenbare sin herlighed på Israel, v.3. ".., og en herlighed for dit folk Israel.": Luk. 2,32.
6. Messias skal samle Israel, v.5. "Jerusalem: Jerusalem" du som ihjelslår profeterne, og stener dem som er sendt til dig ! hvor ofte jeg ville samle dine børn, ligesom en høne samler sine kyllinger under sine vinger " Og i ville ikke.": Mat. 23,37.
7. Messias skal genrejse Israels stammer, v.6. "og ikke for folket alene, men for også at samle til eet de Guds børn som er spredt omkring.": Joh. 11,52.
8. Messias skal føre den frelste rest af Israel tilbage til landet, v.6. "og han skal udsende sine engle med basunens vældige røst, og de skal samle hans udvalgte fra de 4 verdenshjørner, fra himmelbryn til himmelbryn.": Mat. 24,31
9. Gud vil gøre Messias til et lys for hedningerne, for at frelsen må nå til jordens ender, v.6. "Atter talte Jesus til dem og sagde: jeg er verdens lys, den som følger mig, skal ikke vandre i mørke, men have livets lys." : Joh. 8,12.
10. Messias skal blive foragtet af jødefolket, og han skal vække folks afsky, v.7. "og de som gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: Ha! du, som nedbryder templet og bygger det op igen på 3 dage! Frels dig selv og stig ned af korset! Ligeså spottede ypperstepræsterne sammen med de skriftkloge og sagde til hverandre: Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse! Lad nu Messias, Israels konge, stige ned af korset, så vi kan se det og tro! Også de som var korsfæstet med ham, hånede ham.": Mat. 15,29-32.
11. Jordens konger skal tilbede Messias. Det skal ske i 1000 års-riget, v. 7. "Hvem skulle ikke frygte, Herre, og ære dit navn ? Du alene er hellig, og alle folkene skal komme og tilbed for dit åsyn, fordi dine retfærdige domme er blevet åbenbaret.": Åb. 15,4.
12. Gud vil bevare Messias og gøre ham til en pagt for folket, v.8. "så vidst er det en bedre pagt som Jesus er blevet brogers-mand for.": Hebr. 7,22 og 9,15.
13. Gud vil hjælpe Messias og bønhøre ham på frelsens dag, v. 8. "for du skal ikke forlade min sjæl i dødsriget, ej heller skal du overgive din Hellige til at se tilintetgørelse.": Ap. Gr. 2,17.
14. Messias skal genrejse landet og dele ud til jøderne, v.8. "Salige er di sagtmodige, for de skal arve jorden (eller landet Israel).": Mat. 5,5.
    

1. I den tredie sang i Esajas 50,4-11 om Herrens lidende tjener står de følgende:
   

1. Gud har givet Messias en discipeltunge. Det vil sige at han skal gengive fuldstændig til jøderne det som Gud har fortalt ham, v.4. Joh. 3,31-34.
2. Messias skal vederkvæge den trætte med sine ord, v.4. Mat. 11,28.
3. Messias skal være lydig mod Guds planer med ham, v.5. Fil. 2,8.
4. Messias skal byde sin ryg til dem som skal slå ham og sine kinder til dem som skal rykke ham i skægget. Han skal ligeledes byde frem sit ansigt til hån og spot, v. 6. Joh. 19,1-3.
5. Messias skal modstå lidelserne, for Gud vil hjælpe Messias i hans lidelser, v.7. "gav de ham vin at drikke, blandet med galle, men da han smagte det, ville han ikke drikke: Mat. 27,34.
6. Messias skal ikke blive til skamme, v.8. "og da de blev forfærdet og bøjede deres ansigt mod jorden, sagde de til dem: Hvorfor søger i den levende blandt de døde. Han er ikke her , han er opstanden..: Luk. 24,5-6.
7. Messias` fjender skal alle sammen ældes som et gammelt klæde, v. 9. "Da skal han sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig ,i forbandede, i den tidsalderlige ild, som er bredt Djævelen og hans engle!": Mat. 25,41.
8. Når Messias vandrer i mørket (i døden), og intet lys skinner for ham, skal han sætte sin lid til Herren, v. 10. "Og Jesus råbte med høj røst og sagde: Fader ! i dine hænder overgiver jeg min ånd! Og da han havde sagt dette, udåndede han." Luk. 23,46.
9. Alle de som domfælder Jesus, skal selv lide vanære. Messias skal lægge dem i pine, v. 11. "Men disse mine fjender som ikke ville at jeg skulle være konge over dem, før dem hid og hug dem ned for mine øjne!". Luk. 19,27.
   

1. I den fjerde sang i Esajas 52,13-53,12 om Messias som Herrens lidende tjener, står der følg:
   

1. Messias skal være fuld af visdom, v. 13. "Og han kom til sit hjemsted og lærte dem i deres synagoge, så de blev slået af forundring og sagde: Hvorfra har han denne visdom og de undergørende kræfter ?: Mat. 13,54.
2. Messias skal blive ophøjet på korset, v. 13. "Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, således skal Menneskesønnen ophøjes".: Joh. 3,14 og 12,32.
3. Messias skal blive meget høj. Dette sigter til Jesu himmelfart, v. 13. "Så blev den Herre Jesus, efter at han havde talt til dem, optaget til himmelen og satte sig ved Guds højre hånd.": Mark. 16,19.
4. Messias så ikke ud som et menneske, på grund af at han blev mishandlet, v. 14. "Da tog Pilatus Jesus og lod ham hudstryge.": Joh. 19,1.
5. Messias havde ingen herlighed og skikkelse, således at jøderne kunne godtage ham. "Jesus kom da ud og bar tornekronen og purpurkappen. Og han sagde til dem: Se, det menneske!": Joh. 19,5.
6. Messias skal få mange folkefærd og konger til at fare op i forundring, for det som blev fortalt dem i Guds Ord, har gået i opfyldelse, v. 15. "Og folkeslagene af de som bliver frelst, skal vandre i dens lys, og kongerne på jorden skal bringe deres herlighed ind i den.":Åb. 21,24.
7. Messias blev kaldt for "Herrens arm", v.1. "for at det ord af profeten Esajas skulle opfyldes som har sagt: Herre! Hvem troede det budskab vi hørte, og for hvem blev Herrens arm åbenbaret?": Joh. 12,38.
8. Messias skød op som en kvist for Guds åsyn og som et rodskud af udtørret jord. Han var det skud, som skulle spire frem af Isais rod, men det store flertal af jødefolket forstod ikke at han var deres Messias p.a. af det dårligt åndelige grobund i Israel. Det går på farisæernes og de skriftlærdes lære og folkets manglende interesse for det som har med Guds Ord og ordninger at gøre, v. 2. "Da knurrede jøderne over ham fordi han sagde: jeg er det brød som er kommet ned fra himmelen, og de sagde: Er ikke dette Jesus, Josefs søn, hvis far og mor vi kender: Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommet ned fra himmelen?": Joh. 6,41-42.
9. Messias skulle blive forladt og foragtet på grund af sine lidelser, v. 3. "Men alt dette skete for at profeternes skrifter skal opfyldes. Da forlod disciplene ham og flygtede.": Mat. 26,56.
10. Messias tog på sig jødernes sygdomme (bekymringer), piner, overtrædelser og misgerninger, v. 3. "for at det skulle opfyldes som er talt ved profeten Esajas, som siger: Han tog vore skrøbeligheder på sig og bar vore sygdomme.": Mat. 8,17.
11. Jøderne troede at Gud straffede Messias på grund af hans egne synder, men som vi ved har Messias ingen synd, v. 4. "Hvem af jer kan overbevise mig om nogen synd (om at Jesus havde synd)? Men siger jeg sandheden, hvorfor tror i mig da ikke?": Joh. 8,46.
12. Messias tog på sig jødefolkets straf, for at de skulle have fred (hebr. shalom), og ved hans sår skulle de få lægedom, v. 5. "han bar vore synder på sit legeme op på et træet, for at vi skal afdød fra vore synder og leve for retfærdigheden, han, ved hvis sår i fik lægedom.": 1.Pet. 2,24.
13. Herren lod alle folkets misgerninger ramme Messias. Til trods for at Messias blev mishandlet, protesterede han ikke over det som skete med ham, v. 6. "Men det stykke af Skriften som han læste, var dette: Som et får bliver ført bort for at slagtes, og som et lam der er stumt overfor den som klipper det, således åbnede han ikke sin mund".: Ap. Gr. 8,32.
14. Messias blev udryddet ved trængsel og dom på grund af folkets misgerning, v. 8. "Jeg overgav jer nemlig som noget af det første (vigtigste) ting det som jeg selv modtog, at Messias døde for vore synder efter Skrifterne.": 1.Kor. 15,3.
15. Messias blev begravet blandt ugudelige, men han var hos en rigmand i sin død, v. 9. "Og de, der var en mand ved navn Josef, som var rådsherre, og en god og en retfærdig mand – han havde ikke samtykket i deres råd og gerninger – fra den jødiske by Arimatæa, og han ventede Guds rige (riget for Israel). Han gik til Pilatus og bad om Jesu legeme, og han tog det ned og svøbte det i fint ligklæde, og lagde det i en grav som var hugget i klippen, og som nogen aldrig havde ligget i.": Luk. 32,50-53.
16. Det behagede Herren at knuse Messias. Når Messias frembar skyldofferet, skulle han leve og få mange tilhængere, v. 10. "Men alle dem som tog imod ham, dem gav han ret til at blive Guds børn, dem som tror på hans navn.": Joh. 1,12.
17. Fordi hans sjæl har haft møje , skal han blive tilfreds. Det kan også oversættes med at "han skal se lys", v. 11. "Da siger han til dem: Min sjæl er bedrøvet indtil døden, bliv her og våg med mig!": Mat. 26,38.
18. Ved at de mange kender ham, skal han retfærdiggøre dem, v. 11. "og de bliver retfærdiggjort uforskyldt at hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus.": Rom. 3,24.
19. Guds vilje og planer skal have fremgang med det som Messias gjorde, v. 10. "Da sagde jeg: Se, jeg kommer – i bogrullen er der skrevet om mig – for at gøre, Gud, din vilje.": Hebr. 10,7.
20. Gud vil give ham de mange til del, og de stærke skal han få til bytte, fordi han udtømte sin sjæl for dem, v. 12. "ligesom du har givet ham magt over alt kød, for at han skal give tidsalderlig liv til alle dem som du har givet ham.": Joh. 17,3.
21. Messias blev regnet som en overtræder (synder), v. 12. "de svarede ham: Du er helt igennem født i synder, og du vil lære os? Og de kastede ham ud.": Joh. 9,34.
22. Messias har manges synder, og han bad for overtræderne, v. 12. "Men Jesus sagde: Fader forlad dem! For de ved ikke hvad de gør. Og de delte hans klæder imellem sig og kastede lod om dem.": Luk. 23
    

www.denpaulinskegruppe.blogspot.com

http://home.online.no/~oskaredi/index.htm oskaredi@online.no
www.yeshuattsion.webbyen.dk yeshuatt@mail.dk